Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1671 - 1680 af 2139

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16485

Nyt

NYT: Flere bor i Hovedstadsområdet og større byer

Byopgørelsen 1. januar 2026

13. maj 2026, Ændret 21. maj 2026 kl. 10:10, Der var desværre fejl i Nyt'en, da byområder fra 2024 var med i opgørelsen og ikke fra 2025. De opdaterede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med , 1.408. 575, indbyggere i 2026. Det svarer til en andel på 23,4 pct. af befolkningen. I 2016 boede der 1.280.371 indbyggere i hovedstadsområdet eller 22,4 pct. af befolkningen. Det svarer til, at befolkningen i hovedstadsområdet er vokset med 10,0 pct. de sidste ti år. For byområder på 50.000 indbyggere og derover er andelen steget fra 15,9 pct. af befolkningen i 2016 til , 18,3, pct. i 2026, svarende til en vækst i befolkningen på , 21,2, pct. Det skyldes blandt andet, at antallet af byområder i perioden er steget fra 9 til 11. I 2026 boede der , 1.101.543, indbyggere i byområder på 50.000 indbyggere og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Fortsat fald i indbyggere på landet, Andelen af befolkningen, der bor i landdistrikterne, dvs. i byer under 200 indbyggere eller uden for egentlig bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 pct. i 2016 til , 11,2, pct. i 2026 i forhold til hele befolkningen. Antallet af indbyggere i landdistrikterne var , 673.994, i 2026., De nyeste byområder er ikke med i årets opgørelse, Denne opgørelse er baseret på de senest tilgængelige byområder der også indgik i byopgørelsen i 2025. Manglende opdateringer af byområder skyldes ophør af opdateringer i Klimadatastyrelsens register: Danske Stednavne. Der er derfor ikke planlagt yderligere byopgørelser. Se yderligere under Kilder og metoder., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder, , 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, Hele landet, •, •, 5, 707, 251, 6, 025, 603, 100,0, 100,0, 41,2, 42,7, Byområder, 1, 419, 1, 384, 5, 000, 896, 5, 342, 281, 87,6, 88,7, 41,1, 42,5, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 22,4, 23,4, 38,5, 39,3, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 50.000 indbyggere og dero. , 9, 11, 908, 785, 1, 101, 543, 15,9, 18,3, 39,2, 40,4, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 552, 155, 615, 335, 9,7, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 8, 356, 630, 486, 208, 6,2, 8,1, 40,8, 42,4, 10.000-49.999 indbyggere, 54, 52, 1, 178, 177, 1, 151, 548, 20,6, 19,1, 42,1, 44,1, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 741, 397, 750, 925, 13,0, 12,5, 41,7, 43,6, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 436, 780, 400, 623, 7,7, 6,6, 42,9, 45,0, 200-9.999 indbyggere, 1, 355, 1, 320, 1, 633, 563, 1, 680, 615, 28,6, 27,9, 43,5, 45,4, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 64, 389, 629, 457, 833, 6,8, 7,6, 44,0, 45,9, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 172, 533, 980, 535, 707, 9,4, 8,9, 43,7, 45,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 209, 303, 816, 296, 624, 5,3, 4,9, 43,0, 44,9, 500-999 indbyggere, 312, 289, 218, 610, 204, 535, 3,8, 3,4, 43,3, 45,2, 250-499 indbyggere, 413, 411, 146, 097, 147, 115, 2,6, 2,4, 43,4, 45,9, 200-249 indbyggere, 185, 175, 41, 431, 38, 801, 0,7, 0,6, 43,1, 46,1, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 673, 994, 12,2, 11,2, 42,1, 44,5, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 9, 328, 0,2, 0,2, 34,3, 36,9, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2016, Bynavn, Folketal, 2016, Folketal, 2026, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 2, (2), Aarhus, 264, 716, 305, 227, 3, (3), Odense, 175, 245, 187, 558, 4, (4), Aalborg, 112, 194, 122, 550, 5, (5), Esbjerg, 72, 151, 71, 371, 6, (8), Horsens, 57, 517, 65, 037, 7, (6), Randers, 62, 342, 64, 764, 8, (7), Kolding, 59, 712, 63, 664, 9, (9), Vejle, 54, 862, 62, 153, 10, (10), Roskilde, 50, 046, 53, 897, 11, (14), Silkeborg, 43, 885, 53, 058, 12, (11), Herning, 48, 531, 52, 264, 13, (12), Hørsholm, 47, 000, 48, 797, 14, (13), Helsingør, 46, 829, 48, 450, 15, (15), Næstved, 42, 979, 45, 522, 16, (17), Viborg, 39, 856, 44, 021, 17, (16), Fredericia, 40, 248, 41, 761, 18, (18), Køge, 36, 831, 38, 840, 19, (20), Taastrup, 33, 971, 38, 328, 20, (19), Holstebro, 35, 392, 37, 533, 21, (22), Hillerød, 31, 897, 36, 873, 22, (21), Slagelse, 33, 000, 36, 140, 23, (24), Holbæk, 27, 579, 31, 112, 24, (23), Sønderborg, 27, 595, 28, 564, 25, (25), Svendborg, 27, 074, 27, 593, 26, (26), Hjørring, 25, 626, 25, 794, 27, (28), Nørresundby, 22, 478, 24, 831, 28, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 966, 23, 904, 29, (29), Ringsted, 22, 231, 23, 866, 30, (27), Frederikshavn, 23, 402, 22, 496, 31, (30), Haderslev, 21, 994, 22, 320, 32, (34), Smørumnedre, 19, 737, 21, 918, 33, (33), Birkerød, 20, 416, 21, 242, 34, (35), Farum, 19, 664, 20, 558, 35, (36), Skanderborg, 18, 659, 20, 370, 36, (32), Skive, 20, 617, 20, 092, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2026, 13. maj 2026 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i , statistikdokumentationen om byopgørelsen, . Se også , emnesiden Befolkningstal, . Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54337

Nyt

NYT: Antallet af landbrug er næsten halveret på 20 år

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025

19. juni 2026, I perioden fra 2005 til 2025 faldt antallet af bedrifter med landbrug og gartneri i Danmark med 48 pct. - tæt på en halvering. I samme periode er der blevet markant flere bedrifter på mindst 400 ha. Disse store landbrug har øget deres andel fra under 1 pct. til 5 pct. af alle bedrifter., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Dog stadig mange mindre bedrifter, Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark. Bedrifter på under 30 ha udgør over halvdelen af alle bedrifter, og de har endda haft en relativt stabil andel i perioden 2005-25 på omkring 55 pct. af alle bedrifter. , Antal bedrifter fordelt efter størrelse, Bedriftsstørrelse, 2005, 2010, 2015, 2020, 2025, , bedrifter, I alt, 51, 676, 42, 099, 36, 637, 33, 148, 27, 024, 0-30 ha , 27, 841, 23, 199, 19, 818, 18, 349, 14, 699, 30-50 ha, 7, 253, 4, 896, 4, 018, 3, 339, 2, 676, 50-100 ha, 9, 034, 5, 925, 4, 945, 4, 154, 3, 155, 100-150 ha, 3, 789, 3, 158, 2, 644, 2, 237, 1, 672, 150-200 ha, 1, 745, 1, 823, 1, 764, 1, 439, 1, 193, 200-400 ha , 1, 693, 2, 456, 2, 539, 2, 414, 2, 172, 400 ha og derover, 320, 642, 909, 1, 216, 1, 457, , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0-30 ha , 53,9, 55,1, 54,1, 55,4, 54,4, 30-50 ha, 14,0, 11,6, 11,0, 10,1, 9,9, 50-100 ha, 17,5, 14,1, 13,5, 12,5, 11,7, 100-150 ha, 7,3, 7,5, 7,2, 6,7, 6,2, 150-200 ha, 3,4, 4,3, 4,8, 4,3, 4,4, 200-400 ha , 3,3, 5,8, 6,9, 7,3, 8,0, 400 ha og derover, 0,6, 1,5, 2,5, 3,7, 5,4, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Bedrifter med husdyr er faldet, Kvæg og svin er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. I 2005 havde 33 pct. af alle bedrifter kvæg i et eller andet omfang. Denne andel er ikke faldet så meget og var i 2025 på 28 pct. Anderledes drastisk har udviklingen været for bedrifter med svin, idet 17 pct. af bedrifterne havde svin i 2005 mod blot 6 pct. i 2025. Se mere om husdyr i landbruget i , statistikbanken, . , Antal bedrifter med kvæg og svin, , 2005, 2010, 2015, 2020, 2025, , bedrifter, Bedrifter med kvæg , 16, 884, 13, 576, 11, 643, 10, 261, 7, 718, Bedrifter med svin, 9, 015, 5, 068, 3, 769, 2, 921, 1, 706, , I pct. af alle bedrifter, Bedrifter med kvæg , 32,7, 32,2, 31,8, 31,0, 28,6, Bedrifter med svin, 17,4, 12,0, 10,3, 8,8, 6,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og , hdyr, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025, 19. juni 2026 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54456

Nyt

NYT: Flere børn modtager støttende indsatser

Støtte til udsatte børn og unge 2025

16. juni 2026, Antallet af børn og unge, der modtager en støttende indsats, steg fra 2024 til 2025, mens det samlede antal støttende indsatser var på samme niveau som i 2024. I 2025 var der 85.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 3,6 pct. fra 2024, hvor der var 82.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Fra 2020 til 2025 er antallet af modtagere steget med 32,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1 og , isbu02, Færre indsatser per modtager, Kommuner kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Indsatserne spænder over alt fra økonomisk støtte til at dække udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter til udpegelse af en fast kontaktperson eller støtteophold i form af et døgnophold., Både i 2024 og i 2025 blev der i alt, i alle landets kommuner, givet 120.000 støttende indsatser. Stigningen i antallet af modtagere afspejles altså ikke i det samlede antal indsatser., Sammenlignet med 2020 er antallet af indsatser steget med 26,3 pct. Det er 5,8 procentpoint lavere end stigningen i antallet af modtagere på 32,1 pct. Fra 2020 til 2024 blev der i gennemsnit givet 1,5 indsats per modtager. Det er i 2025 faldet til 1,4 indsats i gennemsnit., Færre tidligt støttende indsatser, I 2025 blev der givet 26.600 tidligt støttende indsatser, hvilket er 10,4 pct. færre end i 2024, hvor der blev givet 29.700. Der var også en faldende udvikling i 2024, hvor faldet i de tidligt støttende indsatser var på 2,1 pct. , De tidligt støttende indsatser dækker over en række indsatser fra Barnets lov, der er tiltænkt at kunne iværksættes hurtigt for at imødekomme barnets eller den unges behov og trivsel. , De andre indsatser, der gives til børn og unge, hvor det vurderes, at hjælpen vil være af væsentlig betydning for barnet eller den unges trivsel, er steget med 3,6 pct. Disse indsatser vil som oftest være af længere varighed. Denne stigende udvikling var også gældende mellem 2023 og 2024, hvor antallet af indsatser steg med 7,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1, Flere anbringelser på baggrund af afgørelser uden samtykke, I perioden 31. december 2020 til 31. december 2025 er det samlede antal anbragte børn og unge i Danmark steget med 4,1 pct., fra 13.400 til 14.000. Denne udvikling er primært båret af en stigning i antallet af anbragte uden samtykke. Over perioden ses en stigning i antallet af anbragte i alle foranstaltningstyper, bortset fra de anbringelser, hvor foranstaltningstypen er uoplyst, som falder., Når et barn anbringes uden for hjemmet, kan afgørelsen for anbringelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og den unge. Er den unge over 15 år, skal den unge også give samtykke for at blive anbragt med samtykke. En anbringelse med samtykke aftales mellem kommunen og indehaveren af forældremyndigheden. En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af børne- og ungeudvalget i kommunen. Er den unge over 18 år, kan den unge ikke anbringes uden samtykke., Af de 14.000 anbragte børn og unge i 2025, var 10.600 anbragt med samtykke og ca. 3.000 anbragt uden samtykke, foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag. Af de 13.400 anbragte børn og unge i 2020 var 10.500 anbragt med samtykke og 2.500 var anbragt uden samtykke foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag., Over perioden er antallet af børn og unge anbragt med samtykke steget med 100, en stigning på 0,8 pct. Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke i perioden fra 2.500 til 3.000 svarende til en stigning på 18,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anb10, Børn og unge anbragt med samtykke anbringes i mindre grad i plejefamilier, I 2024 var 6.500 af de anbragte med samtykke anbragt i en plejefamilie, mens det var 6.000 i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. Børn og unge, der anbringes med samtykke, anbringes dermed i højere grad i døgninstitution, opholdssted eller efterskole, eget værelse mv. , Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke, anbragt i en plejefamilie, fra 1.900 til 2.100 fra 2020 til 2025. Det er den største nominelle stigning i anbringelsessted for anbragte uden samtykke - en stigning på 200 anbragte svarende til 12,7 pct. , Børn og unge anbragt med samtykke på et opholdssted steg fra 1.600 i 2020 til 1.900 anbragte i 2025, en stigning på 16,7 pct. Antallet af børn og unge anbragt med samtykke på en efterskole, eget værelse mv. steg i perioden fra 800 til 1.000 anbragte, en stigning på 23,4 pct., Støtte til udsatte børn og unge 2025, 16. juni 2026 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Rasmus Waagø Jacobsen, , , tlf. 61 50 93 37, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der har modtaget sociale støtteforanstaltninger efter udvalgte paragraffer i barnets lov og loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54465

Nyt

NYT: Indvinding af råstoffer på land faldt i 2025

Råstofindvinding på land 2025

22. juni 2026, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2025 med 4,6 pct. sammenlignet med 2024. I 2025 blev der samlet indvundet 25,0 mio. m, 3, råstoffer på land. Indvindingen faldt i næsten alle regioner. Kun i Region Syddanmark steg indvindingen med 11,7 pct. i forhold til året før. Største fald i indvindingen var i Region Hovedstaden og Region Sjælland på hhv. 23,0 pct. og 18,6 pct. i forhold til forrige år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner. 2025, , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , 1.000 m3, Samlet indvinding, 25, 058, 641, 4, 289, 6, 784, 7, 676, 5, 669, Sand, grus og sten, 20, 850, 481, 3, 883, 6, 360, 6, 904, 3, 222, Kvartssand, 450, 0, 0, 162, 260, 28, Granit, 137, 137, 0, 0, 0, 0, Ler, 304, 2, 9, 167, 68, 58, Ekspanderende ler, 268, 0, 0, 12, 256, 0, Moler, 175, 0, 0, 0, 77, 99, Kridt/kalk, 2, 360, 6, 277, 0, 7, 2, 070, Tørv, 121, 0, 0, 0, 30, 91, Andre råstoffer, 392, 14, 120, 82, 73, 102, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer fra land er i lighed med tidligere år sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. I Region Syddanmark var sand, grus og sten 93,8 pct. af den samlede indvinding af råstoffer, mens sand, grus og sten udgjorde 56,8 pct. i Region Nordjylland. Næststørste andel for hele landet er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt størstedelen af indvindingen fra havet er fyldsand, som står for hele 70,5 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2025. Fyldsand er alle råstoffer, der anvendes til opfyldninger i forbindelse med større anlægsprojekter som havneudvidelser, broer, tunneller og kabelrender, samt til kystfodring og etablering af strande., Råstofindvinding fra havet. 2025, , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, Danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet , , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 12, 896, 3, 255, 684, 3, 326, 4, 833, 457, 341, Sand, 955, 656, 155, 32, 10, 99, 2, Ral og sten, 1, 319, 102, 20, 534, 251, 113, 300, Grus, 1, 535, 557, 380, 185, 362, 24, 27, Fyldsand, 9, 088, 1, 940, 129, 2, 575, 4, 210, 222, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2025, 22. juni 2026 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54491

Nyt

NYT: Lidt flere børn modtog handicapindsatser i 2025

Handicapindsatser til børn og unge 2025

28. maj 2026, I 2025 modtog 13.300 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.900 handicapkompenserende indsatser. Det var en stigning i antallet af modtagere på 1,4 pct. i forhold til 2024. I forhold til 2022, som er det første år statistikken omfatter, var der en stigning 22,4 pct. Antallet af indsatser er steget 0,2 pct. siden 2024 og 22,3 pct. siden 2022. Af alle børn og unge i Danmark under 18 år modtog 1,2 pct. en handicapkompenserende indsats i 2025 og den enkelte modtog i gennemsnit 1,2 indsatser. Fordelt pr. aldersgruppe var der igen i 2025 flest modtagere i aldersgruppen 6-11 år med 5.600 modtagere. Der var næst flest modtagere blandt de 12-17-årige med 4.700 modtagere og endeligt var der 3.000 modtagere i aldersgruppen 0-5 år. Det skal bemærkes, at denne opgørelse udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Afløsning og aflastning af pårørende er den indsats, som bevilges oftest, Den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2025 var , Afløsning og aflastning af pårørende, . Det samme har gjort sig gældende hvert år siden 2022, hvor statistikken blev udgivet for første gang. Indsatsen blev bevilget 8.200 gange i 2025, svarende til 51,5 pct. af alle de bevilgede handicapkompenserende indsatser. Af de 8.200 bevilgede indsatser , Afløsning og aflastning, blev 68,4 pct. af dem bevilget til drenge, hvilket svarer til 5.600 antal indsatser. , Flest drenge modtager handicapkompenserende indsatser, Drengene modtog 10.500 indsatser i 2025, svarende til 66,3 pct. af de i alt 15.900 indsatser, der blev bevilget. For alle indsatstyper gælder det, at der er flere drenge end piger, som modtager indsatserne. Fra 2022 til 2025 er antallet af indsatser bevilget til drenge steget fra 7.300 til 8.900, mens antallet af indsatser til piger i samme periode er steget fra 3.600 til 4.400. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af modtagere varierer på tværs af kommunerne, Kommunernes bevillinger efter barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser, har været varierende på tværs af landet i kommunerne i alle fire år, som statistikken omfatter. I 2025 bevilgede fem kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. I den anden ende af skalaen, med kommuner der bevilgede handicapkompenserende indsatser til flest børn og unge, er Vejen Kommune, som bevilgede til 8,9 pct. og Lolland Kommune, som bevilgede til 6,1 pct. af kommunens børn og unge., Særlige forhold ved denne udgivelse, Der er foretaget en ændring i statistikkens indsatskoder ved denne udgivelse. Ændringen er også gældende tilbage i tid. Det vedrører indberetningerne omkring særlige dagtilbud, der nu fremgår som to indsatstyper, hvor hhv. serviceloven og barnets lov er lovgrundlaget. Ændringen gør opgørelsen mere retvisende i lyset af overgangen til barnets lov i 2024. Få mere information om ændringen i , statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, ., Handicapindsatser til børn og unge 2025, 28. maj 2026 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Cecilie Katholm, , , tlf. 21 45 33 42, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54493

Nyt

NYT: Færre personer på herberg og forsorgshjem i 2025

Herberger og forsorgshjem 2025

24. juni 2026, 7.000 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Det er et fald på 5 pct. siden 2024. Faldet skal ses i lyset af, at mænd pr. 1. juli 2024 har ret til at få ophold på et krisecenter efter udvidelsen af Servicelovens § 109. Det kan medføre, at færre mænd bliver indskrevet på et herberg og forsorgshjem og i stedet bliver indskrevet på et krisecenter. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de fire forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2025, hvilket er samme billede som i de fire foregående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 38 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2025, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, havde et enkelt ophold. Det gælder for alle aldersgrupper, men især blandt personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Herberger og forsorgshjem 2025, 24. juni 2026 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54507

Nyt

NYT: Færre personer bevilges støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2025

27. august 2026, I 2025 afgjorde kommunerne sammenlagt 1.900 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er et fald på 6 pct. i forhold til 2024, hvor antallet af afgørelser var 2.030. Både antallet af bevillinger og afslag er faldet. Der var 980 bevillinger blandt alle afgørelser i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2024. Antallet af afslag faldt i samme periode med 6 pct. Målgruppen, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen, er borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Syddanmark, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I 2025 var 51 pct. af alle afgørelser en bevilling. Den region, der havde den laveste andel af sager, som endte i en bevilling, var Region Syddanmark. Her var 42 pct. af afgørelserne en bevilling. I Region Nordjylland, som var den region med den højeste andel af bevillinger, var 64 pct. af afgørelserne en bevilling., Den region, hvor der blev truffet flest afgørelser pr. indbygger, var Region Midtjylland. Her blev der truffet afgørelser i 37 sager pr. 100.000 indbyggere. Den region med færrest afgørelser pr. indbygger var Region Hovedstaden med 23 afgørelser pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Ca. hver femte sag om støtte til handicapbil genbehandles, I 2025 blev der for første gang indsamlet oplysninger om både datoen for kommunens første afgørelse og datoen for sagens endelige afgørelse. Datoerne er ikke sammenfaldende i sager, hvor den første afgørelse efterfølgende er blevet genbehandlet, hvilket gør det muligt at opgøre genbehandlede sager og deres sagsbehandlingstider særskilt. En genbehandling finder sted, hvis ansøgeren vælger at påklage kommunens afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, overgår sagen til Ankestyrelsen, der enten kan stadfæste eller ændre kommunens afgørelse. Ankestyrelsen kan også hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen, hvis der fx mangler oplysninger i sagen., I 2025 blev 320 afgørelser truffet efter en genbehandling af kommunens første afgørelse. Det svarer til 17 pct. af alle afgørelser. Af de genbehandlede sager endte 21 pct. med en afgørelse med væsentlige ændringer af indholdet, svarende til 4 pct. af alle sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid frem til kommunens første afgørelse var 34 uger for sager, der endte med en bevilling, og 35 uger for sager, der endte med et afslag. For genbehandlede sager var den samlede sagsbehandlingstid 40 uger., Støtte til handicapbil 2025, 27. august 2026 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54599

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation