Søgeresultat

Langt færre dør i trafikken

14. november 2001 kl. 0:00 ,  , Fra 1986 til 2000 er antallet af personer, der dør i trafikken, faldet med 31 pct. I 1986 døde 723 personer i trafikuheld - i 2000 var antallet nede på 498. Samtidig er antallet af trafikuheld faldet med 34 pct. siden 1986. I 1986 skete der 11.170 trafikuheld - i 2000 var antallet faldet til 7.346. I samme periode er biltrafikken vokset med 59 pct., hvorimod niveauet for cykel- og knallerttrafikken var det samme i 2000 som i 1986. Det viser bogen , Færdselsuheld 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Der dør også færre i trafikuheld, hvor én af de implicerede er spirituspåvirket. Siden 1986 er antallet af dræbte i spiritusuheld faldet med 48 pct., mens antallet af spiritusuheld er faldet med 44 pct. , Det er først og fremmest 18-19-årige mænd, der kommer galt af sted i trafikken, idet de har mere end fire gange så mange skader som gennemsnittet af befolkningen. De fleste færdselsuheld i 2000 skete i maj - her var der gennemsnitligt 23 uheld pr. dag, hvor gennemsnittet for hele 2000 var på 20 uheld dagligt. De fleste uheld sker i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 15 til 16, og fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen sker der i gennemsnit 24,8 uheld, mens søndag er sikrest med gennemsnitlig 15 uheld. Der sker flest trafikuheld i byområderne, men uheldene uden for byzone er langt alvorligere. 60 pct. af alle trafikuheld skete i 2000 i byområder, men to tredjedele af alle trafikdrab fandt sted uden for byzonerne. , Den største enkelte uheldssituation er eneuheld, som udgør 21 pct. af alle uheld. Det gælder også trafikuheld, hvor der er personer, der bliver dræbt. 23 pct. af alle trafikdrab sker ved eneuheld. , Færdselsuheld 2000, er på 144 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-11-2001-trafikken

Pressemeddelelse

Tal på miljøet

13. november 2000 kl. 0:00 ,  , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

Danskerne vælger cyklen fra

6. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af biler er de seneste ti år vokset med 21 pct. til næsten 2,4 mio. Siden 1990 er kørslen med personbiler steget med 30 pct., togtrafikken er steget med 17 pct., og cykel-trafikken er faldet med 26 pct. Det viser Transport 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I dag udgør cykeltrafikken kun 5 pct. af den samlede trafik på vejene, og gennemsnitligt cyklede danskerne kun 450 km i 1999 mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitligt 13 pct. længere i 1999 end i 1990 - og i dag udgør kørslen med personbiler 75 pct. af al trafik på vejene. , Siden 1992 har 200.000 flere familier fået bil, så der i dag er 1,5 mio. familier eller 53 pct. af alle familier, der har bil. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har Danmark dog forholdsvis få personbiler pr. indbygger. I Danmark var der 346 biler pr. 1.000 indbyggere i januar 2000. Til sammenligning havde Norge, Sverige og Tyskland hhv. 398, 418, og 499 biler pr. 1.000 indbyggere i 1997. , Den stigende biltrafik har også betydet et stigende udslip af CO2. Til gengæld er andre miljøbelastende udslip fra trafikken på vejene faldet siden 1990. Det skyldes dels brugen af katalysatorer i nye, benzindrevne biler og brugen af mere svovlfattig dieselolie, dels at der i Danmark ikke har været bly i benzinen siden 1994. , Transport 2000 giver en samlet fremstilling af de væsentligste tal på transportområdet de seneste ti år. Hovedvægten er lagt på beskrivelser af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten. Sammen med bogen følger en cd-rom med tallene. Nøgletal på transportområdet er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-11-200-cykel_fra

Pressemeddelelse

Ingen større omfordeling af skattekronerne

13. juni 2000 kl. 0:00 ,  , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?,  , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

Pressemeddelelse

Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

Modellen ADAM

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model af dansk økonomi som udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. , ADAM repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet. På lang sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. , ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af de adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret på nationalregnskabsdata. ADAM er også karakteriseret ved at være en stor og forholdsvis disaggregeret model., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorgainationer, der abonnerer på modellen og dens databank. , Modellen er under løbende udvikling og ændringer samles i , modelversioner, som udsendes med 1-2 års mellemrum. Det kan være oftere, fx hvis der sker store datamæssige ændringer som følge af fx hovedrevisioner i Nationalregnskabet., For en grundigere introduktion til ADAM henvises til publikationen ', ADAM - en model af dansk økonomi, ' samt den , løbende dokumentation, af udviklingen i ADAMs model og databank., I oversigtsmenuen findes en beskrivelse af de , seneste modelversioner af ADAM, , der kan downloades , modelspecifikke opdateringer, , hvor man kan finde fx formelfiler, multiplikatorer, samt sammenligninger af de seneste modelversioner. , Desuden kan man finde, ligningsbrowseren, til seneste modelversion som gør det muligt at søge efter forklaringer og sammenhænge mellem variabler i ADAM's ligninger. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-16-naturgas-indkomst

Bag tallene