Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 571 - 580 af 1407

    NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

    Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

    10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54614

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    NYT: Antallet af sygedagpengemodtagere faldt lidt i 2024

    Sygedagpenge 2024

    27. maj 2025, I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. Det er et fald på 8.000 personer fra 2023 til 2024. Det relativt konstante niveau de seneste to år kommer efter tre år, der i høj grad var præget af højt sygefravær og midlertidige ordninger, der blandt andet gav udvidet ret til sygedagpenge som følge af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist i 2024, Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager havde i 2024 delvist genoptaget deres arbejde. Andelen er højest blandt de selvstændige, hvor mere end hver tredje sygedagpengemodtager arbejdede delvist. De lavere andele i årene 2020-2022 skal ses i lyset af, at der i forbindelse med COVID-19 var et væsentligt højere antal sygedagpengemodtagere i forhold til de efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Flest sygedagpengemodtagere i alderen 50-59 år, I 2024 svarede det samlede sygefravær med sygedagpenge til knap 70.000 fuldtidspersoner. Mere end hver femte af disse årsværk findes blandt personer i aldersgruppen 50-59 år, hvilket gør denne gruppe til den største målt på omfanget af fravær. Der er færrest modtagere under 30 år og over 60 år. Det skal ses i lyset af, at man ift. regler og lovgivning mv. skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge., Sygedagpengemodtagere fordelt på alder,  , Under 20 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år + , I alt,  , Personer, 2020, 3, 013, 75, 408, 121, 002, 132, 766, 144, 276, 96, 780, 3, 499, 576, 744, 2021, 4, 805, 90, 118, 129, 806, 136, 038, 147, 004, 91, 122, 3, 192, 602, 085, 2022, 10, 035, 136, 438, 208, 660, 214, 019, 208, 113, 115, 575, 3, 990, 896, 830, 2023, 4, 386, 69, 329, 99, 739, 95, 303, 112, 962, 71, 822, 2, 661, 456, 202, 2024, 5, 248, 70, 272, 99, 968, 92, 458, 110, 107, 67, 672, 2, 573, 448, 298,  , Fuldtidspersoner, 2020, 98, 5, 751, 13, 356, 15, 840, 20, 007, 14, 616, 476, 70, 144, 2021, 146, 6, 935, 15, 261, 17, 434, 22, 084, 15, 070, 414, 77, 344, 2022, 244, 7, 647, 15, 837, 17, 109, 21, 244, 14, 537, 416, 77, 033, 2023, 192, 7, 056, 14, 624, 14, 984, 19, 203, 13, 811, 374, 70, 244, 2024, 233, 7, 180, 14, 972, 14, 625, 18, 965, 13, 265, 369, 69, 610, Anm.: En person kan tælle med i flere aldersgrupper inden for samme år, men tælles kun med i totalen for året en gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Særligt ved denne offentliggørelse, Fra december 2019 til maj 2020 overgik kommunerne gradvist fra det tidligere administrative system til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som danner grundlag for den aktuelle sygedagpengestatistik. I løbet af 2023 og 2024 har KOMBIT, KSD og Danmarks Statistik samarbejdet om at udvikle et nyt dataleverancesystem. Som resultat modtager Danmarks Statistik nu mere detaljerede sygedagpengedata., På den baggrund vil Danmarks Statistik i løbet af de kommende år offentliggøre en række nye statistikbanktabeller. Den første, , www.statistikbanken.dk/sygedp01, , der udkommer 27. maj 2025, indeholder oplysninger om modtagere af sygedagpenge på årsniveau for perioden 2020-2024. Tabellen belyser bl.a. også omfanget af delvist genoptaget arbejde i forbindelse med sygefravær., Med tabellen genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af en selvstændig statistik på sygedagpengeområdet, idet en række statistikbanktabeller ikke har kunnet opdateres siden statistikåret 2019 som følge af overgangen til KSD-systemet. I de mellemliggende år har Danmarks Statistik via en mindre leverance fra KSD kunnet opgøre det samlede antal sygedagpengemodtagere pr. kvartal og år. Antallet er opgjort i fuldtidspersoner og indgår i statistikken over offentligt forsørgede under pensionsalderen, se , statistikdokumentationen for offentligt forsørgede, ., Sygedagpenge 2024, 27. maj 2025 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygedagpenge, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Statistikken dannes på baggrund af data om sygedagpengesager fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og indeholder dermed de personer, der i løbet af et givent år har søgt om sygedagpenge i forbindelse med sygefravær. I den første del af en sygeperiode vil der som regel ikke blive udbetalt sygedagpenge, og denne del af sygefraværet indgår dermed ikke i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygedagpenge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55846

    Nyt

    NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

    Ejerskab af landbrugsjord 2024

    22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53309

    Nyt

    NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

    Fondes aktiviteter 2024

    17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53906

    Nyt

    NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

    Udlån af hjælpemidler 2024

    24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54020

    Nyt

    NYT: Transport trækker serviceproduktionen op

    Serviceerhvervenes produktion og omsætning 3. kvt. 2025

    Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 0,7 % , 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 22. december 2025, I tredje kvartal 2025 steg produktionen i serviceerhvervene med 0,7 pct., sammenlignet med andet kvartal 2025. Branchegruppen , transport, havde en vækst på 4,5 pct., hvilket trak den samlede produktion for serviceerhvervene op, mens et fald på 11,7 pct. i branchen , ejendomshandel og udlejning, trak produktionen den modsatte vej. Produktionen for serviceerhvervene ekskl. transport faldt samlet set 1,8 pct. i tredje kvartal 2025. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antal handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transportbranchen har stor betydning for serviceerhvervenes produktion, Serviceerhvervenes produktion udgør ca. en tredjedel af den samlede produktion i Danmark, og branchegruppen , transport, , der bl.a. indeholder , søtransport af gods, , udgør over en tredjedel af produktionsindekset for serviceerhvervene. Da udviklingen inden for transport ofte er anderledes end i resten af serviceerhvervene, giver det anledning til at se særskilt på , serviceerhvervene ekskl. transport, . Produktionen inden for , transport, var i tredje kvartal 2025 17,7 pct. højere end i tredje kvartal 2024., Mindre vækst i de næststørste branchegrupper, Branchegruppen , Vidensservice, (der bl.a. indeholder advokatvirksomhed, revision, virksomhedsrådgivning, arkitekter og ingeniører) udgør 19 pct. af det samlede produktionsindeks. Produktionen i denne branchegruppe var i tredje kvartal 2025 på niveau med kvartalet før og 3,6 pct. højere end i tredje kvartal 2024. Branchegruppen , Information og kommunikation, (der bl.a. indeholder udgivelse af software, radio- og tv-stationer, telekommunikation og It-konsulenter) udgør 18 pct. af det samlede produktionsindeks og havde i tredje kvartal 2025 en vækst i produktionen på 2,2 pct. i forhold til andet kvartal 2025 og på 0,4 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. , Fald i omsætningen i tredje kvartal 2025, Mens produktionsindekset for serviceerhverv steg 0,7 pct. i tredje kvartal 2025, faldt omsætningsindekset 2,1 pct. Produktionen i de enkelte servicebrancher beregnes ved at dividere omsætningen med et tilhørende prisindeks. Når omsætningen falder, mens produktionen stiger, betyder det, at priserne samlet set er faldet mere end omsætningen. Forskelligartede effekter af sæsonkorrektionen for hhv. produktion og omsætning kan dog også have betydning., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 3. kvartal 2025,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 3. kvartal 2025, 3. kvartal 2025,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 0,7, 7,1, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, -2,1, 0,9, 1, Faste priser. , 2, Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 3. kvartal 2025,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 3. kvartal 2025, 3. kvartal 2025,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 0,7, 7,1, Transport,  , 36, 4,5, 17,7, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -1,8, 0,9, Hoteller og restauranter,  , 4, -3,2, -5,5, Information og kommunikation,  , 18, 2,2, 0,4, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -11,7, 1,3, Vidensservice ,  , 19, 0,1, 3,6, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, -2,4, -0,6, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, + 0,7 % , 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 3. kvt. 2025, 22. december 2025 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdomumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55966

    Nyt

    NYT: Ny viden om udenlandske selskaber i Danmark

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024

    2. oktober 2025, Statistik om datterselskabernes import og eksport af varer har hidtil kun været tilgængelig for gruppen af datterselskaber som helhed og ikke efter ejerskabslandet. Denne Nyt præsenterer ny viden om handel over Danmarks grænser. Det kan blandt andet være med til at nuancere debatten om handelsoverskud på tværs af lande. Tallene baserer sig på en særkørsel, der fordeler eksport og import af varer fra udenlandsk ejede datterselskaber efter , ejerskabslandet, for datterselskabet. Det fremgår blandt andet, at datterselskaberne bag den udenlandsk ejede vareimport og vareeksport især er ejet af tyske og amerikanske moderselskaber. En stor del af handlen på tværs af den danske grænse sker via udenlandske selskaber i Danmark. I 2024 stod udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark for 28 pct. af eksporten af varer, der krydser den danske grænse, mens de stod for 35 pct. af importen. Udenlandske datterselskaber etableret i Danmark, hvor ejerskabet er udenlandsk kontrolleret, indgår på linje med de dansk ejede virksomheder i opgørelsen af den danske import og eksport af varer, der krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber dominerer, De tyske datterselskaber stod i 2024 for den største del af de udenlandsk ejede datterselskabers eksport og import af varer med en eksport på 55 mia. kr. og en import på 56 mia. kr. Det svarer til hhv. 6 pct. og 7 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024. , Amerikanske datterselskaber stod for den næststørste del af både eksport og import af varer blandt de udenlandsk ejede datterselskaber. I 2024 havde amerikanske datterselskaber en eksport på 50 mia. kr. og en import på 49 mia. kr. Det svarer til hhv. 5 pct. og 6 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024., Kilde: Særkørsel, Udenlandske datterselskaber bag en fjerdedel af vareeksporten til Tyskland, Tyskland var i 2024 både det største danske eksportmarked og importmarked for varer, der krydser grænsen. De udenlandske datterselskaber i Danmark stod for 23 pct. af vareeksporten til Tyskland og for 42 pct. af vareimporten fra Tyskland. , Samtidig stod udenlandske datterselskaber for 32 pct. af vareeksporten til USA. Udenlandske datterselskaber stod for næsten halvdelen af vareimporten fra USA med 44 pct. , Kilde: Særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterer mest til hjemlandet, Ud af de 55 mia. kr., som tyske datterselskaber eksporterede for i 2024, gik omkring en tredjedel eller 17 mia. kr. til Tyskland. Amerikanske datterselskaber eksporterede 5,4 mia. kr. til USA svarende til 11 pct. af deres samlede eksport på 50 mia. kr., Tyske datterselskaber importerede samlet set for 56 mia. kr. i 2024. Hovedparten kom fra Tyskland, hvor importen var på 33,5 mia. kr., Kilde: Særkørsel, Maskiner dominerer tyske og amerikanske datterselskabers eksport, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterede især maskiner i 2024. Tyske datterselskaber eksporterede for 27. mia. kr. maskiner, mens amerikanske datterselskaber eksporterede maskiner for 13 mia. kr. Det svarer til hhv. en tredjedel og fjerdedel af deres samlede eksport., Importen er ligeledes domineret af maskiner, men der er også en betydelig import af transportmidler blandt tyske og amerikanske datterselskaber., Varer import og eksport efter virksomhedsejerskab og udvalgte varegrupper, 2024,  , Eksport, Import,  , Tysk , Amerikansk , Tysk, Amerikansk,  , mia. kr., Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 9, 2, 6, 3, Kemikalier og kemiske produkter, 7, 10, 9, 8, Maskiner, undt. transportmidler, 27, 13, 16, 17, Transportmidler undt. Skibe og fly, 2, 1, 12, 8, Færdigvarer og andre varer, 3, 10, 5, 5, Anm.: Udenrigshandel fordelt efter virksomhedskarakteristika er opgjort efter grænsepassageprincippet, Kilde: Særkørsel, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56582

    Nyt

    NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

    Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

    9. december 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020,  , Oktober,  , Procentvis ændring ift., foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1,  ,  ,  ,  , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020,  , Import,  , Eksport,  , Sæson-, korr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct.,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2,  , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3,  , 54,3,  , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5,  , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7,  , 29,0,  , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3,  , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5,  , 8,1,  , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0,  , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5,  , 5,4,  , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3,  , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8,  , 2,4,  , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6,  , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4,  , 2,2,  , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7,  , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7,  , 25,3,  , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3,  , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7,  , 3,5,  , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6,  , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7,  , 2,9,  , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0,  , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9,  , 4,3,  , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2,  , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0,  , 3,3,  , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4,  , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6,  , 0,4,  , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1,  , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0,  , 4,7,  , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31095

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation