Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1541 - 1550 af 2133

NYT: Samlet stigning i påskemånederne i 2026

Turistovernatninger i Danmark (md.) april 2026

12. juni 2026, I påskemånederne marts og april 2026 var der i alt 8,3 mio. turistovernatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse. Det er en stigning på 2 pct. i forhold til samme periode i 2025. Fremgangen skyldes udelukkende flere hotel- og feriecenterovernatninger. Hotellerne havde den største faktiske stigning med 160.000 flere overnatninger svarende til en stigning på 5 pct., mens feriecentrene havde den største procentuelle vækst på 13 pct., svarende til en stigning på 90.000 overnatninger. I både feriehuse og på vandrerhjem var der 2 pct. færre overnatninger i marts og april i 2026 end i 2025, mens der var 3 pct. færre på campingpladserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Region Hovedstaden oplevede det mindste fald i april, Der var færre turistovernatninger i alle regioner i april 2026 sammenlignet med 2025. Overnatningerne faldt med 15 pct. i Region Midtjylland, 13 pct. i Region Nordjylland og Region Sjælland, 10 pct. i Region Syddanmark imens Region Hovedstaden kun oplevede et fald på 2 procent. , På landsplan var der i april 2026 4,7 mio. overnatninger, hvilket svarer til et fald på 10 pct. i forhold til 2025. Antallet af hotelovernatninger steg med 3 pct. fra april 2025 til april 2026. De andre overnatningsformer oplevede et fald i samme periode, og det største fald var i feriehusene, som faldt med 22 pct. I årets første fire måneder var der samlet 13 mio. overnatninger, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. i forhold til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal, , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2025, 2026, , 2025, 2026, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 5, 233,9, 4, 735,4, -10, 12, 601,2, 12, 968,1, 3, Heraf danske, 2, 422,7, 2, 245,0, -7, 6, 596,4, 6, 704,3, 2, Hoteller mv. , 1, 633,9, 1, 680,5, 3, 5, 194,0, 5, 517,7, 6, Heraf danske, 927,9, 930,4, 0, 3, 120,2, 3, 280,4, 5, Feriecentre, 462,0, 453,4, -2, 1, 262,6, 1, 412,3, 12, Heraf danske, 302,4, 272,6, -10, 1, 016,7, 1, 060,3, 4, Campingpladser, 884,3, 792,3, -10, 1, 275,4, 1, 228,1, -4, Heraf danske, 652,6, 584,0, -11, 967,5, 914,2, -6, Vandrerhjem, 230,8, 225,1, -2, 705,4, 679,1, -4, Heraf danske, 84,5, 92,1, 9, 268,1, 254,4, -5, Feriehuse, 2, 023,0, 1, 584,1, -22, 4, 163,7, 4, 130,9, -1, Heraf danske, 455,3, 365,9, -20, 1, 223,9, 1, 194,9, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i fremtidige bookinger for resten af året, Ved udgangen af april 2026 var der booket 1 pct. flere husuger i feriehuse for resten af 2026, end der på samme tidspunkt i 2025 var booket for resten af 2025. Stigningen er især drevet af bookinger foretaget af danske turister, der har booket 8 procent flere husuger end på samme tidspunkt sidste år., For flere af de tyske delstater starter industriferien i 2026 tidligere i år end sidste år, hvilket betyder, at de fremtidige bookinger for juli i år er 11 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år. Bookingerne i august er tilsvarende 6 pct. lavere end sidste år, og samlet set er bookingerne i sommermånederne 2 pct. højere end sidste år. , Ved udgangen af marts 2026 var der booket 49.000 husuger for april. Det faktiske antal udlejede husuger i april var 52.000. Dette betyder, at hvad der svarer til 93 pct. af de udlejede husuger var booket ved udgangen af marts., Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo april, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, , 1.000, I alt, 453,8, 458,9, 75,2, 81,2, 2,4, 2,4, 5,9, 5,7, 346,7, 345,6, 10,0, 9,4, 13,6, 14,6, Maj, 68,3, 71,4, 11,7, 12,9, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 51,3, 53,5, 2,1, 1,9, 2,4, 2,4, Juni, 79,3, 78,0, 13,3, 13,4, 0,6, 0,7, 1,1, 1,2, 59,5, 58,0, 2,2, 2,2, 2,5, 2,5, Juli, 94,0, 104,0, 31,3, 33,7, 1,0, 1,0, 3,5, 3,4, 52,6, 59,9, 1,8, 1,8, 3,8, 4,2, August, 99,4, 92,9, 10,0, 11,0, 0,3, 0,3, 0,5, 0,5, 82,6, 75,3, 2,7, 2,2, 3,2, 3,6, September, 61,3, 59,4, 4,9, 5,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 54,3, 51,5, 0,8, 0,9, 1,0, 1,2, Oktober, 33,8, 34,3, 2,2, 2,6, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 30,8, 31,0, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, November, 8,1, 8,7, 1,0, 1,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 6,9, 7,3, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, December, 9,7, 10,1, 0,8, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,6, 9,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Turistovernatninger i Danmark (md.) april 2026, 12. juni 2026 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53537

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: 2026 starter med et fald i byggeaktiviteten

Byggeaktivitet 1. kvt. 2026

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 1. kvt. 2026, -4 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.173, 1. kvt. 2026, -19 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, 13. maj 2026, Der blev påbegyndt 1,59 mio. m, 2, byggeri i første kvartal af 2026. Det er et fald på 4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2025, men en stigning på 7 pct. i forhold til første kvartal 2025. Det tilladte byggeri er stort set uændret med blot 1.000 m, 2, mere tilladt areal i starten af 2026 end i seneste kvartal. Det fuldførte byggeri er til gengæld steget med 4 pct. til 1,79 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Mere tilladt boligbyggeri end erhvervsbyggeri, Det gik i hver sin retning, når man sammenligner arealet af tilladte , beboelsesbygninger, og , erhvervsbygninger, . I første kvartal 2026 steg arealet af tilladte , beboelsesbygninger, med 18 pct. til 721.000 m, 2, , mens arealet af tilladte , erhvervsbygninger, i samme periode faldt med 20 pct. til 499.000 m, 2, . Ser man på , antallet, af boliger, der blev tilladt, var stigningen kun på 4 pct., men ser man på fordelingen er antallet af tilladte boliger i , enfamiliehuse, steget med 18 pct., imens antallet af boliger i , etagebyggeri, og , øvrige bygninger, er faldet med hhv. 8 og 6 pct., Markant fald i antallet af boliger igen?, Der blev påbegyndt 5.173 boliger i første kvartal 2026. Det er et fald på 19 pct. i forhold til seneste kvartal, og det er især antallet af boliger i , etagebyggeri, , der er årsag til faldet. Ved seneste publicering af byggeaktiviteten kunne vi blandt andet offentliggøre, at der havde været et markant fald på 18 pct. i antallet af påbegyndte boliger mellem tredje og fjerde kvartal 2025. Siden da er antallet af påbegyndte boliger i fjerde kvartal revideret op, så der kun er tale om en nedgang på 4 pct. i mellem de to kvartaler. Den samme revision ses ikke i det påbegyndte areal, så årsagen er formegentlig en administrativ revision af antallet af boliger i et eller flere etagebyggerier, der til at begynde med kun havde angivet en enkelt bolig i BBR., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, 1. kvt. 2026, i forhold til, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2025, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1, 485, 1, 630, 1, 734, 1, 580, 1, 581, 0, Beboelsesbygninger, 606, 638, 717, 610, 721, 18, Erhvervsbygninger, 1, 523, 574, 658, 624, 499, -20, Øvrige bygninger, 2, 356, 417, 360, 345, 361, 5, Påbegyndt, 1, 481, 1, 660, 1, 758, 1, 661, 1, 591, -4, Beboelsesbygninger, 619, 734, 710, 724, 629, -13, Erhvervsbygninger, 1, 524, 551, 701, 590, 624, 6, Øvrige bygninger, 2, 337, 375, 346, 346, 338, -2, Fuldført, 1, 848, 1, 863, 1, 707, 1, 713, 1, 788, 4, Beboelsesbygninger, 713, 691, 738, 670, 713, 6, Erhvervsbygninger, 1, 753, 793, 592, 652, 677, 4, Øvrige bygninger, 2, 382, 379, 378, 391, 398, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, 1. kvt. 2026, i forhold til, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2025, , antal boliger, pct., Tilladt, 5, 099, 5, 763, 6, 894, 5, 971, 6, 192, 4, Enfamiliehuse, 1, 2, 495, 2, 871, 2, 926, 2, 630, 3, 115, 18, Etagebyggeri, 1, 944, 2, 130, 3, 244, 2, 790, 2, 560, -8, Øvrige bygninger, 2, 661, 761, 722, 551, 518, -6, Påbegyndt, 5, 574, 6, 915, 6, 647, 6, 356, 5, 173, -19, Enfamiliehuse, 1, 2, 551, 3, 099, 2, 748, 2, 869, 2, 648, -8, Etagebyggeri, 2, 347, 3, 293, 3, 274, 2, 729, 2, 046, -25, Øvrige bygninger, 2, 677, 523, 624, 757, 480, -37, Fuldført , 6, 736, 5, 577, 7, 313, 6, 412, 6, 594, 3, Enfamiliehuse, 1, 2, 445, 2, 831, 2, 695, 2, 635, 2, 805, 6, Etagebyggeri, 3, 548, 2, 373, 3, 918, 3, 500, 3, 113, -11, Øvrige bygninger, 2, 744, 373, 700, 278, 676, 143, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2025, , 2025, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., Samlet etageareal, -2, -1, -3, 1, , -2, -2, -1, 1, Antal boliger, -2, 2, 0, 17, , -1, -2, -3, -4, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 1. kvt. 2026, -4 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.173, 1. kvt. 2026, -19 %, 4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Se tabel, Byggeaktivitet 1. kvt. 2026, 13. maj 2026 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51858

Nyt

NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024

25. juni 2026, I vækstperioden 2021 til 2024 var der 221 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2020-2023 og 2019-2022 med henholdsvis 233 og 265. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder var 223 virksomheder pr. år. Fra 2021-2024 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.434 årsværk. Det var et lavere antal skabte årsværk end i de tre foregående vækstperioder: 2020-2023, 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 115 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 52 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.764 årsværk, hvilket svarer til 62 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2021-2024. , Flest skabte årsværk i , Erhvervsservice, I perioden 2021-2024 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Erhvervsservice, 1.571 årsværk, og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse sås dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv. og Information og kommunikation, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 917 og 885 årsværk., Nye højvækstvirksomheder, , , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk, , , antal, Etableringsår, Vækstperiode, , , , , 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, 2019-2020, 2021-2024, 221, 2, 045, 6, 479, 4, 434, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækstvirksomheder findes under , Kilder og metoder, nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024, 25. juni 2026 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54499

Nyt

NYT: Færre unge dømmes for straffelovsovertrædelser

Fødselsårgangenes kriminalitet 2025

27. maj 2026, Der ses en generelt faldende tendens blandt yngre fødselsårgange, hvor stadig færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, hvilket også gælder, når der ses specifikt på de 18-årige. I fødselsårgangen fra 1986 havde 7,0 pct. fået en dom som 18-årige, mens andelen var 4,7 pct. for 1996-årgangen og 3,3 pct. for 2006-årgangen. Blandt personer født i 1966 er andelen af voksne (18+ årige), der har fået en dom, højere end blandt de øvrige årgange. Herefter falder andelen for de efterfølgende generationer på tværs af alle aldre. En undtagelse er dog fødselsårgangene fra 1982 til 1990, hvor andelen af dømte ligger højere end i de omkringliggende årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Antallet af frihedsstraffe blandt unge har været forholdsvis stabilt siden 1997. Personer født i 1980'erne og 1990'erne fik flere frihedsstraffe end både tidligere og senere årgange. For 1986-årgangen havde 18-årige fået 30 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. For 2006-årgangen er niveauet lavere. Her havde 18-årige fået 13 betingede og 4 ubetingede domme pr. 1.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, Flest domme for ejendomsforbrydelser, De fleste domme blandt 18-årige vedrører ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen er dog faldet over tid. For mænd født i 1966 var det 10,5 pct., der som 18-årige havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For 1976-årgangen var andelen 9,0 pct., mens den var 8,4 pct. for 1986-årgangen, 5,1 pct. for 1996-årgangen og 3,0 pct. for 2006-årgangen. Samtidig ses en mindre stigning i andelen, der dømmes for seksualforbrydelser blandt de yngste. For 2006-årgangen var 0,5 pct. dømt for seksualforbrydelser som 18-årige, hvilket er højere end tidligere årgange, hvor andelen ligger mellem 0,1 og 0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, toppede andelen blandt 18-årige mænd i 1986-årgangen med 3,2 pct. Siden er andelen faldet til 1,6 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976-årgangene. For andre straffelovsforbrydelser (der bl.a. indeholder salg og smugling af narkotika, forbrydelser mod offentlig myndighed, fredskrænkelser, mm.) topper niveauet også med 1986-årgangen med 0,7 pct. Siden er andelen faldet til omkring 0,5 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976 årgangene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2025, 27. maj 2026 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54501

Nyt

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023

8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54776

Nyt

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Flere køber ADHD-medicin

Køb af receptpligtig medicin 2020:2024

6. januar 2026, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56708

Nyt

NYT: Fald i danske lastbilers transportarbejde

Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2026

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 1. kvt. 2026, -3,2 %, fra 4. kvt.2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, 3. juli 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 3,2 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med fjerde kvartal 2025 og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Både det nationale og det internationale transportarbejde faldt med henholdsvis 1,1 pct. og 14,5 pct., 10 promille af samlet transportarbejde køres af eldrevne lastvogne, I første kvartal 2026 udgjorde de eldrevne lastvognes transportarbejde 10 promille af det samlede transportarbejde for alle danskregistrerede lastvogne. I faktiske tal var det 42.360 tonkm., Siden 2021 er de eldrevne lastvognes andel af transportarbejdet steget fra næsten ingenting til 10 promille. I samme periode er antallet af registrerede eldrevne lastvogne i køretøjsbestanden steget fra 0,1 pct. til 5 pct. af bestanden af lastvogne., Væksten i antallet af de eldrevne lastvogne har været større end i stigningen i transportarbejdet, hvilket skyldes, at eldrevne lastvogne ikke udfører transportarbejde i samme omfang som de dieseldrevne., De gennemsnitlige ture med eldrevne lastvogne, De eldrevne lastvognes gennemsnitstur har de seneste fire kvartaler (2. kvartal 2025 - 1. kvartal 2026) været 115 km, hvilket er næsten lige så lang som de dieseldrevne lastvognes gennemsnitstur og dobbelt så lang som naturgasdrevne lastvognes gennemsnitstur. , Til gengæld har gennemsnitslæsset på de eldrevne lastvogne været halvdelen af det på de dieseldrevne lastvogne, nemlig 8,1 ton ift. 16,6 ton. Det hænger sammen med, at halvdelen af de kørte eldrevne lastvogne var sololastbiler, mens det kun er 17 pct. af de kørte dieseldrevne lastvogne, der var sololastbiler. Sololastbiler har lavere lastekapacitet end påhængsvogntog eller sættevogntog., Resultatet er, at det gennemsnitlige transportarbejde for de eldrevne lastbilers transportarbejde kun er lidt under halvdelen af det transportarbejde, de dieseldrevne lastvogne udfører., Gennemsnitlig tur for lastvogne efter drivmiddel. 2. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026, Drivmiddel, Turlængde, , Pålæsset vægt, , Transportarbejde, , km, , kg, , tonkm, Diesel, 122, , 16, 605, , 1, 620,2, El, 115, , 8, 161, , 755,5, Naturgas, 61, , 11, 824, , 716,0, Kilde: Danmarks Statistiks særkørsel, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 2026, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2026 ift. 4. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 253, 4, 088, 4, 225, 4, 206, 4, 113, 4, 080, 4, 228, 4, 092, -136, -3,2, National kørsel, 3, 594, 3, 608, 3, 756, 3, 622, 3, 593, 3, 590, 3, 554, 3, 516, -38, -1,1, Vognmandskørsel, 3, 203, 3, 172, 3, 304, 3, 238, 3, 119, 3, 199, 3, 149, 3, 173, 24, 0,8, Firmakørsel, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 344, -62, -15,2, International kørsel, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 576, -98, -14,5, Fra Danmark til udlandet, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 337, -110, -24,6, Fra udlandet til Danmark, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 149, 2, 1,6, Øvrig kørsel, 1, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 90, 10, 12,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 46,4, 42,8, 45,6, 44,2, 45,2, 43,2, 43,2, 42,9, -0,3, -0,8, National kørsel, 45,2, 42,0, 44,8, 43,5, 43,5, 42,5, 42,3, 41,8, -0,5, -1,2, Vognmandskørsel, 39,4, 36,2, 38,5, 38,0, 37,1, 36,8, 37,0, 35,8, -1,2, -3,3, Firmakørsel, 5,8, 5,8, 6,3, 5,5, 6,4, 5,7, 5,3, 6,0, 0,7, 13,6, International kørsel, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 1,1, 0,2, 20,8, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,6, 0,1, 20,0, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, -12,9, Øvrig kørsel, 1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,3, 0,1, 74,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 351, -4, -1,2, National kørsel, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, 314, 2, 0,6, Vognmandskørsel, 272, 271, 276, 269, 265, 262, 259, 264, 5, 2,0, Firmakørsel, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, 50, -3, -5,9, International kørsel, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 37, -6, -14,5, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end, Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 1. kvt. 2026, -3,2 %, fra 4. kvt.2025 til 1. kvt. 2026, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2026, 3. juli 2026 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52068

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation