Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1671 - 1680 af 2152

    NYT: Indvinding af råstoffer på land faldt i 2025

    Råstofindvinding på land 2025

    22. juni 2026, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2025 med 4,6 pct. sammenlignet med 2024. I 2025 blev der samlet indvundet 25,0 mio. m, 3, råstoffer på land. Indvindingen faldt i næsten alle regioner. Kun i Region Syddanmark steg indvindingen med 11,7 pct. i forhold til året før. Største fald i indvindingen var i Region Hovedstaden og Region Sjælland på hhv. 23,0 pct. og 18,6 pct. i forhold til forrige år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner. 2025,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 25, 058, 641, 4, 289, 6, 784, 7, 676, 5, 669, Sand, grus og sten, 20, 850, 481, 3, 883, 6, 360, 6, 904, 3, 222, Kvartssand, 450, 0, 0, 162, 260, 28, Granit, 137, 137, 0, 0, 0, 0, Ler, 304, 2, 9, 167, 68, 58, Ekspanderende ler, 268, 0, 0, 12, 256, 0, Moler, 175, 0, 0, 0, 77, 99, Kridt/kalk, 2, 360, 6, 277, 0, 7, 2, 070, Tørv, 121, 0, 0, 0, 30, 91, Andre råstoffer, 392, 14, 120, 82, 73, 102, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer fra land er i lighed med tidligere år sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. I Region Syddanmark var sand, grus og sten 93,8 pct. af den samlede indvinding af råstoffer, mens sand, grus og sten udgjorde 56,8 pct. i Region Nordjylland. Næststørste andel for hele landet er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt størstedelen af indvindingen fra havet er fyldsand, som står for hele 70,5 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2025. Fyldsand er alle råstoffer, der anvendes til opfyldninger i forbindelse med større anlægsprojekter som havneudvidelser, broer, tunneller og kabelrender, samt til kystfodring og etablering af strande., Råstofindvinding fra havet. 2025,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, Danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 12, 896, 3, 255, 684, 3, 326, 4, 833, 457, 341, Sand, 955, 656, 155, 32, 10, 99, 2, Ral og sten, 1, 319, 102, 20, 534, 251, 113, 300, Grus, 1, 535, 557, 380, 185, 362, 24, 27, Fyldsand, 9, 088, 1, 940, 129, 2, 575, 4, 210, 222, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2025, 22. juni 2026 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54491

    Nyt

    NYT: Lidt flere børn modtog handicapindsatser i 2025

    Handicapindsatser til børn og unge 2025

    28. maj 2026, I 2025 modtog 13.300 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.900 handicapkompenserende indsatser. Det var en stigning i antallet af modtagere på 1,4 pct. i forhold til 2024. I forhold til 2022, som er det første år statistikken omfatter, var der en stigning 22,4 pct. Antallet af indsatser er steget 0,2 pct. siden 2024 og 22,3 pct. siden 2022. Af alle børn og unge i Danmark under 18 år modtog 1,2 pct. en handicapkompenserende indsats i 2025 og den enkelte modtog i gennemsnit 1,2 indsatser. Fordelt pr. aldersgruppe var der igen i 2025 flest modtagere i aldersgruppen 6-11 år med 5.600 modtagere. Der var næst flest modtagere blandt de 12-17-årige med 4.700 modtagere og endeligt var der 3.000 modtagere i aldersgruppen 0-5 år. Det skal bemærkes, at denne opgørelse udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Afløsning og aflastning af pårørende er den indsats, som bevilges oftest, Den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2025 var , Afløsning og aflastning af pårørende, . Det samme har gjort sig gældende hvert år siden 2022, hvor statistikken blev udgivet for første gang. Indsatsen blev bevilget 8.200 gange i 2025, svarende til 51,5 pct. af alle de bevilgede handicapkompenserende indsatser. Af de 8.200 bevilgede indsatser , Afløsning og aflastning, blev 68,4 pct. af dem bevilget til drenge, hvilket svarer til 5.600 antal indsatser. , Flest drenge modtager handicapkompenserende indsatser, Drengene modtog 10.500 indsatser i 2025, svarende til 66,3 pct. af de i alt 15.900 indsatser, der blev bevilget. For alle indsatstyper gælder det, at der er flere drenge end piger, som modtager indsatserne. Fra 2022 til 2025 er antallet af indsatser bevilget til drenge steget fra 7.300 til 8.900, mens antallet af indsatser til piger i samme periode er steget fra 3.600 til 4.400. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af modtagere varierer på tværs af kommunerne, Kommunernes bevillinger efter barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser, har været varierende på tværs af landet i kommunerne i alle fire år, som statistikken omfatter. I 2025 bevilgede fem kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. I den anden ende af skalaen, med kommuner der bevilgede handicapkompenserende indsatser til flest børn og unge, er Vejen Kommune, som bevilgede til 8,9 pct. og Lolland Kommune, som bevilgede til 6,1 pct. af kommunens børn og unge., Særlige forhold ved denne udgivelse, Der er foretaget en ændring i statistikkens indsatskoder ved denne udgivelse. Ændringen er også gældende tilbage i tid. Det vedrører indberetningerne omkring særlige dagtilbud, der nu fremgår som to indsatstyper, hvor hhv. serviceloven og barnets lov er lovgrundlaget. Ændringen gør opgørelsen mere retvisende i lyset af overgangen til barnets lov i 2024. Få mere information om ændringen i , statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, ., Handicapindsatser til børn og unge 2025, 28. maj 2026 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Cecilie Katholm, , , tlf. 21 45 33 42, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54493

    Nyt

    NYT: Færre personer på herberg og forsorgshjem i 2025

    Herberger og forsorgshjem 2025

    24. juni 2026, 7.000 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Det er et fald på 5 pct. siden 2024. Faldet skal ses i lyset af, at mænd pr. 1. juli 2024 har ret til at få ophold på et krisecenter efter udvidelsen af Servicelovens § 109. Det kan medføre, at færre mænd bliver indskrevet på et herberg og forsorgshjem og i stedet bliver indskrevet på et krisecenter. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de fire forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2025, hvilket er samme billede som i de fire foregående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 38 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2025, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, havde et enkelt ophold. Det gælder for alle aldersgrupper, men især blandt personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Herberger og forsorgshjem 2025, 24. juni 2026 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54507

    Nyt

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    Biblioteker (tillæg) 2023

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54660

    Nyt

    NYT: 6.700 kunstnere har primært indkomst fra kunst

    Kunstnere i Danmark 2024

    3. juni 2026, Indkomst fra kunstnerisk virke udgjorde mellem 75-100 pct. af den samlede indkomst for 6.700 ud af i alt 26.000 kunstnere i 2024. For 7.300 kunstnere udgjorde indkomst fra kunstnerisk virke mellem 1-24 pct. af deres samlede indkomst. Indkomst fra kunstnerisk virke udgjorde under 1 pct. af den samlede indkomst for 5.400 kunstnere (, Øvrige), . Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, rettighedsudbetalende virksomheder samt overskud af selvstændig virksomhed, hvis virksomheden er registreret under en kunstnerisk branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst3, Højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst til kunstnere inden for Film og TV, Kunstnere inden for , Film og TV, havde med 396.000 kr. den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt kunstnerne i Danmark i 2024. Erhvervsindkomst inkluderer løn, virksomhedsoverskud og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer. Den næsthøjeste gennemsnitlige erhvervsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Skuespil og scenekunst, med 370.000 kr., mens kunstnere inden for , Billedkunst og formgivning, har den laveste med 212.000 kr. Medianerhvervsindkomsten er generelt lavere end gennemsnittet på tværs af de fem kunstområder. Det skyldes, at der er en skæv fordeling af erhvervsindkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere erhvervsindkomst end gennemsnittet. Den største forskel mellem gennemsnits- og medianerhvervsindkomst findes inden for , Forfattere og ord, , hvor gennemsnittet er 330.000 kr. og medianen er 178.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6b, Højtuddannede kunstnere tjener mindre end højtuddannede generelt, Kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, havde i 2024 en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 529.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer i befolkningen med en lang videregående uddannelse 687.000 kr. Erhvervsindkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse var dermed 23 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen med samme uddannelsesniveau. Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2024 en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 478.000 kr., mens gennemsnittet i befolkningen med samme uddannelsesniveau var 462.000 kr. 59 pct. af kunstnerne havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2024, mens dette var tilfældet for 31 pct. af befolkningen med erhvervsindkomst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9b, og , indkp107, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. En kunstner er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I juni 2026 er , Indkomstgrundlag, blevet beriget med data om kunstnere med selvstændig virksomhed. Positivt overskud af selvstændig virksomhed indgår som indkomst fra kunstnerisk virke, hvis virksomhedens branchekode kan klassificeres som kunstnerisk., Kunstnere i Danmark 2024, 3. juni 2026 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55839

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger på uændret niveau

    Ledige stillinger 2. kvt. 2026

    25. august 2026, Antallet af ledige stillinger har siden tredje kvartal 2023 været stort set konstant i de privatdominerede brancher, som er brancherne B-O. Korrigeret for sæsonudsving har antallet af ledige stillinger i de seneste tre år varieret mellem 47.500 og 54.100. I andet kvartal 2026 var der 49.100 ledige stillinger i de privatdominerede brancher, hvilket var en stigning på 1.600 ledige stillinger sammenlignet med første kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst antal ledige stillinger i Engroshandel og detailhandel, Det største antal ledige stillinger i de privatdominerede brancher var i branchen , Engroshandel og detailhandel, , hvor der i andet kvartal 2026 var 9.700 ledige stillinger. Dernæst fulgte , Industri, samt , Rådgivning, forskning og udvikling, med hver 6.100 ledige stillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst andel af ledige stillinger i den private sektor, På tværs af samtlige brancher, ekskl. , Landbrug mv., , altså brancherne B-TUV, var der før sæsonkorrektion 77.500 ledige stillinger i andet kvartal 2026. Heraf var 60.700 stillinger i den private sektor, mens 16.800 var i den offentlige sektor. Andelen af ledige stillinger var med 2,5 pct. af det samlede antal stillinger størst i den private sektor. Andelen i de offentlige delsektorer var 1,4 pct. i staten, 1,7 pct. i regionerne og 2,1 pct. i kommunerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk12, Ledige stillinger 2. kvt. 2026, 25. august 2026 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52511

    Nyt

    NYT: Færre personer bevilges støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2025

    27. august 2026, I 2025 afgjorde kommunerne sammenlagt 1.900 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er et fald på 6 pct. i forhold til 2024, hvor antallet af afgørelser var 2.030. Både antallet af bevillinger og afslag er faldet. Der var 980 bevillinger blandt alle afgørelser i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2024. Antallet af afslag faldt i samme periode med 6 pct. Målgruppen, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen, er borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Syddanmark, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I 2025 var 51 pct. af alle afgørelser en bevilling. Den region, der havde den laveste andel af sager, som endte i en bevilling, var Region Syddanmark. Her var 42 pct. af afgørelserne en bevilling. I Region Nordjylland, som var den region med den højeste andel af bevillinger, var 64 pct. af afgørelserne en bevilling., Den region, hvor der blev truffet flest afgørelser pr. indbygger, var Region Midtjylland. Her blev der truffet afgørelser i 37 sager pr. 100.000 indbyggere. Den region med færrest afgørelser pr. indbygger var Region Hovedstaden med 23 afgørelser pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Ca. hver femte sag om støtte til handicapbil genbehandles, I 2025 blev der for første gang indsamlet oplysninger om både datoen for kommunens første afgørelse og datoen for sagens endelige afgørelse. Datoerne er ikke sammenfaldende i sager, hvor den første afgørelse efterfølgende er blevet genbehandlet, hvilket gør det muligt at opgøre genbehandlede sager og deres sagsbehandlingstider særskilt. En genbehandling finder sted, hvis ansøgeren vælger at påklage kommunens afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, overgår sagen til Ankestyrelsen, der enten kan stadfæste eller ændre kommunens afgørelse. Ankestyrelsen kan også hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen, hvis der fx mangler oplysninger i sagen., I 2025 blev 320 afgørelser truffet efter en genbehandling af kommunens første afgørelse. Det svarer til 17 pct. af alle afgørelser. Af de genbehandlede sager endte 21 pct. med en afgørelse med væsentlige ændringer af indholdet, svarende til 4 pct. af alle sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid frem til kommunens første afgørelse var 34 uger for sager, der endte med en bevilling, og 35 uger for sager, der endte med et afslag. For genbehandlede sager var den samlede sagsbehandlingstid 40 uger., Støtte til handicapbil 2025, 27. august 2026 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54599

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation