Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3181 - 3190 af 3284

    Sådan er den typiske dansker

    De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010.,  , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-08-Aarbog2010

    Bag tallene

    Færre tager flyveren i Danmark

    Danskerne dropper flyrejserne. Som konsekvens af finanskrisen og Sterlings konkurs er flere års stigning i passagertallet vendt til et fald i 2008 med december som den dårligste måned i fire år., 1. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., Værst så det ud i 4. kvartal og i særdeleshed i december. I julemåneden landede tallet for flypassagerer på under 800.000 - en tilbagegang på 13 pct. i forhold til året før og det laveste niveau for en måned i fire år., De nedslående tal for luftfartsbranchen skal ses i lyset af både finanskrisen og Sterlings konkurs i oktober 2008., - Luftfarten har været klemt i mange år, og når der så kommer en finanskrise, bliver branchen ramt dobbelt så hårdt, siger Henrik Gravesen, kvalitetschef i Statens Luftfartsvæsen, SLV., Han lægger ikke skjul på, at luftfartsbranchen som helhed er rystet, ligesom de fleste andre brancher er. Men det har den været længe - især på baggrund af den stigende konkurrence via lavprisselskaberne, påpeger Henrik Gravesen., De danske lufthavne oplevede altså, at færre rejste med fly i sidste kvartal af 2008. Her satte 2,8 mio. passagerer sig i et flysæde mod 3,1 mio. i samme kvartal i 2007 - svarende til et fald på over 9 pct., Charterbranchen hårdest ramt, Det er chartertrafikken til udlandet, som er hårdest ramt af den finansielle krise. Således faldt antallet af charterrejsende til udlandet i 3. kvartal 2008 med 5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før og i kvartalet efter med 15 pct., Danskerne holder ganske enkelt igen med de dyrere charterrejser, skruer budgettet ned og vælger i stedet billigere former for ferie, når krisen kradser., - Danskerne er utrolig glade for at rejse, og vi betragter ferie som noget meget vigtigt. Vi aflyser ikke ferien i krisetider, men regulerer på budgettet og søger mod billigere ferieformer. Det gælder især for de erhvervsaktive børnefamilier, hvor krisen og den stigende arbejdsløshed bekymrer mest, forklarer Lise Lyck, centerleder for Tourism and Culture Management ved CBS, Handelshøjskolen i København., Hun peger på, at den markante nedgang i chartertrafikken i 4. kvartal formentlig er et udtryk for, at mange har skåret den årlige ekstra ferie væk., - Det har for mange været normalt at holde mindst to ferier i udlandet hvert år. En om sommeren og en om vinteren. Men nu er folk begyndt at holde igen på pengene. Danskerne vil hellere holde sommerferie end vinterferie, hvis de skal vælge, og det forklarer den store nedgang i 4. kvartal, siger Lise Lyck., Ni ud af ti rejste med rutefly, Chartertrafikken tegnede sig dog kun for en mindre del af det samlede passagertal med knap hver tiende flypassager i 2008. Derimod benyttede hovedparten - nemlig ni ud af ti - sig af rutefly. Langt de fleste fløj til udlandet., Ser man samlet på 2008, var der med 9,8 mio. passagerer stort set lige så mange rejsende med rutefly til udlandet som året før og med 1,8 mio. passagerer også stort set samme antal indenrigsrejsende., Første halvdel af 2008 lovede ellers godt for rejsebranchen med en betydelig fremgang. Men så indfandt krisestemningen sig, og anden halvdel af 2008 knuste de optimistiske forventninger., Tendensen med færre afrejsende flypassagerer kommer ifølge turismeekspert Lise Lyck til i endnu højere grad at skinne igennem i 2009., - Jeg tror ikke, vi har set det værste endnu. Inden for forretningsrejserne og dermed rutetrafikken vil vi fortsat se en stor nedgang. Traditionelle handelspartnere som Tyskland, Storbritannien og Sverige har allerede skruet voldsomt ned for blusset. Det vil også gå ud over Danmark, vurderer Lise Lyck fra CBS., Billund klarede sig bedst i 2008, Alle danske lufthavne blev ramt af den markant mindre rejseiver. Københavns Lufthavn, der i 2008 tegnede sig for fire ud af fem rejsende med fly og dermed er Danmarks ubetinget største lufthavn, havde omkring 300.000 færre afrejsende passagerer i 2. halvdel af 2008, hvilket er en nedgang på 5 pct. i forhold til året før., Danmarks næststørste lufthavn Billund klarede sig bedst af alle. Efter fremgang i passagertallet på 20 pct. i 2007, fortsatte den positive udvikling i 2008 med en stigning på over 11 pct. I det hårde 4. kvartal oplevede Billund Lufthavn til gengæld et fald i forhold til året før, der godt nok var minimalt, på 5.000 afrejsende passagerer, svarende til knap 2 pct., Luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen forudser, at den generelle nedgang i luftfartstrafikken fortsætter lige så længe, som den økonomiske afmatning gør. Dermed vurderer han også 2009 til at blive markant dårligere end 2008, og flere flyselskaber i Europa kan meget vel være tvunget til at dreje nøglen om i stil med Sterling eller finde alternativer til at modstå presset., - Men andre selskaber opstår formentlig også. Der vil altid være behov for luftfart, og jeg er sikker på, at behovet med tiden stiger. Selv om branchen som helhed klager sin nød lige nu, ser vi altså også flyselskaber, som ekspanderer. Så jeg tror helt klart på, at der trods de dystre udsigter er lys for enden af tunnellen, siger Henrik Gravesen.,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om luftfarten i , Statistiske Efterretninger, Luftfart 3. og 4. kvt. 2008,  (pdf).,  Efterretningen er,  gratis., Se også de nyeste offentliggjorte tal for lufttrafikken på , www.statistikbanken.dk/flyv91, og , www.statistikbanken.dk/flyv92, ., For yderligere spørgsmål kontakt venligst journalist Anders Tystrup, tlf. 39 17 37 09., Tilmeld dig nyhedsbrev,  , Foto: Billund Lufthavn., Denne artikel er offentliggjort 1. marts 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-03-01-Faerre-tager-flyveren-i-Danmark

    Bag tallene

    Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

    Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation