Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4791 - 4800 af 5008

Danmark og danskerne på godt og ondt

De hedder Jens og Anne Jensen og har været gift i fem år. De har 1,9 børn, som hedder Lucas og Mathilde, hvis de er født i 2008. Netmagasinet tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Jens og Anne Jensen ryger muligvis snart ud i en krise i deres ægteskab. Ægteparret har nemlig været gift i fem år, og de fleste par, der blev skilt i 2008, gik typisk hver til sit efter 5-6 års ægteskab., Det fiktive ægtepar i denne artikel kan dog også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks år. Jens og Anne er nemlig mest af alt sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2009., Så tilbage til vores kære ægtepar. Han er 39 år og hun 41 år, hvilket er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Jens bør i realiteten dog være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse. Men lad nu det ligge., Anne lever længst. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 80 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 76 år., Parret har 1,9 børn, som - hvis de var født i 2008 - typisk hedder Lucas og Emma. Men børnene - i hvert fald det ene af dem - er nok snarere født for 14 år siden. Her var Anne 27 år, hvilket i 1995 også var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. I øvrigt betyder det, at Annes første barn typisk hedder enten Camilla eller Mathias, der var de mest populære navne i 1995. I dag ligger Camilla helt nede som nr. 45, mens Mathias indtager 11. pladsen for de mest populære drengenavne i 2008., Arbejder i den private sektor, Forældrene Anne og Jens arbejder begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af 3F. Hun kører 14,8 km til arbejde i familiens ene bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere - nemlig 21,2 km - til arbejde. Hvis han altså har et arbejde. Det er nemlig i højere grad mænd end kvinder, der lige for tiden står i den stadig forholdsvis korte arbejdsløshedskø., Jens tjener mere end Anne og har en gennemsnitlig indkomst på 318.200 kr. mod Annes 231.600 kr. En stor del af denne indkomst tilfalder dog ikke familien selv, da der jo også skal betales indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på lån. Størstedelen af indkomsten går til forbrug, mens familien sparer en mindre del op., Når familien ikke er på arbejde for at tjene penge til forbruget, sidder de i gennemsnit dagligt 2 timer og 47 minutter foran deres fladskærms tv. Børnene bruger dog mindre tid foran skærmen end de voksne. Når fjernsynet er tændt foretrækker familien at se TV 2 efterfulgt af DR1., Vild med elektronik, Udover deres fladskærms tv er familien også vild med anden elektronik. De voksne boltrer sig med GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3-afspiller. Hvert familiemedlem har en mobiltelefon - og Jens har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald en del flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. På stuebordet ligger typisk Billedbladet og Jyllandsposten, hvis ikke Jens eller Anne har snuppet en gratisavis på vej til arbejde., Hver person i familien har i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge ti gange i løbet af året. Mor Anne og sønnen Lucas lidt mere end far Jens og datter Emma. Én person i den fire personer store familie ryger - dog ikke, når hele familien mindst to gange om året tager i biografen og typisk ser en amerikansk film., Turen går til Spanien, Familien har heldigvis også tid og råd til ferie. Rejsen køber de typisk over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk til Spanien., Her lader vi så familien Jensen være i fred for nu. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne på godt og ondt i Statistisk Årbog 2009., , , , , Hvis du vil videre:, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009 på , www.dst.dk/aarbog, , hvor den kan downloades gratis eller købes i hardback-version., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. , , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Prins Christian og 162 andre fylder tre år

Når lille prins Christian onsdag skal puste tre lys ud i sin fødselsdagslagkage, sidder flere andre børn i Danmark klar til at gøre helt det samme. Faktisk fylder i alt 163 børn tre år 15. oktober - heriblandt endda en enkelt Christian mere., 13. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er linet op til den helt store børnefødselsdag i Fredensborg onsdag med masser af gaver og lækker lagkage. Kronprinsparrets førstefødte prins Christian fylder nemlig tre år og kan altså se frem til en dag som midtpunkt., Det er han ikke alene om. Faktisk fylder 162 andre børn også tre år samme dag. Det drejer sig mere præcist om 82 drenge og 80 piger. Heraf bor hver tredje i Region Hovedstaden., Den lille prins er ikke ene om at få skrevet Christian på sin lagkage og få sat tre lys i på onsdag. Der findes nemlig én Christian mere i den danske befolkning, som også kan fejre sin fødselsdag for tredje gang. Pudsigt nok i Region Hovedstaden, hvor prins Christian også har til huse., Lillesøster prinsesse Isabella er ligesom sin bror og prinsesse Marie den eneste nulevende kongelige, der har en navnefælle i den danske befolkning, som er født samme dag og samme år som sig selv., Christian har altid været populær, Men tilbage til navnet Christian. Det har nemlig stort set altid været populært i befolkningen. Ifølge afdelingen for navneforskning på Københavns Universitet lå navnet i front i perioden 1900-1920, mens det frem til 2003 befandt sig i top-10 næsten hvert år. I 2004 dalede navnets popularitet for første gang i lang tid til 13. pladsen og året efter yderligere to pladser., Men så blev Prins Christian født, og siden er navnet igen langsomt begyndt at bevæge sig opad på listen over de mest populære drengenavne igen. Senest lå Christian på 7. pladsen, og 36.700 mennesker i Danmark bar det kongelige fornavn 1. januar 2008 mod 36.400 året før., Når den kongelige familie i Danmark får nyt medlem, er det helt normalt, at medlemmets navn stiger i popularitet. Således blev prins Joachims og daværende prinsesse Alexandras førstefødte prins Nikolai døbt i november 1999, og allerede året efter eksploderede navnets popularitet blandt danskerne. I 1999 blev 57 navngivet Nikolai, mens antallet steg til 120 i 2000 og 140 i 2001. Siden er navnet efterhånden vendt tilbage til sit gamle leje med 67 navngivne Nikolai'er i 2006., Felix slår Nikolai, Nikolais lillebror prins Felix havde samme effekt i den danske befolkning. Han blev døbt i oktober 2002, og det ellers historisk sete lidt særprægede navn er siden steget stødt i popularitet. I 2003 blev 32 døbt Felix, mens 79 fik navnet i 2006 - i øvrigt 13 flere end der blev navngivet Nikolai samme år., Det er dog ikke kun de kongeliges nyfødte, der har indvirkning på navnemoden. Da Dronning Margrethe i oktober 2003 gav sin officielle tilladelse til, at Kronprins Frederik kunne gifte sig med Mary Elizabeth Donaldson, mere end fordobledes antallet af nynavngivne Mary'er året efter. Populariteten var dog kortvarig, og i 2006 blev kun tre piger navngivet som kronprinsessen., Navnemoden forskellig i regionerne, Der er forskel på navnemoden i de forskellige landsdele. Region Hovedstaden er uden tvivl den region, hvor flest med de kongelige fornavne bor. Men det er jo også den region i landet med den største samlede befolkning., Ser man i stedet på antallet af mennesker med kongelige fornavne i forhold til befolkningens størrelse i regionerne, tegner sig et helt andet billede. Her ligger Region Nordjylland, der har færrest indbyggere af de fem regioner, faktisk helt i top, når det handler om at navngive borgere efter nulevende medlemmer af den kongelige familie., Chancen for at møde en Christian, Frederik, Nikolai eller Henrik er således allerstørst i det nordjyske i forhold til andre steder i landet, mens du skal til Region Midtjylland for at have størst mulighed for at støde ind i en Marie. Margrethe og Mary møder du oftere i Region Syddanmark, Joachim og Isabella i Region Sjælland, mens chancen for at møde en Felix er størst i Region Hovedstaden af de fem regioner., Ønsker du at møde onsdagens kongelige treårs fødselar, skal du være mere end heldig. Ifølge kronprinsparrets hof fejrer den kongelige familie prins Christians fødselsdag privat i hjemmet på Fredensborg Slot i Nordsjælland., Hvis du vil videre:, Personer, født 15. oktober 2005 (Danmarkskort), Du kan selv finde flere oplysninger og navnestatistik på , www.dst.dk/navne, ., Foto: Steen Brogaard., Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2008. , , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-13-Prins-christian-fylder-tre-aar

Bag tallene

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”. , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, , , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -, , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -, , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -, , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -, , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske. Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau. Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

Download og læs publikationen, 13. februar 2023, Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer. Resultaterne viser, at 2021 som helhed blev et godt år for især produktionsgrene med planteavl og malkekøer, der gavnede fra stigende priser., Høståret 2021 bød på stigende priser for korn, Prisen for konventionelt korn steg med 26 pct. til 148 kr. pr. hkg i 2021. Korn blev dyrket på 52 pct. af det dyrkede areal, og var således den største planteafgrøde. Prisstigningen opvejede et fald i høstudbyttet på 7 hkg til 66 hkg pr. ha, og resulterede i et stigende nettooverskud. Af de forskellige kornsorter fik konventionel hvede det største nettooverskud på 2.648 kr. pr. ha, hvilket var 1.252 kr. pr. ha. mere end året før. For økologisk korn steg prisen i 2021 med 40 kr. til 203 kr. pr. hkg. Det resulterede i, at nettooverskuddet steg fra -618 kr. pr. ha i 2020 til 42 kr. pr. ha i 2021, hvoraf miljøtilskud udgjorde 955 kr. pr. ha. Øvrige tilskud, fx arealtilskud fra EU, er ikke indregnet i nettooverskuddet., Planteavlens bedste økonomi findes i kartofler og grøntsager, Nettooverskuddet blev igen i 2021 størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager. Økologiske kartofler havde et nettooverskud på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For alle tre produktionstyper af kartofler steg priserne i 2021 og medvirkede til, at nettooverskuddet øgedes til trods for faldende udbytter. For konventionelle spisekartofler faldt udbytterne med 9 hkg til 284 hkg pr. ha mens prisen steg med 38 pct. til 195 kr. pr. hkg og resulterede i et nettooverskud på 8.103 kr. pr. ha mod 3.583 kr. pr. ha året før., Store stigninger i overskuddet for raps og græsfrø, Raps var i 2021 den tredjestørste afgrøde efter hvede og byg, og udgjorde ca. 6 pct. af det dyrkede areal. Nettooverskuddet for raps steg med 2.726 kr. til 3.380 kr. pr. ha i 2021. Det skyldes både en stigning i høstudbytte på 2 hkg til 41 hkg pr. ha og en stigning i rapsprisen på 21 pct. til 340 kr. pr. hkg. For græsfrø blev nettooverskuddet mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha. i 2021. Mens udbyttet steg en smule med 1 hkg til 14 hkg pr. ha, steg produktprisen med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg. Produktionen af græs- og kløverfrø dækkede i 2021 et areal på knap 110.000 ha, hvilket svarede til 4 pct. af det dyrkede areal., 2021 var et godt år for mælkeproducenter, I 2021 steg både mælkeprisen og ydelsen af mælk pr. årsko. Fra 2020 til 2021 steg mælkeprisen 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko. Det mere end opvejede stigningerne i de samlede omkostninger og gav et overskud på hhv. 32 og 51 øre pr. kg for konventionel og økologisk mælk, svarende til en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time., Fald i nettooverskuddet for konventionelle svineproducenter, Efter et par rigtigt gode år faldt prisen for konventionelle slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021 og lønningsevnen faldt med 285 kr. til 508 kr. pr. arbejdstime. For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso og en lønningsevne på 84 kr. pr. time. For økologiske slagtesvin og søer med smågrise steg priserne hhv. 13 og 17 pct., hvilket medførte en lønningsevne på 659 kr. pr. time for økologiske slagtesvin og 306 kr. pr. time for økologiske søer med smågrise., Om publikationen, Titel, : Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2421-4, Udgivet, : 13. februar 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87, Mail: , hpe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008

https://www.dst.dk/pubomtale/46861

Publikation

Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer.

https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation