Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1061 - 1070 af 1503

    NYT: Lønningerne er steget4,8 pct. det seneste år

    29. november 2024, Ændret 12. december 2024 kl. 08:00, Lønindeks 3. kvt. 2024 er rettet, da en mængde data ved en fejl var frasorteret ved beregningen. Fejlen berører det overordnede lønindekstal samt en række delindeks, hovedsageligt i sektoren virksomheder og organisationer og i begrænset omfang i sektorerne kommuner og stat, mens indekstallene for regionerne ikke er berørt af fejlen. Desuden er 3. kvt. 2023 til 2. kvt. 2024 opdaterede for det standardberegnede lønindeks, fordi en tidligere konstateret fejl i form af frasortering af personalekategorien ph.d.-stipendiater har skullet rettes yderligere et kvartal tilbage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med , 4,8, pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til tredje kvartal 2023. Stigningerne i andet og tredje kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Med denne udgivelse er det standardberegnede lønindeks for , tredje og, fjerde kvartal 2023 samt første og andet kvartal 2024 blevet opdateret i statistikbanken pga. en fejl i behandlingen af datagrundlaget. Se beskrivelse af opdateringen i afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort for sektorer, I staten (inklusiv sociale kasser og fonde) , steg lønningerne med 6,5 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024 og, i kommunerne steg lønningerne med 5,7 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med , 4,4, pct. i samme periode. I regionerne steg lønningerne med 4,9 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort på brancher i privat sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i tredje kvartal 2024 med en stigning på , 5,4, pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg , 3,6, pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2024, 3. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 5,3, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 5,3, 4,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,9, 5,1, Bygge og anlæg, 6,8, 4,2, Handel og transport mv., 5,3, 3,9, Information og kommunikation, 4,7, 4,0, Finansiering og forsikring, 4,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,2, Erhvervsservice, 4,7, 4,6, Undervisning og sundhed mv., 5,3, 5,4, Kultur, fritid og anden service, 5,1, 4,3, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,5, Regioner, 3,7, 4,9, Kommuner, 5,1, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ved offentliggørelsen 29. november 2024 blev det standardberegnede lønindeks revideret for fjerde kvartal 2023 samt for første og andet kvartal 2024, fordi personalekategorien ph.d.-stipendiater ved en fejl ikke indgik i beregningsgrundlaget. Denne rettelse er ifm. indeværende rettede offentliggørelse pr. 12. december 2024 ført yderligere et kvartal tilbage, så også tallene for tredje kvartal 2023 er rettet. Desuden har det for tredje kvartal 2024 ifm. indeværende rettede offentliggørelse været nødvendigt at foretage en genberegning, fordi en større datamængde for dette kvartal ved en fejl ikke indgik i det oprindelige beregningsgrundlag., Rettelsen vedr. ph.d.-stipendiater har ikke påvirket det implicitte lønindeks. Derimod påvirkede fejlen den årlige lønstrukturstatistik, der 28. november 2024 blev revideret for årene 2022 og 2023. Rettelsen vedr. tredje kvartal 2024 har både betydning for det standardberegnede og det implicitte lønindeks., Rettelsen vedrørende ph.d.-stipendiater medfører, at årsstigningen i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), ændres fra 5,7 pct. til 6,5 pct. Derudover ændrer rettelsen af fejlen en række delindeks hovedsageligt inden for , videnservice, , , forskning og udvikling, samt , undervisning, i staten., Rettelsen specifikt vedrørende 3. kvartal 2024 giver en række ændringer, primært i sektoren , virksomheder og organisationer., Årsstigningen i denne sektor ændres med 0,6 procentpoint, fra 5,0 til 4,4 pct. Der er også rettelser i flere af underbrancherne, mest markant i branchen , finansiering og forsikring, , der justeres ned med 4,4 procentpoint fra 8,0 til 3,6 pct., Lønindeks 3. kvt. 2024, 29. november 2024 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48658

    Nyt

    NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

    18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51276

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    28. februar 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023. År-til-år lønstigningerne har ligget over 4 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 7,3 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Den relativt høje lønudvikling på det regionale område i fjerde kvartal er især drevet af udmøntningen af trepartsmidler fra trepartsaftalen 2023. I , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,3 pct., og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,8 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i fjerde kvartal 2024 med en stigning på 5,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 3. kvt. 2024, 4. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,4, 4,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,5, Bygge og anlæg, 4,2, 4,3, Handel og transport mv., 3,9, 3,7, Information og kommunikation, 4,0, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,6, 3,5, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 4,0, Erhvervsservice, 4,6, 4,2, Undervisning og sundhed mv., 5,4, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 4,3, 4,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,3, Regioner, 4,9, 7,3, Kommuner, 5,7, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af lønindeks udgives både det standardberegnede og det implicitte lønindeks. Tallene i denne artikel er skrevet med udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks. Ved offentliggørelsen af lønudviklingen for tredje kvartal 2024 blev den sæsonkorrigerede serie for det implicitte lønindeks, , ILON12:Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer, ændret mere, end sæsonkorrektionen alene ville kunne forklare. Det skyldes, at seriens nulpunkt fejlagtigt ikke blev startet med indeks 100 i første kvartal 2005. Dette er nu rettet, så serien igen starter korrekt. Indekset har derfor ligget 0,5-0,8 indekspoint højere end sædvanligt. Det er helt normalt, at hele den sæsonkorrigerede serie offentliggøres med ændringer ved hver offentliggørelse, idet sæsonkorrektionen er en matematisk model, der genberegnes ved hvert nyt offentliggjort kvartal. De ikke-sæsonkorrigerede serier af hhv. det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks, som er de serier, Danmarks Statistik anbefaler til regulering af kontrakter, er ikke berørt af rettelsen. Desuden bemærkes det, at idet der alene er tale om, at serien som følge af et forkert tidspunkt for indeks=100 har været forskudt, har en beregning af årsstigninger på baggrund af de sæsonkorrigerede serier været korrekte. , Lønindeks 4. kvt. 2024, 28. februar 2025 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48659

    Nyt

    NYT: Familierne får mere udbetalt i børneydelse

    27. april 2015, I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 4,1 mia. kr. til 673.900 familier i børne- og ungeydelse og børnetilskud. Den gennemsnitlige udbetaling pr. familie var i 2014 på 6.142 kr. i kvartalet mod 6.051 kr. året før. Over en tiårig periode er det gennemsnitlige udbetalte beløb til børnefamilierne steget med 15 pct. fra 2005 til 2014. Forbrugerprisindekset er i samme periode steget tilsvarende med 15 pct., Børneydelse for 3 mia. kr., Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.321 kr. via børneydelsen. Børneydelsen er opdelt i tre satser, som udbetales den første måned i kvartalet:, •, babyydelse til de 0-2-årige på 4.404 kr. pr. barn, •, småbørnsydelse til de 3-6-årige på 3.486 kr. pr. barn, •, ydelse til de 7-14-årige, som udgør 2.745 kr. pr. barn., Ungeydelse for en halv mia. kr., Ungeydelse er den næststørste børneydelse. I fjerde kvartal 2014 blev der udbetalt 531 mio. kr. i ungeydelse til 192.000 familier. Det svarer til, at hver familie gennemsnitligt modtog 2.764 kr., Indkomstafhængig, Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 712.600 kr. (topskattegrundlaget)., Har man eksempelvis et barn under tre år, vil den årlige ydelse i 2014 på 17.616 kr. være fuldt aftrappet, hvis topskattegrundlaget overstiger 1.593.400 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag., Flerbørnstilskud, Der udbetales et flerbørnstilskud ved tvillinger og øvrige flerbørnsfødsler, ud over det første barn. Beløbet på 2.175 kr. udbetales indtil det syvende år., Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere, Ud over børne- og ungeydelsen kan familier med børn under 18 år få udbetalt børnetilskud, når en række betingelser er opfyldt. Eksempelvis kan enlige forsørgere få ordinært og ekstra børnetilskud., I ordinært børnetilskud blev der i fjerde kvartal 2014 udbetalt 262 mio. kr. til 133.000 enlige forsørgere. Det er næsten 4.000 flere familier end året før. Af de enlige forsørgere fik 132.000 udbetalt 178 mio. kr. i ekstra børnetilskud. Kun enlige forsørgere kan søge det ordinære og det ekstra børnetilskud., Færre får særligt børnetilskud, Det særlige børnetilskud kan gives til børn af studerende, der ikke er berettigede til SU, og børn af førtids- og folkepensionister samt forældreløse børn. Særligt børnetilskud blev givet til 19.600 familier, som fik udbetalt 95 mio. kr. Det er 170 flere familier end året før., Særligt børnetilskud er over en tiårig periode faldet med 37 mio. kr. Det er en nedgang på 28 pct. Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at personer med tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003 ikke kan modtage særligt børnetilskud., Børneydelser i 4. kvt.,  , Familier, Børn, Udbetalt, beløb, Gennemsnitligt, udbetalt beløb, pr. familie ,  , antal, 1.000, kr., kr., 2013, 1,  ,  ,  ,  , Børneydelser i alt, 2, 680, 290, 1, 171, 229, 4, 116, 294, 6, 051, Børneydelse, 579, 234, 968, 073, 3, 048, 284, 5, 263, Ungeydelse, 195, 346, 213, 578, 534, 864, 2, 738, Ordinært børnetilskud, 129, 044, 193, 830, 251, 056, 1, 946, Ekstra børnetilskud, 128, 485, -, 169, 655, 1, 320, Særligt børnetilskud, 2, 19, 443, 26, 661, 93, 409, 4, 804, Flerbørnstilskud, 8, 820, 8, 914, 19, 026, 2, 157, 2014, 1,  ,  ,  ,  , Børneydelser i alt, 2, 673, 873, 1, 159, 134, 4, 138, 779, 6, 142, Børneydelse, 574, 167, 958, 487, 3, 055, 150, 5, 321, Ungeydelse, 192, 010, 210, 475, 530, 630, 2, 764, Ordinært børnetilskud, 132, 655, 198, 321, 261, 522, 1, 971, Ekstra børnetilskud, 132, 204, -, 177, 768, 1, 345, Særligt børnetilskud, 3, 19, 613, 26, 402, 94, 843, 4, 836, Flerbørnstilskud, 8, 593, 8, 685, 18, 866, 2, 196, 1, Når tallene for 2013 og 2014 sammenlignes, skal man være opmærksom på, at børne- og ungeydelsen er gjort indkomstafhængig fra 2014., 2, Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for børneydelser., 3, Inklusive særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2014, 27. april 2015 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2016, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19484

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    2. juni 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i første kvartal 2025 i forhold til første kvartal 2024. År-til-år lønstigningerne har ligget på 4,8 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 8,0 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I , kommunerne, steg lønningerne med 6,5 pct. og i , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,2 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i første kvartal 2025 med en stigning på 5,5 pct. i forhold til første kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,3 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2024, 1. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,2, 4,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,5, 3,8, Bygge og anlæg, 4,3, 4,0, Handel og transport mv., 3,7, 3,9, Information og kommunikation, 3,8, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,5, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,4, Erhvervsservice, 4,2, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 5,9, 5,5, Kultur, fritid og anden service, 4,8, 4,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,3, 6,2, Regioner, 7,3, 8,0, Kommuner, 5,8, 6,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks nedlægges i starten af 2026, Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2025, 2. juni 2025 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49537

    Nyt

    NYT: 79 pct. af handicappede på passiv forsørgelse

    18. maj 2015, En ny opgørelse af handicapydelser på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner viser, at 79 pct. af dem, der modtager handicapydelser, er på passiv forsørgelse. Af de passivt forsørgede er 80 pct. på førtidspension og 15 pct. på kontanthjælp. 8 pct. af det samlede antal modtagere af handicapydelser er uden offentlig forsørgelse - fx personer i beskæftigelse eller personer der er forsørget af samlever/ægtefælle. 7 pct. er på støttet beskæftigelse, fx løntilskud. Opgørelsen omfatter 5.429 personer., Nye data, Data om handicappede er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler handicappede efter Lov om Social Service (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Der er derfor mulighed for at få mere at vide om de handicappede som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der selv identificerer sig som handicappede., Der er væsentlige begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget siden 2013, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013. , Flest mænd modtager handicapydelser, Mænd udgør 54 pct. af ydelsesmodtagerne. Modtagere på 65 år og derover får færre handicapydelser, da mange af disse falder under ældrelovgivningen i stedet. Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 7, 982, 8, 323, 8, 628, 8, 748, 8, 890, 9, 016, Aktivitets- og samværsydelse, 1, 362, 1, 427, 1, 445, 1, 448, 1, 473, 1, 499, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 365, 389, 421, 421, 426, 437, Socialpædagogisk støtte, 2, 859, 3, 003, 3, 175, 3, 272, 3, 344, 3, 414, Afløsning, 5, 5, 5, 6, 7, 7, Borgerstyret personlig assistance, 106, 111, 111, 111, 112, 114, Kontaktpersonordning for døvblinde, 24, 25, 25, 28, 28, 27, Ledsageordning, 630, 642, 647, 643, 647, 648, Psykologisk behandling, 7, 10, 11, 11, 10, 10, Speciallægelig behandling, 83, 104, 122, 137, 153, 170, Terapi, 3, 4, 6, 7, 7, 8, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 812, 825, 831, 832, 834, 824, Dagaflastning, 0, 2, 4, 4, 5, 10, Længerevarende ophold, 1, 149, 1, 169, 1, 178, 1, 174, 1, 182, 1, 180, Midlertidigt ophold, 568, 597, 638, 644, 652, 656, Døgnaflastning, 7, 5, 5, 6, 6, 7, Personlig hjælp og pleje, 2, 3, 3, 3, 3, 3, Anm.: Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner. Antalllet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse., Omsorg for voksne med handicap marts 2015, 18. maj 2015 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18099

    Nyt

    NYT: Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

    28. februar 2020, Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer, I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.  , Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:461, ). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme per, iode. , Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor, På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed,, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.   , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche,  , 3. kvt. 2019, 4. kvt. 2019,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,5, Bygge og anlæg, 3,5, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,1, Information og kommunikation, 2,6, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,5, Erhvervsservice, 2,5, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 2,2, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,9, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,0, 2,6, Regioner, 1,8, 1,5, Kommuner, 1,8, 1,8, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 4. kvt. 2019, 28. februar 2020 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29942

    Nyt

    NYT: Antal af underretninger om børn og unge er steget

    25. maj 2023, Antallet af børn og unge, som kommunerne har modtaget en underretning om, har været stabilt i perioden 2019-2021, med mellem 77.300 og 79.000 børn og unge på landsplan hvert år. Det samme gør sig gældende for antallet af underretninger, der i samme periode har ligget mellem 136.200 og 138.200 i alt på landsplan. I 2022 er antallet af underretninger steget. Kommunerne har i 2022 modtaget 152.700 underretninger om lidt under 85.300 børn og unge. Det er en stigning på omkring 7.000 børn og unge, svarende til 9 pct. flere, sammenlignet med 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger pr. barn eller ung, Tallene viser også, at der gennemsnitligt modtages flere underretninger pr. barn eller ung i 2022 sammenlignet med tidligere år. I 2022 er der gennemsnitligt modtaget 1,79 underretninger pr. barn eller ung, sammenlignet med højst 1,77 i perioden 2019-2021. , Stigende antal underretninger på tværs af alle underrettere, Alle typer af underrettere har sendt flere underretninger til kommunerne om børn og unge i 2022. De største procentvise stigninger ses hos underrettere fra skolerne, som har sendt mere end 18 pct. flere underretninger i 2022 end i 2021, samt , foreninger, frivillige organisationer eller krisecentre, , som har sendt næsten 20 pct. flere underretninger i 2022 sammenlignet med året forinden., I 2022 stod skolerne for næsten 21,0 pct. af det samlede antal underretninger sammenlignet med 19,6 pct. året forinden. Sundhedsvæsenet stod for 19,6 pct. i 2022 mod 19,3 pct. af underretningerne i 2021. Politi eller domstol stod for 12,5 pct. af underretningerne i 2022 sammenlignet med 13,1 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Andelen af underretninger omhandlende piger stiger, I 2019 handlede 54 pct. af underretningerne om drenge. Denne andel er faldet til lidt under 51 pct. i 2022. Tilsvarende er andelen af underretninger der omhandler piger, steget med over 3 procentpoint i samme periode. Fra 2019 til 2022 har kommunerne modtaget næsten 19 pct. flere underretninger omhandlende piger, mens der er modtaget cirka 4 pct. flere underretninger omhandlende drenge., Siden 2019 er der særligt sket en stigning i antallet af underretninger modtaget fra sundhedsvæsenet. Sammenlignet med 2019, sendte sundhedsvæsenet i 2022 cirka 7.100, svarende til 31 pct., flere underretninger. Denne stigning er forskellig hos hhv. drenge og piger. Mens antal underretninger fra sundhedsvæsenet om drenge er steget med 1.900, en stigning på 19 pct., er underretningerne fra sundhedsvæsenet om piger steget med 5.200, en stigning på 47 pct., Antal underretninger fordelt på kategori 2019 og 2022,  , Drenge, Pige,  , 2019, 2022, 2019, 2022,  , Antal, Mellemkommunal underretninger eller anden kommunal, 8.547, 8.414, 7.298, 8.252, Foreninger, frivillige organisationer eller krisecentre, 1.333, 1.743, 1.314, 1.943, Andre, 10.168, 8.123, 8.782, 8.043, Skole, 16.519, 17.127, 12.697, 14.889, Dagpleje, daginstitution, fritidshjem, klub eller SFO, 4.564, 4.258, 3.201, 2.927, Sundhedsvæsenet, 9.742, 11.635, 11.256, 16.492, Sundhedsplejerske eller tandlæge, 1.698, 1.624, 1.547, 1.600, Politi eller domstol, 10.001, 11.343, 6.097, 7.753, Familie, barn selv eller bekendtskabskreds, 5.045, 5.176, 4.791, 5.332, Anonym, 4.631, 5.640, 4.307, 5.357, Anbringelsessted, 577, 724, 573, 872, Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2022, 25. maj 2023 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46855

    Nyt

    NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i kommunerne

    26. februar 2016, I fjerde kvartal 2015 havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 1,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I samme periode var der en ens stigning på 1,5 pct. i gennemsnitstimelønnen for ansatte i regionerne og ansatte i virksomheder og organisationer. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i fjerde kvartal på 0,8 pct. på årsbasis. I forhold til kvartalet før er lønudviklingen på årsbasis samlet set især aftaget i regionerne med 1,0 procentpoint og for de kommunalt ansatte med 0,2 procentpoint. I virksomheder og organisationer og i staten er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I fjerde kvartals midterste måned, november, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:595, ). Lønnen er i fjerde kvartal sidste år altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , finansiering og forsikring, og inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,3 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til fjerde kvartal 2014. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 1,9 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,1 pct. en næsten uændret gennemsnitsløn i virksomheder og organisationer i forhold til fjerde kvartal det foregående år., Kultur og rengøring steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 0,9 pct. højest i fjerde kvartal 2015. Inden for statslig , forskning og udvikling, aftog gennemsnitstimelønnen en smule med 0,2 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med 2,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 1,5 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4.kvt., 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014,  ,  ,  , - 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,3, 128,7, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,5, 130,9, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 125,9, 126,5, 1,4, 1,8, Handel og transport mv., 125,7, 126,3, 0,9, 1,0, Information og kommunikation, 130,5, 130,9, 2,0, 1,8, Finansiering og forsikring, 138,1, 138,7, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,8, 127,3, 2,4, 2,3, Erhvervsservice, 129,6, 130,0, 2,0, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 124,5, 125,1, 1,4, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 121,9, 122,5, 0,2, 0,1, Staten i alt, 129,6, 129,9, 0,8, 0,8, Forskning og udvikling, 131,6, 131,1, 0,3, -0,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,8, 128,1, 0,8, 0,5, Undervisning, 128,4, 128,2, 0,4, 0,8, Kultur og fritid, 130,3, 129,1, 1,4, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,0, 131,5, 2,0, 1,6, Rengøring og anden operationel service, 135,6, 137,9, 2,4, 2,0, Kommunal og regional administration, 128,5, 129,0, 2,0, 1,9, Undervisning, 132,3, 132,4, 2,0, 1,8, Sundhedsvæsen, 129,8, 129,1, 2,5, 1,5, Sociale institutioner, 130,2, 130,7, 1,7, 1,7, Kultur og fritid, 133,2, 134,4, 2,0, 1,7, Regioner i alt, 132,0, 131,4, 2,5, 1,5, Kommuner i alt, 130,1, 130,9, 1,9, 1,7, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2015, 26. februar 2016 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23386

    Nyt

    NYT: Pensionister modtager mest i boligstøtte

    13. august 2019, Ændret 29. august 2019 kl. 07:58, Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl, hvilket primært påvirker antallet af modtagere af boligstøtte. Det var opgjort til 599.534 og skulle have været 600.255. Alle fejl er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I alt modtog , 600.300, personer boligstøtte i december 2018, hvilket er 7 pct. flere end december året før. Den samlede udbetalte boligstøtte steg tilsvarende med 6 pct. i perioden, og udgjorde i alt , 1.282, mio. kr. i december 2018. Heraf gik de , 64, pct. til folkepensionister, som i gennemsnit modtog , 3.051, kr. Til sammenligning modtog de resterende boligstøttemodtagere i gennemsnit , 1.306, kr. i boligsikring. I december 2018 modtog hver fjerde person over 70 år boligstøtte. Blandt unge under 30 år modtog hver sjette person boligstøtte, hvilket gør gruppen til den næststørste modtager af boligstøtte, kun overgået af de 70+ årige. I befolkningen mellem 30 og 69 år var det mindre end hver tiende, der modtog boligsikring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, ., Boligsikring og boligydelse, Der findes to former for boligstøtte i Danmark. Den største er boligydelse til pensionister inkl. førtidspensionister, der fik pensionen tildelt før 2003. Den anden form for boligstøtte er boligsikring til ikke-pensionister og personer tildelt førtidspension efter 2003. Boligstøtte tildeles én person, som repræsentant for husstanden. I december 2018 modtog , 285.800, husstande boligydelse, hvilket er , 1,2, pct. flere end i december 2017. Antallet har ellers været faldende siden 2007, blandt andet på grund af de ændrede regler for nye førtidspensionister, der gør, at de nu får tildelt boligsikring og ikke boligydelse., Flere får boligsikring, Hvad angår husstande uden pensionister, modtog , 267.900, boligsikring i december 2018. Det er hele 14 pct. flere end i december 2017, og følger udviklingen fra 2007-2015. Stigningen i antallet af modtagere skyldes primært en bedre løbende regulering af boligstøtten i løbet af året (se næste afsnit). Det samlede udbetalte beløb steg tilsvarende med 15 pct. og udgjorde 331 mio. kr. i december 2018. I gennemsnit modtog en hustand 1.235 kr., hvilket er kun 0,7 pct. højere i forhold til december 2017. I samme periode steg forbrugerprisindekset med 0,8 pct. , Boligstøtte i december måned,  , Husstande,  , Udbetalt beløb,  , Gnsntl. beløb pr. husstand,  , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018,  , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 560, 543, 600, 255, 1, 202, 369, 1, 278, 244, 2, 145, 2, 136, Boligsikring til ikke-pensionister, 234, 871, 267, 916, 288, 077, 330, 772, 1, 227, 1, 235, Heraf almindelig boligsikring, 234, 389, 267, 588, 286, 984, 329, 855, 1, 224, 1, 233, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 43, 144, 46, 553, 72, 020, 79, 863, 1, 669, 1, 716, Boligydelse til pensionister, 282, 528, 285, 786, 842, 271, 871, 802, 2, 981, 3, 051, Heraf almindelige lejere, 213, 335, 218, 148, 593, 461, 614, 315, 2, 781, 2, 816, Heraf pensionister i ældreboliger, 57, 843, 57, 224, 240, 970, 240, 932, 4, 166, 4, 210, 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003, samt til stærkt bevægelseshæmmede. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10047, ., Løbende regulering giver flere udbetalinger i 2018, Boligstøtten reguleres nu løbende baseret på de nyeste tilgængelige indkomstoplysninger fra Skats slutligningsregister, indberetninger fra ydelsesmodtageren og de månedlige indberetninger til e-indkomstregisteret af løn og overførselsindkomster. I 2016 og 2017 forsagede reguleringen, at væsentlig flere end de andre år fik frataget boligstøtten midlertidigt på grund af for høj indkomst i løbet af året. Dette har særligt påvirket grupper med varierende indkomst. I 2018 var de månedsvise udbetalinger af boligstøtte mere stabile og færre personer fratages midlertidigt støtten, som følge af reguleringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, ., Boligstøtte december 2018, 13. august 2019 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28974

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation