Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 2371

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022., , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Foto: Colourbox, Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022., Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne., , Analysens hovedkonklusioner:, I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. , Videnservice, var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct., Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne., Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet., Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for , videnservice, , , sundhed og socialvæsen, og , andre serviceydelser mv., , mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for , bygge og anlæg, , , videnservice, og , ejendomshandel og udlejning, ., Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/54577-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Analyser: Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende igennem en årrække til primo 2021 at udgøre i alt 14 pct. af befolkningen. De største grupper af indvandrere og efterkommere har oprindelse i Tyrkiet, Polen, Syrien, Rumænien, Tyskland og Irak., Andelen af indvandrere og efterkommere er højest i de største byer, men andelen er også steget i fx landkommunerne de sidste ti år. Denne analyse ser nærmere på, hvor personer med udenlandsk oprindelse bor Danmark – både totalt set og for personer med oprindelse i en række specifikke lande., Analysens hovedkonklusioner:, , Personer med oprindelse i Pakistan, Sverige og Tyrkiet er overrepræsenterede i hovedstadskommunerne, mens personer med oprindelse i Syrien, Rumænien og Tyskland er overrepræsenterede i landkommunerne., De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes i og omkring København samt i Aarhus, Odense og Aalborg. I hovedstadskommunerne udgør andelen af indvandrere primo 2021 16,1 pct., mens efterkommerne udgør 5,7 pct. De tilsvarende tal for landkommunerne er 7,6 og 1,7 pct., Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2011 til 2021 steget både på landsplan og i alle kommunetyperne. Andelen er steget mest i hovedstadskommunerne., I hovedstadskommuner og storbykommuner i 2021 udgør efterkommere under 18 år ca. halvdelen af alle efterkommere, mens tre fjerdedele af efterkommerne i landkommunerne er under 18 år., Hent som pdf, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Kolofon, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. april 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/analyser/45741-hvor-i-danmark-bor-personer-med-udenlandsk-oprindelse

Analyse

Analyser: Tre ud af ti har lavt kulturforbrug

Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek., Analysens hovedkonklusioner:, 16 pct. af befolkningen har et Bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over-repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er under-repræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder., 28 pct. af befolkningen har et Lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen., 22 pct. af befolkningen indgår i gruppen Scenekunst og livesport, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved of-tere at være tilskuere til live sport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfat-ter både klassisk teater, standup, revy mv. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svag overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed., 12 pct. af befolkningen tilhører gruppen Museer og billedkunst, hvor personerne i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads – og storbykommuner forekommer også hyppigere., 22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af Bibliotek, samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år., Hent som pdf, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Kolofon, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 13. oktober 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/analyser/47191-tre-ud-af-ti-har-lavt-kulturforbrug

Analyse

Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19. , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation