Søgeresultat

Om ADAMs databank

ADAMs databank indeholder økonomiske nøgletal, der giver en dækkende, sammenhængende og detaljeret beskrivelse af hele den danske økonomi. Den indeholder mere end 3000 sådanne nøgletal på årsbasis og er den eneste databank med tal tilbage til 1966 (1948). Da databanken er opstillet til modelbrug, er tidsserierne konsistente og konsekvent renset for databrud. , Nedenfor gives et overblik over hvilke områder databanken bl.a. omfatter: , Nationalregnskab, Forbrug og investeringer , Erhvervsfordelt produktion og udenrigshandel , Priser , Input-output tabel   , Arbejdsmarked,    , Offentlige finanser, Skatter , Afgifter , Overførsler  , Finansielle størrelser, Renter, Obligationsmarked , Pengemarked , Databanken opdateres 3 gange årligt, så snart der foreligger nye nationalregnskabstal., Hvad følger der med ADAMs databank?, Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser., Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. , Michael Osterwald-Lenum, mobil: 20 57 01 29, e-mail: , mol@dst.dk, Statistikdokumentation: ADAMs databank , Seneste databanker

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Databank

Flere dør i trafikken

463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 - 2002. Det viser bogen Færdselsuheld 2002 fra Danmarks Statistik., 4. december 2003 kl. 0:00 ,  , 463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 ¿ 2002. Det viser bogen , Færdselsuheld 2002, fra Danmarks Statistik. , Motorcyklister og unge mænd er de grupper, der lever livet farligst i trafikken. Motor-cyklisterne står for den største stigning i personskader fra 2001 til 2002, hvor 13 pct. flere mistede livet eller kom til skade. Mænd har 72 pct. flere personskader end kvinder, og de 18-19 årige mænd havde i 2002 næsten fem gange så mange personskader som gennemsnittet for hele befolkningen. , 132 trafikanter omkom i spiritusuheld i 2002. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Andelen af spiritusuheld er faldet en smule i perioden 1988-2002. Tre fjerdedele af de dræbte ved spiritusuheld var selv påvirkede af spiritus, og 92 pct. af de spirituspåvirkede trafikanter er mænd. , Færdselsuheld 2002, indeholder færre detaljerede bilagstabeller i forhold til tidligere år. En del af oplysningerne kan findes på , www.statistikbanken.dk, . Analysen af mørketallet, som er forskellen mellem politiets indberetninger og det reelle antal tilskadekomne ved færdselsuheld, er udvidet. Danmarks Statistik har siden 1996 inddraget indberetninger om personskader fra skadestuerne, og i , Færdselsuheld 2002, er også sygehusindlæggelser inddraget. , Færdselsuheld 2002, er på 52 sider og koster 115 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel,  , Vil du vide mere? , Ring til , Lisbeth Laursen på tlf.: , 39 17 31 03 eller send en E-post til , lil@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-12-2003_trafik

Pressemeddelelse

Flere og længere straffe for voldsforbrydelser

29. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af anmeldte voldsforbrydelser steg med 6,2 pct. i 1999 i forhold til året før. I alt blev der anmeldt 14.255 voldsforbrydelser i 1999, heraf var der i 1.106 tilfælde tale om grov vold, hvilket er en stigning på 18,3 pct. siden 1998. Samtidig er frihedsstraffene for vold steget markant de seneste ti år, viser Kriminalitet 1999, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Gennemsnitligt steg straflængden for simpel vold fra 1,9 måneder i 1989 til 2,4 måneder i 1999, straflængden for alvorlig vold steg fra 5,6 til 5,8 måneder, og for særlig alvorlig vold steg straflængden fra 28,9 til 41,8 måneder., I alt blev der anmeldt 494.191 straffelovsovertrædelser til politiet i 1999, og det er i forhold til 1998 et fald på 1 pct. Faldet er først og fremmest sket inden for ejendomsforbrydelser, der faldt med 1,3 pct. og for gruppen af andre forbrydelser - narkotikasalg, falsk anklage og vidneforklaring - der faldt med 1,7 pct. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg derimod med 10,9 pct. i 1999. , En særlig undersøgelse i Kriminalitet 1999 viser desuden, at næsten halvdelen af de 19.268 personer, der fik frihedsstraf i 1999, havde fået mindst én tidligere frihedsstraf inden for de seneste fem år. 52 pct. af dem, der i 1999 fik en frihedsstraf for ejendomsforbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf, for sædelighedsforbrydelser var andelen 23 pct., 43 pct. for voldsforbrydelser, 42 pct. for færdselslovsovertrædelser og 54 pct. for overtrædelse af særlovene (herunder lov om euforiserende stoffer). , Bogen viser også, at der i 1999 blev truffet 147.619 strafferetlige afgørelser, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til 1998. Faldet skyldes primært et fald i antallet af afgørelser inden for færdselslovsområdet. Trods megen fokus på politiets hastighedsmålinger med fotofælder faldt antallet af færdselslovsovertrædelser med 13 pct. i 1999 - og det skyldes først og fremmest et fald i afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser, der gav bøde på 1.000 kr. og derover. , Kriminalitet 1999 er på 152 sider og koster 225 kr. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/29-11-2000_vol

Pressemeddelelse

Færre firmaer opnår finansiering

En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010.  , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

Pressemeddelelse

Uddybende oplysninger om bruttonationalproduktet

26. november 2013 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgav i går publikationen , Offentlig produktion og produktivitet 2005-2012, . Heri beskrives en ny metode til udregning af den offentlige produktionsværdi i faste priser, som vil påvirke væksten i bruttonationalproduktet (BNP), når den implementeres. Dette medførte en del presseomtale. I den forbindelse ønsker Danmarks Statistik at servicere pressen med uddybende oplysninger., Opgørelsen af værdien af bruttonationalproduktet i løbende priser ændres ikke som følge af den nye metode (output-metoden), og BNP i løbende priser er dermed på samme niveau som tidligere., Internationale sammenligninger af BNP-niveauet påvirkes derfor heller ikke af metodeændringen., Den nye metode indebærer en ændret opdeling af udviklingen i løbende priser i prisudvikling og i mængdeudviklingen. , Med den nye metode beregnes realvæksten i den offentlige produktion ved at tælle mængderne i produktionen i den offentlige sektor. Dette gøres ved at opstille indikatorer: Fx antal operationer på hospitalerne, elevtimer der undervises i folkeskolen, antal børnehave- og plejehjemspladser mv. I alt nogle tusinde indikatorer. Med den gamle metode (input-metoden) belystes udviklingen i omkostningerne til produktion., Den nye metode muliggør en meningsfuld beregning af den offentlige produktivitetsudvikling, hvilket ikke er tilfældet for den input-baserede metode. , Den nye metode er blevet udviklet i et projekt, som påbegyndtes i 2006. Dette arbejde har involveret både etablering af nye datakilder og udvikling af metoder. Delresultaterne af dette arbejde er hvert år offentliggjort i en , temapublikation , og i , Nyt fra Danmarks Statistik., Udviklingen af den nye metode er nu så tilstrækkelig, at Danmarks Statistik vil indarbejde den i det løbende nationalregnskab fra september 2014 for alle de dele af den offentlige aktivitet, hvor man på EU-niveau har besluttet, at den skal bruges og efter de principper, som EU har vedtaget. Mange andre EU-lande har gradvist indført metoden siden 2006, dog efter noget uensartede principper., Indførelsen af den nye metode i september 2014 sker samtidig med en række andre ændringer i nationalregnskabet i forbindelse med overgangen til de nye internationale nationalregnskabsprincipper, ENS 2010. Disse ændringer vil medføre revisioner af opgørelserne i både løbende og faste priser. , For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte kontorchef Ole Berner, tlf. 39 17 30 61, , obe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-26-Uddybende-oplysninger-om-bruttonationalproduktet

Pressemeddelelse

Rigsstatistiker Jan Plovsing takker af

12. marts 2013 kl. 9:50 ,  , Rigsstatistiker Jan Plovsing har netop meddelt, at han fratræder sin stilling 31. juli 2013 for at gå på pension. Det sker efter 18 år i jobbet, som han tiltrådte 1. april 1995. Jan Plovsing fylder 68 år til maj. , ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for jobbet som rigsstatistiker. Det er virkelig interessant, at have ansvaret for den produktion og formidling af viden vi leverer til samfundet (...) Det må imidlertid slutte på et tidspunkt, og for mit vedkommende er 31. juli sidste arbejdsdag,” skriver Jan Plovsing i forbindelse med sin udmelding til medarbejderne på Danmarks Statistik. , Som rigsstatistiker har Jan Plovsing lagt stor vægt på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik skal være åbne og let tilgængelige for både beslutningstagere og borgere, så fakta kan bidrage til oplysning i den offentlige debat. Det har blandt andet resulteret i Statistikbanken.dk, forskerordningen og en halvering af statistikkernes udgivelsestider. , Derudover har han fokuseret på udvikling og udbygning af vigtige statistikker inden for blandt andet beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt forsørgede, indvandring og globalisering. , Jan Plovsing er desuden særdeles aktiv i forhold til at diskutere og belyse samfundsrelevante emner, hvilket har resulteret til en lang række af debatindlæg, kronikker og samfundsrelevante bøger. Eksempelvis udkommer hans næste bog Velfærdsstaten og dens udfordringer 20. marts. , Samtidig med at Jan Plovsing siger farvel til jobbet som Rigsstatistiker, fratræder han også en række internationale udvalgsposter. Det gælder bl.a. EU’s generaldirektørkomité for statistik, OECD’s Committee on Statistics, hvor han er bestyrelsesmedlem, og FN’s Conference of European Statisticians. , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 28 35 30 51, , cuz@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-12-Plovsing-takker-af

Pressemeddelelse

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget hele 55 pct. siden 2005. Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Nordjyder er vildest med motorcykler, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Dette og meget andet kan du læse mere om i Danmarks Statistiks , Netmagasinet Bag Tallene, ., Læs bl.a. også, at:, Ishøj Kommune syd for København har færrest motorcykler pr. person, mens der er flest motorcykler pr. indbygger i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland , Gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere er 48 år. I Samsø Kommune finder man de ældste med en gennemsnitlig alder på 54 år, mens de yngste bor i København med en gennemsnitlig alder på 42 år , Ni ud af ti motorcykel-ejere er mænd. Læsø tegner sig for den største andel mandlige motorcykel-ejere med 98 pct., mens Norddjurs Kommune tegner sig for den største andel kvindelige ejere med 14 pct., Læs meget mere om motorcykler i Danmark i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-06-Motorcykler

Pressemeddelelse

60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning

Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , 60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning, Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf. , Det er én af konklusionerne i publikationen , Kriminalitet 2010, , der offentliggøres i dag. , Her kan du også læse, at: , I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier. , Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser. , Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig. , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i publikationen , Kriminalitet 2010, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-14-60-pct-har-begaaet

Pressemeddelelse

Skat Danmark-Tyskland: Dobbelt retur i velfærdsydelser

Her er en trøst til de danskere, der vånder sig over skattetrykket: Selv om tyskerne slipper omkring 15 pct. billigere i skat, så har de ikke tilsvarende mere til sig selv. En del af skatten går nemlig til det såkaldte individuelle offentlige forbrug, og her får danskerne dobbelt så meget retur som tyskerne., 25. august 2002 kl. 0:00 ,  , Individuelt offentligt forbrug er velfærdsydelser som fx alderdomshjem til vores forældre og institutioner til vores børn, og her må tyskerne i højere grad selv punge ud. , Det fremgår af Statistisk Tiårsoversigt 2002, der netop er udkommet. Bogen har skat og skattetryk som tema, og en af konklusionerne er, at der ikke bare er væsentlige forskelle i, hvor meget skat, der kræves ind. Der er endnu større forskelle i, hvor meget borgerne får tilbage i velfærdsydelser og overførselsindkomster betalt af det offentlige. , "Danske borgere kan bruge flere gratis serviceydelser inden for pleje og pasning af børn og ældre, hvorimod tyskerne selv i højere grad skal betale ydelserne af egen lomme," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Carsten Petersen. , I det kommende nummer af Danmarks Statistiks blad Bag tallene vover Carsten Petersen at sammenligne skatten i Danmark og Tyskland tillagt de sociale omkostninger. Resultatet er, at vi står lige, målt for en industriarbejder. Sammenligningen inkluderer endda afgifter, så selv om en flaske whisky kan fås for en 50'er i Tyskland, og selv om en bil på tyske nummerplader koster det halve af en dansk bil, så står Danmark-Tyskland 1-1 i det samlede tryk. , Sammenligningen bekræftes i Bag tallene af professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut: "Skattetrykket for en tysk industriarbejder er fuldstændig på niveau med skattetrykket for en dansk industriarbejder, hvis man tager hensyn til de sociale bidrag," siger han. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, , eller købes hos boghandlerne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-08-2002-tyskland_Dobbelt

Pressemeddelelse

Ny viden om udenlandsk ejede virksomheder i Danmark

Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv. Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede virksomheder i den private sektor i Danmark., 16. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Hvor mange firmaer i Danmark har udenlandske ejere, og hvor mange danske lønmodtagere arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver? Ny viden gør det nu muligt at svare på en række vigtige spørgsmål om globaliseringens betydning for ejerforholdene i dansk erhvervsliv. , Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv.  Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i Danmark. , Af den nye statistik vil det fremgå, hvor mange udenlandsk ejede firmaer, der er i Danmark. Statistikken vil også belyse de udenlandsk ejede firmaers betydning for omsætning og beskæftigelse i den private sektor. Statistikken opgør, hvilke brancher der har den største andel af udenlandsk ejede firmaer. , Det vil også fremgå af statistikken, hvor mange ansatte der er i udenlandsk ejede firmaer og hvor stor del af den samlede omsætning i den private sektor i Danmark, der skabes af udenlandsk ejede firmaer. , Statistikken vil blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk, torsdag 17. februar klokken 9.30. , Onsdag 23. februar udsender Danmarks Statistik endnu en ny opgørelse, der beskriver de udenlandsk ejede selskabers regnskabsforhold. Denne statistik vil indeholde økonomiske nøgletal for firmaer med udenlandske ejere samt sammenligninger med tilsvarende nøgletal for firmaer med danske ejere.  ,  , Vil du vide mere? Ring til Charlotte Hansen, tlf. 39 17 31 77 eller send en e-post til , chh@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/16-02-2005-nye-oplysninger-om-udenlandsk-ejede-virksomheder

Pressemeddelelse