Søgeresultat

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2017 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , EBOPS 2010, Extended Balance of Payments Services Classification) som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , MSITS 2010, (Manual on Statistics of International Trade in Services), der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv., jf. ovenfor som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen , Udenrigshandel og Betalingsbalance - Kilder og Metoder, løbende årgange., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2019 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Mads Møller Liedig, , mml@dst.dk, , tlf. 40 12 97 72 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-28, I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner (ekskl. ECB and ESM), 4F: Europæiske Central Bank (ECB), 4S: Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), J8: Extra euroområdet-19, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, DK: Danmark, GB: Storbritannien, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-28, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Hviderusland, FO: Færøerne, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Nordmakedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: Britisk territorium i det Indiske Ocean, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroun, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Tchad, KM: Comorerne, CG: Congo, Republikken, CI: Elfenbenskysten, CD: Congo, Demokratiske Republik, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorialguinea, ER: Eritrea, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Skt. Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Sydsudan, SZ: Swaziland, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: USA, A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Skt. Kitts og Nevis, LC: Skt. Lucia, SX: Skt. Martin (NL), VC: Skt. Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Vestbredden og Gaza, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hongkong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USAs mindre øbesiddelser, AU: Australien, CC: Cocosøerne, CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordmarianerne, PW: Palau, PG: Papua Ny Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, P4: OECD, P2: BRIK, P3: BRIIKS, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019, Tilknyttede filer, Forskelle i landekoder mellem udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester, Balance of Payments (BOP) Vademecum

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cd088991-1b35-4b07-97ee-51bf55eca0f0

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=ef1a498b-e0cc-4902-8d4b-80d2f3b024a8

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_FUNKTION_V1_1994 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoderne revideres i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor blev Danmarks Amter afløses af Regioner. Det betyder at funktionskoder for enheder i kategorier relateret til amter enten ophører eller videreføres som enheder relateret til regioner., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Ikke-integreret statslig institution (quasi), 1.2: Sociale kasser og fonde, 34: Sociale kasser og fonde, 1.3: Amter, 41: Integreret juridisk amtkommunalt ejet institution, 42: Integreret juridisk ikke-amtkommunalt ejet institution, 43: Ikke-integreret amtskommunalt ejet institution (quasi), 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk amtskommunalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=6e6017ba-9c5f-4479-b3ba-1eed83f82e65

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESR_FUNKTION_V2_2007 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts). , Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoder erstattes fra 1. januar 2013 af Sektorkoder, i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til funktionskoden, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Gyldig til: , 31. december 2012 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, 1.2: Sociale kasser eller fonde, 34: Sociale kasser eller fonde, 1.3: Regioner, 41: Integreret regionalt ejet institution, 42: Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43: Regionale og kvasi-regionale selvejende institutioner, 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Kommunale og kvasi-kommunale selvejende institutioner, 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk regionalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Fortsat gyldig, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Tilknyttede filer, Nøgle mellem Funktionskoder og Sektorkoder

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=04bfdd19-6ed7-45c6-ae90-ff59750efce0

Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

Bag tallene

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den  i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene

Valutakoder (ISO 4217), v1:2018

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2018 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2018 , Gyldig til: , 31. december 2018 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=8ca82ec9-3211-42ef-b952-e06b2d93023a