Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 151 - 160 af 312

      NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

      1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32756

      NYT: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

      20. december 2021, Med et prisniveau der ligger 40 pct. over EU-27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet havde Danmark sammen med Irland langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2020. EFTA-landene Schweiz, og Island havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 70 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2020 fandtes i Sverige, Finland og Luxembourg, som alle lå mellem 23 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande, som har tilsluttet sig EU i eller efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg i top i EU med et prisniveau på 25 pct. over EU-gennemsnittet efterfulgt af Danmark og Irland, der begge lå 21 pct. over EU-gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 72, 46 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2020 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 59, 45 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2020*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Cypern, 91, 111, 92, Euroområdet, 106, 105, 106,  , Slovakiet, 90, 95, 81,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 90, 115, 88,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 88, 101, 84, Danmark, 140, 121, 133,  , Estland, 85, 97, 80, Irland, 140, 121, 120,  , Letland, 79, 96, 74, Luxembourg, 132, 125, 129,  , Tjekkiet , 77, 87, 72, Finland, 127, 115, 127,  , Kroatien, 71, 97, 65, Sverige, 123, 115, 125,  , Litauen , 70, 86, 68, Nederlandene, 116, 99, 116,  , Ungarn, 66, 85, 63, Belgien, 114, 108, 112,  , Polen, 60, 73, 60, Frankrig, 113, 110, 109,  , Rumænien, 56, 69, 53, Østrig, 112, 107, 114,  , Bulgarien, 55, 79, 54, Tyskland, 107, 103, 111,  ,  ,  ,  ,  , Italien , 101, 107, 99,  , Storbritannien, 121, 92, 116, Spanien, 98, 97, 94,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 89, 102, 85,  , Schweiz, 170, 172, 159, Grækenland, 88, 107, 83,  , Island , 143, 132, 145,  ,  ,  ,  ,  , Norge, 136, 146, 141, * Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27 (uden Storbritannien). Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2020, 20. december 2021 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34940

      NYT: Dansk forbrug blandt de højeste i EU

      20. december 2021, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2020 lå 22 pct. over gennemsnittet for EU-27 (uden Storbritannien)-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som vores naboland Tyskland, som lå 24 pct. over EU-gennemsnittet. Det danske og tyske forbrug er kun overgået af Luxembourg. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU 27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Cypern og Litauen det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 61 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP lå 35 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 35 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Tyskland og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 24 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt var på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Her lå Danmark 35 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland til sammenligning lå 23 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2020*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Cypern, 96, 111, 88, Euroområdet, 105, 105, 105,  , Litauen, 95, 98, 87,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 84, 78, 93,  ,  ,  ,  ,  , Polen, 83, 85, 76, Luxembourg, 145, 146, 263,  , Slovenien , 82, 84, 89, Tyskland, 124, 124, 123,  , Malta, 81, 80, 97, Danmark, 122, 113, 135,  , Rumænien, 80, 82, 72, Nederlandene, 117, 108, 132,  , Estland, 77, 76, 84, Østrig, 116, 121, 124,  , Slovakiet, 71, 71, 70, Belgien, 114, 112, 119,  , Letland, 70, 73, 70, Finland, 113, 110, 113,  , Ungarn, 70, 67, 74, Sverige, 112, 106, 123,  , Kroatien, 68, 67, 64, Frankrig, 110, 102, 104,  , Bulgarien, 61, 62, 55, Italien, 96, 105, 94,  ,  ,  ,  ,  , Irland, 90, 88, 209,  , Storbritannien, 113, 116, 104, Spanien, 85, 89, 84,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 84, 90, 76,  , Norge, 126, 120, 140, Grækenland, 74, 79, 62,  , Schweiz, 124, 146, 160,  ,  ,  ,  ,  , Island, 119, 118, 120, * Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2020, 20. december 2021 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34941

      NYT: Danske fødevarepriser blandt de dyreste i EU

      24. juni 2022, Med et prisniveau på 18 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser sammen med Irland (17 pct.) og Sverige (16 pct.) blandt de dyreste i EU. Den beskedne forskel på op til 2 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Polen. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Polen hhv. 32 og 29 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2021, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande og før inflationen tog fart i Danmark og resten af EU., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 45 pct. og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Omvendt er de danske priser tættest på EU-gennemsnittet for frugt og grøntsager med 10 pct. over EU-gennemsnittet og kød med 5 pct. under EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Norge og Island har dog langt de højeste fødevarepriser i EU. Således ligger Schweiz helt i top med 69 pct. over EU-gennemsnittet, mens Norge og Island ligger henholdsvis 49 pct. og 42 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på drikkevarer, alkohol og tobak, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark var de højeste i EU med 39 pct. over EU-gennemsnittet. Priserne for alkohol lå 45 pct. over EU-gennemsnittet. De var dog endnu højere i EU-landene Finland, Irland, Sverige og Grækenland, der alle lå mellem 119 og 55 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak var der stor spredning i priserne blandt EU-lande. Danmark lå 25 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed billigere end Irland, Frankrig, Finland og Nederlandene, der alle ligger mellem 145 og 28 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004, nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 50 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2021, Land, Føde-, varer, i alt, 1,  , Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 123, 140, 112, 128, 118, 126, 115, 105, 84, Danmark, 118, 145, 95, 122, 119, 121, 110, 139, 145, 125, Irland, 117, 120, 109, 97, 125, 122, 114, 137, 201, 245, Sverige, 116, 123, 116, 119, 108, 125, 119, 131, 162, 116, Finland, 112, 126, 107, 109, 111, 113, 115, 130, 219, 142, Frankrig, 111, 106, 129, 108, 96, 108, 120, 99, 101, 180, Italien, 108, 115, 116, 98, 109, 85, 105, 84, 90, 91, Østrig, 108, 114, 119, 116, 98, 102, 102, 102, 84, 89, Tyskland, 105, 105, 116, 120, 98, 95, 111, 99, 86, 106, Belgien, 105, 104, 120, 107, 98, 108, 98, 111, 116, 114, Grækenland, 105, 112, 91, 110, 138, 127, 86, 122, 155, 77, Portugal, 99, 98, 87, 97, 114, 105, 91, 130, 115, 88, Spanien, 97, 105, 91, 91, 101, 94, 95, 104, 96, 81, Nederlandene, 96, 89, 105, 87, 97, 114, 95, 120, 100, 128,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 115, 115, 100, 104, 129, 143, 114, 137, 127, 90, Cypern, 109, 117, 88, 106, 138, 123, 99, 112, 116, 79, Slovenien, 100, 109, 102, 94, 107, 111, 87, 101, 104, 70, Estland, 97, 98, 87, 93, 101, 116, 98, 107, 129, 78, Letland, 95, 92, 77, 88, 113, 130, 90, 127, 128, 71, Kroatien, 94, 102, 82, 92, 100, 119, 86, 125, 117, 70, Slovakiet, 94, 91, 80, 100, 103, 122, 96, 112, 98, 71, Tjekkiet, 89, 85, 82, 99, 97, 104, 86, 99, 102, 83, Litauen, 86, 88, 71, 82, 99, 116, 82, 114, 108, 74, Ungarn, 85, 80, 70, 85, 94, 124, 90, 90, 83, 77, Bulgarien, 77, 66, 64, 69, 111, 132, 71, 103, 91, 50, Polen, 71, 70, 61, 84, 74, 87, 73, 90, 91, 59, Rumænien, 68, 59, 62, 76, 98, 109, 59, 78, 87, 76,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 169, 166, 245, 181, 154, 176, 133, 142, 134, 128, Norge, 149, 136, 144, 111, 165, 160, 156, 155, 261, 230, Island, 142, 151, 160, 108, 166, 126, 127, 128, 286, 170, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak. , 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2021, 24. juni 2022 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2025, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27202

      NYT: Danmark fortsat dyrest i EU

      19. december 2014, Med et prisniveau på 39 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Norge og Schweiz har endnu højere priser. I Norge må forbrugerne af med 57 pct. ekstra, og i Schweiz gælder det 55 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Finland og Luxembourg, der ligger mellem 32 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2011-2013 i samarbejde med de deltagende lande., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også i top inden for EU med priser på 41 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af Norge og Schweiz, som ligger 76 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 25 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 8 pct. over EU-gennemsnittet., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger i toppen blandt EU-landene med 36 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Norge og Schweiz dyrere. Norge har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Schweiz ligger 48 pct. over. Sverige ligger 35 pct. og Tyskland 5 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Indeks udtrykker den reelle forskel, Ved at sammenholde , købekraftpariteten, med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene., Købekraftparitet, er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. , Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og , prisniveauindekset, angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2013*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU, 100, 100, 100,  , Cypern, 91, 108, 89, EU-15, 107, 106, 106,  , Slovenien, 83, 99, 81, Euroområdet, 103, 106, 104,  , Malta, 83, 100, 78,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 78, 89, 73, Danmark, 139, 141, 136,  , Letland, 71, 87, 68, Sverige, 132, 125, 135,  , Slovakiet, 69, 89, 68, Finland , 123, 123, 123,  , Tjekkiet, 69, 84, 68, Luxembourg, 121, 119, 121,  , Kroatien, 68, 93, 64, Irland, 120, 117, 110,  , Litauen , 64, 78, 61, Storbritannien, 115, 101, 109,  , Ungarn, 60, 80, 58, Nederlandene, 111, 97, 110,  , Polen, 56, 62, 58, Belgien, 111, 112, 113,  , Rumænien, 54, 69, 50, Frankrig, 110, 108, 113,  , Bulgarien, 49, 71, 48, Østrig, 107, 122, 112,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 103, 112, 101,  , Tyrkiet, 65, 86, 58, Tyskland , 102, 108, 105,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 94, 94, 90,  , Norge, 157, 176, 156, Grækenland, 89, 101, 85,  , Schweiz , 155, 150, 148, Portugal, 81, 91, 78,  , Island, 110, 120, 113, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2013, 19. december 2014 - Nr. 656, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2015, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18949

      NYT: Danmark har det højeste prisniveau i EU

      20. december 2017, Med et prisniveau på 41 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere priser. Schweizerne må af med 61 pct. mere, og islændingene med 50 pct. mere, mens Norge ligger på samme niveau som Danmark, når man sammenligner med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Sverige, Luxembourg, Irland, Storbritannien og Finland, som alle ligger mellem 26 og 21 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland ligger derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger også helt i top inden for EU med priser på 47 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 63 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 26 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 34 pct. over EU's gennemsnit. Igen har EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 30 pct. og Tyskland 6 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Indeks udtrykker den reelle forskel, Ved at sammenholde , købekraftpariteten, med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene., Købekraftparitet, er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. , Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og , prisniveauindekset, angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2016*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 88, 109, 88, EU-15, 1, 107, 107, 107,  , Slovenien, 84, 99, 81, Euroområdet, 102, 107, 102,  , Malta, 82, 108, 81,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 75, 90, 73, Danmark, 141, 147, 134,  , Letland, 71, 91, 68, Sverige, 126, 126, 130,  , Slovakiet, 68, 88, 67, Luxembourg, 125, 120, 121,  , Kroatien, 66, 94, 64, Irland, 124, 120, 110,  , Tjekkiet, 66, 81, 65, Storbritannien, 122, 98, 116,  , Litauen , 63, 80, 61, Finland, 121, 120, 123,  , Ungarn, 60, 80, 59, Nederlandene, 111, 101, 111,  , Polen, 54, 62, 56, Belgien, 109, 112, 109,  , Rumænien, 52, 62, 51, Frankrig, 108, 112, 110,  , Bulgarien, 48, 71, 48, Østrig, 106, 123, 109,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 103, 106, 106,  , Tyrkiet, 60, 88, 53, Italien , 101, 111, 98,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 92, 95, 90,  , Schweiz, 161, 172, 154, Grækenland, 84, 105, 82,  , Island , 150, 146, 147, Portugal, 84, 96, 80,  , Norge, 141, 163, 148, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2016, 20. december 2017 - Nr. 501, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25742

      NYT: Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

      18. december 2019, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2018 lå 14 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande som lå under EU-gennemsnittet havde Irland og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 56 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP 28 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 28 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Finland, Nederlandene, Belgien, Storbritannien og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 12-14 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Nederlandene lå fx 29 pct. over EU-gennemsnittet, mens Storbritannien blot lå 5 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2018*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU = 100,  ,  , EU = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 94, 107, 89, EU-15, 1, 107, 107, 107,  , Litauen, 89, 91, 80, Euroområdet, 104, 104, 106,  , Tjekkiet, 82, 77, 91,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 80, 79, 98, Luxembourg, 134, 133, 261,  , Slovenien , 79, 81, 87, Tyskland, 120, 118, 122,  , Polen, 76, 77, 70, Østrig, 117, 120, 127,  , Estland, 74, 71, 82, Danmark, 114, 103, 128,  , Slovakiet , 73, 70, 73, Storbritannien, 113, 119, 105,  , Rumænien, 71, 74, 65, Belgien, 113, 110, 117,  , Letland, 69, 71, 69, Nederlandene, 113, 104, 129,  , Ungarn, 64, 62, 71, Finland, 112, 105, 111,  , Kroatien, 64, 63, 63, Sverige, 108, 101, 120,  , Bulgarien, 56, 56, 51, Frankrig, 107, 99, 104,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 104, 96,  , Tyrkiet, 67, 54, 64, Irland, 95, 95, 189,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 90, 95, 91,  , Norge, 126, 116, 151, Portugal, 83, 87, 77,  , Schweiz, 124, 143, 155, Grækenland, 77, 80, 68,  , Island, 118, 115, 130, * Foreløbige tal., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, . , Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2018, 18. december 2019 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30199

      NYT: Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

      18. december 2020, Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2019. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 60, 54 og 40 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2019 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 31 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., Fødevarer er også dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU-28 med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 64, 58 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er højest i Danmark og lå i 2019 30 pct. over EU gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 52, 49 og 44 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2019*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 89, 107, 89, EU-15, 1, 107, 106, 107,  , Slovakiet, 84, 96, 77, Euroområdet, 103, 106, 103,  , Slovenien, 84, 97, 82,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 84, 113, 84, Danmark, 137, 130, 130,  , Estland, 83, 96, 80, Irland, 131, 117, 118,  , Letland, 76, 94, 72, Luxembourg, 128, 125, 123,  , Tjekkiet , 73, 85, 71, Finland, 122, 119, 123,  , Kroatien, 69, 96, 64, Sverige, 119, 115, 122,  , Litauen , 67, 83, 66, Storbritannien, 117, 95, 114,  , Ungarn, 65, 86, 64, Nederlandene, 113, 103, 115,  , Polen, 58, 71, 60, Belgien, 112, 113, 111,  , Rumænien, 54, 67, 52, Østrig, 110, 125, 111,  , Bulgarien, 52, 79, 52, Frankrig, 110, 116, 107,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 104, 102, 108,  , Tyrkiet, 46, 74, 44, Italien , 99, 110, 97,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 93, 95, 91,  , Schweiz, 160, 164, 152, Portugal, 85, 98, 82,  , Island , 154, 141, 149, Grækenland, 84, 104, 81,  , Norge, 140, 158, 144, * Foreløbige tal. , 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, ., Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2019, 18. december 2020 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32175

      NYT: Dansk forbrug lå på vesteuropæisk niveau i 2022

      20. december 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2022 10 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande. Dog noget lavere end Belgien, Nederlandene, Østrig og Tyskland, som lå mellem 15 og 18 pct. over EU-gennemsnittet, samt Luxembourg der lå helt i top med et forbrug, der var 38 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre vesteuropæiske lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Cypern, Irland og Litauen det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 69 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP lå over EU's gennemsnit, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 36 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 7 til 10 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 36 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå lige på EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2022*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Portugal, 87, 92, 79, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 87, 89, 90,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 88, 76,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 86, 91, 86, Luxembourg, 138, 137, 256,  , Malta, 83, 83, 104, Tyskland, 118, 117, 117,  , Tjekkiet, 83, 78, 90, Østrig, 118, 122, 124,  , Estland, 78, 76, 85, Nederlandene, 116, 109, 130,  , Grækenland, 78, 82, 67, Belgien, 115, 113, 120,  , Slovakiet, 77, 78, 71, Danmark, 110, 101, 136,  , Kroatien, 76, 76, 73, Sverige, 110, 104, 119,  , Letland, 76, 79, 73, Finland, 109, 105, 110,  , Ungarn, 71, 68, 76, Frankrig, 107, 99, 100,  , Bulgarien, 69, 73, 62, Italien, 100, 108, 97,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 97, 108, 94,  , Norge, 127, 120, 212, Irland, 94, 93, 235,  , Island, 119, 118, 126, Litauen, 94, 97, 89,  , Schweiz, 117, 136, 159, Polen, 87, 90, 79,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2022, 20. december 2023 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2024, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47958

      NYT: Danmark havde det højeste prisniveau i EU i 2022

      20. december 2023, Med et prisniveau på 49 pct. over EU gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2022. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2022 fandtes i Irland, der lå 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle lå på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der lå hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island havde endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen., Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2022 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien på 44 pct. under EU gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen lå på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2022*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1,   = 100,  ,  , EU-27, 1,   = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Malta, 90, 118, 89, Euroområdet, 106, 105, 105,  , Slovenien, 89, 100, 85,  ,  ,  ,  ,  , Grækenland, 88, 107, 82, Danmark, 149, 121, 133,  , Portugal, 88, 103, 84, Irland, 142, 116, 119,  , Slovakiet, 86, 102, 79, Luxembourg, 137, 121, 131,  , Letland, 85, 106, 80, Finland, 126, 114, 124,  , Tjekkiet , 84, 97, 81, Sverige, 122, 114, 127,  , Litauen, 79, 99, 75, Nederlandene, 116, 98, 117,  , Kroatien , 73, 101, 67, Belgien, 115, 104, 112,  , Ungarn, 68, 90, 65, Frankrig, 111, 107, 109,  , Polen, 61, 73, 61, Østrig, 110, 107, 112,  , Rumænien, 59, 72, 56, Tyskland, 109, 106, 112,  , Bulgarien, 58, 87, 60, Italien , 101, 104, 96,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 98, 107, 90,  , Schweiz, 175, 164, 157, Spanien, 96, 99, 93,  , Island, 162, 143, 157, Cypern, 92, 108, 91,  , Norge, 143, 146, 134, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2022, 20. december 2023 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2024, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47957
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation