Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1581 - 1590 af 2152

    NYT: Stigning i salg til storkøkkener i 2025

    Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025

    26. august 2026, Det samlede salg af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 6 pct. fra 25,1 mia. kr. i 2024 til 26,6 mia. kr. i 2025. Det skyldes overvejende prisstigninger, da mængden af varer var omtrent uændret. Salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 9 pct., fra 3,6 mia. kr. i 2024 til 3,9 mia. kr. i 2025. Mængden af økologiske varer steg 3 pct. og andelen blev dermed øget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Stigning i salget af kød, fjerkræ og fisk, Mens salget af alle varer til foodservice steg 6 pct., steg salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 9 pct. Salget af , frugt og grønt inkl. frost, var derimod uændret efter flere års vækst. Blandt de økologiske varer steg , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 11 pct. og , frugt og grønt inkl. frost, 8 pct. , Stigning i økologiens andel, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,6 pct. af det samlede salg til foodservice i 2025, hvilket er en stigning fra 14,2 pct. i 2024. Der er dog forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 35 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter, og , æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 40 pct. af det samlede salg. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 26 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 21 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 10 pct. samt i gruppen , andet, (fx take-away) med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mindre stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" 3.581 i 2025, hvilket er en stigning på 3 pct. fra 3.482 i 2024. Spisemærkerne er fordelt med 22 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2024-2025,  , Alle varer, Heraf økologiske varer,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 25, 101, 26, 637, 815, 737, 814, 501, 3, 557, 3, 900, 122, 549, 126, 495, Kolonial, 9, 637, 10, 198, 382, 689, 384, 258, 1, 361, 1, 503, 40, 408, 41, 396, Kød og fisk, 4, 018, 4, 171, 54, 680, 52, 830, 148, 166, 1, 962, 1, 927, Mejeriprodukter og æg, 2, 941, 3, 151, 101, 157, 101, 519, 995, 1, 097, 41, 545, 43, 204, Frugt og grønt, 2, 790, 2, 778, 122, 987, 121, 829, 630, 681, 28, 621, 30, 301, Frostvarer, 5, 716, 6, 338, 154, 224, 154, 066, 423, 452, 10, 014, 9, 666, Frugt og grønt inkl. frost, 1, 3, 706, 3, 705, 179, 413, 174, 413, 733, 793, 32, 620, 34, 411, Kød og fisk inkl. frost, 2, 7, 019, 7, 710, 104, 813, 108, 712, 227, 255, 2, 933, 2, 950, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , 1, Frisk samt frossen frugt og grønt samt frossen frugt og grønt., 2, Fersk kød og fisk samt frossen kød og fisk. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2024-2025,  , Alle varer , Heraf økologiske varer ,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt , 25, 101, 26, 637, 100, 100, 3, 557, 3, 900, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 053, 3, 340, 12, 13, 1, 023, 1, 086, 29, 28, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 664, 718, 3, 3, 156, 189, 4, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 976, 4, 173, 16, 16, 795, 868, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 570, 14, 320, 54, 54, 1, 254, 1, 382, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 838, 4, 085, 15, 15, 329, 374, 9, 10, Offentlige sektor i alt, 3, 717, 4, 059, 15, 15, 1, 178, 1, 275, 33, 33, Privat sektor i alt, 21, 384, 22, 579, 85, 85, 2, 378, 2, 624, 67, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025, 26. august 2026 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2027, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54524

    Nyt

    NYT: Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025

    Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025

    28. august 2026, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse faldt i 2025 med 21 pct. i forhold til 2023. I 2025 var det samlede brændeforbrug var 12,4 mio. gigajoule, svarende til ca. 0,9 mio. brændetårne. I samme periode faldt brugen af træpiller med 14 pct., og det samlede forbrug af træpiller endte i 2025 på 9,1 mio. gigajoule. Træpilleforbruget er ca. tre fjerdedele så stor som brændeforbruget, selvom der er mere end fem gange så mange brændeovne, som der er træpilleovne og træpillefyr. Faldet i forbruget af brænde og træpiller skal ses i lyset af et usædvanligt stort forbrug i 2023, der var præget af høje priser på el og naturgas, se fx , www.statistikbanken.dk/energi1, og , energi3, . Antallet af boliger samt fritidshuse med én eller flere brænde- og træpilleovne er uændret fra 2023 til 2025, og der er derfor tale om et klart mindre forbrug pr. installation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Stabilt niveau for udbredelsen af brændeovne og træpilleovne, Antallet af beboelser med brændeovne er næsten uændret fra 2023 til 2025 - og der er sket en udfladning i det tidligere fald i udbredelsen af brændeovne, hvor der var en nedgang på 13 pct. fra 2021 til 2023. Miljøkrav vedr. partikelforurening har gennem flere år ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. Samtidigt er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af moderne installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde. Boliger og fritidshuse med træpilleovne mv. er fra 2023 til 2025 faldet med 3 pct., 2023 var et særligt år - vejret og energipriser trak i hver sin retning, Vinteren målt i graddage var koldere i 2025 end i 2023, hvilket isoleret set burde øge forbruget i 2025. Til gengæld var priserne på el og gas betydeligt højere i 2023 end for 2025-sæsonens vedkommende, hvilket sandsynligvis fik husholdningerne til at bruge brændeovnen mere, evt. som supplerende opvarmningsform. Det samlede brændeforbrug var dermed med betydeligt højere i 2023 end i 2025. , Brændeovne og træpilleovne efter beboelsestype. 2025,  , Beboelser, Beboelse med brændeovne, mv., Beboelse med brændeovne, mv.,  , antal, antal, pct., antal, pct., Beboelser i alt, 3, 037, 300, 671, 000, 22, 123, 100, 4, Boliger, i alt, 2, 812, 500, 523, 100, 19, 119, 400, 4, Huse med fjernvarme, 887, 900, 192, 200, 22, 7, 300, 1, Huse uden fjernvarme, 739, 600, 291, 300, 39, 104, 100, 14, Lejligheder, 1, 160, 900, 24, 100, 2, 5, 600, .., Beboede fritidshuse, 24, 000, 15, 500, 64, 2, 300, 10, Øvrige fritidshuse, 222, 100, 148, 000, 66, 3, 700, 2, Anm: Brændeovne og træpilleovne kan være primære eller supplerende varmekilder. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Mere end hver femte beboelse har en brændeovn, Brænde og træpiller udgør fortsat en vigtig del af varmeforsyningen i mange danske boliger og fritidshuse. I 2025 havde 671.000 boliger og fritidshuse mindst én brændeinstallation, mens 123.000 havde træpilleovn eller træpillefyr. For brændeovne mv. svarer det til mere end hver femte beboelse (22 pct.), når fritidshusene tælles med. Blandt de ca. 2,8 mio. boliger havde 19 pct. en brændeovn, mens 4 pct. havde en træpilleovn eller et træpillefyr. De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 10 pct. af det samlede brændeforbrug i 2025. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at to tredjedele af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. ubeboet fritidshus med brændeovn er opgjort til 8 GJ - et tal, der dækker over store variationer., Forbrug af brænde og træpiller efter beboelsestype. 2025, Beboelser m. brændeovne mv., Beboelser m. træpilleovne mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  , antal, 1.000 GJ, GJ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beboelser i alt, 671, 000, 12, 431, 19,  , 123, 100, 9, 051, 74, Helårsboliger i alt, 523, 100, 11, 191, 21,  , 119, 400, 8, 923, 75, Huse med fjernvarme, 192, 200, 2, 694, 14,  , 7, 300, 301, 41, Huse uden fjernvarme, 291, 300, 7, 522, 26,  , 104, 100, 8, 287, 80, Lejligheder, 24, 100, 579, 24,  , 5, 600, 240, 43, Beboede fritidshuse, 15, 500, 396, 26,  , 2, 300, 95, 41, Øvrige fritidshuse, 148, 000, 1, 240, 8, 3, 700, 128, 35, Anm: Øvrige fritidshuse er uden helårsbeboelse. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug anvendes det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 61 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 740.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle helårsboliger (19 pct.). En forklaring på den høje andel af brændeovne og det relativt store brændeforbrug er, at disse huse især ligger på landet og i mindre byer, hvor der ofte ikke er adgang til fjernvarme eller naturgas. Samtidig er hensynet til naboer typisk mindre begrænsende i spredt bebyggelse end i tætte byområder. Det er formentlig også en medvirkende årsag til, at brændeovne findes i to ud af tre af de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse. Disse huse har et relativt stort gennemsnitligt forbrug af brænde (26 GJ), hvilket svarer til ca. fire skovrummeter brænde, dvs. ukløvet træ i fx 2 meter lange stykker., Brænde- og træpilleforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2025, Boliger m. brænde-ovn mv., Forbrug af brænde, Gns. forbrug, Boliger m. træpille-ovn mv., Forbrug af træpiller, Gns. forbrug,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, 1.000 GJ, GJ, antal, 1.000 GJ, GJ, Varmekilder i alt, 523, 100, 11, 191, 21, 119, 400, 8, 923, 75, Naturgasfyr, 76, 900, 1, 301, 17, 5, 800, 150, 26, Oliefyr, 26, 000, 705, 27, 1, 700, 50, 29, Fjernvarme, 206, 300, 2, 785, 14, 9, 400, 324, 34, Varmepumpe, 124, 900, 2, 352, 19, 12, 400, 361, 29, El-radiator, 21, 800, 649, 30, 3, 700, 94, 26, Brændeovn, 31, 500, 2, 636, 84, 1, 100, 83, 78, Træpilleovn, 32, 500, 700, 22, 85, 100, 7, 849, 92, Øvrige varmekilder, 3, 300, 63, 19, 300, 11, 42, Anm: Tabellen omfatter kun helårsboliger. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, og , pille03, Forbruget afhænger af den primære varmekilde, De ca. 32.000 helårsboliger, som har brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for en fjerdedel af brændeforbruget i boligerne i 2025. Forbruget af brænde pr. ovn er lavest for boliger med fjernvarme (14 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (84 GJ). For træpilleovne er størstedelen (71 pct.) den primære varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 92 GJ pr. bolig. I beregningen af gennemsnitlige forbrug indgår også ovne, der ikke har været i brug i den aktuelle sæson., Brændeovne og træpillefyr har forskellige roller, Brændeovnen er ofte en supplerende varmekilde, og forbruget kan derfor hurtigt ændre sig, når priserne på andre energikilder ændrer sig. Blandt boliger med brændeovn havde ca. 40 pct. fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 6 pct. havde brændeovnen som primær varmekilde. Træpilleovne mv. har derimod oftere en mere central rolle i varmeforsyningen. Det gennemsnitlige forbrug af brænde i boliger er 21 GJ, mens det for træpilleovne mv. er 75 GJ. Hele 71 pct. af boliger med træpilleovn eller træpillefyr anvendte installationen, som primær varmekilde. Ændringer i brændselsforbruget giver ikke nødvendigvis tilsvarende ændringer i antallet af ovne. En brændeovn, der kun tændes på kolde aftener, kan stå ubrugt dele af året, mens et træpillefyr som primær varmekilde typisk er i drift konstant. , Den grønne omstilling påvirker brænde- og træpilleforbrug, Udfasning af olie- og naturgasfyr vil i en del tilfælde betyder udskiftning til brænde- eller træpillefyr og dermed trække i retning af øget forbrug af biomasse. Omvendt vil en udbygning af fjernvarmenettet og øget anvendelse af varmepumper kunne mindske behovet for brænde og træpiller til opvarmning. Udviklingen i forbruget skal derfor ses som både en kortsigtet effekt af energipriser og vejr og en langsigtet strukturel ændring af den danske varmeforsyning., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2025, 28. august 2026 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54601

    Nyt

    NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

    Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

    14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30249

    Nyt

    NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

    Engelsksprogede uddannelser 2018

    16. marts 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Engelsksprogede uddannelser 2018, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engelsksprogede uddannelser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30250

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation