Søgeresultat

Virksomheder og privates it-sikkerhed halter

Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed., 16. november 2010 kl. 0:00 ,  , Virksomheder og privates it-sikkerhed halter,    , Både virksomheder og private oplever problemer i forhold til at beskytte deres computere. Således har en ud af tre private internetbrugere været udsat for en computervirus det seneste år, mens hver fjerde virksomhed har været ramt af systemsvigt eller ødelæggelse af data som følge af svigt i hardware eller software. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggør i dag som del af en særlig undersøgelse om it-sikkerhed. ,   , I dagens offentliggørelser , Befolkningens brug af internet 2010, og , Danske virksomheders brug af it 2010, fremgår det også, at: , 1 ud af 50 virksomheder har det seneste år oplevet, at medarbejdere videregav fortrolige data enten ved en fejl eller med vilje. , Virksomheder med mindst 50 ansatte er mere sårbare i forhold til svigt i hardware eller software end mindre virksomheder.  , Ni ud af ti internetbrugere bruger sikkerhedssoftware eller værktøjer på deres computer. Fire pct. opdaterer aldrig deres software.  , Fire ud af ti internetbrugere laver aldrig sikkerhedskopier af deres private billeder og dokumenter. Det svarer til 1,4 millioner borgere. , Fire pct. har været udsat for misbrug af deres personoplysninger., Du kan læse mere i de vedhæftede Nyt fra Danmarks Statistik. ,   , For yderligere oplysninger om virksomhederne kontakt venligst Martin Lundø tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, og for befolkningens brug kontakt Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-16-Virksomheders-og-privates

Pressemeddelelse

Danmark og danskerne på godt og ondt

Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund., 15. juni 2011 kl. 0:00 ,  , Danmark og danskerne på godt og ondt, Vi drikker mindre øl og mere vin, foretrækker Spanien som feriedestination og så er vores uddannelsesniveau stigende. Det er bare nogle af de mange oplysninger, der fremgår af Statistisk Årbog 2011, som i detaljer beskriver danskerne og det danske samfund. , Her kan du også læse, at: , 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er dog faldende - især blandt de unge. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift, i 2011 var det 34 pct. , Vi ser flere og flere danske film. I 2010 blev der solgt 18 pct. flere billetter til danske film end året forinden. Billetter til danske film udgjorde 22 pct. af det samlede billetsalg. Den mest sete danske film i 2010 var Klovn - The Movie. , Gennemsnitsalderen for dem, der overtræder loven, er lige under 35 år. Yngst er de voldsdømte, mens de ældste kriminelle har en større tilbøjelighed til økonomisk kriminalitet. , Danskerne så i 2010 i gennemsnit tv i 3 timer og 21 minutter dagligt. Det er en stigning på 12 minutter i forhold til 2009. Folk over 55 har det højeste tv forbrug med 4 timer og 7 minutter dagligt. , 13 milliarder sms-beskeder sendte danskerne i 2010 fra deres mobiltelefoner. Det blev derudover til 85 millioner mms-beskeder. , Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Siden 1980 er gennemsnitsalderen i Danmark steget med 3,5 år. , Årbogen kan købes eller downloades på , www.dst.dk/aarbog, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-06-15-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel

Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., 13. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel, Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik. , Mikkel har skubbet Lukas af tronen, mens Freja ligger nummer et hos pigerne. , Esther hoppede 25 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringer for pigerne nu nr. 47. Drengenes højdespringer var Adam, der rykkede 11 pladser op som nr. 40. , Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2009, betyder samtidig et farvel til Camilla, som i 1987-1996 lå i toppen af navnelisten, Hannah, som var ny sidste år, Rebecca, Johan, David og Laurits, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Esther, Rosa, Liv samt Adam, Alfred og Julius. , Læs mere om navneopgørelsen i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og se, hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, . , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-13-Nyfoedte-hedder

Pressemeddelelse

Vi ryger og drikker mindre

Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct., 2. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi ryger og drikker mindre, Samlet set er forbruget af alkohol faldet i 2009. , Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct. , Dette kan du læse mere om i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2009, , der udkommer i dag. , Læs bl.a. også, at:   , Omregnet til ren alkohol er forbruget af vin ikke vokset, selv om mængden af vin er steget. , Stigningen i vores forbrug af vin er således sket blandt produkter med relativt lavt indhold af alkohol som fx cider på bekostning af mere traditionelle typer vin med en højere alkoholprocent. , Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2009 med ca. 70 mio. stk. svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre. , Vi drikker 14 genstande om ugen - svarende til 11,1 liter ren alkohol om året. , Det er 2 genstande mindre om ugen end for 5 år siden., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-02-Ryger-og-drikker-mindre

Pressemeddelelse

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Flere højtuddannede får børn end tidligere

Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

Pressemeddelelse