Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1221 - 1230 af 1720

    Her er det billigst at holde ferie

    Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-03-21-paaskeferie

    Bag tallene

    Danmark har Nordens laveste sygefravær

    Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

    Bag tallene

    Pengeguide til vinterferien

    Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Men der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. Denne artikel sammenligner det danske prisniveau med en række populære vinterferiedestinationer. , 23. januar 2019 kl. 9:34 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferien deler danskerne , mellem dem, der søger sol og badestrand, og dem, der søger sne og skipister. Skientusiasterne kan spare mest på udgifterne til overnatning og restaurantbesøg ved at besøge Italien eller Østrig, hvor prisniveauet er omtrent 30 pct. under det danske. Går turen til Norden, så er det knap 4 pct. billigere at spise og overnatte i Sverige end i Danmark, mens det er 9 pct. dyrere i Norge. , På solsiden er priserne på restauranter og hoteller mindst i Tyrkiet efterfulgt af Spanien. Hotel- og restaurantpriserne er 59 pct. under de danske i Tyrkiet og 43 pct. i Spanien. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter , udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien , og er ikke udtømmende., En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Nogle vælger at leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og selv sørge for egen mad., De danske skientusiaster kan købe billigst ind af fødevarer i Tyskland og Italien, som er hhv. 24 og 16 pct. billigere end Danmark og hhv. 19 og 11 pct. billigere end skikonkurrenten Østrig. , De solrige destinationer Tyrkiet og Spanien er de to billigste lande at købe fødevarer i blandt danskernes favoritdestinationer. Her koster fødevarer hhv. 36 pct. og 28 pct. mindre end i Danmark. , Prisniveau fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer og alkohol. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Alkohol er billigst i Spanien og dyrest i Norge, Priserne på alkohol varierer i endnu højere grad end fødevarer på tværs af lande. I Spanien, , som i 2017 var danskernes favoritdestination  i vinterferien,, er alkohol 33 pct. billigere end i Danmark. En anden yndet solrig destination, Tyrkiet, har til gengæld meget høje priser på alkohol med et prisniveau, som ligger 58 pct. over det danske. , Blandt de kolde destinationer har Tyskland de billigste priser på alkohol med et prisniveau 29 pct. under det danske efterfulgt af Frankrig, hvor alkohol er 24 pct. billigere end i Danmark. Norge topper listen med alkohol, som her er over dobbelt så dyrt som i Danmark. , Tøj og sko er billigst i Tyrkiet og Spanien, For nogle er ferien lig med shoppingture, og her er der også penge at spare, alt efter hvilken destination, man vælger. Billigst er Tyrkiet, hvor tøj og sko koster 63 pct. mindre end i Danmark. Tyrkiet efterfølges af Spanien, hvor tøj og sko er 30 pct. billigere end i Danmark. , De danskere, som søger sne i vinterferien, kan få mest tøj og sko for pengene i Frankrig og Monaco, Italien, Tyskland og Østrig, som ligger ca. 20 pct. under det danske prisniveau. Sverige og Norge er på niveau med Danmark, når det gælder priser på tøj og sko. , Prisniveau tøj og sko. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP,  , Fakta om prisniveauer i alle EU-lande, Information om prisniveauer i resten af Europa kan findes i , statistikbanken, . Bemærk, at disse priser tager udgangspunkt i EU som gennemsnittet og vurderer de resterende landes priser herefter (indeks, EU28 =100). Priserne er altså ikke direkte sammenlignelige med priserne i denne artikel, hvor indeks, Danmark = 100). , Restaurant og hoteller, Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer, Beklædning og fodtøj, Spørgsmål til tal i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Zdravka Bosanac på Tlf. 39 17 34 46, zbo@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-23-pengeguide-til-vinterferien

    Bag tallene

    Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

    34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020.  I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

    Bag tallene

    Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

    Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 22. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 mio. Kw energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Ud fra det såkaldte Vindmøllestamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. , Vindmøllestamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. , Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på mere end 25 Kw. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. Kw Danmarks absolut største kapacitet. , Det er næsten 75 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. Kw har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner”. , Havvindmøller, Ultimo 2019 stod landets 558 havvindmøller for omtrent 25 procent af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet: , Land- og havvindmøller, Produktionskapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde Kw energi i timen vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt.,  , Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i Kw/time. Ultimo 2019 , Anm: Kapaciteten af landvindmøller placeret i de danske kommuner er opgjort for landvindmøller med en kapacitet  på mere end 25 Kw., Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. , Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse. , Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern). Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 Kw under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene”.    , ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har mere end 100 færre landvindmøller i regionen,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2019, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kw er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på olo@dst.dk eller 39173863.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-22-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest

    Bag tallene

    COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 procent

    Flere end nogensinde før har anskaffet sig et sommerhus i år. Nye tal fra Danmarks Statistik kaster lys over købernes alder, bopæl samt hvor de købte sommerhus., 26. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Pandemien har sat skub i lysten til at købe sommerhus., I 2. kvartal 2020, hvor store dele af landet var hjemsendt som følge af COVID-19, blev der i faktiske tal solgt 5.814 sommerhuse, mod 3.066 i samme kvartal året før. , Det er rekordhøjt niveau og det højeste antal sommerhussalg i et kvartal nogensinde siden statistikkens start i 1992. , ”Aldrig før har der været så mange, der har anskaffet sig sommerhus som i år. Den procentvise stigning mellem andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020 er på 90 pct., når man kigger på både de faktiske og sæsonkorrigerede tal. Det er den største stigning i forhold til samme kvartal året før siden 2005, hvor de sæsonkorrigerede tal starter,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andet kvartal er normalt det tidspunkt, hvor der bliver solgt flest sommerhuse på året. , ”Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på salget af sommerhuse. Sommerhussalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Selv når man tager højde for sæsonmønstret er salget af sommerhuse i 2. kvartal 2020 betydeligt højere end i første kvartal 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om sæsonudsving på boligmarkedet , her, ., Flest sommerhuse solgt i Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern , De mest populære kommuner at købe sommerhus i var i 2. kvt. 2020 Odsherred, hvor der blev solgt 621 solgte sommerhuse. Herefter fulgte Gribskov med 380 solgte sommerhuse og Ringkøbing-Skjern med 293 solgte sommerhuse. , ”Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommune, hvor der også har været rigtig mange salg  i 2. kvt. 2020,” siger Jakob Holmgaard. , Sættes antallet af solgte sommerhuse over for den samlede bestand af sommerhuse i kommunerne, blev der solgt flest sommerhuse i Lyngby-Taarbæk Kommune med 14,3 pct. af bestanden, i Favrskov Kommune med 5,9 pct. af bestanden og i Faxe kommune med 5,7 pct. af bestanden. , I alt findes der ca. 200.000 sommerhuse i Danmark. , Andel solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 i forhold til bestanden, Antal solgte sommerhuse i 2. kvartal 2020 fordelt på kommuner,  , Flest købere fra Frederiksberg Kommune, Der var 9.790 privatpersoner, der købte et sommerhus i 2. kvt. 2020 – der kan godt være flere om at købe det samme sommerhus – og herudover 30 virksomheder. , Flest købere boede i Københavns Kommune, hvor der var 1.575 købere. Herefter fulgte Aarhus Kommune med 566 købere og Frederiksberg Kommune med 389 købere. , København og Aarhus er dog også kommunerne med flest indbyggere. Kigger vi på andelen af købere pr. 10.000 indbyggere, var der flest købere i Frederiksberg Kommune med 37 købere pr. 10.000 indbyggere, Gentofte Kommune med 34 pr. 10.000 indbyggere og Rebild Kommune med 31 pr. 10.000 indbyggere. , Bopælskommune hos sommerhuskøberne i 2. kvt. 2020 (antal købere), Pr. 10.000 indbyggere var der færrest købere fra Bornholm med 4 købere, fra Svendborg med 6 købere og fra Ishøj med 11 købere, når man ser bort fra de små ø-kommuner. , Køberne var 50 år i gennemsnit – og lige mange mænd og kvinder, Et sommerhus kan være et luksusgode, som man anskaffer sig i den senere halvdel af livet. Det tyder sommerhussalget i 2. kvartal i hvert fald på, da gennemsnitsalderen for køberne var 50 år. 52,2 pct. af køberne var 50+ mens 19,8 pct. af køberne var 60+. , Samtidig var der præcis lige mange mænd og kvinder, der anskaffede sig et sommerhus i 2. kvt. 2020 – nemlig 50 pct., Find , flere fakta om sommerhussalget he, r. Dyk desuden ned i , denne analyse som sommerhuse, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-26-COVID-19-fik-sommerhussalget-til-at-stige-med-90-pct

    Bag tallene

    Rekord siden 2006: Lejlighedssalget stiger under COVID-19

    Sidste gang, niveauet for solgte lejligheder var højere end i tredje kvartal 2020, var i 2006. Sat i forhold til antallet af lejligheder er salget størst på Sjælland og lavest på Fyn og i Jylland. , 18. december 2020 kl. 11:50 , Af , Marie Hohnen, Der har været godt gang i salget af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020, mens Danmark har været påvirket af COVID-19. , I andet kvartal blev der solgt 4.847 lejligheder, mens der er i tredje kvartal blev solgt 5.529 lejligheder ud fra sæsonkorrigerede tal. , Det betyder, at det sæsonkorrigerede salg af ejerlejligheder i andet og tredje kvartal er på sit højeste niveau siden første kvartal 2006, når man ser på handler foretaget i almindelig fri handel på landsplan. , ”Der har været gang i boligsalget under COVID-19. At der har været krise har ikke sat sit præg på boligmarkedet. Det er især sommerhuse, der har været i høj kurs, men antallet af solgte lejligheder er altså også steget,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han tilføjer: ,  ”Der er sæsonudsving i boligsalget, specielt for sommerhuse og enfamiliehuse, men også lidt for ejerlejligheder. Derfor er det bedst at bruge sæsonkorrigerede data ved sammenligninger mellem kvartaler.”, Størst andel solgte lejligheder på Sjælland i andet og tredje kvartal 2020, I andet og tredje kvartal samlet blev der solgt flest lejligheder i landsdelen København by og landsdelen Østjylland, men det er også de to landsdele, hvor der findes klart flest lejligheder. , Kigger vi i stedet på, hvor mange lejligheder der blev solgt i forhold til antallet af lejligheder i de forskellige landsdele, så topper landsdelen København by og landsdelen Østsjælland. , ”Faktisk ligger alle landsdelene på Sjælland over landsgennemsnittet på 3,39 pct., mens alle landsdele på Fyn og i Jylland ligger under landsgennemsnittet. Landsdelen Bornholm skiller sig ud fra de ti øvrige landsdele i Danmark, fordi der på solskinsøen kun findes meget få ejerlejligheder, så der er tallene for usikre til at opgøre,” siger Jakob Holmgaard., Køberen var i gennemsnit 42,8 år, Gennemsnitskøberen, der købte lejlighed i 2. og 3. kvartal 2020, var 42,8 år gammel., ”Ser vi på kurven over lejlighedskøbernes alder, så er der to toppe. Den første og største top er i slutningen af 20’erne og omfatter primært førstegangskøbere. Den anden top er i midten af 50’erne og udgøres især af eksisterende boligejere, som flytter til en ejerlejlighed eller af forældrekøb,” siger Jakob Holmgaard. , Størst andel førstegangskøbere af lejligheder i og omkring København, Størstedelen (94 pct.) af de solgte ejerlejligheder i andet og tredje kvartal 2020 blev købt af privatpersoner, mens den restende andel blev købt af virksomheder eller er uoplyst (meget få). Blandt de ejerlejligheder, som blev solgt til privatpersoner i almindelig fri handel på landsplan, blev 44 pct. købt af førstegangskøbere, mens 56 pct. blev købt af eksisterende boligejere., Den største andel af førstegangskøbere i forhold til alle privatkøbere var i landsdelen Københavns omegn, hvor ca. hver anden solgte lejlighed gik til førstegangskøbere, mens andelen var lavest i landsdelen Sydjylland, hvor ca. hver tredje lejlighed blev købt af en førstegangskøber. , En førstegangskøber er her defineret som en, der ikke har været boligejer i mindst de tre forudgående år. Se mere i analysen: , Hvem er det der køber enfamiliehuse, ., Læs også: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-18-Lejlighedssalget-stiger-under-COVID-19

    Bag tallene

    Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg

    Driftsudgifterne til folkeskolen var højere i 2016 end i 2012 i de fleste kommuner. I 2016 var den gennemsnitlige klassekvotient mellem 19 og 23 elever i langt de fleste kommuner. , 14. november 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Driftsudgifterne til folkeskolen per folkeskoleelev, er i faste priser steget fra 2012, som var året før seneste kommunalvalg, med 7,4 pct. til i gennemsnit 64.243 kr. per elev i 2016., Folkeskoleudgifterne per elev faldt frem til 2013 og steg efterfølgende i 2014 og 2015. En del af forklaringen på det relativt lave niveau i 2013 skyldes lockouten af lærerne i april 2013, der gjorde at udgifterne til folkeskolen lå lavere dét år. Derudover kan udviklingen være påvirket af aftalen fra 2012 med målsætning om, hvor mange elever der skal inkluderes i folkeskolen samt af folkeskolereformen fra 2014., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er udgifter til folkeskoler opgjort som nettodriftsudgifter. Netto refererer til, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner er trukket fra udgifterne. Driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, ., Driftsudgifter per folkeskoleelev er dog ikke de samme i hver kommune. I 2016 var driftsudgifterne per folkeskoleelev højest i Langeland (86.466 kr.), Morsø (84.966 kr.) og Læsø (83.809 kr.) . Seks kommuner brugte mere end 80.000 kr. per folkeskoleelev, mens Kolding (48.801 kr.), Sorø (51.865 kr.) og Dragør (53.819 kr.) brugte mindst., Find flere , kommunale nøgletal, , og se , kommunernes udgifter per folkeskoleelev på et kort, ., I forhold til 2012 - året før seneste kommunalvalg - er , udgifterne i faste priser per elev til folkeskolen, steget i 87 af de 98 kommuner. I syv kommuner er driftsudgifterne per folkeskoleelev steget med over 20 pct. I Næstved (30,4 pct.), Frederikshavn (25,3 pct.) og Jammerbugt (23,7 pct.) er udgifter steget mest, mens udgifterne er faldet mest i Ærø (10,8 pct.), Herlev (8,1 pct.) og Kolding (6,7 pct.)., Anm.: Driftsudgifterne er opgjort i faste priser. Kilde: , Danmarks Statistik, Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifterne til folkeskolen indeholder udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. Udgifterne indeholder ikke udgifter til privatskoler, ligesom privatskoleelever ikke er medregnet i , antallet af folkeskoleelever i kommunerne, ., Se også , statistikdokumentation, for afgrænsning af driftsudgifterne til folkeskolen., Klassekvotienter ofte mellem 19 og 23 elever, Ser man i stedet på , klassekvotienter, , svinger den mellem 14,7 og 23,9 elever. I 89 kommuner var den gennemsnitlige klassekvotient dog mellem 19 og 23 elever i 2016. Klassekvotienterne var højest i Dragør (23,9 elever), Gentofte (23,5 elever) og Langeland (23,4 elever) kommuner og lavest i Læsø (14,7 elever), Samsø (17,3 elever) og Lemvig (18,6 elever) kommuner. De lave klassekvotienter i Læsø og Samsø kan skyldes, at der kun er én skole med ét spor på hver at de to øer, så alle eleverne på et givent klassetrin går i samme klasse i de to kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Spørgsmål om driftsudgifter:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk, Spørgsmål om klassekvotienter:, Fuldmægtig Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Driftsudgifterne-per-folkeskoleelev-er-steget-siden-sidste-kommunalvalg

    Bag tallene

    Den største by i næsten alle kommuner vokser

    I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

    Bag tallene

    De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

    Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint.  I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation