Søgeresultat

Eksporten er ikke undervurderet

3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

Pressemeddelelse

Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen

Få statistik på beskæftigelsen for din kommune, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i din og andre kommuner. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, fuldtidsbeskæftigelse og den samlede lønsum fordelt på både valgte geografiske områder, branchegruppe, sektor og demografi., Et redskab til kommunal effektmåling, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen kan bruges til at belyse udviklingen i beskæftigelsen og måle effekter af kommunale indsatser på erhvervs-, beskæftigelses- og integrationsområdet., Aktuelle beskæftigelsestal, Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen. Registeret indeholder kvartalstal der offentliggøres i det igangværende år, 3 måneder efter kvartalsafslutningen. Du får derfor helt aktuelle nøgletal på beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år for:, Din egen kommune, 2 kommuner til sammenligning, 1 landsdel, 1 selvvalgt region, og, Hele landet, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Hillrød Kommune - Sådan bruger vi Lønmodtagerbeskæftigelse i kommunen, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af bestillingsåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Bestilling og pris, formular, Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Pendling og beskæftigelse i kommunen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/loenmodtagerbeskaeftigelse-i-kommunen

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

En ny eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik for erhvervsejendomme viser udviklingen i lejen på tværs af ejendomstyper. Det seneste år er lejen steget mest inden for typen Industri og mindst inden for Bolig., 21. december 2023 kl. 8:00 ,  , Siden 3. kvartal 2022 og frem til 3. kvartal 2023 er det blevet mindst 3 pct. dyrere i leje at drive erhverv eller at bo, hvis man lejer sig ind i en erhvervsejendom. Sådan lyder gennemsnittet for alle ejendomstyper i en , ny analyse omhandlende Danmarks Statistiks nye indeks for lejeudviklingen, i erhvervsejendomme. I analysen benyttes en ny eksperimentel statistik for leje i erhvervsejendomme med data tilbage til 2021. Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen., Især inden for ejendomstyperne industri og kontor er det blevet dyrere. Her viser den gennemsnitlige stigning fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023 i leje på henholdsvis 6,0 og 5,3 pct. For butikker er lejen steget 4,9 pct., og for boliger er den steget 3,0 pct., ”De nye indeks for lejeudviklingen er et vigtigt supplement til de nuværende konjunkturindikatorer. Indeksene kan være med til at give et fingerpeg om, hvornår konjunkturerne vender,” siger Sigrid Krogstrup Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Lejeindeks for erhvervsejendomme, 1. kvt. 2021 til 3. kvt. 2023  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ERHEJD1, Indeksene over udviklingen i lejeprisen i erhvervsejendomme er renset for den del af prisudviklingen, som skyldes forbedringer af lejemålet. Derudover er indeksene vægtet i forhold til geografiske forskelle., Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i , lejen for erhvervsejendomme i analysen, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 ,  , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre  i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år

Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050., 4. maj 2011 kl. 0:00 ,  , Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år, Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040. , Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at: , Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag , I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark , De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.) , De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.) , Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest , Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. , Information om , metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen, . For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-05-04-Aldersfordelingen-i-dit-omraade

Pressemeddelelse

Martin Ulrik Jensen udnævnt til ny rigsstatistiker

Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har digitaliseringsminister Caroline Stage udnævnt Martin Ulrik Jensen til ny rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik., 16. september 2024 kl. 12:05 ,  , Martin Ulrik Jensen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet og konstitueret departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han tiltræder i Danmarks Statistik den 1. december., Næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse David Dreyer Lassen siger: , “Vi er i bestyrelsen yderst tilfredse med udnævnelsen af Martin Ulrik Jensen som ny rigsstatistiker. Han har en klar forståelse af Danmarks Statistiks rolle som den nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Martin Ulrik Jensen har i en årrække samarbejdet tæt med Danmarks Statistik og har derfor et godt kendskab til institutionen. Martin Ulrik Jensen har en solid faglig og ledelsesmæssig ballast fra sine hidtidige ansættelser og et stærkt engagement i Danmarks Statistik, som han formulerede meget klart i ansættelsesprocessen. Samlet set gør det, at vi forventer, at han vil kunne videreudvikle Danmarks Statistik til gavn for de mange forskellige brugere og for det danske samfund.”, Martin Ulrik Jensen siger: , ”Danmarks Statistik har en central rolle i det danske samfund. Danmarks Statistik er hovedleverandør af uafhængig data og statistik, som er en vigtig del af fundamentet for et demokratisk og dynamisk samfund. Stillingen som rigsstatistiker er derfor et drømmejob, og jeg er glad for, at bestyrelsen har indstillet mig. Jeg ser frem til at drive og udvikle Danmarks Statistik sammen med bestyrelsen og de dygtige medarbejdere og i samspil med brugerne.”, Se Digitaliseringsministeriets pressemeddelelse, CV, Uddannelse, Cand.oecon. fra Københavns Universitet,  , Beskæftigelse, 2019            Afdelingschef, Finansministeriet, 2016            Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015            Afdelingschef, Social- og Indenrigsministeriet, 2015            Kontorchef, Finansministeriet, 2011            Kontorchef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009            Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2006            Fuldmægtig, special- og chefkonsulent, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004            Fuldmægtig, Finansministeriet,  , Andet,                      Medlem af bestyrelsen for VIVE,                      Medlem af rådgivende udvalg for Danmarks Datavindue,                      Medlem af Economic Policy Research Network (EPRN),                      Medlem af diverse modelgrupper (ADAM, DREAM og MAKRO), Yderligere oplysninger hos pressechef Majken Lenskjold (tlf. 22 42 07 48 / , mle@dst.dk, ) 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-16-ny-rigstatistiker

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 ,  , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 ,  , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse