Søgeresultat

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Konkurser

Hvor mange virksomheder blev erklæret konkurs de seneste år? Og hvor mange medarbejdere beskæftigede de? Her finder du statistikken om konkurser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/konkurser

Emneside

Fakta om indkomster og formue

Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommer i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-11-fakta-om-indkomster-og-formue

Bag tallene

Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe., 12. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 3. maj 2019 kl. 13:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med data for 2017, Mere end hver tiende dansker vælger at arbejde videre selvom de er kommet over den nuværende pensionsalder på 65 år. I 2017 svarede det til, at der var ca. 132.000 beskæftigede i Danmark, som var fyldt 65 år. Der er dog væsentlige forskelle på, hvor meget personerne i gruppen arbejder. For gruppen af lønmodtagere arbejdede , 33,9 , pct. af lønmodtagerne over pensionsalderen under ti timer om ugen. I den anden ende af skalaen valgte , 33, pct. at arbejde mere end 35 timer om ugen. , Der er ca. 89.000 lønmodtagere og ca. 44.000 selvstændige eller medarbejdende ægtefæller på 65 år og derover i 2016., I denne artikel ses udelukkende på arbejdsomfang for lønmodtagere, idet Danmarks Statistik kun har individbaserede oplysninger om arbejdsomfang for denne gruppe., ”Generelt ser vi, at næsten halvdelen af de beskæftigede lønmodtagere over den nuværende pensionsalder arbejder mindre end 20 timer om ugen,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik Pernille Stender og fortsætter:, ”Til gengæld arbejder en tredjedel i gruppen mindst 35 timer om ugen, selvom om de er fyldt 65 år”., FOLK ARBEJDER OFTERE EFTER PENSIONSALDEREN, Andelen af personer på 65 år og derover, der arbejder, er steget fra 2008 og frem til 2017. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen 9,4 pct. og i 2017 var den 11,9. Men i samme periode er der også kommet flere danskere i aldersgruppen 65 år og derover, så ser man på udviklingen i faktiske personer, er udviklingen mere markant., ”Selvom stigningen i procent ikke ser voldsom ud, drejer det sig om en stigning på mere end 50 pct. i faktiske personer. I 2008 var der ca. 82.000 personer på 65 år eller derover, der var i beskæftigelse, mens tallet var ca. 132.000 i 2016, fortæller Pernille Stender., ”Vi kan dog se, at der er betydelig forskel, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 65-66 år og gruppen 67 år og derover. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for de 65-66 årige fx 27,9 pct., mens den var 9,8 pct. for gruppen 67 år og derover,” siger hun.,  ,  Kilde: , Statistikbanken, MÆND OVER PENSIONSALDER FORTSÆTTER OFTERE I BESKÆFTIGELSE, Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer på 65 år og derover er steget generelt, men der er markant forskel på andelen af kvinder og mænd, der vælger at blive på arbejdsmarkedet. I hele perioden fra 2008 til 2017 har beskæftigelsesfrekvensen for mænd på 65+ år været væsentligt højere end for kvinder. I 2017 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder således på 6,6 pct., mens den var 18,1 pct. for mænd., ”Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder er markant forskellig igennem hele perioden, og den er vokset over tid, fortæller Pernille Stender., ”Tilbage i 2008 var forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis mænd og kvinder på 10,6 procentpoint. I 2017 var forskellen 11,5 procentpoint”., Kilde: , Statistikbanken.dk, Læs om ældres beskæftigelse i en europæisk sammenhæng, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk,  eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-12-naesten-halvdelen-af-beskaeftigede-over-pensionsalderen-arbejder-under-20-timer-om-ugen

Bag tallene

Hver femte dansker pendler

1,2 millioner danskere er pendlere - antallet er vokset med 42 pct. siden 1981. Den samlede årlige pendling kan opgøres til ca. 14 milliarder km., 11. september 2001 kl. 0:00 ,  , Hvis man antager at hver af de 1,2 millioner pendlere i Danmark dagligt rejser frem og tilbage til deres arbejdsplads, og at antallet af arbejdsdage er 220, så kan den samlede årlige pendling opgøres til ca. 14 milliarder

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-11-Pendler

Bag tallene

Standard International Trade Classification (SITC) Rev. 4, v1:2007

De metoder og fremgangsmåder, som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/sitc

NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18794

Nyt

Danmarks Statistiks Fagklassifikation (DISCO-88), v1:1996

publikation

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco?id=ec4f3246-ea1a-4e8b-b229-f03c0dc680c6

Køb og salg af musik

Hvordan er udviklingen i salget af indspillet musik? Bliver der solgt mest musik digitalt eller fysisk? Hvor stor er indtjeningen for forskellige rettighedsejertyper? Statistikken belyser forbruget af indspillet musik., Salg af indspillet musik, Her kan du se salg af indspillet musik opgjort i mio. kr. efter distributionsform., Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter for autorer og forlag ved salg af musik, Her kan du se indtægter for autorers (sangskrivere og komponister) og forlags salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Indtægter for autor og forlag ved salg af musik, Enhed: , Kr., 2022, 2023, 2024, Autor, Region Hovedstaden, 168.727.202, 143.089.372, 159.161.744, Region Sjælland, 15.089.290, 9.107.118, 14.473.805, Region Syddanmark, 12.184.534, 13.743.367, 14.955.291, Region Midtjylland, 28.766.246, 24.932.104, 28.358.308, Region Nordjylland, 4.189.827, 3.562.383, 4.495.825, Region ukendt, 17.574.919, 14.266.757, 21.049.352, Forlag, Region Hovedstaden, 140.979.921, 154.210.330, 96.412.773, Region Sjælland, 5.190.127, 641.757, 3.820.073, Region Syddanmark, 2.560.394, 402.778, 1.042.985, Region Midtjylland, 4.637.924, 1.410.420, 2.692.551, Region Nordjylland, 701.608, 306.794, 1.564.930, Region ukendt, 276.491.902, 113.148.341, 205.606.997, Hent flere tal i Statistikbanken om Indtægter ved salg af musik (MUSIK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Registrerede musikværker i Danmark, Her kan du se, hvor mange musikværker, der i alt er blevet registreret hos KODA over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Brug for flere tal om Køb og salg af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om f.eks.,  hvilke brancher, der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/koeb-og-salg-af-musik

Emneside

2014

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014