Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1381 - 1390 af 2371

    Analyser: 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021

    Antallet af biler på de danske veje stiger, og stadigt flere familier har mere end én bil. An-delen af familier i befolkningen med to eller flere biler er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Men hvem er det, der anskaffer sig bil nr. 2? Denne analyse undersøger, hvilke familier der har mere end én bil, og sammenligner 2011 med 2021. Analysen ser blandt andet på geografiske forskelle, familietype og beskæftigelsesforhold., Analysens hovedkonklusioner: , Andelen af familier med flere biler er steget i alle kommuner fra 2011 til 2021 med de største stigninger i oplandskommunen Rebild (fra 24 pct. til 32 pct.) og landkommunen Ringkøbing-Skjern (fra 18 pct. til 26 pct.). Andelen af familier med to eller flere biler var i 2021 lavest i hovedstadskommunerne (10 pct.) og højest i oplandskommunerne (26 pct.)., Blandt parfamilier er andelen med flere biler steget 10 procentpoint fra 26 pct. i 2011 til 36 pct. 2021., Andelen af familier med flere biler stiger med antallet af hjemmeboende børn. For familier uden hjemmeboende børn var andelen 12 pct. i 2021, imens andelen var 42 pct. for familier med tre eller flere hjemmeboende børn. Siden 2011 er andelen steget mest blandt børnefamilierne og 10 procentpoint blandt familier med tre eller flere hjemmeboende børn (fra 32 pct. til 42 pct.)., Det var hovedsageligt parfamilier, hvor to personer pendlede langt til arbejde, der i 2021 havde flere biler. For parfamilier, hvor mindst to personer pendlede over 10 km, var andelen med flere biler i 2021 på 61 pct., Andelen af familier med to eller flere biler stiger med indkomsten. Blandt familier i den laveste indkomstkvintil havde kun 3 pct. flere biler i 2021, hvorimod det var 37 pct. af familierne i den øverste indkomstkvintil., Blandt familier med flere biler i 2021 var 17 pct. af bilerne store, og 49 pct. var minibiler eller små biler. Blandt familier med én bil var der 13 pct. store biler, mens 58 pct. var minibiler eller små biler., Hent som pdf, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Kolofon, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 31. januar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/50605-18-pct-af-alle-danske-familier-havde-flere-biler-i-2021

    Analyse

    Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

    I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/50869-brugere-af-antidepressive-laegemidler-fra-2011-2021

    Analyse

    Analyser: Hvem pendler fra Sverige til Danmark?

    16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 pendlede 16.100 lønmodtagere fra Sverige til Region Hovedstaden, hvilket svarede til 1,7 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. I 2. kvartal 2022 var antallet 15.800, svarende til 1,5 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. Pendlere med arbejdssted i Region Hovedstaden udgjorde 94 pct. af alle pendlerne fra Sverige til Danmark i både 2015 og 2022., Mænd er overepræsenterede blandt øresundspendlerne. Andelen af mænd blandt pendlerne ligger på godt 60 pct., mens den tilsvarende andel blandt alle lønmodtagere i hovedstadsregionen har ligget på 51-52 pct. fra 2015-2022., Blandt pendlerne er andelen af personer på 50 år og derover steget fra 22 pct. i 2015 til 28 pct. i 2022. Blandt lønmodtagere i Region Hovedstaden steg andelen af lønmodtagere over 50 år med 2 procentpoint, fra 29 pct. i 2015 til 31 pct. i 2022., Timelønnen er højere for pendlerne end for lønmodtagerne i Region Hovedstaden generelt. Blandt pendlerne på mindst 30 år var mediantimelønnen 268 kr. i 2022, imens den var 257 kr. for alle lønmodtagere i Region Hovedstaden på mindst 30 år., 44 pct. af pendlerne i 2022 arbejdede i Københavns Kommune, og 15 pct. arbejdede i Tårnby. Pendlernes arbejdssteder var i alle år fra 2015 til 2022 især centreret omkring det indre København, Københavns Lufthavn og Ørestaden., I 2022 udgjorde pendlerne 24 pct. af alle lønmodtagerne inden for , Ruteflyvning, i Region Hovedstaden. I alle år fra 2015 til 2022 lå andelen af pendlere inden for , Ruteflyvning , på 23-25 pct., Hent som pdf, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Kolofon, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:05, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

    https://www.dst.dk/analyser/51280-hvem-pendler-fra-sverige-til-danmark

    Analyse

    Analyser: Unge flytter senere hjemmefra

    Over de seneste ti år er der en tendens til, at stadig flere unge er hjemmeboende. Fx boede 42 pct. af de 21-årige hjemme i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Denne analyse ser på hvor stor en andel af de 18-22-årige født i 1990, 1995 og 2000, der bor hjemme. Analysen fokuserer især på situationen for de 21-årige og belyser gennem bl.a. geografi, familieindkomst og de unges studieaktivitet, hvilke grupper af unge, der typisk er hjemmeboende, og hvilke grupper, der i højere grad er hjemmeboende nu end tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af unge (18-22 år), der er hjemmeboende, er højere nu end for ti år siden. Fx var 42 pct. af de 21-årige (født i år 2000) hjemmeboende i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Unge, der ikke studerer, er i højere grad hjemmeboende end tidligere. Fx var 43 pct. af de 21-årige (født i 1990), der ikke studerede, hjemmeboende i 2011, imens den tilsvarende andel for 21-årige (født i 2000) i 2021 var 55 pct. For studerende på videregående uddannelser er der stort set ingen ændring i andel hjemmeboende (fra 16 pct. til 17 pct.)., Unge mænd er oftere hjemmeboende end unge kvinder. 35 pct. af 21-årige kvinder (født i år 2000) boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 48 pct. af mændene. Både unge kvinder og mænd var i højere grad hjemmeboende i 2021 end i 2011, hvor hhv. 24 pct. og 40 pct. af de 21-årige boede hjemme., Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner fra 2011 til 2021. I 2021 var andelen af hjemmeboende 21-årige lavest i kommunerne Læsø (14 pct.), Fanø (28 pct.) og Lolland (29 pct.) og højest i Albertslund (61 pct.), Ishøj (54 pct.) og Ballerup (53 pct.) kommuner., Unge i alle forældre-indkomstgrupper flytter senere hjemmefra nu end tidligere. Generelt er andelen af hjemmeboende større blandt unge fra familier med høje indkomster. 30 pct. af de 21-årige fra 1. indkomstkvartil boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 52 pct. fra 4. kvartil., I forhold til de øvrige EU-lande er relativt få danske unge hjemmeboende. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2021. I Danmarks gjaldt det for 18 pct. i 2022., Hent som pdf, Unge flytter senere hjemmefra, Kolofon, Unge flytter senere hjemmefra, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/51354-unge-flytter-senere-hjemmefra

    Analyse

    Analyser: Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022

    I 2022 begyndte knap 8.000 personer, der var mindst 18 år, i kommunal stofmisbrugsbehandling. Disse personer er oftest mænd under 30 år. Danmarks Statistik har med referenceåret 2022 for første gang offentliggjort data for stofmisbrugsbehandling for samtlige kommuner. Denne analyse ser på, hvad der er særligt for netop denne gruppe personer i forhold til familieforhold, kriminalitet, uddannelse og kontakt med psykiatrien., Analysens hovedkonklusioner:, Enlige unge mænd er overrepræsenteret blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi. 28 pct. af de i alt 7.900 voksne, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, var enlige mænd i alderen 18-29 år. Til sammenligning udgjorde enlige 18-29-årige mænd 5 pct. af alle personer i befolkningen, der var fyldt 18 år., Personer, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, er oftere i kontakt med psykiatrien end andre i befolkningen. 47 pct. af dem, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt., Domme for kriminalitet forekommer oftere blandt personer, der får iværksat stofmisbrugsbehandling. Fx fik 8 pct. af 18-59-årige mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 en ubetinget fængselsstraf i samme år. Det samme var tilfældet for 0,3 pct. af de øvrige voksne mænd under 60 år., Der er en højere andel ofre for anmeldte voldsforbrydelser blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end i den øvrige befolkning. 6 pct. af kvinderne med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var ofre for anmeldt vold samme år, mens det gjaldt for 0,3 pct. af øvrige kvinder i befolkningen., Det er mindre udbredt at gennemføre en ungdomsuddannelse blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end blandt den øvrige befolkning. 50 pct. af de 30-35-årige med iværksat  stofmisbrugsbehandling havde alene fuldført en grundskoleuddannelse i 2022. For alle 30-35-årige var andelen 13 pct., Hent som pdf, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Kolofon, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. november 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Benedikte Beckman Nygaard, Telefon: 21 19 10 53 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/52738-knap-8000-voksne-startede-i-stofmisbrugsbehandling-i-2022

    Analyse

    Analyser: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet

    Globaliseringen har skabt nye forretningsmodeller. Selvom man stadig finder traditionelle industrivirksomheder med fabriksfremstilling, udvikling, salg og administration samlet inden for landets grænser, er det blevet mere almindeligt at sprede sig over flere lande. En voksende andel af de danske industrivirksomheder producerer deres varer eller nogle af deres varer uden at have fabrik i Danmark. Den fabriksmæssige forarbejdning finder dermed ikke sted i Danmark, men på en udenlandsk fabrik., En del af værditilvæksten på de udenlandske fabrikkers forarbejdning indgår i det dan­ske bruttonationalprodukt (BNP), fordi danske virksomheders produktionsfaktorer – ikke mindst videnskapital – er med til at skabe værdien af de udenlandske fabrikkers produk­tion. Virksomhedernes immaterielle videnskapital er baseret på forskning og udvikling, og den er grundlaget for patenter og andre intellektuelle rettigheder, der kan registreres og handles. Fysisk kapital som maskiner og bygninger er kapital i det land, hvor de be­finder sig. Immateriel kapital er kapital i det land, hvor den er registreret som hjemmehø­rende. Derved minder immateriel kapital om fly eller skibe, der heller ikke er ”landfaste” men indgår i kapitalapparatet i det land, hvor de er registreret. Denne analyse diskuterer, hvordan anvendelsen af udenlandsk fabrik påvirker dansk produktion og værditilvækst.  , Analysens hovedkonklusioner: , Danske industrivirksomheders produktion i udlandet er vokset kraftigt, siden man begyndte at opgøre den i 2005. Stigningen i de danske virksomheders udenlandske produktion har både øget industriens timeproduktivitet og reduceret lønsummens andel af industriens vær­ditilvækst., Industriens ”fabriksløse” vareproduktion fylder efterhånden mere i dansk BNP end søtrans­porten. Både fabriksløs produktion og søtransport er kendetegnet ved at have forholdsvis lille effekt på dansk beskæftigelse og trække på et betydeligt dansk registreret kapitalappa­rat., Flytning af immateriel kapital og tilknyttet værditilvækst fra et land til et andet kan få BNP til at hoppe, som det irske BNP gjorde i 2015. Store hop i BNP rammer ikke bruttonationalind­komsten (BNI) i samme omfang, hvis ejeren forbliver udenlandsk. For i BNI-opgørelsen bli­ver nettoafkastet af immateriel kapital overført som faktoraflønning til ejerens hjemland., Hent som pdf, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Kolofon, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 13. august 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/31374-dansk-bnp-paavirkes-af-produktion-i-udlandet

    Analyse

    Analyser: Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur

    Indtjeningen blandt landets konventionelle svineproducenter slog alle rekorder i 2017, hvor alle forhold trak i den rigtige retning: Produktpriserne var gode, mens foderpriser og udgifter til finansiering var på lave niveauer. Men allerede i 2018 er svineproducenterne på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvor tørkehøsten giver behov for at erstatte eget foder med indkøbt, og dermed yderligere presser bedrifter med i forvejen høj gæld., Analysens hovedkonklusioner:, Den længstvarende højkonjunktur for svineproduktion de seneste 10 år varede fra foråret 2016 til slutningen af 2017 og resulterede i rekordhøj indtjening på svinebedrifter i 2017. Det gennemsnitlige driftsresultat, som udgør restaflønningen til ejers arbejdskraft og den investerede kapital, var 1,9 mio. kr. i 2017., Der er stor spredning i bedrifternes resultater. I hvert af de seneste 10 år har den fjerdedel af bedrifterne, som har klaret sig bedst, haft et positivt driftsresultat uafhængigt af konjunkturerne. Dermed er der bedrifter, der har formået at tjene penge, selvom det har været lavkonjunktur. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., Lavere finansieringsomkostninger har i løbet af de seneste 10 år bidraget til at øge driftsresultatet. I gennemsnit svarer forbedringen til 0,8 mio. kr. i 2017 i forhold til 2008, selvom bedrifterne og dermed gælden er blevet større., Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var omkring 450 i 2017 enten økonomisk sårbare, da de havde en rentabilitet under middel og en gældsprocent på mindst 80 pct., eller ekstra økonomisk sårbare som følge af en gældsprocent over 100 (teknisk insolvente). Disse sårbare bedrifter stod for 23 pct. af svineproduktionen og har en samlet gæld til pengeinstitutterne på 20 mia. kr. , I løbet af de seneste 10 år er antallet af svineproducenter reduceret fra 3.800 til 2.242. Kun en mindre del af de ophørende svinebedrifter går konkurs. En større del sælges i almindelig handel eller fortsætter med ren planteavl på bedriften., Økologisk svineproduktion er en niche med 34 specialiserede producenter, der har godt 1 pct. af den samlede svineproduktion. Bedrifterne er i gennemsnit knap halvt så store som de konventionelle, men de har de seneste fem år opnået et gennemsnitligt driftsresultat på 1,5 mio. kr., hvilket er ca. tre gange så meget som gennemsnittet for de konventionelle. I 2017 faldt afregningen for økologiske svin dog med 8 pct., Hent som pdf, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Kolofon, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/analyser/31398-mange-udsatte-svinebedrifter-trods-nylig-hoejkonjunktur

    Analyse

    Analyser: Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere

    Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse., De økonomiske vismænd har tidligere udtrykt bekymring for, om seniorjobordningen medfører, at der oprettes job, som ikke matcher de lediges kvalifikationer. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem seniorjobberes uddannelsesniveau og arbejdsfunktion, ligesom seniorjobbernes arbejdsfunktion i henholdsvis seniorjob og tidligere beskæftigelse også belyses., Analysens hovedkonklusioner:  , Ca. 32 pct. af seniorjobberne i 2017 arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde i tidligere beskæftigelse. Omkring 56 pct. arbejder i seniorjobbet på samme færdighedsniveau som tidligere., Arbejdsfunktionerne for seniorjobbere i 2017 med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er markant anderledes end arbejdsfunktionerne blandt kommunalt ansatte i samme aldersgruppe med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Fx har 41 pct. af seniorjobberne med en lang videregående uddannelse arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Til sammenligning arbejder knap 70 pct. af alle de kommunalt ansatte mellem 58 og 62 år med en lang videregående uddannelse på højeste niveau., For ufaglærte, erhvervsuddannede og personer med en kort videregående uddannelse svarer seniorjobberes arbejdsfunktion i højere grad til arbejdsfunktionen for de kommunalt ansatte generelt, men der er også forskelle., 40 pct. af seniorjobberne i 2017 er ufaglærte og 38 pct. er erhvervsuddannede. De resterende godt 20 pct. har enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse., Antallet af seniorjobbere steg kraftigt i 2013, hvilket blandt andet skyldtes afkortningen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Udviklingen toppede på 4.500 personer i 2. kvartal 2014, hvilket var en stigning på over 4.000 i forhold til 2012. De seneste år er antallet af seniorjobbere faldet og udgjorde knap 3.500 personer i 2. kvartal 2018., Hent som pdf, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Kolofon, Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 4. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:25, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

    https://www.dst.dk/analyser/31460-knap-en-tredjedel-af-seniorjobberne-arbejder-paa-et-lavere-faerdighedsniveau-end-de-gjorde-tidligere

    Analyse

    Analyser: Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark

    Antallet af flygtninge fra blandt andet Syrien har været kraftigt stigende de seneste år. Det presser de offentlige udgifter i form af øgede udgifter til fx indkomstoverførsler, sundhedsydelser og undervisning, og derfor er det centralt, at flygtninge kommer i beskæftigelse. Regeringen har som sigtelinje, at hver anden flygtning skal i arbejde., Denne analyse undersøger tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt flygtninge fra Irak og Afghanistan, som kom til Danmark fra 1999 til 2001, hvor de udgjorde de to største grupper af indvandrere. Disse to flygtningegrupper har nu været i Danmark så længe, at det kan vurderes, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet har udviklet sig. Erfaringerne for disse to grupper kan danne baggrund for at vurdere de udfordringer og muligheder, der tegner sig i forhold til de mange syrere, som de seneste år er kommet til Danmark., Flygtninge kan have helbredsmæssige problemer med sig, som besværliggør deres indtræden på arbejdsmarkedet. Af den grund sammenholdes udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet for flygtninge fra Irak og Afghanistan med den tilsvarende udvikling for indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund, hvor flygtninges helbredsmæssige problemer kort analyseres for at afdække, om forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen kan forklares ved forskelle i helbred., Analysens hovedkonklusioner:, De første år i Danmark er relativt få flygtninge fra Irak og Afghanistan i arbejde, men andelen i beskæftigelse stiger i takt med deres ophold i Danmark. Efter ti år er 3 ud af 10 flygtninge fra Irak og 4 ud af 10 flygtninge fra Afghanistan i arbejde. Til sammenligning er knap 6 ud af 10 indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund i arbejde efter 10 år., Efter nogle år i Danmark stiger andelen af flygtninge fra Irak og Afghanistan på førtidspension relativt meget, og ti år efter flygtninge fra Irak og Afghanistan kom til Danmark modtog henholdsvis 31 pct. og 24 pct. førtidspension. Blandt indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund er det tilsvarende tal mindre end 5 pct., Målt på kontakt med sygehuse har flygtninge fra Irak og Afghanistan i højere grad helbredsmæssige problemer end indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund., En betydelig del af forskellen i beskæftigelsen for flygtninge fra Afghanistan sammenlignet med indvandrere fra Tyrkiet kan forklares ved, at flygtninge fra Afghanistan og indvandrere fra Tyrkiet er forskellige med hensyn til køn, alder og kontakt med sygehuse., Hent som pdf, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Kolofon, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/27142-flygtninges-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-i-loebet-af-deres-foerste-ti-aar-i-danmark

    Analyse

    Analyser: Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald

    Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget er­hvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner: , Husholdningerne skabte i 2014 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton dansk erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af mad­varer, emballage, osv.).  , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning mm.) skaber mest erhvervs­affald. Det er årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi bruger på el, gas og varme skabes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg er det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren er det 0,8 kg pr 1.000 kr., Blandt de varer, vi køber i butikkerne, skabes der mest affald i forbindelse med produktion­en af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendes, mens tallet er 77 pct. for erhvervsaffald - dog er der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald er kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald er 5 pct. i det erhvervsaffald, der er forårsaget af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produce­ret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Hent som pdf, Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald, Kolofon, Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 23. august 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

    https://www.dst.dk/analyser/27462-vores-forbrug-skaber-store-maengder-erhvervsaffald

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation