Forside

Søgeresultat

Viser resultat 351 - 360 af 2490

NYT: Hver anden 70-74-årig var ambulant på sygehus

20. juni 2016, I 2015 fik 50,2 pct. af de 70-74-årige ambulant behandling på offentlige somatiske sygehuse, dvs. psykiatriske kontakter ikke indgår. I Odense Kommune fik 58,3 pct. af aldersgruppen ambulant behandling, mens det var 42,8 pct. i Læsø Kommune og 43,3 pct. i Syddjurs Kommune. I gennemsnit havde de 70-74-årige, som fik ambulant behandling, 5,6 sygehusbesøg. For befolkningen som helhed fik tre ud af ti ambulant behandling på offentlige somatiske sygehuse. Denne andel har været stigende gennem årene, fx havde 27,6 pct. ambulante besøg i 2010. Fra 2010 til 2015 er andelen af befolkningen, der er indlagt på sygehus, faldet fra 11,6 pct. til 11,3 pct., Enlige er oftere indlagt, Enlige mænd er indlagt 15 pct. oftere end gennemsnittet af alle mænd, hvorimod gifte mænd er indlagt 8 pct. mindre end gennemsnittet. For kvinder er der en lignende forskel mellem enlige og gifte kvinder, idet enlige kvinder er indlagt 10 pct. oftere og gifte kvinder 9 pct. sjældnere end gennemsnittet. Mønstret er uændret i forhold til tidligere. Det skal bemærkes, at man af figuren ikke kan sammenligne indlæggelser mellem kvinder og mænd. , 4,1 pct. flere ambulante behandlinger, I 2015 steg antallet af ambulante behandlinger med 306.700 svarende til 4,1 pct., og der var 3,2 pct. flere ambulante patienter. Antallet af indlæggelser faldt med 1,1 pct. i forhold til året før, mens antallet af sengedage faldt med 5,7 pct. I 2015 var der mere end 1,3 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, og antallet af indlagte patienter var 701.000. I samme periode var der næsten 7,9 mio. ambulante behandlinger til næsten 1,8 mio. patienter. I 2015 havde 819.000 patienter mere end 1,1 mio. besøg på skadestuer eller akutmodtagelser, hvortil det skal bemærkes, at registreringen af patienttyper fra 2014 er ændret, hvilket gør afgrænsningen mellem ambulante patienter og skadestuepatienter mindre klar., Hovedtal for sygehusaktivitet, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , tusinde, Indlæggelser, 1, 247, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, 1, 363, 1, 348, Indlagte patienter, 702, 710, 703, 702, 698, 707, 701, Sengedage, 4, 765, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, 4, 312, 4, 067, Ambulante behandlinger, 6, 454, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, 7, 553, 7, 860, Ambulante patienter, 1, 551, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, 1, 716, 1, 770, Skadestuebesøg, 978, 955, 948, 906, 876, 1, 148, 1, 140, Skadestuepatienter, 747, 735, 728, 694, 670, 823, 819, Anm. 1: Omfatter udover befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Anm. 2: Ambulante patienter og skadestuepatienter er fra 2014 ikke afgrænset på samme måde som i årene før, som følge af ændringer i datagrundlag., Sygehusbenyttelse 2015, 20. juni 2016 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23069

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

12. december 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2024, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50669

Nyt

NYT: Virksomheders innovationsudgifter stiger

23. november 2016, Virksomhedernes samlede udgifter til innovation i 2015 var på 47,1 mia. kr. og er dermed steget med 3,9 pct. i forhold til 2014. Det er den største stigning siden 2008, hvor udgifterne lå på samme niveau (47,2 mia. kr.). Stigningen kan primært tilskrives, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 1,5 mia. kr. eller 4,2 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er steget med 0,2 mia. kr. (2,5 pct.)., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling (FoU) og 4,8 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 0,7 mia. kr. eller 1,7 pct. fra 2014 til 2015. Investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 6,1 mia. kr. i 2014 til 7,2 mia. kr. i 2015, svarende til 18 pct. Investeringsudgifternes stigning skyldes især øgede investeringer i FoU, som er steget fra 2,3 mia. kr. til 3,2 mia. kr., eller med 42 pct., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af virksomhederne var innovative i perioden 2013-2015, og det er næsten samme andel som i perioden 2012-2014. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder er uændret med hhv. 21 pct. og 20 pct. Organisatorisk innovation faldt fra 29 pct. til 27 pct., og markedsføringsinnovation steg fra 27 pct. til 28 pct., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front med hensyn til innovation (55 pct.), og adskiller sig ved at have en større andel med produktinnovation (32 pct.) end procesinnovation (23 pct.). Også i handelsbranchen udgør produktinnovation den største andel. I andre brancher forholder det sig modsat - særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor andelen af virksomheder med procesinnovation (22 pct.) er væsentligt større end andelen med produktinnovation (5 pct.). , Flere produktinnovative virksomheder i Norge og Sverige, Sammenholdt med Norge og Sverige er andelen af virksomheder med produktinnovation noget mindre i Danmark. Mens mere end hver fjerde virksomhed i Sverige (28 pct.) og Norge (27 pct.) er produktinnovativ, gælder det kun for hver femte danske virksomhed (21 pct.). Billedet er knapt så markant for procesinnovation. Her har 23 pct. af de svenske virksomheder indført nye produktionsprocesser, mens den tilsvarende andel er 20 pct. for danske virksomheder og 17 pct. for norske virksomheder., Innovation i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23269

Nyt

NYT: 4 ud af 5 offentlige arbejdssteder er innovative

25. oktober 2017, I 2015-2016 var fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative enten ved at indføre nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. De statslige og regionale arbejdssteder var mere innovative end de kommunale inden for alle former for innovation, bortset fra kommunikationsmetoder. Her lå de kommunale arbejdssteder på niveau med regionerne. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige arbejdssteder., Eksempler på innovation, Innovation, kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder i 2015-2016 er:, •, Digitalisering - fx omlægning fra papirbaseret til elektronisk arkivering, •, Markedsføring og kommunikation - bl.a. via infoboards, nyhedsbreve og sociale medier, •, Implementering af IT-værktøjer, •, Folkeskolereformen har medført en lang række af innovationer - nye fag, teamdage, understøttet undervisning, målstyret læring m.m., •, Omstrukturering/ændret organisering af arbejdspladsen., Innovation giver ofte forbedret kvalitet og effektivisering, 73 pct. af de kommunale og 75 pct. af de statslige arbejdssteder har opnået , en forbedret kvalitet, , mens det gælder for 82 pct. af de regionale., Innovation medfører ofte også en , forøget effektivitet, (45 pct.) og en , forøget medarbejdertilfredshed, (46 pct.) blandt samtlige offentlige innovative arbejdssteder., Blandt de regionale (38 pct.) og kommunale (37 pct.) arbejdssteder opnår borgerne også en større indsigt eller indflydelse i opgaveløsningerne. Dette gælder kun for 19 pct. af de statslige arbejdssteder, hvilket skal ses i lyset af, at de statslige arbejdssteder i væsentligt mindre grad har direkte borgerrettede ydelser end regioner og kommuner., Ledere og medarbejdere er de primære igangsættere, Ledere eller medarbejdere på de innovative offentlige arbejdssteder var de primære igangsættere af innovationerne. Blandt alle offentlige arbejdssteder var ledere igangsættere i 45 pct. af tilfældene og medarbejdere i 35 pct. Organisations-forandringer var også delvis årsag til innovation for 24 pct. af arbejdsstederne. Arbejdsstederne kunne vælge op til tre årsager/igangsættere af innovationerne., Innovation i den offentlige sektor 2016, 25. oktober 2017 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29355

Nyt

NYT: 53 pct. af de danske virksomheder er innovative

12. februar 2020, Over halvdelen af de danske virksomheder introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2016-2018. Det viser resultaterne af innovationsundersøgelsen, som omfatter virksomheder med ti eller flere ansatte inden for brancherne industri, engroshandel, transport, information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice. 63 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation introducerede nye produkter eller forretningsprocesser i 2016-2018, og branchen var dermed den mest innovative, fulgt af finansiering og forsikring samt erhvervsservice (56 pct.) og industri (55 pct.), mens transportbranchen med 34 pct. havde den markant laveste andel af innovative virksomheder., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Danmark halter bagud med produktinnovation, De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Opgørelserne for 2016-2018 viser, at 55 pct. af de svenske, 58 pct. af de finske, og 61 pct. af de norske virksomheder var innovative. Andelen af produktinnovative virksomheder var 32 pct. i Danmark, 34 pct. i Sverige, og 43 pct. i Finland i samme periode. Derimod havde 47 pct. af de danske virksomheder procesinnovation, mens andelene var hhv. 39 pct. i Norge, 41 pct. i Finland og 43 pct. i Sverige., Innovation vedrører ofte forretningsprocesser, Danske virksomheders innovation vedrørte især indførelse af nye metoder til databehandling og kommunikation (29 pct.), nye forretningsgange eller organisering af eksterne relationer (24 pct.) samt nye måder at promovere produkter, herunder indpakning, prissætning og produkteksponering (18 pct.). Nye produktionsmetoder blev taget i brug hos 17 pct., og en tilsvarende andel tog nye regnskabsmetoder eller andre administrative funktioner til sig., Tilfredshed blandt eksisterende kunder er en central strategi, Virksomhederne er i denne undersøgelse for første gang blevet spurgt til, hvor vigtige en række udvalgte strategier har været for virksomhedens økonomiske resultater i 2016-2018. Svarene viser, at flertallet af virksomhederne - 61 pct. - tillagde strategien om at skabe tilfredshed blandt eksisterende kunder stor betydning for dens økonomiske resultater. Også høj kvalitet af virksomhedens produkter var en udbredt strategi (47 pct.). Mindst betydning tillægges det at have standardiserede produkter (13 pct.), at have et eller nogle få nøgleprodukter (8 pct.) samt det, at være førende på lave priser (6 pct.). Introduktion af nye varer/serviceydelser - produktinnovation - var en vigtig strategi for 20 pct. af virksomhederne., Kilde: , Tabelsamlingen 2018 under dokumentation, ., Om den nye innovationsundersøgelse, Innovationsundersøgelsen har tidligere dækket flere brancher og størrelsesgrupper af virksomheder end EU-forordningen på området kræver. For at mindske respondentbyrden har Danmarks Statistik besluttet, at innovationsundersøgelsen fremover skal følge minimumskravene i EU-forordningen. Samtidig er de internationale retningslinjer for statistikkerne revideret med hensyn til definitionerne af forskning, udvikling og innovation. Undersøgelsen bryder dermed på en række punkter med de hidtidige undersøgelser, og resultaterne af undersøgelsen for 2018 kan derfor kun med begrænsninger sammenlignes med resultaterne af de tidligere undersøgelser., •, Dækningen af brancher og størrelsesgrupper er ændret, så den modsvarer EU-forordningskravene., •, Strukturen i spørgeskemaet er ændret, og en række spørgsmål er nye eller ændret., •, Definitionerne af FoU og innovation er præciseret. Fx. betragtes markedsførings- og organisatorisk innovation ikke længere som selvstændige innovationstyper, men elementer herfra indgår nu under innovation af forretningsprocesser., Innovation i erhvervslivet 2018, 12. februar 2020 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30311

Nyt

NYT: Region Syd topper i ambulante behandlinger

12. juli 2018, Der er betydelige regionale forskelle i, hvor meget de offentlige sygehuse bliver benyttet. Region Syddanmark havde flest ambulante behandlinger i 2017 med 1.653 behandlinger pr. 1.000 indbyggere. Det var 22 pct. over landsgennemsnittet. Til gengæld havde regionen færre indlæggelser og sengedage med henholdsvis 11 pct. og 6 pct. under landsgennemsnittet. Region Sjællands borgere havde i den modsatte ende flest sengedage og indlæggelser i 2017. Med 780 sengedage pr. 1.000 indbyggere var det 21 pct. over landsgennemsnittet på 647, mens indlæggelserne var 30 pct. over landsgennemsnittet. Regionen havde desuden færre ambulante behandlinger end gennemsnittet. Befolkningssammensætningen som f.eks. aldersfordeling og socioøkonomisk status har betydning for, hvor meget sygehusene benyttes i den enkelte region., Færre sengedage og flere ambulante behandlinger, Gennem de sidste ti år er det samlede antal sengedage pr. 1.000 indbyggere i forbindelse med indlæggelser faldet med næsten 24 pct., mens antallet af ambulante behandlinger er steget med 26 pct. Det svarer til et fald i sengedage fra 847 i 2007 til 647 i 2017, mens ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere er steget fra 1.075 i 2007 til 1.354 i 2017. Hvad angår indlæggelser har der været en lidt mere afdæmpet stigning på 10 pct. over perioden, fra 201 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere i 2007 til 221 i 2017., 2,3 pct. flere skadestuebesøg, I 2017 havde 836.000 borgere mere end 1,1 mio. besøg på skadestuer eller akutmodtagelser. Antallet af skadestuebesøg steg således med 26.500 svarende til 2,3 pct. i forhold til året før, mens antallet af skadestuepatienter steg med 16.750, svarende til 2,0 pct. Antallet af ambulante patienter på landets sygehuse steg med 0,5 pct., mens der var 0,3 pct. færre ambulante behandlinger i samme periode. I 2017 var der 0,8 pct. flere indlæggelser på offentlige sygehuse, mens antallet af indlagte patienter faldt med 0,5 pct. , Hovedtal for sygehusaktivitet og årlig ændring i pct., , 2015, 2016, 2017, 2014, - 2015, 2015, - 2016, 2016, - 2017, , tusinde, pct., Indlæggelser, 1, 348, 1, 350, 1, 361, -1,1, 0,2, 0,8, Indlagte patienter, 701, 699, 695, -0,9, -0,3, -0,5, Sengedage, 4, 067, 3, 991, 3, 963, -5,7, -1,9, -0,7, Ambulante behandlinger, 7, 860, 7, 917, 7, 894, 4,1, 0,7, -0,3, Ambulante patienter, 1, 770, 1, 795, 1, 804, 3,2, 1,4, 0,5, Skadestuebesøg, 1, 140, 1, 136, 1, 162, -0,7, -0,3, 2,3, Skadestuepatienter, 819, 820, 836, -0,5, 0,1, 2,0, Anm.: Omfatter udover befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Sygehusbenyttelse 2017, 12. juli 2018 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26338

Nyt

NYT: Næsten to ambulante behandlinger pr. 60-64-årig

20. oktober 2015, De 60-64-årige fik i gennemsnit 1,8 ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse i 2014. En ambulant behandling er et besøg på sygehus uden overnatning. Fyn og Sydjylland ligger højest med 2,1 ambulante behandlinger pr. 60-64-årig, mens gennemsnittet i Københavns Omegn for aldersgruppen er 2,0 ambulante behandlinger. Nordjylland ligger lavest med 1,5 ambulante behandlinger pr. 60-64-årig. Hvis man derimod ser på indlæggelser, ligger Fyn lavest sammen med Nordjylland og Sydjylland, med gennemsnitligt 0,23 til 0,25 indlæggelser pr. 60-64-årig, mens Vest- og Sydsjælland ligger højest med gennemsnitligt 0,36 indlæggelser. Gennemsnittet for hele landet var 0,28 indlæggelser pr. 60-64-årig., Næsten syv ud af ti havde ingen kontakt med sygehusvæsenet i 2014, 68,1 pct. af befolkningen, dvs. 3,8 mio. personer, havde i 2014 ingen kontakt med det offentlige somatiske sygehusvæsen. I 2006 var det 71,5 pct., dvs. 3,9 mio. personer. Af de 1,8 mio. personer med kontakt i 2014 gjaldt for de 1,1 mio. personer, at de alene fik ambulante behandlinger. Der er her set på befolkningen 1. januar i året og således set bort fra dem, der er født og indvandret i løbet af året., 2,6 pct. flere indlæggelser, I 2014 steg antallet af indlæggelser med 34.300 svarende til 2,6 pct., mens antallet af indlagte patienter steg 1,2 pct. i forhold til året før. I 2014 var der næsten 1,4 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehuse, og antallet af indlagte patienter var 707.000. Væksten i antallet af ambulante behandlinger er aftaget efter en periode med årlige stigninger på 200.000-300.000, og i 2014 var der 53.400 flere ambulante behandlinger end året før - i alt 7,6 mio. Det skal imidlertid bemærkes, at afgrænsningen af ambulante patienter er ændret i 2014 som følge af ændret registrering af patienttyper i Landspatientregistret, hvilket medfører et mindre databrud., Hovedtal for sygehusaktivitet, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , tusinde, Ambulante behandlinger, 5, 915, 6, 454, 6, 659, 6, 920, 7, 183, 7, 500, 7, 553, Ambulante patienter, 1, 471, 1, 551, 1, 587, 1, 615, 1, 652, 1, 706, 1, 716, Indlæggelser, 1, 175, 1, 247, 1, 288, 1, 294, 1, 326, 1, 329, 1, 363, Indlagte patienter, 675, 702, 710, 703, 702, 698, 707, Sengedage, 4, 854, 4, 765, 4, 537, 4, 377, 4, 346, 4, 270, 4, 312, Anm. 1: Omfatter udover befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året., Anm. 2: Ambulante behandlinger og patienter i 2014 er ikke afgrænset på samme måde som i 2013 som følge af ændringer i datagrundlag., Sygehusbenyttelse 2014, 20. oktober 2015 - Nr. 495, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20400

Nyt

NYT: Halvdelen af de danske virksomheder er innovative

16. december 2021, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2018-2020. Særligt procesinnovation er udbredt, som 43 pct. af virksomhederne har gennemført, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. De danske virksomheders innovationsaktivitet var lidt lavere end i Norge og Sverige. Opgørelserne viser, at 58 pct. af de norske og 55 pct. af de svenske virksomheder var innovative i samme periode. Andelen af produktinnovative virksomheder var 38 pct. i Norge og 29 pct. i Sverige. Samtidig var 48 pct. af de norske virksomheder procesinnovative, mens andelene var 45 pct. i Sverige., Kilde: Danmarks Statistik (tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, ), , SSB Norge, og , SCB Sverige, Hver fjerde virksomhed anså klimaforandringerne som vigtige, Virksomhederne er blevet spurgt om klimaforandringernes betydning for virksomheden i perioden 2018-2020. En fjerdedel (25 pct.) af de danske virksomheder har svaret, at de anså øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer, som vigtige for virksomheden. , Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, De innovative virksomheder er mest fokuseret på klimaforandringerne, Men der var også forskel mellem innovative og ikke-innovative virksomheder i deres vurdering af klimaforandringernes betydning for virksomheden. Inden for gruppen af innovative virksomheder var det en tredjedel, der anså klimaforandringerne som vigtige for virksomheden i forhold til øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne samt statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringer. Inden for gruppen af ikke-innovative virksomheder var det de samme faktorer, der blev anset som vigtige, men blandt disse var det kun ca. hver femte virksomhed, der anså dem som vigtige for virksomheden., De største virksomheder lægger mest vægt på klimaforandringerne, Virksomhedernes størrelse har en betydning for deres vurdering af om klimaforandringerne bliver anset som vigtige (stor/nogen betydning) for virksomheden. Flest af de store virksomheder med 250+ årsværk har tilkendegivet, at klimaforandringer er vigtige på de målte parametre. Halvdelen af de store virksomheder har svaret, at det vigtigste er øget efterspørgsel fra kunder efter produkter, som afbøder/tilpasses klimaforandringerne. For statslig politik/initiativer relateret til klimaforandringerne gælder det, at 45 pct. af de store virksomheder anser det som vigtigt. For virksomheder med under ti årsværk er det lidt færre, der anser klimaforandringerne som vigtige for virksomheden, men blandt dem er det også statslig regulering med 24 pct. og øget efterspørgsel med 25 pct., der anses som vigtigst., Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Andel virksomheder som anser klimarelaterede faktorer som vigtige. 2018-2020, , Statslig politik , og initiativer , relateret til , klimaforandringer, , Øget efterspørgsel , fra kunder efter , produkter som , afbøder eller , tilpasses , klimaforandringer , Øgede , omkostninger/, input-priser, som følge af , klimaforandringer, , Indvirkning af , ekstreme , vejrforhold, , , pct., I alt, 24, 25, 18, 13, Innovativ, 31, 33, 22, 15, Ikke-innovativ, 17, 18, 11, 11, Under 10 årsværk, 23, 24, 11, 6, 10-49 årsværk, 21, 22, 17, 13, 50-249 årsværk, 33, 35, 23, 14, 250 og derover årsværk, 45, 48, 25, 14, Kilde: Tabelsamling på emnesiden for , Innovation og patenter, Innovation i erhvervslivet 2020, 16. december 2021 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32244

Nyt

NYT: Danmark halter bagud med hensyn til innovation

14. marts 2018, I både Norge og Finland angiver mere end hver tredje virksomhed, at de har været produktinnovative i perioden 2014-2016, hvilket vil sige, at virksomhederne har indført nye eller væsentligt forbedrede produkter. I Danmark og Sverige gælder det hver femte virksomhed. For procesinnovation er billedet mere nuanceret. I Norge meddeler 37 pct. af virksomhederne, at de i perioden 2014-2016 har indført nye eller væsentligt forbedrede processer. I Finland er tallet 32 pct., men det er 21 pct. i Danmark og 18 pct. i Sverige. Sammenligner man Norge og Danmark er der altså næsten dobbelt så mange virksomheder i Norge, der angiver, at de har været procesinnovative i perioden 2014-2016, som det er tilfældet i Danmark., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af de danske virksomheder var innovative i perioden 2014-2016, og det er samme andel som i perioden 2013-2015. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. , Udgifterne til innovation stiger, De samlede udgifter til innovation i danske virksomheder i 2016 var på 51,3 mia. kr. Udgifterne er dermed steget med 6,1 pct. i forhold til 2015 målt i løbende priser. Stigningen skyldes, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 3,4 mia. kr., eller 8,6 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er faldet med 0,5 mia. kr. (5,2 pct.). De samlede innovationsudgifter svarer til 1,8 pct. af omsætningen i de virksomheder, som indgår i undersøgelsen, hvor den tilsvarende andel i 2015 var 1,7 pct., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 39,1 mia. kr. til egen FoU og 3,6 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 1,6 mia. kr. eller 3,9 pct. fra 2015 til 2016. De samlede investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 7,2 mia. kr. i 2015 til 8,6 mia. kr. i 2016, svarende til 19,4 pct. Investeringsudgifterne var fordelt med hhv. 4,8 mia. kr. til innovation og 3,8 mia. kr. til FoU., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front i forhold til innovation (52 pct.). Virksomheder indenfor transport er mindst innovative (36 pct. i alt). Disse virksomheder har dog en relativ høj grad af produktinnovation. , Innovation i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25287

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation