Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 361 - 370 af 2490

    NYT: Region Sjælland har flest indlæggelser pr. borger

    22. december 2022, Ændret 09. januar 2023 kl. 15:01, Fejl i links under alle figurer er rettet. Rettede links er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 har Region Sjælland haft det højeste antal indlæggelser pr. 1.000 borgere, mens Region Midtjylland har haft det laveste antal. I 2021 var der således 152 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Sjælland mod 121 indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Midtjylland. I perioden 2019-2021 er der et højere antal indlæggelser pr. 1.000 borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland end i Region Midtjylland og Region Syddanmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Flest indlæggelser hos nyfødte og ældre, Antallet af indlæggelser pr. 1.000 borgere er højst blandt nyfødte (0-årige), og afspejler i vidt omfang indlæggelsen omkring fødslen. De nyfødte (0-årige) har i figurerne en kategori for sig. Efter de nyfødte ses flest indlæggelser pr. 1.000 borgere i aldersgrupperne over 60 år, mens der hos de 1-59-årige ses færrest indlæggelser pr. 1.000 borgere. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, og , folk1a, Kvinder har flere indlæggelser end mænd, Der var lidt under 790.000 indlæggelser pr. år for 2020 og 2021, og lidt færre i 2019 med 760.500 indlæggelser. Overgangen til Landspatientregister version 3 (LPR3) skete i februar 2019, og tallene for januar måned 2019 er ikke inkluderet. For 2021 fordeler 789.000 indlæggelser sig på hhv. 422.000 for kvinder, svarende til 53,5 pct., og 367.000 indlæggelser for mænd, svarende til 46,5 pct. Forskellen i antal indlæggelser blandt kønnene er størst i aldersintervallet 20-39 år og afspejler at kvinder her er i den fødedygtige alder. Dette mønster er konstant i perioden 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/, indl01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Antallet for indlæggelser for 2019-2021 er baseret på LPR3, der afløste LPR2 pr. februar 2019. Den nye kontaktbaserede registerstruktur i LPR3 betyder at indlæggelser ikke længere defineres af sygehuspersonalet. Definitionen af en indlæggelse sker nu i dataanalysen. Indlæggelser er her defineret efter et samlet sygehusopholds-varighedskriterie på 12 timer. Dette på baggrund af en eller flere tidsmæssigt sammenhængende kontakter (med max. 4 timer mellem evt. koblede kontakter). Der henvises til , Nøgletal om sundhedsvæsenet, . , Lidt lavere tal for 2019 må forventes, da januar måned ikke indgår i tallene for 2019. Psykiatriske, private og uafsluttede kontakter indgår endvidere i LPR3. Der vises personstatistik for antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske sygehuse tilsammen., Andre forhold kan også have påvirket sygehusaktiviteten 2019-2021. Det gælder fx COVID-19 og sygeplejerskestrejken mv.  , Sygehusbenyttelse 2019, 2020 og 2021, 22. december 2022 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32737

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

    14. december 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 81,8 mia. kr. i 2022. Det svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og er på samme niveau som året før. De sidste ti år har udgifternes andel af BNP svinget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 8,5 mia. kr. eller 12 pct. fra 2021 til 2022 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer var erhvervslivets udgifter i 2022 på 50,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 31,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU),  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 81, 849, Private erhverv, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 50, 342, Den offentlige sektor, 20, 917, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 31, 507, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2022, 14. december 2023 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47937

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation