Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1541 - 1550 af 2368

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    Musikskoler 2023:2024

    Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51359

    Nyt

    NYT: Fortsat tilbagegang i forbrugertilliden

    Forbrugerforventninger september 2025

    Forbrugertillidsindikatoren, -18,7, september 2025, -1,5, fra august til september 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger september 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i september på minus 18,7, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 17,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,0. Tilbagegangen skyldes især forbrugernes vurdering af familiens nuværende økonomiske situation, som er faldet markant, samt at yderligere tre ud af fem indikatorer, som tilsammen danner forbrugertilliden, ligeledes er gået tilbage. Kun indikatoren om forbrugernes forventninger til Danmarks økonomiske situation om et år er gået frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i september på minus 19,3, hvilket er det laveste niveau indikatoren har været på siden maj 2023. Det er også betydeligt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, som ligger på minus 13,0. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I september var indikatoren på minus 29,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 25,7., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren er dog gået frem i forhold til sidste måned, hvor den var minus 25,5, og den ligger nu på minus 21,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 25,6. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i september på minus 6,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,8. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 16,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 15,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i september på 58,1, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 48,4., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 36,5., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Fald i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:262)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 13,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,1., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -17,0, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -10,1, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -6,4, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -23,0, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -31,7, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,6, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 36,3, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 16,0, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,6, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 23,0, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 26,3, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -18,7, september 2025, -1,5, fra august til september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2025 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50291

    Nyt

    NYT: Lille fald i antallet af nyregistrerede biler i august

    Nyregistrerede motorkøretøjer august 2025

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.195, august 2025, -2,9 %, juli 2025 til august 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2025, Der blev registreret 15.200 nye personbiler i august opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 2,9 pct. færre end i juli. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i august 2,8 pct. lavere end i juli, mens tilgangen i erhvervene faldt 3,1 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i juni-august var 2,0 pct. højere end i marts-maj. I husholdningerne var der en stigning på 4,2 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Mere end 8 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 9.000 nye elbiler i august, og de udgjorde 68,7 pct. af alle 13.100 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I juli var andelen 66,8 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 30,1 pct. i juli til 28,3 pct. i august, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 3,1 pct. til 3,0 pct. Husholdningerne stod for 6.600 af elbilerne i august og det svarer til 85,1 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 44,4 pct. af de nye biler., Bestanden af elbiler er vokset med 79 pct. siden august sidste år..., Bestanden af elbiler udgjorde ultimo august 467.600 stk., eller 16,1 pct. af alle peronbiler. Det er 64,1 pct. eller 182.700 flere end for et år siden. Fremgangen består af 112.600 nye og 76.400 importerede brugte elbiler de seneste 12 måneder, fraregnet de biler, der er afmeldt i perioden og ikke var aktive ultimo august. De importerede brugte elbiler i august 2025 var 2,5 år gamle mod 2,3 år i august sidste år., ...mens bestanden af fossile biler er faldet, Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden august sidste år er der 70.400 eller 4,0 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 66.000 eller 9,8 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,7 pct. ift. august sidste år og udgør nu 2,910 mio. personbiler., Svagt stigende tilgang de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang af nye personbiler i perioden september 2024 - august 2025 var på 179.300 i faktiske tal, hvilket er 2,5 pct. eller 4.400 højere end i den foregående 12-månedersperiode. Tilgangen til husholdningerne steg med 1,0 pct. til 106.300 biler, mens den steg med 5,0 pct. i erhvervene til 73.000 biler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025,  , 2025,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , Juni-aug./, mar.-maj, Aug./, juli,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 13, 904, 15, 043, 16, 695, 15, 712, 15, 648, 15, 195, 2,0, -2,9, I husholdningerne, 8, 305, 8, 932, 9, 548, 9, 323, 9, 424, 9, 163, 4,2, -2,8, I erhvervene, 5, 599, 6, 112, 7, 147, 6, 389, 6, 224, 6, 032, -1,1, -3,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring,  , Sept. 2023, - aug. 2024, Sept. 2024, - aug. 2025, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 12, 867, 13, 088, 1,7,  , 174, 897, 179, 343, 2,5, Benzin, 4, 577, 2, 825, -38,3,  , 71, 324, 50, 678, -28,9, Diesel, 819, 883, 7,8,  , 13, 155, 10, 084, -23,3, El, 7, 035, 8, 987, 27,7,  , 80, 113, 112, 585, 40,5, Plugin hybrid mv., 436, 393, -9,9,  , 10, 305, 5, 996, -41,8, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 4, 428, 4, 364, -1,4,  , 64, 242, 64, 738, 0,8, Privatleasing, 3, 442, 3, 430, -0,3,  , 41, 127, 41, 593, 1,1, Samlet tilgang, 7, 870, 7, 794, -1,0,  , 105, 369, 106, 331, 0,9, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 439, 8, 724, 3,4,  , 110, 655, 114, 605, 3,6, Ikke-leasingbiler (a), 830, 823, -0,8,  , 10, 995, 10, 437, -5,1, Til leasing, 7, 609, 7, 901, 3,8,  , 99, 660, 104, 168, 4,5, Erhvervsleasing (b), 4, 167, 4, 471, 7,3,  , 58, 533, 62, 575, 6,9, Samlet tilgang (a+b), 4, 997, 5, 294, 5,9,  , 69, 528, 73, 012, 5,0, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 314, 2, 265, -2,1,  , 33, 359, 30, 598, -8,3, Varebiler , 1, 981, 1, 925, -2,8,  , 28, 393, 25, 691, -9,5, Lastbiler, 194, 165, -14,9,  , 2, 215, 2, 199, -0,7, Sættevognstrækkere, 123, 117, -4,9,  , 2, 144, 2, 167, 1,1, Busser, 16, 58, 262,5,  , 607, 541, -10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.195, august 2025, -2,9 %, juli 2025 til august 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. september 2025 - Nr. 258, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50509

    Nyt

    NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

    Byggeaktivitet 2. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50589

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

    Kapitelstakster 2024

    Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50594

    Nyt

    NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

    Arbejdsstandsninger 2024

    Arbejdsstandsninger 2024, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50949

    Nyt

    NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

    Dagpenge ved fødsel 2024

    Dagpenge ved fødsel 2024, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget fra 88 pct. til 89 pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på 80 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 68 dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på 30 dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er faldet med en dag, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit 289 dage sammen med mindst en af forældrene. Det er en dag mindre end børn født i de samme måneder i 2022, og 13 dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 031, 17, 975, 19, 604, 18, 185, 18, 112,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,3, 301,6, 301,9, 289,7, 289,3, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,9, 279,3, 277,8, 244,3, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 34,7, 35,8, 38,0, 64,5, 67,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50978

    Nyt

    NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104,  , Rumænien, 86, 87, 78,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 85, 88, 92,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237,  , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133,  , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120,  , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118,  , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125,  , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114,  , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99,  , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105,  , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 100, 109, 97,  , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213,  , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91,  , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51056

    Nyt

    NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

    Offentligt forskningsbudget 2023

    Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45968

    Nyt

    NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

    EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

    Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46386

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation