Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1121 - 1130 af 1821

Højeste antal døde i april siden 2003

April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. , , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”. , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

Bag tallene

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 , , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

Bag tallene

Indbrudstyve er mænd - butikstyve ofte kvinder

Ligestillingen har ikke slået ret meget igennem hos de kriminelle borgere - men butikstyveri er en undtagelse., 25. januar 2007 kl. 0:00 , , Mænd er i gennemsnit fem-seks gange så kriminelle som kvinder. Men når det drejer sig om tyveri, brydes mønstret: Næsten hver anden butikstyv er af hunkøn. Til gengæld er indbrudstyven stort set altid en mand. Det kan man se, hvis man dykker ned i tallene for domfældelser fra Danmarks Statistik. , 4.584 domme for butikstyveri i 2005 angik kvinder, mens 6.504 angik mænd. Ser man derimod på indbrudstyvene, blev 628 domme for indbrud i beboelser givet til mænd, men kun 29 til kvinder. Tilsvarende stod der mandlige tyve bag 456 tyverier fra biler og både, mens kun 19 af den slags tyverier blev begået af kvinder. Det fremgår af bogen Kriminalitet 2005. , Senere kriminalitet, Der er flere årsager til den bemærkelsesværdige forskel i kønsfordelingen blandt butikstyve og indbrudstyve, vurderer kriminolog Britta Kyvsgaard. Hun er chef for Justitsministeriets Forskningsenhed og har tidligere forsket i kriminelles karrierer. , - Kvinder kommer typisk senere ind i en kriminel løbebane end mænd og tidligere ud igen. Endvidere begår de mestendels kriminalitet, som giver et umiddelbart udbytte. Det hænger antagelig sammen med, at de ikke har det netværk, der skal til for at skaffe sig af med udbyttet fra for eksempel et indbrud i et hus, siger hun. , Men kønsforskellen ved tyveri kan også have noget at gøre med, hvor mange moralske grænser, der skal overskrides. , - Kvinder vil nok oftere kunne sætte sig i offerets sted og for eksempel tænke over, hvem et indbrud mon går ud over, og derfor afholde sig fra indbrud i et privat hjem. Butikstyveri er derimod mere acceptabelt, især fra stormagasiner og lignende. Nogle af de piger, jeg har talt med i forbindelse med en tidligere undersøgelse, sagde, at de aldrig kunne finde på at stjæle fra enkeltpersoner eller fra den lille købmand. Men de opfattede ikke et tyveri i stormagasinet som noget, der ramte nogle personer, siger Britta Kyvsgaard. , Domme over indbrudstyve og butikstyve mm., fordelt på køn. 2005 , Prostitution eller indbrud, En del indbrud bliver begået af narkomaner, der skal skaffe penge til narko. Det kan være en anden del af forklaringen på, at indbrud i private hjem næsten er et rent mande-anliggende. , - Kvindelige narkomaner har langt bedre mulighed for i stedet at skaffe sig pengene ved prostitution, siger Britta Kyvsgaard. , Den øgede ligestilling mellem kønnene, som er sket i resten af samfundet, synes kun at have haft begrænset effekt blandt de kriminelle borgere. Af de 29.993 domme, der blev afsagt i 2005 for overtrædelse af straffeloven, angik kun 7.484 kvinder. , - Bortset fra fødsler tror jeg, at kriminalitet er det område i samfundet, hvor der er størst forskel mellem kønnene, siger Britta Kyvsgaard. , Ud over indbrud er sædelighedsforbrydelser såsom voldtægt og blufærdighedskrænkelse næsten rent mandsdominerede forbrydelses-typer. Men også når det gælder voldsforbrydelser, er der ti dømte mænd for hver dømt kvinde., Opvisningskriminalitet også hos piger, Der findes mange forskellige teorier om årsagen til den store kønsforskel. Nogle forklaringer går på, at mænds øgede voldelighed har noget med kønshormoner at gøre. Andre søger forklaringen i kønsroller eller i, at piger og drenge er opdraget forskelligt. , - Især de unge drenges voldelige adfærd og andre former for kriminalitet kan ses som opvisning - som en måde at vise kammeraterne og omverdenen, at de er dristige, modige og mandige. Pigers kriminalitet er mere nytteorienteret, siger Britta Kyvsgaard. , Kriminologen gør dog opmærksom på, at tingene har forandret sig. Kønsforskellene på kriminalitetsområdet var større før i tiden. , - Desuden har vi i de senere år set en tendens i retning af, at flere unge piger begår vold, for eksempel i forbindelse med pigebander - altså opvisningspræget kriminalitet, lige som for drengene. Men det er vigtigt at understrege, at der stadig er tale om et meget lille antal piger, der begår vold, siger hun. , Find flere tal om domfældelser på , www.statistikbanken.dk/straf3, og , www.statistikbanken.dk/straf4, ., Bestil publikationen , Kriminalitet 2005 her. , Kim Mesterton er journalist., , Modelfoto: Mads Winther/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. januar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-01-25-Indbrudstyve-er-maend-butikstyve-ofte-kvinder

Bag tallene

De ældre sparer på luksus

De ældre er nøjsomme, når det handler om at forsøde tilværelsen med flødekager, restaurantbesøg, charterferie og meget andet, der kunne minde om lidt luksus. Det viser Danmarks Statistiks nyeste forbrugsundersøgelse, der sammenligner ældres leveforhold med resten af befolkningen., 7. august 2003 kl. 0:00 , , Det er ikke noget slaraffenliv, der tegner sig for Danmarks ældre befolkning - dem over 64 år - når man ser på Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, der sammenligner de ældres leveforhold med befolkningen mellem 18 og 64 år., Tid er der sikkert nok af, men sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre den ikke på charterferie, restaurant- eller biografbesøg. Hos de 18-64-årige er der langt oftere lagkage og flødekager til kaffen, mens de ældre bruger flere penge på skærekage. Og sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre færre penge på oksefilet og entrecote, men flere på svinemørbrad. , Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 2.728 private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, og de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Oplysningerne er sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over fx om indkomst- og boligforhold., Overordnet set har de ældre over 64 år et lavere forbrug end befolkningen mellem 18 og 64 år, hvilket naturligvis hænger sammen med, at deres indkomst også er lavere. Mens de 18-64-årige, der bor i husstande bestående af to voksne, har et årligt forbrug pr. person på 134.000 kr., er de 65-74-åriges forbrug på 104.000 og de 75-89-åriges på 91.000 eller 32 pct. mindre end de 18-64-åriges. Samtidig har en husstand med to voksne under 65 år en gennemsnitlig indkomst pr. person på 270.000 kr., mens indkomsten fx for de 70-74-årige er på 133.000 kr., Eget hus og mere plads end andre, For husstandene generelt gælder det, at eget hus er den hyppigste boligform - og sådan er det også for de ældre, hvor halvdelen af de 65-74-årige bor i eget hus, hvorefter andelen falder til 42 pct. for dem på 75 år eller mere. For boligejerne under 65 år spiller prioritetsrenterne en stor rolle, mens den ældste del af befolkningen i vidt omfang er stort set gældfri., Samtidig viser tallene, at de ældre har mere plads i deres boliger end resten af befolkningen. Selvom antallet af personer pr. husstand er faldende med alderen, er der ikke nogen tendens til, at boligerne er mindre blandt de ældste husstande. , Smør på brødet, Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er meget detaljeret, og den gør det muligt at se, at selvom de ældre ikke bruger lige så mange penge som yngre på rødvin, computere og parfume, så kommer der da smør på brødet. De ældre bruger således flere penge på fx smør, piskefløde, sukker og syltetøj. I stedet for rødvinen snupper de sig en snaps eller bitter, og så drømmer de måske i højere grad end andre om den helt store gevinst - i hvert fald bruger de flere penge på tipning., Mere information: , Læs en kort udgave af undersøgelsen på , www.dst.dk/nyt, under emnet Indkomst, forbrug og priser., Bestil hele undersøgelsen , De ældres leveforhold. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1999-2001 , på , www.dst.dk/boghandel, under emnet Indkomst, forbrug og priser. Den koster 60 kr., Denne artikel er offentliggjort 6. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-06-De-gamle-sparer

Bag tallene

Faldende andel efterkommere på universitetet

Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-29-Efterkommere

Bag tallene

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Pengeguide til vinterferien

Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Men der er stor forskel på, hvad man må betale for restauranter, fødevarer, alkohol og tøj – alt efter hvor rejsen går til. Denne artikel sammenligner det danske prisniveau med en række populære vinterferiedestinationer. , 23. januar 2019 kl. 9:34 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferien deler danskerne , mellem dem, der søger sol og badestrand, og dem, der søger sne og skipister. Skientusiasterne kan spare mest på udgifterne til overnatning og restaurantbesøg ved at besøge Italien eller Østrig, hvor prisniveauet er omtrent 30 pct. under det danske. Går turen til Norden, så er det knap 4 pct. billigere at spise og overnatte i Sverige end i Danmark, mens det er 9 pct. dyrere i Norge. , På solsiden er priserne på restauranter og hoteller mindst i Tyrkiet efterfulgt af Spanien. Hotel- og restaurantpriserne er 59 pct. under de danske i Tyrkiet og 43 pct. i Spanien. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Anm: Listen omfatter , udvalgte populære feriedestinationer i vinterferien , og er ikke udtømmende., En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Nogle vælger at leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og selv sørge for egen mad., De danske skientusiaster kan købe billigst ind af fødevarer i Tyskland og Italien, som er hhv. 24 og 16 pct. billigere end Danmark og hhv. 19 og 11 pct. billigere end skikonkurrenten Østrig. , De solrige destinationer Tyrkiet og Spanien er de to billigste lande at købe fødevarer i blandt danskernes favoritdestinationer. Her koster fødevarer hhv. 36 pct. og 28 pct. mindre end i Danmark. , Prisniveau fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer og alkohol. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Alkohol er billigst i Spanien og dyrest i Norge, Priserne på alkohol varierer i endnu højere grad end fødevarer på tværs af lande. I Spanien, , som i 2017 var danskernes favoritdestination i vinterferien,, er alkohol 33 pct. billigere end i Danmark. En anden yndet solrig destination, Tyrkiet, har til gengæld meget høje priser på alkohol med et prisniveau, som ligger 58 pct. over det danske. , Blandt de kolde destinationer har Tyskland de billigste priser på alkohol med et prisniveau 29 pct. under det danske efterfulgt af Frankrig, hvor alkohol er 24 pct. billigere end i Danmark. Norge topper listen med alkohol, som her er over dobbelt så dyrt som i Danmark. , Tøj og sko er billigst i Tyrkiet og Spanien, For nogle er ferien lig med shoppingture, og her er der også penge at spare, alt efter hvilken destination, man vælger. Billigst er Tyrkiet, hvor tøj og sko koster 63 pct. mindre end i Danmark. Tyrkiet efterfølges af Spanien, hvor tøj og sko er 30 pct. billigere end i Danmark. , De danskere, som søger sne i vinterferien, kan få mest tøj og sko for pengene i Frankrig og Monaco, Italien, Tyskland og Østrig, som ligger ca. 20 pct. under det danske prisniveau. Sverige og Norge er på niveau med Danmark, når det gælder priser på tøj og sko. , Prisniveau tøj og sko. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta om prisniveauer i alle EU-lande, Information om prisniveauer i resten af Europa kan findes i , statistikbanken, . Bemærk, at disse priser tager udgangspunkt i EU som gennemsnittet og vurderer de resterende landes priser herefter (indeks, EU28 =100). Priserne er altså ikke direkte sammenlignelige med priserne i denne artikel, hvor indeks, Danmark = 100). , Restaurant og hoteller, Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer, Beklædning og fodtøj, Spørgsmål til tal i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Zdravka Bosanac på Tlf. 39 17 34 46, zbo@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-23-pengeguide-til-vinterferien

Bag tallene

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande., 11. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske svineproducenter kan i disse dage få særdeles meget for deres slagtesvin. Således var landmændenes afregningspris inkl. forventet efterbetaling på et kg svinekød 14 kr. i maj 2020. Dette er 13 pct. højere end i maj måned 2019 og 37 pct. højere end gennemsnitsprisen siden januar 2000., Afregningsprisen i maj ligger dog en smule under niveauet i februar-marts 2020. Her sneg afregningsprisen sig for første gang over 15 kr. og landede helt specifikt på rekordhøje 15,34 kr. i gennemsnit., ”Trods faldet i afregningsprisen fra februar til maj ligger priserne i maj stadig på et meget højt niveau historisk set,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”De højere priser skyldes i høj grad udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, som har fået udbuddet af svinekød til forbrugerne til at falde.”, Figur 1. Afregningspris for slagtesvin, januar 2000 – maj 2020, Anmærkning: Afregningsprisen er inklusive efterbetaling., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, og tidligere versioner., Stærke bytteforhold skyldes ofte sygdomsudbrud, Siden begyndelsen af 2019 er bytteforholdet mellem svin og foder blevet mere og mere fordelagtigt for svineproducenterne. I maj 2019 var prisen på svin omtrent 6,9 gange højere end på svinefoder. I maj i år var svin næsten otte gange mere værd end svinefoder. I perioden 2000-2019 har bytteforholdet i gennemsnit ligget på under syv. , Når bytteforholdet for svineproducenter stiger voldsomt, skyldes det meget ofte sygdomsudbrud blandt dyr uden for Danmark. Siden årtusindeskiftet er bytteforholdet for danske svineproducenter mindst fem gange steget voldsomt på et tidspunkt, hvor der samtidig var udbrudt sygdom andre steder i verden., ”Sammenfaldet er konsistent. Aktuelt har sygdomsudbrud af afrikansk svinepest spredt sig, men i tidligere år var der også sammenfald med godt bytteforhold for svin og udbrud af mund- og klovsyge, kogalskab i form af BSE og fugleinfluenza,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Selvom afregningsprisen på svin de seneste måneder er faldet pga. Covid-19 udbruddet, så kan fortjenesten pr. svin med det nuværende bytteforhold blive rekordhøj i 2020.”, Figur 2. Bytteforhold for svinekød. Januar 2000 – maj 2020, Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel på materialet til statistik om jordbrugets prisforhold., Anm.: Bytteforholdet er her udtrykt ved afregningsprisen for svinekød inkl. efterbetaling sat i forhold til prisen på fuldfoder til slagtesvin, Svinepriser løber fra okse- og kyllingekød, De stigende svinepriser står i kontrast til prisudviklingen på både okse- og kyllingekød. I 2019 har prisen på begge dele ligget næsten fladt, mens den er steget voldsom på svin., ”Prisudviklingen for okse- og kyllingekød understreger, at de stigende svinepriser skyldes nogle særlige begivenheder relateret til svin, men med dyrt svinekød kan forventes en vis afsmittende effekt på okse- og kyllingekød,” siger Henrik Bolding Pedersen. Den nuværende afrikanske svinepest har dog indtil videre ikke fået priserne på okse- og kyllingekød til at stige., Figur 3. Prisudvikling på okse-, svine- og kyllingekød, 2005-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-11-05-gunstige-tider-for-danske-svineproducenter-skyldes-ofte-sygdomsudbrud

Bag tallene

Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen. , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt er flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3, , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9, , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner. , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation