Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1651 - 1660 af 2139

      NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

      Kulturministeriets udbetalinger 2023

      8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51282

      Nyt

      NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

      Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

      25. september 2023, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51841

      Nyt

      NYT: Væksten i dansk industri fortsatte i 2025

      Industriens salg af varer (år) 2025

      Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, 13. maj 2026, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvinding steg i 2025 med 11,0 pct. i forhold til 2024, svarende til en stigning på 134 mia. kr. På grund af implementering af ny brancheklassifikation og deraf følgende metodeændringer besluttet på internationalt niveau er tallene for 2025 dog ikke direkte sammenlignelige med 2024, hvilken man kan læse mere om i denne artikel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Skift til ny branchenomenklatur bidrager til ekstra stor stigning, Fra denne offentliggørelse følges , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. I forbindelse med indførslen af DB25 er begrebet , fabriksløs fremstilling, (FGP = Factoryless Goods Producers) udvidet, så en større del af virksomhedernes omsætning nu anses for at være omsætning fra salg af varer produceret af underleverandør, hvor de tidligere blev betragtet som handelsvarer. Ændringen betyder også, at en række virksomheder er flyttet fra engroshandelsbrancher til industribrancher, og udviklingen fra 2024 til 2025 skal altså ses i det lys, at der i 2025 er virksomheder med i statistikken, som ikke var med i 2024 og tidligere år., Fremgangen også stor, når der ses bort fra nye fremstillingsvirksomheder, I nedenstående tabel er der for sammenlignelighedens skyld tal for 2025 både med og uden de virksomheder, som pga. den nye definition af FGP nu er karakteriseret som fremstillingsvirksomheder. Ser man bort fra disse nye fremstillingsvirksomheder, så er stigningen i den samlede omsætning på 7,8 pct. fra 2024 til 2025, svarende til 94 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af varer, herunder salg af egenproducerede varer, varer produceret af underleverandører og varer produceret som underleverandør, samt salg af industrielle tjenesteydelse. Herudover omfatter det salg af handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt) og anden omsætning (indtægter fra licenser, provisioner, udlejning af materiel mv.). Statistikken opgøres i løbende priser., Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, med og uden FGP-effekt,  , Faktiske tal, Faktiske tal uden FGP,  , 2024, 2025, Ændring 2024-2025, 2025, Ændring 2024-2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 1213,3, 1346,9, 11,0, 1.307,7, 7,8, Råstofindvinding, 23,2, 24,8, 7,1, 24,8, 7,1, Industri i alt, 1190,1, 1322,1, 11,1, 1.282,9, 7,8, Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, 224,1, 236,4, 5,5, 236,4, 5,5, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, 10,9, 33,7, 209,3, 11,6, 6,5, Træ- og papirindustri samt trykning, 27,8, 28,8, 3,5, 28,8, 3,5, Mineralolie- og kemisk industri, 97,6, 99,5, 2,0, 99,5, 2,0, Medicinalindustri, 326,5, 354,8, 8,7, 354,8, 8,7, Gummi-, plast-, glas- og betonindustri, 51,9, 51,5, -0,7, 51,5, -0,7, Metal- og metalvareindustri, 69,1, 67,2, -2,7, 67,2, -2,7, Elektronikindustri, 36,7, 45,3, 23,5, 45,3, 23,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30,2, 29,9, -0,8, 29,9, -0,8, Maskinindustri, 190,8, 221,9, 16,3, 221,9, 16,3, Transportmiddelindustri, 14,3, 15,8, 10,0, 15,8, 10,0, Møbelindustri og anden industri, 110,3, 137,3, 24,5, 120,2, 9,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2024 til 2025 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde fem branchegrupper fremgang med 10,0 pct. eller mere. De tre største fremgange ses i , Tekstil-, beklædning- og læderindustri, der steg med 209,3 pct., , møbelindustri og anden industri, der steg med 24,5 pct. og , elektronikindustri, der steg med 23,5 pct. Udviklingen i de to førstnævnte brancher er betydeligt lavere, hvis man i 2025 ser bort fra de omtalte FGP-virksomheder. Den største absolutte fremgang var i , Maskinindustri, og , Medicinalindustri, , og disse brancher er ikke påvirket af de nye fremstillingsvirksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2024 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2025 26,8 pct. af den samlede omsætning, og den næststørste branchegruppe , fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , udgjorde 17,9 pct. af omsætningen efterfulgt af , maskinindustri, på 16,8 pct. Til trods for at have den største andel af den samlede omsætning, stod , medicinalindustrien, kun for 12,3 pct. af industribeskæftigelsen, sammenlignet med , maskinindustri, og, fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , som stod for henholdsvis 18,5 pct. og 17,4 pct. af industribeskæftigelsen. Samlet set stod disse tre branchegrupper for 61,5 pct. af den samlede omsætning og 48,2 pct. af industribeskæftigelsen i 2025. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse per medarbejder i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Offentliggørelsens omsætningstyper og nye statistikbankstabeller, Statistikken Industriens salg af varer overgik i 2025 fra at være en kvartals- til en årsstatistik. Samtidig overgik statistikken til , Dansk Branchekode 2025, (DB25), hvilket betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, nu er afsluttede og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25 til og med 2021. I den forbindelse bliver der offentliggjort på nye omsætningstyper. Ud over de tidligere offentliggjorte omsætningstyper, , egenproducerede varer, og , varer produceret af underleverandør, , findes nu , varer produceret som underleverandør, og , industrielle tjenester, . Dette betyder, at omsætningstyperne , lønarbejde for andre, reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er udgået med overgangen til DB25. Opgørelsen af , salg af handelsvarer, og , anden omsætning, er uændret. , Bemærk, at tilbageregningen af tal fra DB07 til DB25 kun indbefatter den branchemæssige placering af de virksomheder, som var med i statistikken fra 2021-2024. Det vil sige, at der i tallene for 2021-2024 ikke er medregnet tal for de virksomheder, som med indførslen af DB25 blev til fremstillingsvirksomheder pga. de omtalte ændringer i definitionen af fabriksløs fremstilling., Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2025, 13. maj 2026 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51851

      Nyt

      NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

      Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

      7. oktober 2015, I perioden fra 2008 til 2013 er dansk økonomis samlede drivhusgasintensitet reduceret med 15 pct. Det betyder, at en given mængde økonomisk aktivitet forårsager mindre udslip af drivhusgasser. For hver krone BNP produceret i 2013, blev der i gennemsnit genereret 0,05 kg drivhusgasser målt i CO, 2, -ækvivalenter, mens det i 2008 var 0,06 kg pr. krone BNP. Omregnet til euro udgjorde udslippet 0,37 kg pr. euro BNP i 2013, mens der tilsvarende blev genereret 0,43 kg pr. euro BNP i 2008., Danmarks samlede drivhusgasintensitet højere end EU-gennemsnittet, Danmarks samlede drivhusgasintensitet er større end det europæiske (EU-28) gennemsnit. Emissionsintensiteten trækkes i Danmark op af bidraget fra transportbranchen, der også inkluderer en meget stor søtransport i udlandet. Transportbranchens andel af den samlede økonomis drivhusgasudslip udgør i Danmark 44 pct. Transportbranchen er meget energiintensiv og bruger i høj grad fossile brændsler, som den øvrige økonomi i højere grad har haft mulighed for at omstille sig fra. Ser man bort fra bidraget fra transportbranchen, ligger udslippet fra den øvrige økonomi i Danmark under det generelle EU niveau, men dog stadig over niveauet i Norge og Sverige., Største fald i udslip er i transportbranchen, Faldet i det samlede drivhusgasudslip hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og andet vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslippene medregnes nemlig ikke udslip fra biobrændsler. Det absolut største fald i udslip kom fra transportbranchen. Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO, 2, -ækvivalenter. , Forsyningsvirksomhed, stod for den næststørste reduktion af drivhusgasemissioner. Det skyldtes mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen., Økonomiens struktur forklarer forskellene mellem landene, Forskellene i niveauet for drivhusgasintensiteten er i høj grad forklaret af hvilke sektorer, der dominerer de enkelte landes økonomier og deres sammensætning. Norges og Sveriges , forsyningsvirksomhed, sammenlignet med Danmark er i højere grad baseret på drivhusgasneutrale teknologier som fx vandkraft og biomasse, hvorfor , forsyningsvirksomhed, i disse økonomier bidrager med en mindre andel af udslippene. Til gengæld er Norges indvinding af olie og gas forbundet med afbrænding af overskudsgasser (flaring), hvorfor , råstofindvinding, udgør en stor andel af Norges udslip af drivhusgasser., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer hvorfor , landbrug mv., står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi,  , 1990, 2000, 2010, 2011, 2012, 2013,  , 1.000 tons CO, 2, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 468, 90, 024, 99, 117, 97, 032, 90, 044, 88, 627, 100,00, Husholdninger, 10, 601, 10, 426, 9, 518, 8, 831, 8, 431, 8, 155, 9,20, Brancher i alt, 69, 868, 79, 597, 89, 599, 88, 200, 81, 613, 80, 472, 90,80, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 595, 12, 848, 11, 602, 11, 612, 11, 437, 11, 550, 13,03, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 784, 2, 184, 1, 947, 1, 903, 1, 836, 2,07, Industri, 8, 443, 9, 064, 5, 759, 6, 034, 5, 844, 5, 711, 6,44, Forsyningsvirksomhed, 26, 741, 26, 086, 23, 404, 19, 294, 15, 916, 18, 280, 20,63, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 611, 1, 735, 1, 552, 1, 287, 1,45, Handel og transport mv., 16, 311, 26, 274, 43, 400, 45, 967, 43, 436, 40, 372, 45,55, Information og kommunikation, 152, 129, 110, 103, 93, 75, 0,08, Finansiering og forsikring, 88, 55, 65, 62, 56, 53, 0,06, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 99, 89, 98, 79, 0,09, Boliger, 50, 21, 31, 27, 37, 31, 0,04, Erhvervsservice, 254, 293, 430, 414, 379, 336, 0,38, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 655, 736, 777, 722, 734, 0,83, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 169, 140, 139, 129, 0,15, Memo:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udslip i udland mv., 1, 9, 634, 19, 969, 37, 857, 40, 897, 38, 669, 35, 208, 39,73, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibes, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., TEMA: Grønt Nationalregnskab, Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at videreudvikle det miljøøkonomiske regnskab, som opgørelsen af udslip til luft er en del af. For fremtiden vil indholdet af det miljøøkonomiske regnskab samt en række nyudviklede regnskaber blive offentliggjort under navnet , Grønt nationalregnskab, ., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017, men Danmarks Statistik offentliggør, som allerede nævnt, delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for affald, vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer, som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig, Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner, 7. oktober 2015 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20076

      Nyt

      NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

      Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

      25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38635

      Nyt

      NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

      Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

      13. august 2020, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved lange videregående uddannelser, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/40129

      Nyt

      NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

      Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

      3. november 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau,  , Juni-august, Ændring,  , 2019, 2020,  ,  , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger,  ,  ,  , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald,  ,  ,  , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/41789

      Nyt

      NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

      Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

      1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/44709

      Nyt

      NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

      Familiernes bilkøb 2024

      26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050,  , 3, 213, 141, 100, 050,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46677

      Nyt

      NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

      Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

      1. juli 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilrådighed, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46682

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation