Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1591 - 1600 af 2375

Journalister vil have rå data

Medierne vil selv have adgang til data fra Danmarks Statistik, så de kan lave uafhængige og journalistisk vinklede historier, der tager udgangspunkt i læsernes verden., 31. maj 2002 kl. 0:00 , , Danske medier stiller sig ikke længere tilfredse med kun at have adgang til de data og tal, som Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder vælger at offentliggøre. Journalisterne vil i stigende grad selv have fingrene i de rådata, som myndighederne indsamler. , "Ligesom det er pressens opgave selv at stille de spørgsmål, som vi mener er vigtige for læserne, når vi interviewer folk, så er det også vigtigt, at journalisterne selv har adgang til de tal og faktaoplysninger, som det offentlige ligger inde med," siger Nils Mulvad, der er direktør i Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting (Dicar). , Computer-Assisted Reporting (CAR) stammer fra USA. Idéen bag er, at journalister skal bruge computeren som andet og mere end en smart skrivemaskine. Journalister skal også bruge den som en hjælp til dybdeborende research via on-line databaser eller som værktøj til at kunne samle, systematisere og analysere meget store informationsmængder af bl.a. statistisk og demografisk karakter. Hensigten er at kunne belyse sammenhænge, der ikke tidligere kunne formidles i journalistisk form. , Læsernes synsvinkel, "Når Dicar er dykket ned i data, er vi nået frem til nye og andre vinkler end de myndigheder, der i første omgang formidlede data. Af og til har myndighedernes analyser været direkte forkerte, fordi de har været opsatte på at stille sig selv i et godt lys, og andre gange har myndighederne ikke opdaget den vigtigste historie i deres data. Det er derfor vigtigt, at journalisterne får adgang til data, så fortolkningerne bliver uafhængige og journalistiske og tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for læserne," siger Nils Mulvad og fortsætter: , "CAR-journalistikken betyder, at der vil komme meget mere dybde i journalistikken fremover. Journalister vil ikke længere nøjes med kun at høre to forskellige parter fx to politikere, der står og råber af hinanden. Fremover vil journalisterne selv undersøge, hvordan tingene hænger sammen og efterprøve substansen af løse udtalelser." , Blandt verdens bedste, Boomet i CAR-journalistikken i Danmark skyldes ikke mindst, at Dicar er gået fra at være en frivillig organisation til at være en forening med seks ansatte. Dicar lærer journalister, hvordan de finder frem til elektroniske informationer, og hvordan de laver analyser på data. Derudover bearbejder Dicar selv data, som Danmarks Statistik og andre myndigheder har stillet til rådighed. Deres behandling af data er tilgængelig på deres hjemmeside, og her foreslår de også, hvilke historier journalisterne kan skrive på baggrund af data. , -På verdensplan tror jeg kun Danmark er overgået af USA i brugen af CAR-journalistik. Og på Europæisk plan er der ingen tvivl om, at vi er bedst til at hente og analysere data journalistisk og lære andre at gøre det,- siger Mulvad. , Enorme muligheder, Nils Mulvad mener, at der for medierne er enorme muligheder i at bruge Danmarks Statistiks data analytisk og ud fra journalistiske vinkler, derfor er det også en del af Dicars kurser, at de sætter journalisterne ind i, hvilke data Danmarks Statistik har, og samtidig gør reklame for Danmarks Statistiks politik med, at det er gratis for journalister at få løst spørgsmål, der kan klares på en halv time, hvis det indpasses i de andre opgaver, som medarbejderne sidder med i Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-31-Raadata

Bag tallene

Når Danmark sætter rekorder

Hvem ryger mest hash i EU, hvem forurener mest med CO2, og hvem ser mest positivt på deres sundhed? Det afsløres i en ny europæisk sammenligning, hvor Danmark ofte er tæt på rekorder. For eksempel er vi det land i EU, der bruger flest penge på uddannelser, målt pr. indbygger., 17. juni 2002 kl. 0:00 , , På kvindefronten står vi også stærkt: I EU er det nemlig kun Sverige, hvor andelen af kvinder med gymnasielignende uddannelse er større end i Danmark. Det samme gælder for kvinder i arbejde: Her er det også kun Sverige, hvor andelen af kvinder i arbejde er større end i Danmark. , Vi bor også i det EU-land, der har færrest husstande med lavindkomster. Andelen af overbefolkede boliger i Danmark er også langt under EU-gennemsnittet. , Tallene bag disse oplysninger findes i Eurostats nye årbog, der populært sagt er EU-landenes lidt tørre pendant til "Guiness Books of Records". Bogen, der er på 460 sider, viser også andre positive træk ved Danmark. Vi er nemlig dem, der ser mest positivt på vores sundhed. 78,3 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse fra Eurostat sagt, at deres sundhed er "god" eller "meget god". Det er kun irerne, der ser mere positivt på deres sundhed, hvorimod de 13 øvrige EU-lande ser mørkere på deres helbred. , Men Danmark har ifølge årbogen også nogle triste rekorder. Vi er det land i EU, der har den største stigning i CO2-forurening fra 1990 til 1998. Vi er også det land i EU, der ifølge Eurostat har den korteste middellevetid for kvinder, og når det gælder misbrug af cannabis og amfetamin, kan ikke engang de hash-liberale hollændere nå de danske niveauer. I EU er det nemlig kun briterne, der ifølge årbogen kan overgå det store danske forbrug af hash og amfetamin. , Forbehold for sammenligninger, Fuldmægtig Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, nikker genkendende til de danske tal for Danmarks misbrug af hash: "Danmark har altid ligget højt med brug af hash i forhold til de øvrige EU-lande," siger hun. "Men man skal tage sammenligningerne med et vist forbehold. Selv om vi arbejder i EU-landene på at lave sammenlignelige statistikker, er der forskelle på, hvordan man stiller spørgsmålet, hvem man udtager til undersøgelserne, eller hvilke aldersgrupper, man benytter," siger hun. , Tilsvarende skal CO2-oplysningerne tages med et gran salt: "Stigningen i CO2 udslip skyldes i høj grad, at der var en usædvanlig varm vinter i 1990, så vi fyrede ikke så meget dengang. Samtidig havde både Sverige og Norge overskud af strøm, som vi købte. Alt dette betød, at vi sparede på kullene i danske kraftværker, og derfor producerede vi ikke så meget CO2 netop i 1990," siger fuldmægtig Klaus Balslev Pedersen, Danmark Statistik. , Korrigerer man for import af strøm, er billedet faktisk omvendt: Så havde Danmark et fald i CO2-udslip fra 1990 til 1998, ifølge Danmarks Statistiks årlige miljøstatistik "Miljø 2001" . , Forfatterne til Eurostats årbog holder til i Luxembourg. Deres materiale er dels tal, de har indsamlet fra EU-landenes nationale statistikbureauer som fx Danmarks Statistik, dels fra offentlige institutioner, og dels fra Eurostats egne spørgeundersøgelser. , Mere end EU, Årbogen bringer også tit oplysninger fra EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) samt fra Schweiz, USA, Canada og Japan. De viser for eksempel, at selvom Danmark ligger højt i sundhedsudgifter i EU, så bruger USA dobbelt så mange penge pr. indbygger til sundhedsudgifter. Og kigger man på kvinders uddannelser, er Norge et godt stykke foran Danmark. , 200.000 oplysninger er samlet i årbogen, men oplysningerne er ikke altid dugfriske. I de fleste tabeller er der bragt oplysninger fra 1999 og 2000, men i nogle tilfælde skal man tilbage til 1996 for at få en rimeligt dækkende sammenligning. , Læs gratis uddrag af Eurostat årbogen på , Eurostats hjemmeside, , eller køb den i , Danmarks Statistiks bibliotek, . Bogen koster 372,50 kr. inkl. moms.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-06-17-Dk-rekorder

Bag tallene

Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-09-16-stigende-energipriser

Bag tallene

Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175, , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

Bag tallene

Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har. , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere. , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge., , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

Bag tallene

Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 , , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-06-19-Ny-maalestok

Bag tallene

Flere yngre kvinder får ADHD-medicin

Kvinder haler ind på mænd i forbrug af ADHD-medicin – det gælder især kvinder i 20’erne., 16. maj 2023 kl. 7:30 , , Billedet af den typiske bruger af ADHD-medicin er ved at ændre sig. I mange år har der været en klar overvægt af drenge og mænd. Men i dag udgør piger og kvinder en stadig større andel af de personer, der får ADHD-medicin end for ti år siden. , Andelen af alle piger og kvinder i befolkningen under 30 år, der havde et forbrug af ADHD-medicin, udgjorde 1,7 pct. i 2021 – mod 0,73 pct. i 2011. , ”Ser vi på antallet, er der tale om mere end en fordobling på ti år: I 2021 fik ca. 17.000 piger og kvinder under 30 år ADHD-medicin – i 2011 var antallet ca. 7.200,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 1,2 pct. del af befolkningen får ADHD-medicin, Den samlede andel af brugere af ADHD-medicin (alle aldre, begge køn) udgjorde i 2021 1,2 pct. af hele befolkningen, svarende til ca. 70.600 personer i 2021. Det er en synligt større andel end for ti år siden, hvor andelen lå på 0,64 pct. af befolkningen., Ud af den samlede andel af ADHD-medicin brugere under 30 år, som mindst én gang årligt har indløst en recept på ADHD-medicin, har fordelingen blandt kønnene ændret sig: Fra 2011 til 2021 er der sket en stigning i pigernes og kvindernes andel fra knap 30 pct. til knap 40 pct., Andel af personer (0-29 år), der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, , 2011-2021, Anm:, ADHD-medicin er betegnelsen for lægemidler defineret ud fra ATC-koderne fra Sundhedsstyrelsen: 'C02AC02', 'N06BA02', 'N06BA04', 'N06BA09', 'N06BA12'. Der tages ikke højde for forskelle på hvor mange eller få recepter, den enkelte har indløst – eller for forskelle i mængden af medicin på recepterne. Kun personhenførbare recepter indgår., Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik, Stigningen blandt kvinderne har været særlig stor i aldersgruppen mellem 20 og 29 år. Her er andelen steget fra 0,8 pct. til 2,2 pct. fra 2011 til 2021 – og fra ca. 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021., Flere voksne på ADHD-medicin, Den største stigning for befolkningen samlet er – ligesom for kvinderne - sket i aldersgruppen 20-29 årige. Den næststørste stigning er sket for aldersgruppen 30-39 år. For børn under 10 år har andelen derimod ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år. , Den aldersgruppe, hvor den største andel får ADHD-medicin, er de 10-19-årige., Andel af personer, der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, fordelt efter aldersgrupper, Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik , ”En del af stigningen blandt voksne skyldes, at børnene fortsætter med at tage medicinen op i voksenårene,” siger Fenja Søndergaard Møller., Hvis man udelukkende ser på , nye, brugere af ADHD-medicin, udgør de 10-19-årige den største andel. Denne aldersgruppe udgjorde 31 pct. ud af alle nye brugere i 2021 - mod 28 pct. i 2011. De 20-29-årige udgjorde 26 pct. af de nye brugere i 2021 - mod 22 pct. i 2011., Forældres uddannelse, Ser man på forældres uddannelsesbaggrund for 0-17-årige, der får ADHD-medicin, er den største stigning sket for unge, der har forældre med en gymnasial eller erhvervsfaglig eksamen som højeste uddannelse. Dernæst mellemlange videregående uddannelser, hvor andelen er steget fra 1,0 pct. til 1,7 pct. , Unge med forældre med grundskole som højeste uddannelse udgør ganske vist den største andel, men andelen har til gengæld de seneste 10 år ligget stabilt på omkring 2,3 pct. , Uddannelsesniveauet er opgjort ud fra den forælder, der har den højeste fuldførte uddannelse. (diagram side 3), Andel af personer, der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, fordelt efter forældrenes uddannelse, Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik, Læs mere:, Brugere af antidepressive lægemidler, , Analyse DST februar 2023, , , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-16-flere-kvinder-faar-ADHD-medicin

Bag tallene

Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år

Siden 2012 er antallet af besøg på sygehuse og skadestue med relation til alkohol faldet, så både antallet af personer og besøg i 2018 var det laveste i ti år. Mænd og personer på mindst 50 år er overrepræsenteret i statistikken., 13. december 2019 kl. 11:37 , Af , Magnus Nørtoft, En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker alle somatiske kontakter med sundhedsvæsenet, viser, at der i 2018 var 12.999 personer på sygehuset eller skadestuen med en diagnose for alkoholproblemer. Det er det laveste antal siden 2009, hvor opgørelsen går tilbage til. Også antallet af kontakter er med 28.453 det laveste i perioden. . Besøg på psykiatriske afdelinger er ikke med i denne opgørelse., Antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer på sygehus og skadestue er faldet næsten hver år siden 2008, mens antallet af kontakter er faldet siden 2012., ”Vi ved ikke, hvad årsagen er, men man kan postulere en sammenhæng med, at salget af alkohol har været faldende i en lang periode,” siger Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Statistik med henvisning til , statistikken for salg af alkohol og tobak, ., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Især mænd og ældre har alkoholrelaterede kontakter, Over to tredjedele (68 pct.) af personerne med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg er mænd. , Fordelt på alder er de ældre aldersgrupper overrepræsenteret i statistikken. Over en tredjedel (38 pct.) af dem med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg var i 2018 mindst 60 år. Til sammenligning udgjorde denne del af befolkningen 25 pct. af danskerne i 2018., ”Generelt er ældre overrepræsenteret i statistikkerne over kontakter med sundhedsvæsenet. I forhold til alkoholrelaterede kontakter skyldes de mange ældre i statikken, at disse kan blive ramt af konsekvenserne af et højt alkoholforbrug gennem mange år,” siger Anne Vinkel Hansen., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., , Unge voksne skiller sig ud i statistikken, De 15-24-årige er oftere end de andre aldersgrupper under 40 år indlagt med alkoholrelaterede problemer. 1.659 personer i denne aldersgruppe var i 2018 indlagt på sygehuset eller besøgte skadestue i relation til alkohol. Som andel af alle i aldersgruppen svarer det til 0,2 pct. af de 15-24-årige. , De unge skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved i overvejende grad at være i kontakt med sygehus og skadestue på grund af alkoholforgiftning - akut alkoholintoksikation., ”De unges kontakter er primært ting, der sker efter heftig druk fx i forbindelse med fester. Det er hos de ældre aldersgrupper, vi ser tilfældene af langvarigt alkoholmisbrug,” forklarer Anne Vinkel Hansen. , De unge adskiller sig også ved at have færre kontakter i gennemsnit per person. Blandt de unge er antallet af kontakter og personer med kontakt næsten de samme, mens fx 50-54-årige i gennemsnit har omkring 2,5 kontakter med relation til alkohol., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, 39 17 30 83, , aih@dst.dk, ., Generelle spørgsmål til sundhedsstatistikken kan med fordel stilles til Susanne Brondbjerg, fuldmægtig, 39 17 35 46, , snb@dst.dk, ., om tallene i artiklen, Artiklen bygger på en særkørsel på landspatientregisteret. Alkoholrelaterede kontakter dækker over somatiske kontakter i landspatientregisterets kategori: ”Diagnose for alkoholproblemer (ICD-10-koden F10)”. Kontakter er både sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og skadestuebesøg. Længerevarende ambulante forløb tæller som én kontakt. Dato for kontakten er indlæggelsesdatoen., Definitionerne i artiklen adskiller sig fra definitionerne i , Danmarks Statistiks sundhedsstatistik, . Denne artiklen er derfor ikke sammenlignelig med tabellerne i , Statistikbanken, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-13-alkoholrelaterede-kontakter-med-sygehuse-og-skadestuer-paa-det-laveste-niveau-i-ti-aar

Bag tallene

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 , , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann. , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Frihedsstraffe under straffeloven er mest typiske i Ishøj, Guldborgsund og Brøndby

Frekvensen af domme til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven i 2016 varierer kraftigt på tværs af kommunerne., 31. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, På Ærø fik 0,32 indbyggere en dom til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven for hver gang, der var 1.000 indbyggere i 2016. Dette var landets laveste frekvens. Til sammenligning fik 3,95 indbyggere i Ishøj Kommune en dom til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. Altså en frekvens, der er mere end ti gange så høj som på Ærø., Ishøj Kommune har dermed landets højeste frekvens af domme til frihedsstraf, der dækker over blandt andet betinget og ubetinget fængsel., ”Her skal man være særligt opmærksom på, at de forskellige frekvenser i høj grad kan være præget af kommunernes befolkningssammensætning,” siger chefkonsulent Lisbeth Lavrsen, der er ekspert i kriminalitetsstatistikker., ”For eksempel ved vi, at unge voksne som gruppe overtræder straffeloven oftere end de ældre befolkningsgrupper. Derfor kan indbyggernes alderssammensætning spille en stor rolle på denne frekvens,” siger hun., I 57 af landets 98 kommuner var denne frekvens mindre end halvt så høj som i Ishøj Kommune., Guldborgsund Kommune har landets næsthøjeste frekvens på 3,73 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere, mens frekvensen på 3,39 i Brøndby Kommune er den tredjehøjeste., Frekvenserne er beregnet ud fra antallet af , domme for overtrædelse af straffeloven i 2016, fordelt på kommuner og sat i forhold til , disses indbyggertal pr. 1. juli samme år, ., Det vil sige, at samme gerningsperson (lovovertræder) kan stå bag én såvel som flere domme i opgørelsen., Den laveste frekvens på 0,32 findes som benævnt på Ærø, mens Samsø har landets næstlaveste frekvens på 0,53 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. I Gentofte Kommune er frekvensen 0,73 og dermed landets tredjelaveste., , Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, Ser man i stedet på domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven, ændres billedet en anelse. For eksempel går Aalborg Kommune fra at have en relativt lav frekvens (1,57) og ligge i 2. kvintil til at have en relativt høj frekvens (2,87) og ligge i 5. kvintil., Omvendt ser det ud for Kerteminde Kommune, der går fra at have en relativt høj frekvens (2,31) og ligge i 5. kvintil til at have en relativt lav frekvens (1,55) og ligge i 2. kvintil., Kvintilerne er inddelinger af landets 98 kommuner i fem grupper, hvor 1. kvintil (19 kommuner) har laveste frekvenser 3. kvintil (20) kommuner har midterste frekvenser og 5. kvintil (19 kommuner) har højeste frekvenser., Domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven er mest typisk i Brøndby Kommune, hvor frekvensen er 4,63 og dermed landets højeste. Herefter kommer Ishøj Kommune, hvor der var 4,13 domme med bødeafgørelser i 2016 pr. 1.000 indbyggere., I 67 af landets 98 kommuner er frekvensen mindre end halvt så høj som i Brøndby Kommune., På Samsø er frekvensen lavest med 0,53 pr. 1.000 indbyggere, mens Læsø har den næstlaveste frekvens på 0,55 domme med bødeafgørelse for straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere., Hvis du har spørgsmål til , kriminalitetsstatistikkerne, , kan du kontakte chefkonsulent Lisbeth Lavrsen via , lil@dst.dk, eller på telefon 39 17 31 03.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-31-frihedsstraffe-under-straffeloven-er-mest-typiske-i-ishoej

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation