Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1151 - 1160 af 1720

    Landet ruster sig til Store tælledag

    Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-05-12-Storetaelledag

    Bag tallene

    Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

    Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer.,  , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

    Bag tallene

    Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

    Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding.,    , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-19-verdensstatdag

    Bag tallene

    Markant færre nye sommerhuse

    Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-25-Sommerhuse

    Bag tallene

    Flere leaser deres bil

    Over halvdelen – 56,4 pct. – af de nye biler i 2023 var leaset. Det er en stigning på 13,2 procentpoint i forhold til 2020. Elbilerne udgjorde 25,7 pct. af de leasede biler i 2023 mod 3,8 pct. i 2020., 6. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Skal man købe eller lease sin bil? Det spørgsmål er der mange, der forholder sig til, når der skal erhverves en ny bil.  Sidste år blev 56,4 pct. af de nye biler, svarende til 97.800 biler, leaset. Heraf stod erhvervene for 64,8 pct., mens husholdningerne stod for 35,2 pct. , I 2020 udgjorde leasing totalt set 43,2 pct. af de nye biler. Dermed er der siden 2020 sket en stigning i leasings andel af nye biler på 13,2 procentpoint. I husholdningerne er de leasede bilers andel af tilgangen i årene 2020 til 2023 steget fra 23,5 pct. til 34,6 pct., mens leasingandelen af tilgangen i erhvervene er steget fra 76,0 pct. til 85,9 pct., ”Mange finder det attraktivt at lease frem for at eje i disse år. Det kan bl.a. skyldes, at leasing kan bidrage til at eliminere en del af de økonomiske usikkerheder, der er ved at have egen bil i indkørslen, bl.a. usikkerhed om værditabet, samtidig med at de månedlige udgifter er kendte. Den hastige teknologiske udvikling på især elbilsmarkedet er sikkert også en parameter, når mange vælger at lease,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Leasing af den samlede tilgang af nye biler fordelt på husholdninger og erhverv, 2020-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL55, 26 pct. af de nye leasingbiler i 2023 var elbiler mod 3,8 pct. i 2020, Ser vi på fordelingen af leasingbilerne på drivmidler, er elbilernes andel steget fra 3,8 pct. i 2020 til 25,7 pct. i 2023. Stigningen modsvares af en nedgang i benzinandelen fra 61,0 pct. til 51,0 pct. og en nedgang i dieselandelen fra 29,7 pct. til 12,3 pct.  Plugin hybriderne udgjorde 11,0 pct. af de leasede biler i 2023 mod 5,4 pct. i 2020., 13,4 pct. af alle privatleasede elbiler i perioden 2020-2023 ’bor’ i Københavns Kommune, Ser man på, hvor de nye privatleasede elbiler ’bor’, havde 13,4 pct. af de 16.300 leasede elbiler i perioden 2020-2023 en bruger med adresse i Københavns Kommune. Dernæst følger Aarhus Kommune med 5,8 pct., Gentofte Kommune med 4,5 pct., Rudersdal Kommune med 3,3 pct. og Aalborg Kommune med 3,1 pct. Det er nogle markant større andele end fordelingen af de købte elbiler – 74.900 – hvor 6,1 pct. var i København, 1,2 pct. i Århus, 0,8 pct. i Gentofte og 0,4 pct. i Rudersdal og Aalborg., Hvis vi i stedet kigger på den andel, som privatleasede elbiler udgør af de privatleasede biler i kommunerne i samme periode, er der betydelige forskelle. Mens landsgennemsnittet er 15 pct., kører mere end 20 pct. af de leasede biler på el i Favrskov, Samsø og Lejre Kommuner, mens det samme kun gør sig gældende for omkring 10 pct. af de leasede biler i Brøndby og Rødovre og Langeland Kommune. , Andel af eldrevne leasingbiler af alle leasingbiler, 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister. En ny leaset bils geografiske placering er opgjort ved brugerens hjemkommune ved første registrering af den nye bil., Husholdninger leaser flest SUV’er, Inddeler man de leasede biler i husholdningerne på segmenter, så viser tallene, at 44,9 pct. af de leasede biler i 2023 var SUV’er, og 24,2 pct. var af størrelsen small. De to segmenter er også de største, når vi ser på, hvilke segmenter husholdningerne købte sidste år. Her var tallene for SUV og small hhv. 57,8 og 14,7 pct. , Fordeling af købte og leasede biler i husholdninger på segmenter i 2020-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks bilregister., Fakta og kilder: , Opgørelserne er foretaget fra Danmarks Statistiks bilregister og Erhvervsregistret. Se mere i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Segmentinddelingen af personbiler foretages primært ud fra en vurdering af køretøjernes dimensioner (længde, bredde og højde), men vægt, motoreffekt og udstyr samt anvendelse mv. kan også spille ind.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-06-flere-leaser-deres-bil

    Bag tallene

    Færre og færre har campingvogn

    De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 ,  , Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707,  og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år.  (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-11-faerre-campingvogne

    Bag tallene

    It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

    Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-04-28-It-projekter

    Bag tallene

    Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

    Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12,    , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6,  , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4,  35-44 år,  15,  22,  8,  45-54 år,  25,  28,  6,  55-64 år,  19,  18,  5,  65-74 år,  10,  8,  4,  75 år og derover,  3,  0,  0,  , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

    Bag tallene

    Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

    Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

    Bag tallene

    Væksten har spredt sig til alle landsdele

    Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation