Søgeresultat

Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

Bag tallene

Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

Bag tallene

Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

Flere 15-årige kommer ud på arbejdsmarkedet, og andelen af 15-årige med et fritidsjob er steget 4,5 pct. point fra 2019 til 2023. Tre jyske kommuner topper listen over andelen af unge 13-17-årige med et fritidsjob de seneste fem år., 4. marts 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Nye tal viser, at andelen af 15-årige, som har et fritidsarbejde, er steget fra 32,8 pct. i 2019 til 37,4 pct. i 2023. For de 16-årige gik udviklingen i den modsatte retning, idet deres beskæftigelsesfrekvens faldt en smule fra 42,7 pct. i 2019 til 42,5 pct. i 2023. , ”Siden 2019 er der sket en markant udvikling for de 15-årige på arbejdsmarkedet, hvor både drenge og piger i langt højere grad end i 2019 tager et fritidsjob. Dog er det fortsat de 17-årige, som topper beskæftigelsesfrekvensen,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Beskæftigelsesfrekvensen for 13-17-årige er set over ét steget fra 33,1 pct. i 2019 til 35,6 pct. i 2023. Det svarer til, at 123.000 personer i aldersgruppen modtog en lønseddel i 2023 mod 112.000 personer i 2019. , Det er især pigerne blandt de 13-17-årige, som bruger en del af deres fritid på at arbejde. 36,7 pct. af pigerne arbejder i deres fritid, mens fritidsjob er lidt mindre udbredt blandt drengene, hvor 34,6 pct. arbejder i deres fritid. Det svarer til en forskel på 2,1 procentpoint i pigernes favør i 2023., I 2019 var forskellen dog større. Her var beskæftigelsesfrekvensen for pigerne på 34,6 pct., mens den for drengene var på 31,6 pct., hvilket svarer til en forskel på 3,1 procentpoint. Det er især blandt de 17-årige drenge, at andelen med fritidsjob er steget. I 2019 havde 54,6 pct. af drengene et fritidsjob, mens 59,3 pct. af drengene havde et fritidsjob i 2023. For pigernes vedkommende havde 62,0 pct. et fritidsjob i 2019 og 62,9 pct. i 2023., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2019 og 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/RAS210, Over halvdelen af 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarked, varehus eller restauranter, I 2023 var 53,4 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftiget i supermarkeder, varehuse eller restauranter, heraf arbejdede 38,7 pct. i supermarkeder og varehuse, mens 14,7 pct. var ansat i restauranter. De 13-14-årige med fritidsjob var oftest ansat i post- og kurertjeneste med en andel på 24,3 pct., efterfulgt af restauranter med 9,3 pct., De unge på Læsø topper listen, Næsten halvdelen af de 13-17-årige på Læsø og Fanø arbejder i deres fritid, hvor hhv. 49,3 pct. og 47,8 pct. havde et fritidsjob i 2023. Der bor dog relativt få unge på disse to øer, og derfor svinger beskæftigelsesfrekvensen en del fra år til år. Blandt de større kommuner er der flest unge, der arbejder i Varde Kommune med 47,7 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune og Tønder Kommune med hhv. 46,2 pct. og 44,1 pct. Den laveste beskæftigelsesprocent findes i Frederiksberg Kommune med 28,8 pct. og dernæst i de to københavnske omegnskommuner Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune med 29,2 pct. og 29,5 pct.  , ”Set over de seneste fem år så er det i Varde, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner, hvor flest unge har haft fritidsjob,” siger Pernille Stender., Faktaboks om unges beskæftigelse:, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man tælles som beskæftiget, når man arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. , Tallene i artiklen er afrundet til en decimal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob

Bag tallene

Lidt flere unge har et fritidsjob

35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen

14. august 1998 kl. 0:00 ,  , Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen , Forskellen mellem Danmarks Nationalbanks opgørelse af valutastatistikken og Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen har i den seneste tid givet anledning til forståelig usikkerhed med hensyn til udviklingen på betalingsbalancen. Nationalbankens valutastatistik viser for 12 måneders perioden juni 1997 til maj 1998 et overskud på 8,6 mia. kr., mens Danmarks Statistiks betalingsbalanceopgørelse viser et underskud på 4,2 mia. kr. Forskellen er således 12,8 mia. kr. , Differencen skyldes dels forskellige opgørelsesprincipper, dels forskelle i de tilgrundliggende data. , Den mest fundamentale forskel i opgørelsesprincipperne er, at valutastatistikken registrerer indtægter og udgifter i forbindelse med varehandel på betalingstidspunktet, mens de i betalingsbalanceopgørelsen registreres på transaktionstidspunktet, dvs. når varen rent fysisk ind- eller udføres. På grund af den udstrakte brug af leverandørkreditter vil betalingen typisk finde sted nogle måneder efter transaktionstidspunktet. , Forskel i registreringstidspunkt vil normalt ikke have den store betydning, når man betragter en 12-måneders periode. I perioder er forskellen dog betydelig. I den konkrete situation skal opmærksomheden henledes på, at den negative effekt, som konflikten på arbejdsmarkedet har haft på betalingsbalancen, indgår umiddelbart i Danmarks Statistiks opgørelse for april og maj, men først vil slå fuldt igennem i valutastatistikken i de kommende måneder i takt med, at betalingerne effektueres. , Herudover er der en række andre mindre definitoriske forskelle i opgørelserne, herunder forskelle vedrørende opgørelsen af renter og udbytter. , Den problematiske forskel vedrører det tilgrundliggende datamateriale. Danmarks Statistiks udenrigshandelstal bygger på indberetninger fra toldmyndighederne og fra 1993 tillige fra virksomhederne. Nationalbankens valutastatistik bygger på betalinger gennem danske pengeinstitutter. , Problemet består i manglende overensstemmelse mellem de to former for indberetninger og ses af, at valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks opgørelse af ind- og udførsel af varer siden 1993 ikke har udviklet sig parallelt, hvilket var tilfældet tidligere. , Problemstillingen er i øvrigt ikke unik for Danmark. Andre EU-lande har problemer af samme type. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik har arbejdet intensivt med disse problemer, siden de blev klarlagt i 1995. Arbejdet koordineres i en kontaktgruppe, hvori også Økonomiministeriets departement deltager. , I Danmarks Nationalbank har en omfattende omlægning af valutastatistikken været under forberedelse gennem længere tid. Det nye system bliver implementeret i oktober 1998, og herefter følger en indkøringsfase. Denne omlægning forbedrer afgørende mulighederne for en detaljeret sammenligning af valutastatistikken med Danmarks Statistiks oplysninger om ind- og udførsel. Som følge af de forskellige registreringsprincipper kræves dog, at det nye system er kørt ind og har fungeret i en periode, før meningsfyldte sammenligninger kan foretages. , I Danmarks Statistik har man siden 1995 løbende gennemført en lang række kontroller af udenrighandelsoplysningerne, bl. a. ved at sammenholde tallene med oplysninger fra momssystemet og foretage sammenligninger med andre landes opgørelser af samhandelen med Danmark. Resultatet af disse kontroller rapporteres løbende i "Kvaliteten af udenrigshandelstallene", som kan rekvireres. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik er opmærksom på den usikkerhed, som opgørelserne har forårsaget. Der vil blive arbejdet med en afklaring af problemstillingen i 1999, hvor de detaljerede analyser af sammenhængen mellem valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks udenrigshandelsoplysninger kan gennemføres. , Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1998/14-08-1998-betalingsbalance

Pressemeddelelse

Færre så danske film

14. marts 2001 kl. 0:00 ,  , Selvom der blev vist flere danske spillefilm i biograferne i 2000, blev der solgt 900.000 færre billetter til de danske film. Antallet af solgte billetter til danske film faldt fra 3 mio. i 1999 til 2 mio. i 2000. Det viser den årlige undersøgelse om , Biografer og film 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i , Statistiske Efterretninger, i dag. , I alt blev der solgt 10,7 mio. billetter i biograferne i 2000, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til 1999. Billetsalget til amerikanske film steg med 22 pct. til 7,6 mio. solgte billetter, mens billetsalget til europæiske film faldt med 44 pct. til i alt 918.000 billetter. , Tilbagegangen i de danske films billetsalg skyldes i stor udstrækning, at , Den eneste ene, og , Kærlighed ved første hik, trak mange tilskuere i 1999. Der har ikke været danske film med tilsvarende høje billetsalg i 2000 - , Italiensk for begyndere, havde premiere i uge 49 i 2000 og tæller dermed kun for fire uger i statistikken. , De ti mest sete biograffilm 2000 , 1. Toy story 2 , 2. Den sjette sans , 3. American beauty , 4. Gladiator , 5. Hjælp jeg er en fisk (dansk film) , 6. Blinkende lygter (dansk film) , 7. Mission: Impossible 2 , 8. American pie , 9. Stuart little , 10. Scary movie , I 2000 var 19 pct. af filmene, der blev vist i biograferne, danske. 51 pct. var amerikanske, 26 pct. var europæiske og 5 pct. fra det øvrige udland. 19 pct. af billetsalget gik til de danske film, 71 pct. gik til de amerikanske film, 9 pct. til de europæiske og 1 pct. til de øvrige udenlandske. , De amerikanske film blev altså set af flere end gennemsnittet, mens danske film lå på gennemsnittet, europæiske film og film fra det øvrige udland lå under gennemsnittet. , Fra 1976 til midten af 1980'erne faldt billetsalget i de danske biografer fra 19 mio. til 11 mio. Fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne svingede billetsalget mellem 9 og 10 mio., mens antallet i de seneste fire år har ligget på ca. 11 mio. solgte billetter. Til den mest sete film siden 1976 , Titanic, er der solgt 1,4 mio. billetter, mens der til den 10. mest sete film , Løvernes konge, er solgt 950.000 billetter. Fire af filmene på listen over de ti meste sete film siden 1976 er danske: , De ti mest sete biograffilm siden 1976 , 1. Titanic , 2. Olsen banden ser rødt (dansk film) , 3. Gøgereden , 4. Olsen banden deruda' (dansk film) , 5. E.T. , 6. Grease , 7. Olsen banden går i krig (dansk film) , 8. Mit Afrika , 9. Op på fars hat (dansk film) , 10. Løvernes konge , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ingen ser reprisefilm i biograferne mere. Premierefilmenes andel af billetsalget i biograferne er steget markant siden 1979, hvor konkurrencen fra videofilm og de mange fjernsynskanaler kom til. I 1979 så 34 pct. film, der ikke havde haft premiere inden for de seneste to år, mens det i 2000 kun drejer sig om 1 pct. , Hele undersøgelsen om , Biografer og film 2000, er udkommet som , Statistisk Efterretning, ; den koster 33 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/14-03-2001-dansk_film

Pressemeddelelse

Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

Bag tallene

En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

Bag tallene

Medarbejdere

Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere