Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1501 - 1510 af 3723

      NYT: Markant stigning i A-indkomst trods COVID-19

      3. maj 2021, På trods af COVID-19 steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 291.900 kr. i 2019 (2020-priser) til 304.000 kr. i 2020. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige stigninger i perioden 2013-2019 i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen er markant, set i lyset af at især forårsperioden var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i A-indkomsten skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.400 kr. pr. person. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat således mere beskeden med omkring 1,0 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant efter COVID-19 indtraf i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antal modtagere på 49.600 personer voksede med hele 42 pct. eller fra 3.200 kr. i 2019 til 4.500 kr. pr. person i 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 12 pct. i forhold til året før og var 2.300 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 312.900 kr. og var dermed 10,3 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for de 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 348.700 kr. , Relativ fremgang størst for de 55-59-årige, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 432.900 kr. Det er godt 42 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de 55-59-årige, der havde den største relative vækst i A-indkomsten, der inflationskorrigeret steg fra omkring 383.700 kr. i 2019 til 405.000 kr. i 2020, svarende til 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 9.400 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 56.700 i 2019 til 66.100 i 2020. Heraf skyldes de 7.600 imidlertid alene udbetalingen af de indefrosne feriemidler i forbindelse med COVID-19. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra denne særlige udbetaling, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 1.800 til 58.500 personer. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, 3. maj 2021 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33341

      NYT: Samlet indkomst før skat stagnerede i 2022

      18. september 2023, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2022 i gennemsnit 371.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. eller en næsten uændret indkomst før skat i forhold til 2021, hvor den var 370.900 kr. Det er den laveste stigning i den gennemsnitlige indkomst før skat, målt i løbende priser, siden finanskrisen i 2009, hvor der i forhold til året før var et decideret fald i den nominelle gennemsnitsindkomst før skat på 1,3 pct. Som følge af den kraftige inflation i 2022 på 7,7 pct. faldt gennemsnitsindkomsten før skat realt med 6,9 pct. fra 2021 til 2022, se , statistikbanken.dk/pris8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Engangsudbetalinger 2021 og dårligt år på de finansielle markeder 2022, Årsagen til den beskedne fremgang i den samlede indkomst før skat i 2022 i løbende priser skal ses i lyset af, at der året forinden i 2021 blev udbetalt 6.600 kr. i gennemsnit pr. person i feriemidler for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Desuden skal faldet ses i lyset af et dårligt år på de finansielle markeder i 2022. Således faldt den gennemsnitlige formueindkomst før skat fra 19.500 kr. i 2021 til 13.900 kr. i 2022, svarende til et fald på 29 pct. En tilsvarende relativ nedgang i formueindkomsten er ikke set siden finanskrisen i 2008 og 2009. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Stor stigning i erhvervsindkomsten, Erhvervsindkomsten steg samlet set fra 259.000 kr. i 2021 til 265.500 kr. i 2022, svarende til en relativ fremgang på 2,5 pct., målt i løbende priser. Hvis der imidlertid ses bort fra engangsudbetalingerne af de indefrosne feriepenge i 2021 var stigningen i erhvervsindkomsten dog noget højere, nemlig 13.100 kr. i gennemsnit, svarende til 5,2 pct. og dermed i historisk perspektiv ganske markant. Fremgangen i erhvervsindkomsten samlet set skyldes især udviklingen i lønindkomsten, idet de selvstændiges virksomhedsoverskud faktisk faldt med 1.200 kr. eller 5,9 pct. til 18.600 kr. pr. person i forhold til 2021., Indkomst fra private pensioner steg også meget i 2022, Også indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP steg i 2022 relativt meget fra i gennemsnit 24.200 kr. i 2021 til 25.200 kr. i 2022, svarende til 4,1 pct. i løbende priser., Overførsler relateret til ledighed faldt fortsat i gennemsnit i 2022, Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen medførte ligesom de foregående år også i 2022 et fald i gennemsnitsindkomsten fra dagpenge og kontanthjælp fra 14.000 kr. i 2021 til 12.400 kr. i 2022, svarende til 11,4 pct., målt i løbende priser., Kommuner med høje indkomster påvirket særligt af formueindkomster, Den beskedne stigning i løbende priser i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 0,3 pct. fra 2021 til 2022, dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser. Indkomstudviklingen i en række kommuner med de højeste gennemsnitsindkomster før skat blev i 2022 særligt negativt påvirket af situationen på de finansielle markeder, der resulterede i store fald i formueindkomsterne. I Rudersdal faldt den gennemsnitlige indkomst før skat således mest, nemlig fra 676.300 kr. i 2021 til 638.000 kr. i 2022, svarende til 5,7 pct. i løbende priser, som følge af at formueindkomsten i kommunen udgør imellem 15 og 20 pct. af den samlede indkomst før skat. Et lignende billede med forholdsvist store fald i den samlede indkomst før skat ses i Fredensborg med -4,6 pct. og i Hørsholm med -2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken/indkp201, Erhvervsindkomst bag stigende indkomst i en række mindre kommuner, I den modsatte ende ses en række mindre kommuner, der har haft en stigning i den nominelle gennemsnitlige indkomst før skat, der ligger noget over landsgennemsnittet. I Tønder og Morsø kommune steg gennemsnitsindkomsten pr. person således med i begge tilfælde 3,6 pct. i forhold til 2021, målt i løbende priser, efterfulgt af Vordingborg, der i 2022 havde en fremgang på 2,6 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat. Udviklingen i disse kommuner skyldes primært en høj fremgang i erhvervsindkomsten - herunder virksomhedsoverskud, der i modsætning til et fald i hele landet i fx Tønder kommune steg med 36 pct., Indkomster for personer 2022, 18. september 2023 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46842

      NYT: Flest med høj A-indkomst i Allerød

      2. maj 2018, I 2017 var den gennemsnitlige A-skattepligtige indkomst for personer over 14 år 277.000 kr. I Allerød havde 55,7 pct. af borgerne en A-indkomst over dette beløb, hvilket gjorde Allerød til den kommune med størst andel borgere med en A-indkomst over landsgennemsnittet. På anden- og tredjepladsen finder vi Egedal (54,8 pct.) og Furesø (53,4 pct.). Den anden ende af spektret domineres af ø-kommuner med Ærø som kommunen med den laveste andel af borgere med A-indkomst over gennemsnittet - nemlig 31,2 pct. Forskellene kan primært forklares med kommunernes sammensætning af socioøkonomiske grupper. Såldes er andelen, der får over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn 61,0 pct. i Allerød mod blot 39,0 pct. på Ærø., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke, mens indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter heller ikke er A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2017-priser) er steget hvert år siden 2012. Dengang var der 36.400 personer med A-indkomst over 1 mio. kr., mens det tal i 2017 var steget til 48.300. Antallet er dermed steget med en tredjedel over fem år., Ældre har også lønindkomst, Selv om pensionsalderen i Danmark er 65 år, er det ikke ensbetydende med, at personer over denne alder ingen lønindkomst har. Således udgjorde løn 18 pct. af de 65-74-åriges A-indkomst i 2017. Blandt personer over 74 år var der dog ikke mange tilbage på arbejdsmarkedet - her udgjorde lønnen blot 1 pct. De dominerende indkomsttyper blandt de to ældste grupper var offentlige og private pensioner. Personer over 74 år fik i gennemsnit 127.000 kr. i offentlig pension og 72.000 kr. i privat pension. Den største samlede A-indkomst på 390.000 kr. årligt fik personer i alderen 45-54 år. I denne gruppe udgjorde løn over 90 pct. af A-indkomsten, og samtidig fik de i gennmsnit lidt mere i lønningsposen end de 35-44-årige. , Overførsler udgør kun en lille del af A-indkomst, Dagpenge og kontanthjælps andel af A-indkomsten var størst for de 25-34-årige, hvor 9 pct. af den samlede A-indkomst havde form af denne type ydelser. For de resterende aldersgrupper under 65 år udgjorde dagpenge og kontanthjælp 4-6 pct. SU udgjorde 17 pct. af A-indkomsten for den yngste gruppe, 4 pct. for den næstyngste gruppe og under 1 pct. for de øvrige aldersgrupper. , Mænd har højere A-indkomst end kvinder, I 2017 var den gennemsnitlige A-indkomst 307.000 kr. for mænd og 248.000 kr. for kvinder. A-indkomsten var dermed 23,4 pct. højere for mænd end for kvinder. Denne forskel skyldes primært, at flere mænd havde lønindkomst. Blandt mændene fik 58,2 pct. over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn, mens det tilsvarende tal for kvinderne var 52,5 pct. Siden 2012 er mændenes A-indkomst steget med 6,1 pct., mens kvindernes er steget med 5,4 pct (2017-priser)., Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, 2. maj 2018 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26825

      NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

      2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

      NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

      13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

      NYT: Størst indkomstfremgang i bunden og toppen

      24. november 2022, Den , disponible indkomst, steg i gennemsnit med 3,2 pct. fra 2020 til 2021, når der er korrigeret for prisudviklingen og taget højde for familiesammensætningen. Indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. I 1. decil, dvs. den tiendedel med de laveste indkomster, voksede indkomsten fra 89.800 kr. i 2020 til 95.500 kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct., og i 10. decil, hvor de højeste indkomster findes, voksede indkomsten fra 733.300 kr. til 779.800 kr., hvilket ligeledes er en stigning på 6,3 pct. I midten af indkomstfordelingen var stigningen på omtrent 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor31, og , pris8, Stigende beskæftigelse og høj formueindkomst, Indkomstudviklingen fra 2020 til 2021 skyldes både stigende erhvervsindkomster og formueindkomster,, se, Nyt fra Danmarks Statisti, k 2022:315, . Indkomstfremgangen i 1. decil hænger blandt andet sammen med den stigende beskæftigelse, , se, Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:357, og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:203, . I toppen af indkomstfordelingen kan en stor del af indkomstudviklingen tilskrives højere afkast af formuer, fx i form af aktieudbytter og gevinster. , Gini-koefficienten over 30 for første gang, Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for indkomstulighed, steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021. Det er den højeste Gini-koefficient siden dataseriens start i 1987, hvor den var på 22,0. Udviklingen det seneste år kan især tilskrives den store stigning i formueindkomsterne, idet formueindkomsterne isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point til stigningen fra 2020 til 2021. Hvis alle i et samfund havde samme indkomst ville Gini-koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster ville den være 100. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Ikke entydig stigning i indkomstuligheden, Mål som Gini-koefficienten påvirkes af indkomststigninger helt i toppen af indkomstfordelingen. To alternative indikatorer for indkomstulighed, som ikke påvirkes af indkomsten i den absolutte top af indkomstfordelingen, er P90/10-raten samt relativ fattigdom. Disse indikatorer afspejler i højere grad indkomstuligheden imellem større samfundsgrupper. P90/10-raten, som beregnes ved at dele øverste decilgrænse med nederste decilgrænse,, faldt en lille smule fra 3,34 til 3,33. Den har været nogenlunde konstant siden 2017 og bekræfter, at den stigende indkomstulighed primært skyldes udviklingen i den absolutte top af indkomstfordelingen., Færre relativt fattige børn, Den store indkomststigning i 1. decil på 6,3 pct. bevirker, at antallet af personer i relativ fattigdom faldt fra 241.800 i 2020 til 233.000 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn under 18 år faldt ligeledes fra 56.500 til 53.800 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn toppede med 64.500 i 2017. , Relativt fattige, har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og tilhører dermed lavindkomstgruppen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, og familier med formue indgår ikke ved opgørelsen af relativt fattige i Danmark. Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark. Relativ fattigdom benyttes både som mål for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af dårlige økonomiske muligheder. Det danske begreb er lavet til brug ifm. opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, ., Indikatorer om Indkomstulighed. 2016-2021.,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, Disponibel indkomst, Tusinde kr. (årets priser), Median (ækvivaleret), 234,5, 240,3, 247,1, 253,1, 264,6, 275,0, Lavindkomstgrænse (enlig uden børn), 117,3, 120,2, 123,6, 126,5, 132,3, 137,5, Lavindkomstgrænse (Par med to børn under 15 år), 246,2, 252,3, 259,5, 265,7, 277,8, 288,7,  , Antal, Relativ fattigdom ( alle), 226.520, 254.039, 250.532, 250.263, 241.788, 233.013, Relativ fattigdom (under 18 år), 52.397, 64.478, 61.185, 60.102, 56.497, 53.801,  , Gini-point/ratio, Gini-koefficient, 28,97, 29,32, 29,1, 29,55, 29,72, 30,28, S80/20(Baseret på gennemsnit i deciler), 4,46, 4,54, 4,51, 4,55, 4,58, 4,64, P90/10 (Baseret på decilgrænser), 3,24, 3,33, 3,31, 3,30, 3,34, 3,33, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, , , ifor51, og , ifor21, Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling, 24. november 2022 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40779

      NYT: Kommunale udsving i andelen af museumsbrugere

      9. november 2023, På landsplan har 28 pct. af de 16-89-årige besøgt et museum inden for en tre-måneders periode i 2022. I 15 kommuner er andelen, der har besøgt et museum, højere end landsgennemsnittet. Andelen af museumsbrugere er højest i Rudersdal, Gentofte, Frederiksberg, København og Lyngby-Taarbæk. Her svarer ca. halvdelen af borgerne, at de har besøgt et museum mindst en gang inden for de seneste tre måneder. De kommuner, hvor færrest har besøgt et museum, er Herning, Kalundborg og Frederikshavn. Her er det ca. hver tiende borger, der har besøgt mindst et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuargeo, og særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2022, Tallene beskriver museumsbrug i perioden juli 2022 - juni 2023, Resultaterne er baseret på , Kulturvaneundersøgelsen, ., Tallene, er indsamlet over fire kvartaler i perioden tredje kvartal 2022 - andet kvartal 2023, og beskriver befolkningens brug af museer inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. , Kunstmuseer mest populære blandt kvindelige museumsbrugere, I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges der til typen af museum, der er blevet besøgt inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder (31 pct.) end mænd (24 pct.), der har besøgt mindst et museum i måleperioden. Den mest populære museumskategori er , kunstmuseer, , som 17 pct. af befolkningen har besøgt. Der er flere kvinder (20 pct.) end mænd (14 pct.), der har besøgt mindst et kunstmuseum. Forskellen mellem kønnene er størst blandt de 16-24-årige, hvor 28 pct. af kvinderne sammenlignet med 15 pct. af mændene har besøgt mindst et kunstmuseum inden for de tre seneste måneder. Andelen der har besøgt et eller flere , kulturhistoriske, (14 pct.) eller , naturhistoriske museer, (5 pct.) er lige stor blandt kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms1, Færre museumsbesøg uden for lokalområdet i forhold til før COVID-19, Andelen, der har besøgt et museum i , lokalområdet, i 2022 (15 pct.) er tilbage på niveauet før COVID-19, mens andelen af besøg , uden for lokalområdet i Danmark, eller , besøg i udlandet, , fx i forbindelse med ferieophold eller rejser, er faldet. Der var 18 pct. i 2019, der havde besøgt et museum uden for lokalområdet i Danmark, hvilket var faldet til 15 pct. i 2022.Tilsvarende er andelen af museumsbesøg i udlandet faldet fra 9 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms2, Flere følger mindst et museum på sociale medier, I 2022 fulgte 16 pct. af befolkningen et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Andelen er væsentligt større blandt kvinder (19 pct.) end blandt mænd (11 pct.). Sammenlignet med 2018, hvor andelen var 13 pct., er der tale om en lille stigning. Andelen, der følger museer på de sociale medier, er højest blandt kvinder i alderen 25-34 år med 26 pct., Kulturvaner (år) 2021 og 2022, 9. november 2023 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47002

      NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

      23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19495

      NYT: Streaming af film og serier er blevet mere populært

      14. marts 2024, 95 pct. af befolkningen havde i fjerde kvartal 2023 set film og serier inden for de tre seneste måneder. Andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende, ligesom andelen der streamer gratis. I fjerde kvartal 2023 var der 68 pct., der havde streamet via betalte streamingtjenester, mens der i samme kvartal i 2018 var 51 pct. Andelen, der streamede gratis via fx DR's TV-app eller Filmstriben i fjerde kvartal 2023, var 39 pct., sammenlignet med 18 pct. i fjerde kvartal 2018. Omvendt er der færre, der ser film og serier via TV-kanaler eller TV-pakker. I fjerde kvartal 2018 var andelen 64 pct., mens den var faldet til 50 pct. i samme kvartal 2023. Der kan også ses en fordobling fra 9 til 18 pct. i andelen, der har streamet film og serier via sociale medier i den samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs3, Mere almindeligt at se film og serier på små skærme, I fjerde kvartal 2023 er fjernsynet den mest brugte enhed til at se film og serier på. Det har 83 pct. af befolkningen gjort, og niveauet har været stabilt over tid. Det samme gælder computer og tablet, som hhv. 23 og 14 pct. har brugt i fjerde kvartal 2023. Derimod har der været en stigende tendens i andelen, der ser film mv. på smartphone. Brugen af smartphone til dette formål er mest udbredt blandt den yngre del af befolkningen, men stigningen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Gennemsnitligt for hele befolkningen var der tæt på dobbelt så mange i fjerde kvartal 2023 (19 pct.), som så film mv. på sin smartphone i forhold til fjerde kvartal 2018 (10 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs1, Flere yngre ser film og serier på farten, At se film og serier uden for hjemmet er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 22 pct. film mv. på farten, fx i toget eller i bussen, mens det er 9 pct. af hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper. Det har 42 pct. af de 16-24-årige gjort, hvilket er tre gange så mange som gennemsnittet for hele befolkningen på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs2, Vi ser oftere serier end film, Der er flere, der har set serier end film på ugentlig basis. I fjerde kvartal 2023 havde 79 pct. set serier mindst en gang i løbet af den seneste uge mod 72 pct., der havde set mindst én film. 32 pct. af hele befolkningen ser serier dagligt, og 18 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 54 år og blandt de unge i alderen 16-24 år. De yngre bruger mest tid på at se serier. Andelen er størst blandt de 25-34-årige, hvor 45 pct. ser serier på daglig basis - tæt efterfulgt af de 16-24-årige, hvor andelen er 43 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, Kulturvaner 4. kvt. 2023, 14. marts 2024 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47839

      NYT: Vilde dyr ses med børnene

      3. maj 2019, Voksne med børn er oftere i zoologisk have end voksne uden børn. Hver fjerde i parforhold med børn har besøgt et zoologisk anlæg eller dyrepark. Andelen er 22 pct. blandt enlige med et eller flere børn, mens kun 15 pct. af par uden børn og 13 pct. enlige uden børn så på dyrene i zoologiske haver eller dyreparker i deres fritid. Generelt ses det, at personer, som bor sammen med en partner og har børn, også i højere grad tager i sommerland, cirkus og oplevelsescentre. Blandt alle familietyper er forlystelses-og temaparker mest populært efterfulgt af zoologiske haver og dyreparker. Også i forlystelsesparker gælder det, at flere par (34 pct.) og enlige (33 pct.) med børn har været på besøg. Hver femte enlige uden børn og 17 pct. i parforhold uden børn har været i en forlystelses- eller temapark., En smuttur i zoo, I alt har 18 pct. besøgt en zoologisk have i tredje kvartal 2018. Det er især personer, der er bosat i regioner med store zoologiske haver, fx Københavns Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, der set på de eksotiske dyr. Det er kun 14 pct. af borgerne i Region Sjælland, der har været i zoologisk have, mens det samme gør sig gældende for ca. 20 pct. i de øvrige regioner., Godt hver tyvende har set fisk i akvarier i tredje kvartal, 6 pct. af befolkningen har besøgt et akvarium, fx Den Blå Planet eller Nordsøen Oceanarium, inden for de seneste tre måneder. Der er lige mange mænd og kvinder, der har besøgt akvarierne. Med 11 pct. er der flest i aldersgruppen 25-34 år, der har været 'under vandet' og set fiskestimerne. , Forlystelser og temaparker tiltrækker især folk under 45 år, Ca. én ud af tre mellem 25-44 år har fået et sus i maven i en rutsjebane eller set andre få det i en forlystelsespark. Det samme gør sig gældende for hver fjerde mellem 16-24 år (26 pct.). Ca. hver femte i aldersgruppen 55-64 år har også været i en forlystelses- eller temapark, mens det er 16 pct. af de 65-74-årige og 11 pct. blandt personer på 75 eller derover. Find flere tal i statistikbanktabellen , KVUFRI1, ., Flere kvinder end mænd besøger attraktionerne, En lidt større andel af kvinder (47 pct.) end mænd (40 pct.) besøger attraktionerne. Besøg til forlystelsesparker mv. topper blandt de 35-44-årige (61 pct.) og falder derefter stødt med alderen til 19 pct. blandt ældre over 74 år. Danskerne uden børn gæster også i mindre omfang de seks forskellige typer attraktioner., Nordjyder strømmer til sommerland, Én ud af tre med bopæl i Region Hovedstaden og hver fjerde i Region Sjælland besøgte en forlystelsespark fx Tivoli eller Dyrehavsbakken, mindst en gang i tredje kvartal 2018. Det samme gælder kun hver syvende i Region Nordjylland. Det viser tallene fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Undersøgelsen viser samtidig, at personer fra Region Nordjylland er mere til sommerland, da hver fjerde i Region Nordjylland besøgte et badeland eller et sommerland, fx Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland sammenlignet med hver tiende i Region Syddanmark og Region Sjælland og hver tyvende i Region Hovedstaden. Forskellene kan skyldes den geografiske fordeling af de forskellige typer attraktioner. , Beboere i Region Hovedstaten benytter sig mest af attraktionerne, Kulturvaneundersøgelsen dækker seks forskellige typer af attraktioner. Ud over forlystelses-, temaparker og sommerlande spørges danskerne, om de har besøgt zoologiske haver, oplevelsescentre fx Experimentarium, akvarier og cirkus. Det er især forældre med yngre børn i Region Hovedstaden, der bruger deres fritid på at besøge de forskellige attraktioner. Halvdelen af danskerne i Region Hovedstaden har besøgt mindst én af de seks attraktioner i tredje kvt. 2018. Til sammenligning er den tilsvarende andel 39 pct. i Region Sjælland og 40 pct. i Region Syddanmark., Fritidsaktiviteter fordelt på familietype og region,  , Alle,  , Enlige , u. børn, Enlige , m. børn, Par , u. børn, Par , m. børn, Nord-, jylland, Midt-, jylland, Syd-, danmark, Hoved-, staden, Sjæl-, land,  , pct. af befolkningen, Forlystelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , temaparker, 24, 20, 33, 17, 34, 15, 20, 18, 34, 26, Zoologiske anlæg, 18, 13, 22, 15, 25, 19, 17, 19, 18, 14, Sommerland, 11, 7, 10, 6, 20, 24, 14, 9, 6, 9, Akvarier, 6, 5, 6, 5, 9, 8, 5, 5, 8, 5, Oplevelsescentre, 6, 4, 4, 5, 9, 5, 5, 7, 7, 7, Cirkus, 4, 2, 4, 2, 7, 2, 3, 4, 4, 4, Kulturvaner (tillæg) 3. kvt. 2018 besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv., 3. maj 2019 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32636
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation