Søgeresultat

Vi siger ja til hinanden på valentinsdag

Februar er ikke den klassiske bryllupsmåned. Men skal det ske i februar, vælger mange valentinsdag den 14. februar som deres bryllupsdag, viser tal fra Danmarks Statistik., 14. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 14. februar stikker ud i statistikken over bryllupper i februar måned. I årene fra 2007 til 2015 blev i alt 1.161 par gift på denne dag. Til sammenligning var den næstmest populære dag den 2. februar, hvor 678 par blev viet., Valentinsdag slår ud i , opgørelsen, , selvom ugedage traditionelt betyder meget for, hvornår man vælger at blive gift., Tallene for den 1. til den 28. februar viser, at specielt lørdag og til dels fredag er populære ugedage, når bryllupsdagen skal findes. I de ni år fra 2007 til 2015 blev 5.834 par gift på en lørdag, mens 2.491 par valgte fredag. Den absolut mindst brugte ugedag er søndag. Kun 322 par valgte at blive gift på ugens sidste dag., I de ni år opgørelsen indeholder, faldt valentinsdag på én søndag, en fredag, to lørdage og fem almindelige hverdag. Sammenligner man den 14. februar med den samme dag i ugen før og ugerne efter, sporer man også betydningen af at være gift på valentinsdag., Den 14. februar er med sine 1.161 vielser dobbelt så benyttet som både den 7., den 21. og den 28. februar, hvor henholdsvis 522, 519 og 567 vielser fandt sted., Den klart mest populære dato for et bryllup fra 2007 til 2013 er den 7. september 2013 – eller 7-9-13. På denne dag alene blev 3.136 par gift. Du kan se specielle vielsesdatoer i et regneark nederst på , emnesiden om vielser, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-14-vi-siger-ja-til-hinanden-paa-valentinsdag

Bag tallene

Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Denne analyse undersøger, om flere kontanthjælpsmodtagere mv. har fundet lønmodtagerbeskæftigelse efter indførelsen af integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet. Analysen fokuserer på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har haft ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2015 til 2016 steg beskæftigelsen markant for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv., som har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år. I 2015 fandt under 1 pct. af gruppen hver måned et arbejde og denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016., Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan have bidraget til at øge overgangen til beskæftigelse, men også det øgede fokus på at få flygtninge i arbejde kan have medvirket. Det kan ikke bestemmes, hvor meget indflydelse ændringerne har haft hver især, da flere af ændringerne trådte i kraft samtidig. Endvidere kan også de generelt forbedrede konjunkturer have haft en virkning., De ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, som fandt beskæftigelse i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen. Personerne har særligt fundet beskæftigelse inden for brancherne hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service., Hent som pdf, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Kolofon, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 22. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/28917-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Store kommunale forskelle i iværksætteri

Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job, innovation og dynamik i dansk økonomi. Af samme grund findes der på nationalt plan en række ordninger, der har til formål at understøtte iværksætteri, ligesom kommunerne også bruger ressourcer på erhvervs-service, herunder på at fremme iværksætteri., Der er store forskelle i den geografiske udbredelse af nye firmaer, hvilket kortlægges i denne analyse. Analysen har særligt fokus på forskelle mellem bykommuner og kommuner i land- og yderområderne., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 blev der etableret 30.000 nye firmaer med knap 10.000 fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år., Der etableres generelt flere nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. I fx Gentofte og København blev der oprettet henholdsvis 16 og 12 firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år. I den anden ende ligger Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr. 1.000 indbygger i den erhvervsaktive alder., Blandt de nye firmaer i 2010, der fortsat eksisterede efter fem år, havde 15 pct. flyttet deres hovedsæde til en anden kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet., • I 2015 brugte kommunerne omkring 425 mio. kr. på erhvervsservice og på at fremme iværk-sætteri. Generelt er udgifterne pr. indbygger mellem 16 og 64 år relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne., Hent som pdf, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Kolofon, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 5. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29377-store-kommunale-forskelle-i-ivaerksaetteri

Analyse

Analyser: Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private

Mange danskere nyder at bruge de naturområder og andre rekreative områder, der findes tæt på deres bopæl. Der er dog store forskelle på, hvor meget natur, der er til rådighed i de forskellige kommuner. Der er også store kommunale forskelle på, hvilken natur der er tilgængelig, og hvem der ejer naturområderne. Mens der i nogle kommuner primært findes store privatejede skove, heder eller vådområder, er der i andre kommuner primært kommunalt ejede parker og anlæg., I denne analyse præsenteres - på baggrund af det grønne nationalregnskab – en opgørelse af naturarealerne i de danske kommuner, ligesom det undersøges, hvem der ejer den danske natur., Analysens hovedkonklusioner:, Naturarealer udgør en fjerdedel af Danmarks samlede areal, svarende til ca. 1.840 m2 natur pr. indbygger., Skov udgør ca. halvdelen af naturarealerne. Våde og tørre lysåbne naturtyper, som fx hede, moser og enge, udgør samlet 36 pct., vandløb og søer udgør 9 pct., mens parker og andre rekreative områder udgør 4 pct., 20 pct. af de danske naturarealer ejes af staten, mens 6 pct. ejes af kommunerne. Privatper¬soner, foreninger, virksomheder og andre private aktører ejer den største andel (74 pct.)., Naturarealer i tæt befolkede områder er oftere kommunalt ejet (32 pct.) end naturarealerne i tyndere befolkede områder (under 10 pct.)., På landsplan er der ca. 950 m2 skov pr. indbygger, men tallet varierer mellem kommunerne fra 0,1 m2 skov pr. indbygger på Frederiksberg til 14.400 m2 skov pr. indbygger på Læsø., Hent som pdf, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Kolofon, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 31. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49

https://www.dst.dk/analyser/29460-stoerstedelen-af-de-danske-naturarealer-er-ejet-af-private

Analyse