Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1651 - 1660 af 2152

      NYT: Flere børn modtager støttende indsatser

      Støtte til udsatte børn og unge 2025

      16. juni 2026, Antallet af børn og unge, der modtager en støttende indsats, steg fra 2024 til 2025, mens det samlede antal støttende indsatser var på samme niveau som i 2024. I 2025 var der 85.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 3,6 pct. fra 2024, hvor der var 82.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Fra 2020 til 2025 er antallet af modtagere steget med 32,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1 og , isbu02, Færre indsatser per modtager, Kommuner kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Indsatserne spænder over alt fra økonomisk støtte til at dække udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter til udpegelse af en fast kontaktperson eller støtteophold i form af et døgnophold., Både i 2024 og i 2025 blev der i alt, i alle landets kommuner, givet 120.000 støttende indsatser. Stigningen i antallet af modtagere afspejles altså ikke i det samlede antal indsatser., Sammenlignet med 2020 er antallet af indsatser steget med 26,3 pct. Det er 5,8 procentpoint lavere end stigningen i antallet af modtagere på 32,1 pct. Fra 2020 til 2024 blev der i gennemsnit givet 1,5 indsats per modtager. Det er i 2025 faldet til 1,4 indsats i gennemsnit., Færre tidligt støttende indsatser, I 2025 blev der givet 26.600 tidligt støttende indsatser, hvilket er 10,4 pct. færre end i 2024, hvor der blev givet 29.700. Der var også en faldende udvikling i 2024, hvor faldet i de tidligt støttende indsatser var på 2,1 pct. , De tidligt støttende indsatser dækker over en række indsatser fra Barnets lov, der er tiltænkt at kunne iværksættes hurtigt for at imødekomme barnets eller den unges behov og trivsel. , De andre indsatser, der gives til børn og unge, hvor det vurderes, at hjælpen vil være af væsentlig betydning for barnet eller den unges trivsel, er steget med 3,6 pct. Disse indsatser vil som oftest være af længere varighed. Denne stigende udvikling var også gældende mellem 2023 og 2024, hvor antallet af indsatser steg med 7,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1, Flere anbringelser på baggrund af afgørelser uden samtykke, I perioden 31. december 2020 til 31. december 2025 er det samlede antal anbragte børn og unge i Danmark steget med 4,1 pct., fra 13.400 til 14.000. Denne udvikling er primært båret af en stigning i antallet af anbragte uden samtykke. Over perioden ses en stigning i antallet af anbragte i alle foranstaltningstyper, bortset fra de anbringelser, hvor foranstaltningstypen er uoplyst, som falder., Når et barn anbringes uden for hjemmet, kan afgørelsen for anbringelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og den unge. Er den unge over 15 år, skal den unge også give samtykke for at blive anbragt med samtykke. En anbringelse med samtykke aftales mellem kommunen og indehaveren af forældremyndigheden. En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af børne- og ungeudvalget i kommunen. Er den unge over 18 år, kan den unge ikke anbringes uden samtykke., Af de 14.000 anbragte børn og unge i 2025, var 10.600 anbragt med samtykke og ca. 3.000 anbragt uden samtykke, foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag. Af de 13.400 anbragte børn og unge i 2020 var 10.500 anbragt med samtykke og 2.500 var anbragt uden samtykke foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag., Over perioden er antallet af børn og unge anbragt med samtykke steget med 100, en stigning på 0,8 pct. Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke i perioden fra 2.500 til 3.000 svarende til en stigning på 18,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anb10, Børn og unge anbragt med samtykke anbringes i mindre grad i plejefamilier, I 2024 var 6.500 af de anbragte med samtykke anbragt i en plejefamilie, mens det var 6.000 i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. Børn og unge, der anbringes med samtykke, anbringes dermed i højere grad i døgninstitution, opholdssted eller efterskole, eget værelse mv. , Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke, anbragt i en plejefamilie, fra 1.900 til 2.100 fra 2020 til 2025. Det er den største nominelle stigning i anbringelsessted for anbragte uden samtykke - en stigning på 200 anbragte svarende til 12,7 pct. , Børn og unge anbragt med samtykke på et opholdssted steg fra 1.600 i 2020 til 1.900 anbragte i 2025, en stigning på 16,7 pct. Antallet af børn og unge anbragt med samtykke på en efterskole, eget værelse mv. steg i perioden fra 800 til 1.000 anbragte, en stigning på 23,4 pct., Støtte til udsatte børn og unge 2025, 16. juni 2026 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Rasmus Waagø Jacobsen, , , tlf. 61 50 93 37, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der har modtaget sociale støtteforanstaltninger efter udvalgte paragraffer i barnets lov og loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54465

      Nyt

      NYT: Markant mindre indvinding af vand i 2024

      Vandregnskab 2024

      28. november 2025, Der blev i 2024 indvundet i alt 815 mio. m³ vand i Danmark. Det er 18 pct. mindre end året før. Faldet i indvinding skyldes overvejende landbruget, der til vanding af marker i 2024 samlet indvandt 92 mio. m³ grund- og overfladevand. Det er et fald på hele 68 pct. i forhold til 2023. Det store fald skal ses i sammenhæng med de store nedbørsmængder i sommerhalvåret 2024, som bl.a. bød på en rekordvåd april måned og en regnmængde i juni/juli som lå langt over normalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandind, Indvinding og brug af grundvand, Af den samlede mængde indvundet vand blev 578,5 mio. m³ indvundet som grundvand. Med 372 mio. m³ (svarende til 64 pct.) stod vandværkerne for den største del af grundvandsindvindingen. Af denne mængde var der i 2024 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,5 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 232 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. De resterende 125 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbrug og gartnerier klart den største aftager med 42 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Indvinding og brug af overfladevand, Der blev i supplement til det indvundne grundvand også indvundet 236,5 mio. m³ overfladevand. Her er det dambrugene, som er den største indvinder. De stod for 94 pct. af alt indvundet overfladevand, svarende til 222 mio. m³., Stigning i udledning af spildevand, Der blev i 2024 udledt 613 mio. m³ spildevand svarende til en stigning i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 311 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 302 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Af den samlede spildevandsmængde udledte husstandene 229 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97,4 pct. til spildevandssystemet, medens de resterende 2,6 pct. blev bortskaffet via egen udledning til vandmiljøet. Erhvervene udledte 385 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 76,8 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23,1 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 13 mio., 274 mio. og 50 mio. m³. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg4, Vandregnskab 2024, 28. november 2025 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2026, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51142

      Nyt

      NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

      Livemusik 2024

      9. december 2025, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Livemusik 2024, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Livemusik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51209

      Nyt

      NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

      Færdselsuheld 2024

      19. juni 2025, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2024, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2026, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51227

      Nyt

      NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

      Kulturministeriets udbetalinger 2023

      8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51282

      Nyt

      NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

      Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

      25. september 2023, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51841

      Nyt

      NYT: Væksten i dansk industri fortsatte i 2025

      Industriens salg af varer (år) 2025

      Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, 13. maj 2026, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvinding steg i 2025 med 11,0 pct. i forhold til 2024, svarende til en stigning på 134 mia. kr. På grund af implementering af ny brancheklassifikation og deraf følgende metodeændringer besluttet på internationalt niveau er tallene for 2025 dog ikke direkte sammenlignelige med 2024, hvilken man kan læse mere om i denne artikel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Skift til ny branchenomenklatur bidrager til ekstra stor stigning, Fra denne offentliggørelse følges , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. I forbindelse med indførslen af DB25 er begrebet , fabriksløs fremstilling, (FGP = Factoryless Goods Producers) udvidet, så en større del af virksomhedernes omsætning nu anses for at være omsætning fra salg af varer produceret af underleverandør, hvor de tidligere blev betragtet som handelsvarer. Ændringen betyder også, at en række virksomheder er flyttet fra engroshandelsbrancher til industribrancher, og udviklingen fra 2024 til 2025 skal altså ses i det lys, at der i 2025 er virksomheder med i statistikken, som ikke var med i 2024 og tidligere år., Fremgangen også stor, når der ses bort fra nye fremstillingsvirksomheder, I nedenstående tabel er der for sammenlignelighedens skyld tal for 2025 både med og uden de virksomheder, som pga. den nye definition af FGP nu er karakteriseret som fremstillingsvirksomheder. Ser man bort fra disse nye fremstillingsvirksomheder, så er stigningen i den samlede omsætning på 7,8 pct. fra 2024 til 2025, svarende til 94 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af varer, herunder salg af egenproducerede varer, varer produceret af underleverandører og varer produceret som underleverandør, samt salg af industrielle tjenesteydelse. Herudover omfatter det salg af handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt) og anden omsætning (indtægter fra licenser, provisioner, udlejning af materiel mv.). Statistikken opgøres i løbende priser., Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, med og uden FGP-effekt,  , Faktiske tal, Faktiske tal uden FGP,  , 2024, 2025, Ændring 2024-2025, 2025, Ændring 2024-2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 1213,3, 1346,9, 11,0, 1.307,7, 7,8, Råstofindvinding, 23,2, 24,8, 7,1, 24,8, 7,1, Industri i alt, 1190,1, 1322,1, 11,1, 1.282,9, 7,8, Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, 224,1, 236,4, 5,5, 236,4, 5,5, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, 10,9, 33,7, 209,3, 11,6, 6,5, Træ- og papirindustri samt trykning, 27,8, 28,8, 3,5, 28,8, 3,5, Mineralolie- og kemisk industri, 97,6, 99,5, 2,0, 99,5, 2,0, Medicinalindustri, 326,5, 354,8, 8,7, 354,8, 8,7, Gummi-, plast-, glas- og betonindustri, 51,9, 51,5, -0,7, 51,5, -0,7, Metal- og metalvareindustri, 69,1, 67,2, -2,7, 67,2, -2,7, Elektronikindustri, 36,7, 45,3, 23,5, 45,3, 23,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30,2, 29,9, -0,8, 29,9, -0,8, Maskinindustri, 190,8, 221,9, 16,3, 221,9, 16,3, Transportmiddelindustri, 14,3, 15,8, 10,0, 15,8, 10,0, Møbelindustri og anden industri, 110,3, 137,3, 24,5, 120,2, 9,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2024 til 2025 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde fem branchegrupper fremgang med 10,0 pct. eller mere. De tre største fremgange ses i , Tekstil-, beklædning- og læderindustri, der steg med 209,3 pct., , møbelindustri og anden industri, der steg med 24,5 pct. og , elektronikindustri, der steg med 23,5 pct. Udviklingen i de to førstnævnte brancher er betydeligt lavere, hvis man i 2025 ser bort fra de omtalte FGP-virksomheder. Den største absolutte fremgang var i , Maskinindustri, og , Medicinalindustri, , og disse brancher er ikke påvirket af de nye fremstillingsvirksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2024 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2025 26,8 pct. af den samlede omsætning, og den næststørste branchegruppe , fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , udgjorde 17,9 pct. af omsætningen efterfulgt af , maskinindustri, på 16,8 pct. Til trods for at have den største andel af den samlede omsætning, stod , medicinalindustrien, kun for 12,3 pct. af industribeskæftigelsen, sammenlignet med , maskinindustri, og, fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , som stod for henholdsvis 18,5 pct. og 17,4 pct. af industribeskæftigelsen. Samlet set stod disse tre branchegrupper for 61,5 pct. af den samlede omsætning og 48,2 pct. af industribeskæftigelsen i 2025. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse per medarbejder i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Offentliggørelsens omsætningstyper og nye statistikbankstabeller, Statistikken Industriens salg af varer overgik i 2025 fra at være en kvartals- til en årsstatistik. Samtidig overgik statistikken til , Dansk Branchekode 2025, (DB25), hvilket betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, nu er afsluttede og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25 til og med 2021. I den forbindelse bliver der offentliggjort på nye omsætningstyper. Ud over de tidligere offentliggjorte omsætningstyper, , egenproducerede varer, og , varer produceret af underleverandør, , findes nu , varer produceret som underleverandør, og , industrielle tjenester, . Dette betyder, at omsætningstyperne , lønarbejde for andre, reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er udgået med overgangen til DB25. Opgørelsen af , salg af handelsvarer, og , anden omsætning, er uændret. , Bemærk, at tilbageregningen af tal fra DB07 til DB25 kun indbefatter den branchemæssige placering af de virksomheder, som var med i statistikken fra 2021-2024. Det vil sige, at der i tallene for 2021-2024 ikke er medregnet tal for de virksomheder, som med indførslen af DB25 blev til fremstillingsvirksomheder pga. de omtalte ændringer i definitionen af fabriksløs fremstilling., Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2025, 13. maj 2026 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51851

      Nyt

      NYT: Indvinding af råstoffer på land faldt i 2025

      Råstofindvinding på land 2025

      22. juni 2026, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2025 med 4,6 pct. sammenlignet med 2024. I 2025 blev der samlet indvundet 25,0 mio. m, 3, råstoffer på land. Indvindingen faldt i næsten alle regioner. Kun i Region Syddanmark steg indvindingen med 11,7 pct. i forhold til året før. Største fald i indvindingen var i Region Hovedstaden og Region Sjælland på hhv. 23,0 pct. og 18,6 pct. i forhold til forrige år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner. 2025,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 25, 058, 641, 4, 289, 6, 784, 7, 676, 5, 669, Sand, grus og sten, 20, 850, 481, 3, 883, 6, 360, 6, 904, 3, 222, Kvartssand, 450, 0, 0, 162, 260, 28, Granit, 137, 137, 0, 0, 0, 0, Ler, 304, 2, 9, 167, 68, 58, Ekspanderende ler, 268, 0, 0, 12, 256, 0, Moler, 175, 0, 0, 0, 77, 99, Kridt/kalk, 2, 360, 6, 277, 0, 7, 2, 070, Tørv, 121, 0, 0, 0, 30, 91, Andre råstoffer, 392, 14, 120, 82, 73, 102, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer fra land er i lighed med tidligere år sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. I Region Syddanmark var sand, grus og sten 93,8 pct. af den samlede indvinding af råstoffer, mens sand, grus og sten udgjorde 56,8 pct. i Region Nordjylland. Næststørste andel for hele landet er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt størstedelen af indvindingen fra havet er fyldsand, som står for hele 70,5 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2025. Fyldsand er alle råstoffer, der anvendes til opfyldninger i forbindelse med større anlægsprojekter som havneudvidelser, broer, tunneller og kabelrender, samt til kystfodring og etablering af strande., Råstofindvinding fra havet. 2025,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, Danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 12, 896, 3, 255, 684, 3, 326, 4, 833, 457, 341, Sand, 955, 656, 155, 32, 10, 99, 2, Ral og sten, 1, 319, 102, 20, 534, 251, 113, 300, Grus, 1, 535, 557, 380, 185, 362, 24, 27, Fyldsand, 9, 088, 1, 940, 129, 2, 575, 4, 210, 222, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2025, 22. juni 2026 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54491

      Nyt

      NYT: Lidt flere børn modtog handicapindsatser i 2025

      Handicapindsatser til børn og unge 2025

      28. maj 2026, I 2025 modtog 13.300 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.900 handicapkompenserende indsatser. Det var en stigning i antallet af modtagere på 1,4 pct. i forhold til 2024. I forhold til 2022, som er det første år statistikken omfatter, var der en stigning 22,4 pct. Antallet af indsatser er steget 0,2 pct. siden 2024 og 22,3 pct. siden 2022. Af alle børn og unge i Danmark under 18 år modtog 1,2 pct. en handicapkompenserende indsats i 2025 og den enkelte modtog i gennemsnit 1,2 indsatser. Fordelt pr. aldersgruppe var der igen i 2025 flest modtagere i aldersgruppen 6-11 år med 5.600 modtagere. Der var næst flest modtagere blandt de 12-17-årige med 4.700 modtagere og endeligt var der 3.000 modtagere i aldersgruppen 0-5 år. Det skal bemærkes, at denne opgørelse udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Afløsning og aflastning af pårørende er den indsats, som bevilges oftest, Den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2025 var , Afløsning og aflastning af pårørende, . Det samme har gjort sig gældende hvert år siden 2022, hvor statistikken blev udgivet for første gang. Indsatsen blev bevilget 8.200 gange i 2025, svarende til 51,5 pct. af alle de bevilgede handicapkompenserende indsatser. Af de 8.200 bevilgede indsatser , Afløsning og aflastning, blev 68,4 pct. af dem bevilget til drenge, hvilket svarer til 5.600 antal indsatser. , Flest drenge modtager handicapkompenserende indsatser, Drengene modtog 10.500 indsatser i 2025, svarende til 66,3 pct. af de i alt 15.900 indsatser, der blev bevilget. For alle indsatstyper gælder det, at der er flere drenge end piger, som modtager indsatserne. Fra 2022 til 2025 er antallet af indsatser bevilget til drenge steget fra 7.300 til 8.900, mens antallet af indsatser til piger i samme periode er steget fra 3.600 til 4.400. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af modtagere varierer på tværs af kommunerne, Kommunernes bevillinger efter barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser, har været varierende på tværs af landet i kommunerne i alle fire år, som statistikken omfatter. I 2025 bevilgede fem kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. I den anden ende af skalaen, med kommuner der bevilgede handicapkompenserende indsatser til flest børn og unge, er Vejen Kommune, som bevilgede til 8,9 pct. og Lolland Kommune, som bevilgede til 6,1 pct. af kommunens børn og unge., Særlige forhold ved denne udgivelse, Der er foretaget en ændring i statistikkens indsatskoder ved denne udgivelse. Ændringen er også gældende tilbage i tid. Det vedrører indberetningerne omkring særlige dagtilbud, der nu fremgår som to indsatstyper, hvor hhv. serviceloven og barnets lov er lovgrundlaget. Ændringen gør opgørelsen mere retvisende i lyset af overgangen til barnets lov i 2024. Få mere information om ændringen i , statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, ., Handicapindsatser til børn og unge 2025, 28. maj 2026 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Cecilie Katholm, , , tlf. 21 45 33 42, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54493

      Nyt

      NYT: Færre personer på herberg og forsorgshjem i 2025

      Herberger og forsorgshjem 2025

      24. juni 2026, 7.000 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Det er et fald på 5 pct. siden 2024. Faldet skal ses i lyset af, at mænd pr. 1. juli 2024 har ret til at få ophold på et krisecenter efter udvidelsen af Servicelovens § 109. Det kan medføre, at færre mænd bliver indskrevet på et herberg og forsorgshjem og i stedet bliver indskrevet på et krisecenter. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de fire forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2025, hvilket er samme billede som i de fire foregående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 38 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2025, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, havde et enkelt ophold. Det gælder for alle aldersgrupper, men især blandt personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Herberger og forsorgshjem 2025, 24. juni 2026 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54507

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation