Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4401 - 4410 af 5007

    Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

    Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19920

    Publikation

    Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

    Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20375

    Publikation

    Publikation: Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    Publikationen giver en status på den danske udenrigshandel 2014, ved at belyse Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester samt Danmarks betalingsbalance over for udlandet., Vores samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, Dansk økonomi bliver i højere og højere grad sammenflettet med den globale økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var denne andel vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Denne andel var vokset til 53 pct. i 2014., Danmark kan øge eksporten til Østeuropa, Temakapitlet i bogen omhandler udviklingen i vores handel med de østeuropæiske lande. Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne med et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Importen fra Østeuropa er siden da vokset mere end eksporten, og vi har i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. I forhold til Østeuropa står dansk økonomi stærkt inden for fødevarer og svagt inden for industrivarer, bortset fra kemikalier., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske lande er en konkurrent på vores eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, men fortsætter med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danmarks Udenrigsøkonomi 2014, Kolofon, Danmarks udenrigsøkonomi, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2193-0, Udgivet: 30. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Agnes Urup, Telefon: 40 13 62 87

    https://www.dst.dk/pubomtale/20711

    Publikation

    Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

    Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række],              ,  , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/21780

    Publikation

    Publikation: Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001

    Befolkningen i kommunerne , er en temapublikation, der er udkommet hvert år siden 1970 med meget detaljeret talmateriale om befolkningen i kommunerne. , Bogen beskriver befolkningens udvikling fra 1999-2001. Herunder findes tal for levendefødte, døde, til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i den enkelte kommuner i 2000. , Befolkningen er opdelt på de enkelte kommuner pr. 1 januar 2001, og husstandene i kommunerne er fordelt efter husstandsstandens størrelse. Befolkningen er fordelt på køn, alder og ægteskabelige stilling - siden 1995 er publikationen udvidet med en tabel med oplysninger om personer i registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere. , Denne udgave af , Befolkningen i kommunerne , er den sidste, for fremover kan tallene findes gratis i Danmarks Statistikbank, , www.statistikbanken.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. januar 2001, 1. januar 2000, 1. januar 1999, 1. januar 1998, 1. januar 1997, 1. januar 1996, 1. januar 1995, 1. januar 1994, 1. januar 1993, 1. januar 1992, 1. januar 1991, 1. januar 1990, 1. januar 1989, 1. januar 1988, 1. januar 1987, 1. januar 1986, 1. januar 1985, 1. januar 1984, 1. januar 1983, 1. januar 1982, 1. januar 1981, 1. januar 1980, 1. januar 1979, 1. januar 1978, 1. januar 1977, 1. januar 1976, 1. januar 1975, 1. januar 1974, 1. januar 1973, 1. januar 1972, 1. januar 1971, 1. maj 1970, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord-Tabel 1 (Side 1-15), Oversigtskort 2 og 3 (Side 16-17), Oversigtskort 4 og 5 (Side 18-19), Tabel 3-5 (Side 20-31), Tabel 6 (Side 32-98), Tabel 7 (Side 99-156), Bilag 1 (Side 157-159), Bilag 2 (Side 160-161), Bilag 2.1-2.2 (Side 162-164), Kolofon, Befolkningen i kommunerne, Borgere, ISBN: 87-501-1178-7, Udgivet: 7. maj 2001 kl. 09:30, Antal sider: 138, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

    https://www.dst.dk/pubomtale/3131

    Publikation

    Publikation: Børns familier

    Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

    https://www.dst.dk/pubomtale/12766

    Publikation

    Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

    Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/14484

    Publikation

    Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970

    Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt, Blandt publikationens konklusioner er, at mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme.,  , Høj uddannelse - lav dødelighed, Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 978-87-501-1805-3, Udgivet: 16. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/14686

    Publikation

    Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

    Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:,  36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

    Analyse

    Analyser: Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande

    I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere., Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre., Analysens hovedkonklusioner:, Efterkommeres erhvervsindkomst er mere end tre gange så stor som deres forældres, da de havde samme alder. I 2022 havde de mandlige 30-39-årige efterkommerne fra ikke-vestlige lande en medianerhvervsindkomst på 375.800 kr. For deres fædre var indkomsten 114.300 kr i 2022-priser, da de havde samme alder. For 30-39-årige mænd med dansk oprindelse var indkomsten 430.900 kr. i 2022, mens den typiske indkomst for deres fædre var 374.600 kr., da de havde samme alder., Andelen med relativt lav indkomst er højere blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt mænd med dansk oprindelse. 25 pct. af mandlige efterkommerne fra ikke-vestlige lande (30-39-årige) tilhørte 1. erhvervsindkomstkvintil i 2022. Blandt jævnaldrende mænd med dansk oprindelse var andelen i 1. kvintil lavere (17 pct.). Blandt efterkommernes fædre var andelen i 1. kvintil 53 pct., da de var 30-39 år., Der er - uagtet herkomstgruppe - umiddelbart en sammenhæng mellem fædres og sønners erhvervsindkomst som voksne. Fx tilhører sønner med fædre i 1. erhvervsindkomstkvintil i højere grad end andre også selv 1. indkomstkvintil som 30-39-årige. Sammenhængen er dog ikke entydig, og 75 pct. af samtlige 30-39-årige mænd tilhørte en anden indkomstkvintil i 2022, end deres fædre tilhørte, da de havde samme alder, Hent som pdf, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Kolofon, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/52769-indkomstmobilitet-hos-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation