Forside

Søgeresultat

Viser resultat 991 - 1000 af 1503

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Stigende andel af unge modtager boligstøtte

3. marts 2022, Antallet af 25-29-årige, som modtager boligstøtte, er vokset fra 42.500 til 69.600 personer fra 2007 til 2021. Det skyldes til dels større ungdomsårgange, men andelen af aldersgruppen, som modtager boligstøtte, er ligeledes vokset fra 9,6 til 13,1 pct. over samme årrække. Generelt er andelen af boligstøttemodtagere vokset blandt personer under 40 år, mens andelen er faldet blandt de ældre. Adgang til boligstøtte afhænger blandt andet af boligudgifter og indkomstniveauer. Den højere andel af unge boligstøttemodtagere afspejler, at indkomsten siden årtusindeskiftet , er stagneret i de yngre aldersgrupper og er vokset hurtigere for de ældre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, og , folk1a, Pensionister har lettere adgang til boligstøtte, Folkepensionister og personer, der fik tildelt førtidspension før 2003, kan søge om boligydelse. Kriterierne for at modtage boligydelse er mildere end for boligsikring, der kun kan søges af ikke-pensionister. Dette kombineret med mange enlige blandt de ældre gør, at andelen af boligstøttemodtagere er høj i denne gruppe. Således modtog 47 pct. af ældre over 90 år boligydelse. Dette er dog et fald fra 52 pct. i 2007. Forhøjet pensionsalder og højere udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner er medvirkende årsager til den faldende andel af boligstøttemodtagere blandt de 65-80-årige., Flere førtidspensionister får boligsikring, Antallet af boligstøttemodtagere har været nogenlunde uforandret under COVID-19. Det er primært boligsikringen til ikke-pensionister, som er følsom over for de økonomiske konjunkturer. Antallet af modtagere af boligsikring steg lidt i 2020 og toppede med 270.200 modtagere i marts 2021. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af den højere arbejdsløshed og lavere indkomst i dele af 2020. Men herefter er antallet af boligstøttemodtagere faldet, blandt andet som følge af stigende beskæftigelse. Boligsikring til førtidspensionister vokser i hele perioden fra januar 2019. Det er en strukturel stigning, der dels hænger sammen med stigning i antallet af førtidspensionister samt, at der kun er tale om personer, som har fået tildelt førtidspension efter 2003. Boligydelse til pensionister er ikke påvirket af COVID-19 i nogen væsentlig grad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, Boligstøtte til folke- og førtidspensionister stiger mest, Boligydelsen var i 2021 med en gennemsnitlig udbetaling på 3.205 kr. højere end boligsikringen til ikke-pensionister, som var på 1.231 kr. Boligsikring til førtidspensionister var gennemsnitligt på 1.807 kr. i 2021. Samlet voksede den udbetalte boligstøtte fra 1.299 mio. kr. i 2020 til 1.310 mio. kr. i 2021. Dette er en stigning på 0,8 pct., Boligstøtte i december måned, , Husstande, Udbetalt beløb, Gnsntl. beløb pr. husstand, , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, , antal, 1.000, kr., kr., Boligstøtte i alt, 599, 863, 593, 783, 1, 299, 470, 1, 310, 402, 2, 181, 2, 207, Boligsikring til ikke-pensionister, 264, 955, 256, 523, 327, 598, 315, 800, 1, 236, 1, 231, Heraf almindelige lejere, 264, 676, 256, 253, 326, 861, 315, 086, 1, 235, 1, 230, Boligsikring til førtidspensionister, 1, 55, 801, 61, 783, 99, 138, 111, 624, 1, 777, 1, 807, Boligydelse til pensionister, 279, 107, 275, 477, 881, 314, 882, 978, 3, 158, 3, 205, Heraf almindelige lejere, 214, 220, 213, 273, 625, 395, 634, 033, 2, 919, 2, 973, Heraf pensionister i ældreboliger, 56, 196, 54, 420, 241, 752, 236, 158, 4, 302, 4, 340, Anm: Beløbene i tabellen er efter reduktion af boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet og er inklusive boligydelse ydet som lån. , 1, Boligsikring til førtidspensionister, som er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost64, Boligstøtte december 2021, 3. marts 2022 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37831

Nyt

NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

25. juni 2025, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Handicapindsatser til børn og unge 2024, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50947

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

4. april 2023, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

NYT: Mere plejepersonale med længere uddannelse

3. september 2015, Udviklingen inden for kommunal og regional omsorg og pleje er gået i retning af en højere andel af personale med længere uddannelse. Antallet af pædagoger og lærere mv. er steget med 3,8 pct., social- og sundhedsassistenter med 1,5 pct., fysioterapeuter og ergoterapeuter mv. med 5,4 pct. og sygeplejersker med 2,4 pct. Dog er den største personalegruppe inden for personalegrupperingen , omsorg, pleje og pædagogik, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv. på 62.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er 4,9 pct. færre end året før. Alle disse ændringer fortsætter en udvikling, der har stået på i flere år, hvor der er kommet færre social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv., men mere plejepersonale med længere uddannelse, ., Lidt færre hænder, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 150.700 fuldtidsbeskæftigede i marts 2015. Det svarer til et fald på 0,8 pct. i forhold til samme måned i 2014. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 150.700 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 193.000 personer., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde med en skæv kønsfordeling, idet 84,4 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 94,6 pct. eller 142.700 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,3 pct. eller 8.000 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv., 12,7 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration, Mens 87,3 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,0 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtsfunktioner. De sidste 5,7 pct. arbejder med ledelse og administration. Blandt ledelsen er 68,4 pct. kvinder., Personale i omsorg og pleje, fuldtidsbeskæftigede. Marts, , 2014, 2015, , antal, I alt, 151, 939, 150, 711, Ledelse og administration mv., 8, 104, 8, 565, Ledelse , 1, 391, 1, 429, Socialrådgiver mv. , 2, 100, 2, 613, Administration samt kontor- og sekretærarbejde , 4, 613, 4, 523, Omsorg, pleje og pædagogik , 132, 775, 131, 551, Sygeplejerske , 9, 647, 9, 880, Fysioterapeut , 2, 835, 3, 020, Ergoterapeut mv. , 3, 229, 3, 373, Pædagog, lærer mv. , 26, 801, 27, 833, Psykolog , 649, 684, Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv., 65, 189, 61, 967, Social- og sundhedsassistent , 24, 424, 24, 795, Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.), 11, 061, 10, 595, Ejendomsinspektør, pedel mv. , 2, 706, 2, 537, Rengøring mv., 4, 295, 3, 960, Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. , 4, 059, 4, 099, Personale i omsorg og pleje marts 2015, 3. september 2015 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21166

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 5,3 pct. det seneste år

30. august 2024, Lønningerne i Danmark steg med 5,3 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til andet kvartal 2023. Stigningen i andet kvartal 2024 er den største årlige stigning, der er opgjort siden første kvartal 2017, som er det første kvartal det standardberegnede lønindeks er opgjort for., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønstigninger opgjort for sektorer, Lønningerne steg med 6,5 pct. i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 5,3 pct. i samme periode. Lønningerne i kommunerne og regionerne steg med hhv. 5,1 pct. og 3,7 pct. fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , bygge og anlæg, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i andet kvartal 2024 med en stigning på 6,8 pct. i forhold til andet kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 4,4 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 1. kvt. 2024, 2. kvt. 2024, , pct., Sektorer i alt, 3,4, 5,3, Virksomheder og organisationer i alt, 4,3, 5,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,3, 5,9, Bygge og anlæg, 5,1, 6,8, Handel og transport mv., 5,2, 5,3, Information og kommunikation, 4,1, 4,7, Finansiering og forsikring, 4,5, 4,4, Ejendomshandel og udlejning, 3,6, 4,5, Erhvervsservice, 3,1, 4,7, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 5,3, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 5,1, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,4, 6,5, Regioner, -0,1, 3,7, Kommuner, 1,7, 5,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 2. kvt. 2024, 30. august 2024 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48657

Nyt

NYT: Fald i ansøgninger om støtte til handicapbil

29. august 2024, I 2023 modtog kommunerne sammenlagt 1.928 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er et fald på 10 pct. i forhold til 2022 og 15 pct. i forhold til 2021. Ud af disse ansøgninger endte 56 pct. i en bevilling, hvilket svarer til ca. 1.100 bevillinger. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, I fire ud af fem regioner endte over halvdelen af ansøgningerne med en bevilling. I Region Sjælland modtog 42 pct. af ansøgerne en bevilling, mens 67 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland modtog en bevilling. Region Midtjylland er den region med højest andel bevillinger. En bevilling til støtte til handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til handicapbil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Flest bevillinger i Region Nordjylland pr. indbygger, Opgjort pr. indbygger var det Region Nordjylland, der modtog flest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2023 samt havde det højeste antal bevillinger. Regionen modtog 43 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Heraf modtog 26 ansøgere bevilling af støtte til handicapbil pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning modtog 12 ansøgere pr. 100.000 indbyggere i Region Sjælland og ca. 13 ansøgere pr. 100.000 indbyggere i Region Hovedstaden en bevilling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2023, 29. august 2024 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2025, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49381

Nyt

NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38374

Nyt

NYT: Konsulentbistand er den største serviceydelse i it-service

1. februar 2017, Ændret 01. februar 2017 kl. 10:22, Årstallene i tabellerne var desværre angivet til 2013 og 2014 ved offentliggørelsen, hvor det skulle have været 2013 og 2015, som teksten også referer til. Årstallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, It-servicevirksomheder omsatte for 88 mia. kr. i 2015. , It-konsulentbistand, var den største serviceydelse inden for it-servicevirksomhed med 26 pct. af den samlede omsætning efterfulgt af , computerprogrammering, med 21 pct., der er gået 4 procentpoint tilbage sammenlignet med 2013. Den tredjestørste serviceydelse var , anden udgivelse af software, med 15 pct. af den samlede omsætning. Branchens omsætning fordelt på serviceydelser har ikke ændret sig meget de seneste to år., Stabil udvikling i fordelingen af eksporten i it-service, De største eksportydelser inden for it-servicevirksomhed var serviceydelserne , computerprogrammering, it-konsulentbistand, og, anden udgivelse af software,, der hver udgjorde 26 pct. De tre største serviceydelser udgør dermed 78 pct. af den samlede eksport. Eksport i alt for it-virksomheder var 21 mia. kr. i 2015. I forhold til 2013 er fordelingen af eksportserviceydelserne meget stabil undtagen inden for , anden udgivelse af software,, hvor der var en stigning i andelen på 9 procentpoint., It-servicevirksomhedernes eksport, fordelt på serviceydelser, , Eksport, , 2013, 2015, , andel i pct., Computer programmering, 28, 26, Anden udgivelse af softwarre, 17, 26, It-konsulentbistand, 26, 26, Computer facility management, 7, 5, Videresalg (engros og detail), 5, 4, Databehandling, webhosting og lign. Tjenester, 2, 2, Øvrige serviceydelser, 14, 12, Nedgang i Ingeniørtjenester ifm. produktion inden for industri, Rådgivende ingeniørvirksomheder omsatte for 50 mia. kr. i 2015. , Ingeniørtjenester ifm. anlægsopgaver, var den største serviceydelse inden for , rådgivende ingeniørvirksomhed, med 17 pct. af den samlede omsætning. Den næststørste serviceydelse var , ingeniørtjenester i forbindelse med produktions- og procesopgaver inden for industri og fremstillingsvirksomhed, med 14 pct. af den samlede omsætning. Den ydelse har haft det største fald i andelen på 14 procentpoint fra 2013 til 2015. , Betydelig eksport af ingeniørtjenester ifm. produktion inden for industri, Den største eksportydelse inden for rådgivende ingeniørvirksomhed var , ingeniørtjenester i forbindelse med produktion og procesopgaver inden for industri og fremstillingsvirksomhed, , som udgjorde 35 pct. af eksporten i 2015, hvilket er 20 procentpoint lavere end i 2013. Herefter fulgte , salg af varer, med 30 pct. af den samlede eksport, hvilket er den eksportydelse, der har oplevet størst fremgang fra 2013 til 2015. Eksporten for rådgivende ingeniørvirksomheder var i 2015 på i alt 14 mia. kr., Rådgivende ingeniørvirksomheders eksport, fordelt på serviceydelser, , Eksport, , 2013, 2015, , andel i pct., Ingeniørtjenester ifm. produktions- og procesopgaver inden for industri og, , , fremstillingsvirksomhed, 55, 35, Salg af varer, 4, 30, Projektstyring ifm. bygge- anlægsprojekter, 10, 10, Ingeniørtjenester ifm. energi, 10, 8, Ingeniørtjenester ifm. anlægsopgaver, 10, 4, Ingeniørrådgivning, 3, 3, Ingeniørtjenester ifm. byggeopgaver, 1, 1, Øvrige serviceydelser, 7, 9, Serviceydelser for serviceerhverv 2015, 1. februar 2017 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Serviceydelser for serviceerhverv, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceydelser for serviceerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23074

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation