Søgeresultat

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside

Person- og familieindkomster

Hvad er den gennemsnitlige indkomst for personer i Danmark? Hvor mange penge har en gennemsnitlig familie med børn til rådighed?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/person-og-familieindkomster

Emneside

Ligestilling

Hvordan står det til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark? Se indikatorer for ligestilling inden for bl.a. løn, barsel, ledelse, sundhed og uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Ind- og udvandring

Hvor mange indvandrer til Danmark hvert år, og hvor mange udvandrer? Hvilke lande kommer indvandrerne fra?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/flytninger/ind-og-udvandring

Emneside

Indvandrere og efterkommere

Hvor mange indvandrere bor der i Danmark? Hvilke lande kommer indvandrerne fra?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere

Emneside

NYT: Fald i nyregistrerede personbiler i februar

Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, 10. marts 2026, Der blev registreret 15.200 nye personbiler i februar 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 10,4 pct. færre end i januar. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i februar 6,6 pct. lavere end i januar, mens tilgangen i erhvervene faldt 15,9 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i december 2025 - februar 2026 var 2,4 pct. lavere end i september-november 2025. I husholdningerne var der et fald på 2,8 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Elbiler har indhentet dieselbilerne, Bestanden af elbiler udgjorde 570.600 stk. eller 19,5 pct. af alle personbiler ved udgangen af februar 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 200.000 stk. eller 53,7 pct. siden februar 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden, er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden februar sidste år er der 83.000 eller 4,8 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,8 pct. færre dieselbiler. Det betyder, at elbilerne har indhentet dieselbilerne, som udgjorde 570.900 stk. ultimo februar 2026. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,9 pct. i forhold til februar sidste år, og udgør nu 2,921 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, 94 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 12.900 nye personbiler i februar 2026 i faktiske tal. Heraf kørte de 9.700 på el, svarende til 80,7 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler steg fra 16,5 pct. i januar til 18,3 pct. i februar. Husholdningerne stod for 7.500 af elbilerne i februar, og det svarer til 93,8 pct. af deres nye biler. Salget af plugin hybrider er gået i stå, således udgør andelen af nye plugin hybrider kun 1,0 pct. i februar 2026. Andelen af nye elbiler i erhvervene har gennem det seneste år ligget på 35-45 pct. I januar og februar 2026 lå andelen af elbiler på hhv. 60,3 pct. og 54,7 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026,  , 2025/2026,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , Dec.-feb./, sept.-nov., Feb./, jan.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 246, 16, 402, 16, 198, 15, 554, 16, 934, 15, 166, -2,4, -10,4, I husholdningerne, 9, 841, 10, 093, 10, 436, 10, 242, 9, 966, 9, 304, -2,8, -6,6, I erhvervene, 6, 406, 6, 309, 5, 762, 5, 312, 6, 968, 5, 863, -1,8, -15,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Februar, Æn-, dring,  , Mar. 2024, - feb. 2025, Mar. 2025, - feb. 2026, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 11, 677, 12, 064, 3,3,  , 175, 838, 187, 849, 6,8, Benzin, 3, 170, 1, 533, -51,6,  , 61, 573, 41, 239, -33,0, Diesel, 465, 675, 45,2,  , 11, 941, 9, 882, -17,2, El, 7, 716, 9, 732, 26,1,  , 95, 628, 132, 123, 38,2, Plugin hybrid mv., 326, 124, -62,0,  , 6, 696, 4, 605, -31,2, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 4, 418, 5, 839, 32,2,  , 62, 915, 72, 580, 15,4, Privatleasing, 2, 935, 2, 170, -26,1,  , 42, 322, 42, 163, -0,4, Samlet tilgang, 7, 353, 8, 009, 8,9,  , 105, 237, 114, 743, 9,0, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 259, 6, 225, -14,2,  , 112, 923, 115, 269, 2,1, Ikke-leasingbiler (a), 518, 856, 65,3,  , 10, 770, 11, 919, 10,7, Til leasing, 6, 741, 5, 369, -20,4,  , 102, 153, 103, 350, 1,2, Erhvervsleasing (b), 3, 806, 3, 199, -15,9,  , 59, 831, 61, 187, 2,3, Samlet tilgang (a+b), 4, 324, 4, 055, -6,2,  , 70, 601, 73, 106, 3,5, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 223, 2, 208, -0,7,  , 32, 395, 30, 595, -5,6, Varebiler , 1, 862, 1, 887, 1,3,  , 27, 609, 25, 600, -7,3, Lastbiler, 181, 129, -28,7,  , 2, 368, 2, 223, -6,1, Sættevognstrækkere, 150, 157, 4,7,  , 1, 859, 2, 181, 17,3, Busser, 30, 35, 16,7,  , 559, 591, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51886

Nyt

NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling

1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49931

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

28. oktober 2024, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct.  Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede.  , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

Energi- og emissionsregnskaber

Hvor mange ton drivhusgasser (fx CO2) udleder dansk økonomi? Hvilke brancher bidrager mest? Og hvor stort er energiforbruget i danske husholdninger og erhverv?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber

Emneside