Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1491 - 1500 af 3723

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55380

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54776

NYT: Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

1. maj 2020, I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Stigning skyldes større andel lønmodtagere, Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode., Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune, I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019. , Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år, Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019. , Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:148, , , Folke- og førtidspension 2020, . , Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, 1. maj 2020 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30642

NYT: Vestegnen er ikke kommet sig efter finanskrisen

2. maj 2016, Andelen af personer med en årlig A-indkomst på over 300.000 kr. (i 2015 priser) er siden 2008 faldet med 2 procentpoint, og ligger nu på 37 pct. En medvirkende årsag er pensioneringen af de store efterkrigsårgange. Det største fald i andelen af personer med A-indkomst på over 300.000 kr. forekommer i vestegnskommunerne Høje-Taastrup (39 pct. med A-indkomst over 300.000), Greve (44 pct.), Ishøj (33 pct.) og Vallensbæk (46 pct.), der samlet har oplevet et fald på 4 pct. Faldet skyldes bl.a. et fald i andelen af lønmodtagere for de fire kommuner på mellem 6,6 og 7,3 procentpoint. Faldet i andelen af lønmodtagere er især sket i perioden 2008 til 2012. Kun fire kommuner har undgået et fald i andelen af personer med mindst 300.000 kr. i A-indkomst. I Rebild og Brønderslev er den uændret og ligger på henholdsvis 41 og 35 pct., mens den på Bornholm og Læsø er steget med henholdsvis 1 og 2 procentpoint, således at andelen i 2015 udgør henholdsvis 28 og 22 pct. Også disse fire kommuner har oplevet et mindre fald i andelen af lønmodtagere., Flere med indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2015 priser) er siden 2012 steget med 6.100 personer, således at der i 2015 er 40.800 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2005 til 2012 steg antallet med 10.300 personer til 34.700., Unge i Nordsjælland har lavest indkomst, A-indkomsten for unge i alderen 20-24 år er i Gentofte i gennemsnit 112.000 kr. om året, hvilket er det laveste i landet. Det lave gennemsnit er en konsekvens af mange studerende og forholdsvis få erhvervsaktive. I Ringkøbing-Skjern havde de unge den højeste gennemsnitlige indkomst med 176.000 kr. I aldersgruppen 45- 49 år forholder det sig lige omvendt. Her ligger Gentofte i den øverste ende med 594.000 kr., Skanderborg midt i med 408.000 kr. og Lolland på det halve med 284.000 kr. Forskellen skyldes bl.a. væsentlig højere løn i Gentofte og færre erhvervsaktive i Lolland kommune., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. Lønmodtagerandelen er opgjort som andel personer, hvor lønnen udgør mindst 50 pct. af A-indkomsten. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2015-priser, 2005, 2008, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , personer, Alle, 1, 4, 372, 106, 4, 449, 636, 4, 542, 828, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, Ingen A-indkomst, 212, 619, 231, 020, 253, 299, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, Alle med A-indkomst , 4, 159, 487, 4, 218, 616, 4, 289, 529, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, Under 49.999 kr., 240, 250, 250, 492, 274, 461, 275, 479, 277, 232, 283, 022, 282, 053, 50.000-99.999 kr., 271, 379, 252, 765, 239, 468, 244, 402, 248, 921, 256, 973, 253, 275, 100.000-149.999 kr., 654, 660, 627, 487, 600, 285, 606, 096, 598, 098, 597, 294, 591, 595, 150.000-199.999 kr., 572, 225, 532, 251, 649, 507, 670, 989, 688, 468, 677, 335, 687, 465, 200.000-299.999 kr., 886, 282, 844, 347, 873, 246, 890, 342, 884, 991, 888, 407, 883, 378, 300.000-399.999 kr., 825, 772, 869, 033, 835, 510, 828, 819, 834, 142, 825, 696, 829, 123, 400.000-499.999 kr., 395, 688, 464, 505, 439, 128, 428, 662, 424, 340, 445, 883, 461, 665, 500.000-999.999 kr., 288, 855, 345, 485, 343, 038, 337, 070, 353, 576, 368, 078, 390, 447, 1.000.000-1.999.999 kr., 21, 908, 28, 678, 30, 357, 30, 499, 31, 986, 33, 289, 35, 760, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 159, 1, 636, 2, 012, 1, 877, 2, 021, 2, 060, 2, 236, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 309, 1, 937, 2, 517, 2, 320, 2, 491, 2, 633, 2, 828, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, 2. maj 2016 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21560

NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

NYT: Flere unge end ældre spiller digitale spil

2. december 2024, I tredje kvartal af 2024 har 93 pct. af 16-24-årige spillet digitale spil inden for det seneste år, mens det gælder 47 pct. af dem over 74 år. Det er den største forskel mellem aldersgrupper i andelen, der foretager sig en bestemt kulturaktivitet. Forskellene er mindre, når det kommer til læsning samt sport og motion. Den største andel, der har læst eller lyttet til bøger inden for det seneste år er 88 pct. i aldersgruppen 45-54-årige, mens den laveste er blandt dem over 74 år med en andel af læsere på 78 pct. 97 pct. af de 16-24-årige har dyrket sport eller motion; blandt dem over 74 år var andelen 82 pct. Når det kommer til koncert- eller festivalbesøg er der større forskel i forbruget på tværs af alder. 75 pct. af de 16-24-årige har været til koncert eller festival, mens det for dem over 74 år gælder 47 pct. Fysiske biblioteksbesøg skiller sig ud ved, at det er blandt en af de midterste aldersgrupper, 35-44 år, man finder de største andele. 64 pct. af de 35-44-årige har været på biblioteket inden for det seneste år, mens den laveste andel findes blandt de 55-64-årige, hvor 37 pct. har besøgt biblioteket fysisk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2hoved, Generelt større kulturaktivitet blandt de unge, En større andel blandt unge end ældre gør brug af de fleste kulturaktiviteter. Mens mange kulturaktiviteter har ca. de samme andele på tværs af aldersgrupper, og nogle har større andele blandt de yngre aldersgrupper, har næsten ingen større andele blandt de ældre aldersgrupper. For 12 ud af 17 kulturaktiviteter er forskellen på andelen blandt de yngste og de ældste aldersgrupper på 15 procentpoint eller mindre. , For aktiviteter primært uden for hjemmet, som museumsbesøg, billedkunst, scenekunst og kulturarv, er der næsten ingen forskelle på tværs af alder. For medier som film, serier, musik, litteratur og nyheder er der også kun mindre forskelle på tværs af alder, mens der er større forskelle, når det gælder digitale spil (46 procentpoint), koncerter og festivaler (37 procentpoint), sociale medier (34 procentpoint), biografer (37 procentpoint) og sportsbegivenheder (31 procentpoint). For fysisk og digital brug af bibliotekerne er forskellene mellem de ældste og de yngste små, men til gengæld er forskellene mellem de 35-44-årige og de ældste større. For både fysisk og digital brug af biblioteket er forskellen mellem de to aldersgrupper 20 procentpoint., Forbrug af kulturaktiviteter inden for det seneste år efter alder. 3. kvt. 2024, , 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75 år og derover, Forskel mellem ældst og yngst, , pct., procentpoint, On-demand kulturaktiviteter, , , , , , , , , Har set film, 99, 98, 98, 97, 98, 96, 89, 10, Har set serier, 96, 97, 97, 96, 93, 92, 83, 13, Har lyttet til musik, 99, 99, 98, 98, 98, 97, 90, 9, Har læst eller lyttet til bøger, 83, 86, 87, 88, 84, 84, 78, 5, Har læst, lyttet til eller set nyheder, 96, 97, 97, 98, 98, 98, 97, -1, Har brugt sociale medier, 99, 98, 98, 97, 93, 86, 65, 34, Har spillet digitale spil, 93, 83, 75, 72, 60, 56, 47, 46, Har benyttet bibliotekernes digitale tjenester, 41, 40, 51, 42, 28, 31, 26, 15, Har dyrket sport eller motion, 97, 95, 93, 93, 91, 91, 82, 15, Kulturaktiviteter overvejende uden for hjemmet, , , , , , , , , Har været i biografen, 84, 75, 74, 71, 61, 54, 47, 37, Har været til koncert eller musikfestival, 75, 65, 66, 67, 58, 52, 38, 37, Har set scenekunst eller sceneforestillinger live, på internettet eller i TV, 58, 60, 64, 66, 58, 61, 59, -1, Har opsøgt billedkunst fysisk eller digitalt, 65, 58, 60, 60, 58, 59, 58, 7, Har været fysisk på biblioteket, 51, 56, 64, 50, 37, 44, 46, 5, Har overværet sportsbegivenhed som tilskuer, 59, 44, 49, 45, 38, 36, 28, 31, Har været på museum, 63, 63, 67, 64, 62, 61, 55, 8, Har besøgt dansk kulturarv, 62, 71, 72, 73, 67, 70, 57, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2hoved, Kulturvaner 3. kvt. 2024, 2. december 2024 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49185

NYT: Størst indkomststigning i toppen og bunden

27. november 2024, Den ækvivalerede disponible indkomst steg i 2023 til 329.900 kr. i gennemsnit, hvilket i årets priser svarer til en stigning på 4,5 pct. Opdeles befolkningen i ti lige store grupper efter deres indkomst, også kaldet deciler, så var der stigninger i indkomsten på mellem 2,6 pct. og 3,5 pct fra 2. til 9. decil. De største indkomststigninger fandt sted i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Blandt de 10 pct. med højest indkomst steg gennemsnitsindkomsten med 8,5 pct. til 834.100 kr., og blandt de 10 pct. med lavest indkomst var stigningen på 8,9 pct. til 96.300 kr. i 2023. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2023 var på 3,3 pct., hvilket betyder at store dele af befolkningen reelt oplevede et fald i realindkomsten mellem 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Stigningen i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det var især formueindkomsten, der bidrog til de høje indkomststigninger i toppen og bunden af indkomstfordelingen i 2023. Efter et godt år på de finansielle markeder steg den ækvivalerede formueindkomst med 75 pct. i forhold til året før. Formueindkomst dækker over fx renter og afkast af aktier. De høje formueindkomster er en stor del af forklaringen på, at indkomsten i 10. decil steg med 8,5 pct., da personer med store formueafkast oftest vil være blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Færre finansielle tab i forhold til året før påvirker også bunden af indkomstfordelingen i 2023. I bunden af indkomstfordelingen kan man blandt andet finde nogle selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst, som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) steg den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.900 kr. fra 88.400 kr. i 2022 til 96.300 kr. i 2023. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være 99.200 kr., hvilket også var gennemsnittet i 2022., Indkomstuligheden steg i 2023, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022, steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstuligheden både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Alternativ indikator peger på stort set uændret indkomstulighed de senere år, Gini-koefficienten er dog følsom overfor meget høje indkomster hos enkeltpersoner - særligt i den absolutte top af indkomstfordelingen. Et robust alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af uligheden mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017. I 2023 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 504.900 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster, hvor de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster derimod havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 155.200 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,25 for 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Relativ fattigdom steg i 2023, Andelen af befolkningen, ekskl. udeboende studerende, der levede i familier med relativ lav indkomst og formue, steg fra 3,7 til 3,8 pct. fra 2022 til 2023. Det svarer til en stigning på 8.700 personer. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom steg samtidig fra 4,2 pct. til 4,4 pct. i 2023. Den lille stigning kommer efter en periode på fem år med faldende relativ fattigdom., Stigningen i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2022 til 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløsheden steg lidt i 2023 i forhold til året før. Således steg antallet af personer med 4.300 personer i relativ fattigdom, hvis hovedindkomst var arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Derudover steg antallet af lønmodtagere, der ud over lønindkomst i løbet af 2023 også modtog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, med 1.600 personer. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030, som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling, 27. november 2024 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49619

NYT: Danskerne elsker at læse krimier

1. december 2021, Krimi er danskerne foretrukne skønlitterære genre. Blandt personer, der svarede, at de havde læst skønlitteratur i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, havde hver anden læst krimi, viser Danmarks Statistiks , kulturvaneundersøgelse, . Særligt kvinder holder af den neglebidende genre. Blandt de kvindelige læsere havde 55 pct. læst krimi, og blandt de mandlige læsere havde 45 pct. læst genren. Ud af hele befolkningen havde 66 pct. læst skønlitterære bøger i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal 2021, og lidt over hver tredje dansker havde læst krimi i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit03, Kvinder læser kærlighed og erotik, I tredje kvartal 2021 havde hver femte læser læst , kærlighed og erotik, . Genren er mest populær blandt kvindelige læsere, da ni ud af ti læsere af , kærlighed og erotik, var kvinder. Genren , fantasy og science fiction, er omvendt mere populær blandt mænd. 23 pct. af læserne havde læst genren, og lidt over halvdelen af dem, der læste , fantasy og science fiction, , var mænd., Unge læser sicence fiction, ældre læser historiske romaner, Fantasy og science fiction, er populært blandt de unge. Ud af de 16-24-årige læsere havde halvdelen læst bøger om magi, fantasivæsener og planeter. Omvendt er , historiske romaner, særligt populære blandt de ældre alderskategorier, da tre ud af fem læsere i aldersgruppen 65+ havde læst genren. , Lidt flere læser skønlitteratur, Ud af hele befolkningen havde , 66 pct. læst skønlitterære bøger, i løbet af de seneste tre måneder i tredje kvartal. Det er en stigning fra 59 pct. i tredje kvartal 2018, hvor , Kulturvaneundersøgelsen, startede. Flere kvinder end mænd læser skønlitteratur. 76 pct. af kvinderne havde læst skønlitteratur i tredje kvartal 2021, mens det samme var tilfældet for 57 pct. af mændene. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuhoved, 1 mio. læsere i Region Hovedstaden, Ud af hele befolkningen havde flest læst bøger i Region Hovedstaden med 71 pct. af regionens indbyggere. Det svarer til knap e1 mio. læsere i regionen. I Region Syddanmark udgør læserne 66 pct. af indbyggerne, og i Region Midtjylland er det 64 pct. af indbyggerne, der har læst bøger inden for den seneste tremånedersperiode. Færrest havde læst bøger i Region Nordjylland med 62 pct. læsere, som svarer til 330.000 personer, og i Region Sjælland med 62 pct. læsere, som svarer til 380.000 personer., Hver femte hører lydbøger, Hver femte dansker hører skønlitteratur som lydbog. Siden 2018 er andelen, der benytter sig af lydbøger til at høre skønlitteratur, fordoblet (fra 10 pct. i tredje kvartal 2018 til 20 pct. i tredje kvartal 2021). E-bøger er også blevet mere populære i perioden, da 14 pct. af danskerne havde benyttet sig af formatet i tredje kvartal 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvulit01, Kulturvaner 3. kvt. 2021 læsevaner, 1. december 2021 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33191

NYT: 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019

29. november 2021, Antallet af , relativt fattige, faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. De , relativt fattige, består af personer i lavindkomstfamilier. De har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. Faldet i relativ fattigdom sker til trods for udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og var med til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for lavindkomst. Effekten modvirkes lidt af det skattfrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev udbetalt til en gruppe af personer på overførslesindkomst i 2020. Samlet havde 7.800 færre personer været at finde i gruppen af relativt fattige i 2020, hvis det ikke var for disse to COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Faldet i antallet af relativt fattige ville således have været på 16.300 personer., Kilde, : , www.statistikbanken.dk/ifor51, Der er færre relativt fattige under 18 år, Indførslen af et midlertidigt børnetilskud, som blev udbetalt fra 2020, har bevirket, at færre børn i kontanthjælpsfamilier er under lavindkomstgrænsen. Dette er en af de primære årsager til, at , antallet af relativt fattige børn, under 18 år falder fra 60.100 i 2019 til 56.500 i 2020. Af disse havde yderligere 4.100 været over grænsen for relativ fattigdom, hvis det ikke havde været for de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. , Hvad fortæller relativ fattigdom?, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikatorer for økonomisk ulighed og for risikoen for social ekslusion som følge af ringe økonomiske muligheder. Den danske version er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (se , afsnit 6.1.4 i , En dansk fattigdomsgrænse, ), som viser, hvad det koster at leve en beskeden tilværelse, hvor der er få penge til overs til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter. , COVID-19 gør relativ fattigdom svær at tolke, I 2020 har økonomien dog langt fra været det eneste, der har afholdt lavindkomstfamilier fra at leve et aktivt fritidsliv. Her har COVID-19 og persiodevise nedlukninger været den primære begrænsning. Derudover har pandemien ændret på hverdagsøkonomien i lavindkomstfamilier med fx nye udgifter til værnemidler, udstyr og plads til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, mens særligt andre udgifter til fritidsliv måske er blevet mindre. Læs mere om usikkerheden i notatet: , COVID-19s effekt på måling af indkomstulighed og fattigdom (pdf),, som også sætter tal på effekten af de COVID-19 relaterede engangsudbetalinger. , Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Når befolkningen bliver inddelt i ti lige store grupper (se , Decilgrupper og decilgrænser (pdf), ) efter indkomstniveau fremgår det, at der fra 2019 til 2020 har været indkomstfremgang i alle grupper. Den største indkomstfremgang ses i første decil, som indeholder de 10 pct. med lavest indkomst. Her er indkomsten 5,2 pct. højere end i 2019. Det kan dels tilskrives, at primært studerende med studiejobs har fået udbetalt feriemidler, dels det skattefrie engangstilskud. Desuden var 2020 et godt år på de finansielle markeder, som betyder at færre personer tabte så mange penge, at deres indkomst blev negativ i 2020 sammenlignet med 2019., Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Mere samlet set er det i den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster, hvor indkomstfremgangen har været størst. Her er indkomsterne vokset med over 4,5 pct. Det er særligt udbetalingen af feriemidler, der har bidraget til den store stigning. Herudover bemærkes lidt lavere vækst i den absolutte top af indkomstfordelingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at de selvstændige, som udgør en stor del af gruppen, ikke havde opsparet feriemidler og dermed heller ikke fik del i udbetalingen heraf., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Gini-koefficinten vokser, Da indkomsterne procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden så , steg gini-koefficienten, fra 29,6 til 29,7 fra 2019 til 2020. Ginikoefficienten, (, Ulighedsmål: Gini-koeficienten (pdf), ) er 0, hvis indkomsterne er pefekt ligeligt fordelt og 100 hvis én person havde alle indkomsterne. Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset at alle har oplevet en indkomstfremgang., Indkomster for personer 2020 indkomstfordeling, 29. november 2021 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33390

NYT: Stor variation i de selvstændiges indkomst

2. oktober 2018, Ændret 11. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af de selvstændiges indkomst. Hvor årsindkomsten var angivet til 573.000 kr. og skulle have været 561.000 kr. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig på 5, 61, .000 kr. før skat. Den gennemsnitlige indkomst for selvstændige ligger klart i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager tjente samme år 447.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har meget høje årsindkomster. Det kan fx illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er den indkomst præcis halvdelen af selvstændige og lønmodtagere hhv. tjener mindre eller mere end. I 2017 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 3, 29, .000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 388.000 kr., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, Siden år 2000 har forskellen i gennemsnitsindkomsten for selvstændige og lønmodtagere været størst i 2006, hvor de selvstændige tjente næsten en tredjedel mere end lønmodtagerne før skat. Dette billede ændrede sig imidlertid drastisk under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagerne, var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Medianindkomsten antyder bredt opsving for selvstændige, Siden årtusindeskiftet svinger forskellen på medianindkomsten for hhv. selvstændige og lønmodtagere langt mindre end forskellen på gennemsnitsindkomsten. Generelt lå medianindkomsten for selvstændige noget under lønmodtagernes. Mest markant i 2009, hvor medianindkomsten for selvstændige lå mere end 28 pct. under den tilsvarende for lønmodtagere. Fra 2009 til 2017 er medianindkomsten for de selvstændige vokset med mere end 4 pct. årligt, hvilket antyder, at fremgangen er bredt funderet og ikke alene tilfalder selvstændige med de højeste indkomster eller ekstreme udsving i indkomsten fra år til år. I 2017 var gabet mellem medianindkomsterne for lønmodtager og selvstændige således faldet til 1, 5, pct. , Særligt erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2017 gennemsnitligt på 320.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 4.400 kr. i forhold til året før, svarende til 1,4 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 4.300 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. De offentlige overførsler er faldet en smule med 300 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 og 2017 var en smule lavere, men var fortsat høj i historisk sammenhæng. , Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2017-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 87.100 personer i 2017. Det er 4.600 flere personer end i 2016. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet lidt. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2017-priser, , 2015, 2016, 2017, Årsændring, , , , , 2015-2016, 2016-2017, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 312,5, 315,6, 320,0, 3,2, 4,4, Erhvervsindkomst, 213,2, 217,1, 221,3, 3,9, 4,3, Offentlige overførsler, 62,3, 62,2, 61,9, 0,0, -0,3, Private pensionsudbetalinger, 20,8, 21,5, 21,9, 0,7, 0,4, Formueindkomst, brutto, 13,7, 13,0, 13,1, -0,8, 0,1, Anden personlig indkomst, 2,5, 1,9, 1,8, -0,6, -0,1, Renteudgifter, 12,7, 12,0, 11,2, -0,7, -0,8, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 100,7, 102,3, 104,0, 1,7, 1,7, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 16,6, 17,3, 18,6, 0,7, 1,3, 1.000-1.999, 61,5, 65,1, 68,5, 3,7, 3,3, 500-999, 499,3, 531,6, 551,4, 32,3, 19,8, 300-499, 1414,9, 1434,1, 1452,4, 19,2, 18,2, 200-299, 1046,0, 1040,7, 1046,5, -5,2, 5,8, 125-199, 835,6, 830,4, 821,2, -5,2, -9,2, Under 125, 789,7, 787,2, 786,0, -2,5, -1,2, Indkomster for personer 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28214

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation