Søgeresultat

Eurostat: Europæisk statistik

 , Eurostat er EU's officielle statistikkontor og en vigtig samarbejdspartner for EU-landenes nationale statistikbureauer og dermed også for Danmarks Statistik., Geografisk dækker Eurostats statistik primært de individuelle 27 EU-lande og landegrupperinger som fx Eurolande - men i visse tilfælde også kandidat- og EFTA-lande samt USA og Japan., Alle Eurostat-statistikker er tilgængelige på deres hjemmeside - , ec.europa.eu/eurostat, ., Både tabeller fra databasen samt bøger og tidsskrifter i PDF-format kan downloades gratis., Sådan kommer du i gang med at bruge Eurostat, Eurostat består i hovedtræk af en hjemmeside, en database og portalen Statistics Explained., Herunder finder du link til de vigtigste indgange til Eurostats materiale., Introduktion til mulighederne på Eurostats hjemmesiden og en trin-for-trin vejledning til dannelse af tabeller i databasen findes under "Vejledninger til Eurostat" længere nede på siden., Eurostat website,  - indgang til data om Europa med sammenlignelige tal for alle EU- og kandidatlande, Eurostat Database,  - opdelt i 9 temaer, International trade detailed data,  - EU-landenes import og eksport fordelt på varer og partnerlande, Statistics Explained,  - artikler med link til relaterede tabeller, publikationer og metode. Alle artikler kan maskinoversættes til dansk, Euro-indicators,  - månedlige og kvartalsvise data om den økonomiske situation, Sustainable Development Goals, - Eurostats indikatorer for FN's 17 Verdensmål, Experimental statistics,  - nye statistikker baseret på nye kilder og metoder, Classifications,  - oversigt over klassifikationer og nomenklaturer, EU BookShop, Har du spørgsmål vedr. Eurostats statistikker kan du sende dit spørgsmål via ", Spørg om statistik, " eller kontakte Eurostats , User Support, Eurostats publikationer, Eurostats publikationsserier, Eurostat News,  er en pressemeddelelse med tabeller og tilhørende kommentarer. , Statistics Explained , indeholder artikler og introduktioner til statistikkerne, samt links til de detaljerede data på Eurostats website. Portalen kan bruges som vejviser og indgang til Eurostats database. , Flagship publications,  er oversigtsværker, der præsenterer data for EU-lande, EU-regioner eller G20-lande, samt SDG-mål., Interactive publications,  indeholder korte tekster, visualiseringer og kort, videoer, fotos mv., Key figures,  er en række publikationer, der præsenterer centrale nøgletal og giver en introduktion til forskellige statistiske emner., Manuals and guidelines, er metodebeskrivelser og vejledninger. , Statistical working papers, er rapporter om fx kvalitet og pilot studier. ,  , Udvalgte generelle publikationer, Key figures on the EU in the world, er et statistisk portræt med tabeller, grafer og uddybende tekster om EU sammenlignet med resten af verden., Key figures on Europe 2025, indeholder nøgletal og grafer om EU samt de enkelte medlemslande. Den dækker emner som økonomi, uddannelse, sundhed, levevilkår, arbejdsmarked, erhverv, transport, miljø og meget mere. Bogen findes også i en , interaktiv version, ., Eurostat regional yearbook, giver et detaljeret billede af regionerne i EU-landene samt kandidat- og EFTA-landene., Her findes regionale indikatorer indenfor emner som befolkning, byer, arbejdsmarked, økonomi, uddannelse, transport mv., illustreret med kort og figurer. Der findes forskellige , visualiseringsværktøjer, til regionale data., Enlargement countries - statistical overview, samler oversigtstabeller og grafer, der sammenligner den økonomiske og sociale udvikling i hhv. EU28, kandidatlande og potentielle nye medlemsstater, dvs. Makedonien, Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Ukraine., Udvalgte Eurostat-tabeller, Færdiglavede tabeller, Eurostat har en lang række tabeller, der er mindre komplicerede end deres databasetabeller. Herunder vises et udvalg fordelt på Danmarks Statistiks emner., Tabellen åbner i nyt vindue med fire faneblade - hhv. table, line, bar, map. , Du får mulighed for at se tabel, graf eller kort på skærmen samt gemme, bogmærke eller videresende link., Der er mulighed for at komme videre til den bagvedliggende databasetabel ved klik på "Source of data"., Geografisk dækker tabellerne først og fremmest EU-landene, men i en del af dem er der også data om europæiske lande udenfor EU samt fx USA og Japan., Smagsprøver - udvalgte tabeller opdelt efter Danmarks Statistiks emner:, Borgere, Befolkningen fordelt på alder, Befolkningsprognose, Befolkningstæthed, Udenlandske statsborgere,  , Levendefødte, Summarisk fertilitetskvotient, Middellevetid (Forventet levetid for en 0-årig),   , Praktiserende læger, Hospitalssenge,  , Arbejde og indkomst, Ansættelsesvarighed, Beskæftigelsesfrekvens, Arbejdsløse i alderen 15-24 år, Arbejdsløshedsprocent, Arbejdsløshedsprocent (månedlig),  , Løngab - forskellen mellem mænds og kvinders løn, Gennemsnitlig bruttoløn i industri og serviceerhverv, Arbejdsomkostninger per time, Arbejdsomkostningsindeks (kvartalsvis), Indkomstfordeling, Fattigdomsrisiko, Disponibel indkomst per indbygger/region, Økonomi, BNP per indbygger (PPP), BNP per indbygger (EU28=100), BNP vækst (pct. i forhold til foregående år), BNP per indbygger/region, Faste bruttoinvesteringer, Arbejdsproduktivitet, Den offentlige sektors udgifter,   , Den offentlige sektors indtægter,    , Offentlig gæld,    , Offentlig underskud/overskud,  , Sociale udgifter, Intra EU28 handel, Extra EU28 handel, Betalingsbalancen,    , Betalingsbalancens løbende poster (kvartalsvis),  , Årlig inflation, Forbrugerprisindeks, Forbrugerprisindeks (månedlig),  , Købekraftspariteter/prisniveau, Valutakurs (1 Euro = ), Sociale forhold, Sociale udgifter, Børnepasning, Uddannelse og forskning , Fuldført ungdoms- eller videregående uddannelse, Livslang læring, Udgifter til forskning, Erhvervsliv, Erhvervsdemografi, Omsætning på hovedbrancher, Landbrugsbedrifter, Arbejdskraft i landbruget, Økologisk dyrket areal, Salg af pesticider, Fiskeriflåden,  , Industriens produktionsindeks (månedlig),  , Byggeomkostningsindeks (månedlig), Byggeriets produktionsindeks (månedlig), Turister, Overnatninger på hotel og andre overnatningssteder, Detailomsætningsindeks (månedlig), Transport, Motorveje, Godstransport med lastbil, Dræbte i færdselsuheld, Flypassagerere, Kultur og fritid, Internetbrugere, Køb via Internet, Miljø og energi, Udslip af drivhusgasser, Affaldsproduktion, Energiafhængighed, Energiforbrug/sektorer, Energiforbrug/brændstof, Elektricitet af vedvarende energikilder,  , Alle færdiglavede tabeller (Tables by theme) og databasen,  fordelt på Eurostats 9 temaer., Euro-indicators,  - (også kaldet short-term indicators eller PEEI): Månedlige og kvartalsvise data om den økonomiske situation., Sustainable development,  - tabeller om det bæredygtige samfund., Circular economy,  - statistik om cirkulær økonomi, affald og genbrug af materialer.,  , Vejledninger til Eurostat, Hvordan finder man statistik hos Eurostat? Hvordan danner man sin egen tabel i Eurostats database? Herunder finder du en introduktion til mulighederne på Eurostats hjemmeside og en trin-for-trin vejledning til dannelse af tabeller i databasen. Desuden finder du en oversigt over EU-lande og Eurolande gennem tiden., Har du spørgsmål vedr. Eurostats statistikker kan du sende dit spørgsmål via ", Spørg om statistik, " eller kontakte Eurostats , User Support, Introduktion til Eurostat website, Eurostat database / Data Browser, EU og Euro medlemslande

https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/eurostat

Projektbeskrivelse

På denne side kan du få hjælp til hvordan du skriver en projektbeskrivelse til din projektindstilling., Danmarks Statistik behandler de enkelte projektindstillinger og vurderer undervejs i processen og inden den endelige godkendelse, om projektet opfylder de lovmæssige krav. Disse krav omhandler dokumentation af data, at dataindhold er rimeligt i forhold til projektets formål (dataminimering), og at projektet er samfundsrelevant (jf. Databeskyttelsesforordningen). Det er den dataansvarliges eget ansvar, at den godkendte projektindstilling afspejler, begrunder og dokumenterer al data, der er tilknyttet projektet., Formål, Beskriv projektets overordnede formål. Hold formålsbeskrivelsen kort, præcis og i lægmandssprog. Formulér formålet bredt, så der er mulighed for at dække over alle relevante aspekter., Hjælpespørgsmål:, Hvad går undersøgelsen overordnet ud på?, Hvad skal opnås på baggrund af undersøgelsen?, Anbefalinger:, Vær opmærksom på sammenhængen med resten af projektindstillingen., Undgå gentagelser af forhold, der hører til under projektbeskrivelse eller populationbeskrivelse., Eksempler på formålsbeskrivelse, Her kan du se eksempler på formålsbeskrivelser som godkendes af Danmarks Datavindue. Både smalle og brede formålsbeskrivelser accepteres., Formålet er at belyse faktorer, som har eller kan have betydning for udvikling og behandling af åreforkalkning, samt at vurdere hvordan disse faktorer spiller sammen i udvikling og behandling af åreforkalkning., Projektet har til formål at undersøge den historiske og aktuelle udvikling i arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning., Projektets formål er at undersøge borgernes anvendelse af offentlige velfærdsydelser gennem et helt livsforløb dvs. fra fødsel til grav., Forskningsprojektet søger at kaste lys på grundlæggende spørgsmål i økonomi og finansiering omkring driften og finansieringen af virksomheder., Formålet med projektet er at undersøge udredning, forløb og behandling i det danske sundhedsvæsen med henblik på at identificere hvor den tværsektorielle implementering kan forbedres, og hvor arbejdet med evidensbaseret viden i daglig, klinisk praksis kan optimeres., Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kost, rygning, alkohol og motion faktorer (KRAM-faktorer) er sammenhængende med graden af sundhedsforringelse, samt udvikling i incidens og prævalens af KRAM-faktorerne i relation til udviklingen af sygdom over tid., Beskrivelse, Beskriv baggrunden og betingelserne for projektet med udgangspunkt i formålet. Beskriv projektets overordnede hypotese eller hvad der ønskes undersøgt., Obs! Du begrunder valg af data senere i processen under datapakker og eksterne data., Hjælpespørgsmål:, Hvilket undersøgelsesfelt omhandler projektet?, Anbefalinger:, Sørg for, at der er en sammenhæng mellem beskrivelsen og projektindstillingens øvrige dele., Samfundsrelevans, Beskriv kort projektets samfunds- og statistiske relevans. Undgå gentagelser fra den øvrige tekst og tekst, der ikke vedrører dette specifikke projekt., Hjælpespørgsmål:, Hvad er sammenhængen mellem projektets formål og samfundsrelevans?, Hvordan er projektet relevant for hele samfundet?, Anbefalinger:, Lad samfundsrelevansen være kortfattet og troværdig., Vær opmærksom på, at projekter til administrativ brug ikke kan godkendes., Populationsbeskrivelse, Beskriv overordnet hvilke populationer projektet omfatter. Hvad er sammenhængen mellem populationer og projektets formål? Begrund, hvis I ønsker fuldt registerudtræk., Obs! Bestilling af population sker under Databestilling., Begrund eksterne data, Beskriv ekstern data på emneniveau samt hvordan det understøtter projektets formål., Angives en dataleverandør skal projektet genindstilles, hvis lignende data tilknyttes fra andre leverandører. Hvis man f.eks. begrunder vaccinationsdata fra Sundhedsdatastyrelsen og senere skal tilknytte lignende data fra Statens Serum Institut, kræver det en genindstilling af projektet., Eksempler på begrundelser for eksterne data, Projektet vil undersøge hvordan virksomheder klarer sig på en række økonomiske- og bæredygtighedsmål, herunder sociale forhold og virksomhedsledelse., Regnskabsdata og bæredygtighedsoplysninger vil blive koblet på for både at belyse konkrete effekter af langsigtet ejerskab og give et bredere overblik over virksomheders performance., Datapakker, Begrund kort behovet for adgang til de enkelte datapakker, der skal godkendes til projektet., Hjælpespørgsmål:, Hvorfor er den pågældende datapakke nødvendig for projektets udførelse?, Hvilken/hvilke delanalyse(r) skal den pågældende pakke bruges til?, Anbefalinger:, Skriv kort., Begrund på emneniveau., Beskriv det reelle formål fyldestgørende (det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive ’til baggrundsoplysning’, ’indgår i de socioøkonomiske oplysninger’ eller lignende)., Undgå gentagelser fra andre dele af ansøgningen., Eksempler på datapakke begrundelser, Her kan du se eksempler på datapakke begrundelser som godkendes af Danmarks Datavindue., Vi har behov for datapakken Befolkning til at kortlægge familieforhold og desuden til på regionalt niveau at analysere familiers anvendelse af dagtilbud. Befolkningsgruppers opholdsgrundlag vil desuden indgå i analyserne., Vi har behov for datapakken Kriminalitet, da vi som en del af projektet undersøger forholdet mellem domme og tilknytning til arbejdsmarkedet., Vi har behov for datapakken Erhvervsliv, da vi i forbindelse med beskæftigelsesanalyser skal bruge oplysninger om antallet af ansatte samt virksomheders ledelsesform., Begrundelse for datapakken Befolkningens uddannelsesstatus: I analyser på projektet fungerer uddannelse som en central indikator for en persons fremtidige muligheder, socioøkonomiske status og arbejdsliv. Højere uddannelsesniveauer er generelt forbundet med højere indkomst, bedre jobsikkerhed og større samfundsmæssig indflydelse. Uddannelsesniveau bruges også i komparative analyser på projektet., Begrundelse for datapakken Sundhed: Helbred har betydning for ens muligheder i livet og kan påvirke uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst, brug af overførselsindkomster, tilbagetrækning og behov for støtte. Målgruppen for analysen arbejder bl.a. i brancher med relativt hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Sundhedsdata er derfor relevant for dels at kunne analysere målgruppen og dels at sammenligne udfald blandt forskellige grupper i det danske samfund.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/projektindstilling/projektbeskrivelse

Det lille nummer gør en stor forskel

Påske er noget vi fejrer til minde om en skelsættende historisk begivenhed med et par tusind år på bagen. Men 2. påskedag 2018 kan vi faktisk også fejre en anden historisk – om end ikke helt så gammel og helt så skelsættende – begivenhed. Det handler om indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968, altså for 50 år siden., 27. marts 2018 kl. 12:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Registret og vores CPR-numre opleves nok af de fleste, som noget der er så selvfølgeligt, at vi overhovedet ikke tænker på det. Men det har altså betydet en meget stor lettelse for os alle sammen som borgere i Danmark. Bare for at give et eksempel så behøver mange af os ikke at spilde tid på at lave en selvangivelse til SKAT, fordi SKAT takket være den systematiske anvendelse af CPR-nummeret allerede har alle de relevante oplysninger. , Billig og effektiv statistik, Den egentlige årsag til denne klumme er dog, at CPR-systemet har gjort, at vi i Danmark – og en del fortrinsvist nordeuropæiske lande som har lignende systemer – med få midler kan producere statistik af høj kvalitet og med en rækkevidde, man kun kan drømme om andre steder. , Man behøver bare at være sammen med statistikere fra andre lande i kort tid, før én af gevinsterne ved CPR-systemet bliver åbenbar. Samtalen falder før eller siden på emnet folketælling. Det opleves af mange af mine kolleger som en af deres mest krævende opgaver at gennemføre en folketælling, som typisk finder sted hvert tiende år. Det er de fleste steder en operation, der kræver, at man sender et meget stort antal interviewere ud for at tælle op, hvor mange der bor i de forskellige boliger, hvem de er, hvad deres baggrund er, osv., Sidste gang USA havde en folketælling, var en halv million interviewere sat på opgaven, efter at de først var blevet oplært. Ser man på lange tidsserier for amerikansk beskæftigelse, kan man se, at kurven slår et ordentligt sving hvert tiende år, når man er ude og rekruttere interviewere til folketællingen. I Kina, hvor alle tal er store, krævede sidste folketælling omkring 10 millioner interviewere., Stor nøjagtighed i registrene, I Danmark er ordet folketælling gået af mode. Sidste gang, vi havde en ”rigtig” folketælling, var i 1970. Nu trykker vi på nogle taster i Danmarks Statistik, hvis vi vil opgøre befolkningstallet. Og det er noget, vi kan gøre med kort varsel.  Når det er så let, skyldes det ikke bare, at vi har Det Centrale Personregister, men også at det i virkeligheden er stort set umuligt at leve i Danmark uden at havne i registret. Den store brug af CPR-nummeret i forbindelse med ansættelse, lønafregning, åbning af bankkonto og meget andet gør, at registret bliver en meget nøjagtig afbildning af befolkningen i Danmark. Formentlig væsentligt mere nøjagtig end nogen hær af interviewere nogensinde kan håbe på i et land uden et sådant register. , CPR skaber viden om årsager og effekter, Men der er mange andre fordele ved CPR-nummeret. Fordi det er unikt for hver borger, kan vi lave et samlet billede af folks livsforløb og derved danne grundlag for faktabaserede studier af årsager og effekter af sociale forhold og politiske tiltag. Vi kender den familiemæssige baggrund, når børn fødes. Vi kan følge deres vej gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Vi er i stand til at skelne mellem lavindkomst som et midlertidigt fænomen for nogle mennesker og et mere varigt fænomen for andre. Vi har netop udgivet en statistik, som viser, at halvdelen af en gruppe unge, som i 2008 hverken var i beskæftigelse, uddannelse eller jobtræning, stadig var i denne situation i 2016. Og vi kan følge, hvordan immigranter klarer sig over tid, og hvordan deres børn og børnebørn klarer sig i det danske skolesystem. , Ikke nok med det. Fordi vi i Danmark også har et centralt virksomhedsregister, og fordi de ansattes CPR-numre kendes, kan vi se, hvilken uddannelsesprofil medarbejderne i forskellige typer virksomheder har. Massevis af andre erkendelser kan også findes ved sammenstilling af oplysningerne., Forskning i verdensklasse, Det giver sig selv, at alle disse oplysninger er en guldgrube for danske forskere, fx på det folkesundhedsmæssige område. Det er helt klart med til at sikre dansk forskning sin høje internationale position, at forskerne har adgang til data, deres kolleger i udlandet kun kan drømme om. Det er ikke kun forskningen, som høster gavn. Den økonomiske politik – hvad enten det handler om skattepolitik, tilbagetrækningspolitik, overførsler eller andet – kan formuleres med en langt større viden om de enkelte instrumenters virkning, end man kan andre steder. , Systemet kræver tillid, Er det bare win-win det hele? Hvis det er, hvorfor har andre lande så ikke for længst efterlignet os? Til det sidste kan man sige, at rigtig mange lande faktisk prøver.  Men når der også er mange, der ikke gør, så skyldes det ikke bare manglende administrativ og statistisk kapacitet, men også et bevidst fravalg. Systemet giver jo mulighed for at kombinere rigtig mange oplysninger om de enkelte borgere. Og det er ikke i alle lande, der er tillid til, at magthaverne kan modstå fristelsen til at udnytte den rige information til skadelige formål. , Vi passer godt på data, Det er helt afgørende for registersystemets bæredygtighed at bevare danskernes tillid til systemet. Det betyder også strenge krav til fx Danmarks Statistiks omgang med data. Selv om vi har oplysninger for de enkelte danskere, offentliggør vi kun statistik for befolkningsgrupper, som er tilpas store til, at man ikke kan identificere nogen enkeltpersoner.  Når vi giver forskere lov til at bruge vores data, bliver data først afidentificerede, og forskerne kan efterfølgende kun arbejde med tallene bag vores IT-brandmur og kan kun trække samlede tabelresultater, men ikke enkeltobservationer ud. Den europæiske statistiklov, der også gælder i Danmark, er meget eksplicit om, at data brugt til statistik ikke må udleveres til administrativt brug., Så der er, og der skal være, meget stramme regler for anvendelsen af og tilgangen til data. På den baggrund kan vi så nyde alle de gevinster, der er i registersystemet. Omkring tredive år før de begivenheder, vi fejrer i påsken, drog Maria og Josef ifølge juleevangeliet til Betlehem, fordi ”alverden skulle skrives i mandtal”. Den slags er vi fri for i Danmark.

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2018/2018-03-27-det-lille-nummer-gor-en-stor-forskel

Rigsstatistikerens klumme

Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat., 6. december 2018 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik. , ”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling. , Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne. , ”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm. , Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning. , ”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm. , Værner om troværdigheden , Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis: , ”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„ , Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm: , ”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„ , En aktiv del af valghandlingen , Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet. , ”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„ , Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet. , Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget. , Ingen rolle som overdommer , Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm. , ”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„ , Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp. , Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm: , ”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„ ,  , Fakta #1 Skræddersyet Statistik mod betaling, Danmarks Statistik kan kombinere en lang række statistiske oplysninger ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Dernæst kan vi knytte oplysningerne til geografiske områder, som fx regioner, kommuner, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser eller blot streger sat på et kort., Læs mere om skræddersyede løsninger her, Helle Harbo Holm, Tidl. Pressechef, Danmarks Statistik, Kommunikation, Marianne Karakis, Tidl. Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Produktionsteamet, DST Consulting, Annemette Lindhardt Olsen, Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Befolkning og Uddannelse, Tlf.: 20 59 02 47, alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen

Da stribonitterne fik syn for sagn

Alle byer er gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Middelfart Kommune har skabt grundlag for lokale udviklingsplaner ved at kombinere interviews og registerdata. Tallene modviser blandt andet fordomme om stigende arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau., 16. marts 2020 kl. 8:30 ,  , Af Morten Andersen, Indbyggerne i Strib – stribonitterne – og 12 andre lokalsamfund i Middelfart Kommune står på et solidt fundament, når de over de kommende par år skal lægge planer for deres fremtid. Det sker ud fra et datasæt for befolkningsudviklingen indhentet fra Danmarks Statistik., „, Vi ønskede at basere os på fakta i stedet for på, hvordan man hver især tror, at tingene forholder sig,” siger Louise Secher, leder af projektet ”Bæredygtige Lokalsamfund”., Når projektlederen tager rundt til lokalsamfundene, starter hun gerne med en quiz:, „, Hvor godt kender folk egentlig deres område? For eksempel har jeg lige været i Ejby. Her blev mange overraskede, da jeg kunne fortælle, at byen har 107 arbejdspladser pr. 100 indbyggere. Lokalsamfundet importerer altså arbejdskraft i form af pendlere.”, I det hele taget giver tallene ingen næring til fordomme om, at lokalsamfundene i det vestfynske område skulle være plaget af stigende arbejdsløshed eller af lavt uddannelsesniveau., „, Vi er begunstiget af en god beliggenhed, hvor der er korte afstande til en række større byer med store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Så klicheen om, at det kun er selvstændige erhvervsdrivende og borgere uden uddannelse, der bor i landlige omgivelser, passer slet ikke på vores kommune,” konstaterer Louise Secher., Koblede Excel-ark med interviews, Konsulentvirksomheden Stran har udarbejdet grundlaget for projektet. Stran valgte at købe nøgletal for lokalområderne. Er der blevet flere eller færre indbyggere? Hvordan går det med aldersfordelingen? Og hvilken baggrund med hensyn til uddannelse har befolkningen?, „, Lige som det bliver sagt i historien om Gummi-Tarzan, så er alle byer gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Det kan tallene hjælpe os med,” siger Rune Stig Mortensen, direktør i Stran., „, Det er rigtig set af Danmarks Statistik at tilbyde datapakker for lokalområder. Mange kommuner er sammensatte, så hvis du vil skabe engagement, må du gå tættere på folk, end du kan ved at se på gennemsnitstal for hele kommunen. Samtidig er prisen på datapakken konkurrencedygtig, så jeg forventer, at vi kan interessere flere kommuner ud over Middelfart i tilsvarende løsninger.”, I projektet supplerede Stran talmaterialet med at interviewe flere end 1.300 borgere, tilføjer Rune Stig Mortensen:, „, Man kan få endnu mere at vide ved at supplere med at interviewe borgerne. Du kan trods alt ikke læse ud af et Excel-ark, hvad folk tænker, og hvad de drømmer om.”, Klar stigning i andelen af ældre, I 11 ud af de 13 lokalsamfund er der sket en klar stigning i andelen af borgere over 65 i perioden fra 2014 til 2019. Samtidig er der tendens til, at unge flytter væk. Formentlig i høj grad til byer med uddannelsesinstitutioner., Men hvordan skal man forholde sig til oplysningen om, at der er en stigende andel af ældre medborgere i det lokalområde, hvor man bor? Skal man tilpasse sig ved at styrke tilbuddene til ældre, eller skal man snarere sætte alle kræfter ind på at vende udviklingen og trække unge til?, „, Det er et godt spørgsmål, men vi lægger ikke op til at besvare det centralt som kommune. Tværtimod er det netop det, som lokalsamfundene nu skal til at give bud på i deres udviklingsplaner,” kommenterer Louise Secher og uddyber:, „, Lokalsamfundene vil uden tvivl gerne gøre livet behageligt for de ældre, men det generelle billede er samtidig, at +65’erne udmærket er klar over, at det også er vigtigt at trække unge til området. Det gælder både nye tilflyttere og unge, der er flyttet væk for at tage uddannelse, men som måske kan lokkes tilbage til området. Heldigvis ser vi en tendens til, at en del flytter tilbage, når de selv får børn. På den måde kan de trække på bedsteforældrene og samtidig give børnene en opvækst, der minder om den, som de selv havde.”, Sådan er befolkningen sammensat i Strib og Middelfart Kommune, - befolkning 2019 fordelt på alder, antal og andel,  , Kilde: Sådan går det i Strib, Pakkeløsning med mulighed for tilvalg, Danmarks Statistik har udformet en standardløsning for kommuner, der ønsker at få tal for befolkningsudviklingen i lokalområder., „, Kommunen kan vælge selv at foretage inddelingen i områder for eksempel efter postnumre og sende os informationen som en GIS-fil (geografiske informationssystemer, red.), hvorefter vi trækker data ud, som vi sender retur. Man kan også fortælle, hvilke lokalområder man interesserer sig for - eksempelvis bestemte sogne og byer - hvorefter vi selv udarbejder GIS-filerne,” fortæller fuldmægtig Joen Petur Jacobsen, Danmarks Statistik., Det koster dog ekstra hvis Danmarks Statistik skal udarbejde GIS-filerne., „, Hvis kunden ønsker at få informationer med, der ligger ud over standardpakken, kan vi også lave disse tabeller mod ekstra betaling. For eksempel ønskede Middelfart Kommune at få data for fødte og afdøde i lokalområderne samt information om boligformer for indbyggerne,” oplyser Joen Petur Jacobsen., Han tilføjer, at selvom produktet især er tiltænkt kommuner, har det også vist sig relevant for forsyningsselskaber, konsulenthuse mv., Gode skyts til ejendomsmægleren, Udviklingen med en stigende andel af ældre og fraflytning af unge ikke er et særligt problem for Middelfart-området, understreger projektleder Louise Secher:, „, Vi kan se af tallene, at dette er en tendens for hele landet, så det er ikke i sig selv noget, som bekymrer os meget. Men omvendt er det klart, at alle lokalsamfundene er meget interesserede i at gøre sig mere attraktive for unge.”, I den forbindelse er projektet allerede begyndt af få betydning, selvom der vil gå et par år eller tre, inden alle 13 lokalsamfund kommer i mål med deres udviklingsplaner:, „, Der er helt klart tale om et materiale, som vores bosætningskonsulent bruger meget i dialogen med folk, der overvejer at flytte hertil. Jeg ved også, at de lokale ejendomsmæglere er glade for materialet.”,  , Fakta #1, Standardprodukt med en masse tal om borgere, ”Nøgletal på kommuner” er en samling af tabeller med oplysninger om demografiske, økonomiske og sociale forhold i kommunens delområder. Standardpakken indeholder blandt andet:, Alder og herkomst, Til- og fraflytning, Uddannelsesniveau, Socioøkonomisk status, Beskæftigede, Indkomster, Kriminalretlige afgørelser og sigtelser, Lægebesøg, indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter, Pendling, Louise Secher, Proceskonsulent og projektleder for , bæredygtige lokalsamfund, Middelfart Kommune, tlf. 91 16 79 51, louise.secher@middelfart.dk, Foto: Metroselskabet, Rune Stig Mortensen , Direktør, Strategi og analyse, Stran, tlf. 29 20 11 60, rune@stran.dk, Foto: Jakob Fynsk, Joen Petur Jacobsen, Fuldmægtig, Metode og analyse, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 95, jpj@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-03-16-da-stribonitterne-fik-syn-for-sagn

Publikation: Kriminalstatistik 1998

 , Fra og med 1999 er publikationen udkommet med titlen , Kriminalitet,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1981 og 1982, 1979 og 1980, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1956-1958, Hent som pdf, Kriminalstatistik 1998, Kolofon, Kriminalstatistik, Sociale forhold, ISBN: 87-501-1083-7, Udgivet: 30. november 1999 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19801

Publikation

Statistikdokumentation: Sociale forhold

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner , Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Sociale forhold, Offentligt forsørgede , Barselsdagpenge, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Folke- og førtidspension, Kontanthjælpsydelser, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Sammenhængende socialstatistik (Ophørt), Sygedagpenge, Social støtte , Anbringelser af børn og unge, Boligstøtte, Børnebidrag (Ophørt), Børnefamilieydelse og børnetilskud, Handicap og udsatte (voksne), Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Herberger og forsorgshjem, Indsatser og støtte til børn og unge, Kommunale udgifter til sociale indsatser, Krisecentre, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Sociale ressourcer, Sociale ydelser til ældre, Stofmisbrugsbehandling, Støtte til handicapbil, Udlån af hjælpemidler, Udsatte børn og unge (Afsluttet), Underretninger om udsatte børn og unge, Kriminalitet , Anmeldte forbrydelser, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Domme, Dømte personer, Frihedsberøvelser, Fødselsårgangenes kriminalitet, Mindreåriges kriminalitet, Ofre for anmeldte forbrydelser, Tilbagefald til kriminalitet, Levevilkår , Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Livskvalitetsindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=4

Publikation: Retsopgøret med landssvigerne

Beretning til Justitsministeriet afgivet af Det Statistiske Departement, Indhold:, I. Indledning, A. Materiale og metode, B. Straffelovstillæggene., II. Retsopgøret med landssvigerne, 1. Tidspunkt for underretsdom, fængsling m.v., 2. Domstolsbehandlingen, 3. Forbrydelsens art, 4. Idømte straffe m.v., 5. Benådninger, prøveløsladelser m.v., III. Landssvigerne, 1. Fødested, alder og begåelsestidspunkt, 2. Erhverv, 3. Tidligere kriminalitet., Bilag 1. Straffelovstillæggenes straffeparagraffer.,  , Hent som pdf, Retsopgøret med landssvigerne , Kolofon, Retsopgøret med landssvigerne, Sociale forhold, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: 37, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20344

Publikation

Publikation: Det Statistiske Departement 1920-1950

Behandler Departementets opgave, organisation og virksomhed i almindelighed. Dernæst i separate kapitler statistikkens enkelte områder: Befolkning, erhverv, transport, forholdet til udlandet, nationalprodukt og nationalindkomst, forbrug, priser, boligforhold, sociale forhold, finansvæsen, pengevæsen, retspleje mm., I bilag fortegnelse over lovgrundlaget for Departementets virksomhed plus en oversigt over dets tjenestemænd 1920-1950 med navn, fødselsdato, stillingsbetegnelse og ansættelsesperiode., Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 139, , Hft. 4,  ,  ,  , Hent som pdf, Det Statistiske Departement 1920-1950, Kolofon, Det Statistiske Departement, Om Danmarks Statistik, Udgivet: 31. december 1951 kl. 09:00, Antal sider: 153, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20531

Publikation

Publikation: Den borgerlige retspleje 1946-50

Beskriver civilretten i tekst og tabeller. , Behandler forligsvæsen i almindelige forligskommissioner, sø- og handelsretten, samt i sager mellem husbond og medhjælper. Oplyser om retssager, omfattende domssager i 1. instans, subsidiære sager og søforklaringer, ankesager og kæremål. , Angiver fogedforretninger, herunder udpantning, udlæg, forbudsforretninger, arrest, udsættelser og tvangsauktioner. Omtaler notarialforretninger (især vekselprotester og attestation af testamenter). Informerer om skiftevæsen (fallitboer, tvangsakkorder og dødsboer) samt om pantehæftelser (fast ejendom og løsøre)., Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 146, Hft. 3,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1946-50, 1941-45, 1936-40, Hent som pdf, Den borgerlige Retspleje 1946-1950 , Kolofon, Den borgerlige retspleje, Sociale forhold, Udgivet: 31. december 1952 kl. 09:30, Antal sider: 76, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23334

Publikation