Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 111 - 120 af 2133

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 221 - 240 af 334, 28.2.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 57.800 fuldtidsp ..., Periode: Januar 2008,  , 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , 29.11.2007, Ledigheden falder til 3 pct., Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 81.700 fuldtid ..., Periode: Oktober 2007,  , 1.11.2007, Ledigheden falder, Fra august til september faldt ledigheden med 4.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 86.000 fuldtids ..., Periode: September 2007,  , 27.9.2007, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august steg ledigheden med 500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 91.100 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2007,  , 30.8.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra juni til juli faldt ledigheden med 6.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 90.500 fuldtidsperson ..., Periode: Juli 2007,  , 26.7.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt ledigheden med 2.000, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 97.400 fuldtidspersone ..., Periode: Juni 2007,  , 28.6.2007, Ledigheden er nu under 100.000, Fra april til maj 2007 faldt ledigheden med 2.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 99.600 fuldtidsp ..., Periode: Maj 2007,  , 1.6.2007, Ledigheden falder igen, Fra marts til april 2007 faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 102.100 fuldtidspersoner, hvilket svar ..., Periode: April 2007,  , 26.4.2007, Stort set uændret ledighed, Fra februar til marts 2007 faldt ledigheden med 600, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.600 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Marts 2007,  , 29.3.2007, Stort set uændret ledighed, Fra januar til februar 2007 steg ledigheden med 300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.900 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Februar 2007, Rettet: 11. april 2007 kl. 15:56,  , 8.3.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra december 2006 til januar 2007 faldt ledigheden med 2.500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 105.300 fuldtidsperso ..., Periode: Januar 2007,  , 25.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra november til december faldt ledigheden med 2.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 107.300 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: December 2006,  , 4.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 109.400 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: November 2006,  , 7.12.2006, Ledigheden falder fortsat, Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 113.600 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: Oktober 2006,  , 26.10.2006, Ledigheden falder igen, Fra august til september faldt ledigheden med 4.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 117.100 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: September 2006,  , 28.9.2006, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august faldt ledigheden med 200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 122.100 fuldtidspersoner, svarende ti ..., Periode: August 2006,  , 7.9.2006, Stadig faldende ledighed, Ledigheden fortsætter med at falde. Fra juni til juli faldt ledigheden med 1.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 1 ..., Periode: Juli 2006,  , 27.7.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.800 fra maj til juni, hvormed ledigheden nu er nede på 123.100 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2006,  , Forrige, 1, ..., 11, 12, 13, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=12

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    Børnefamilier 1. januar 2022

    18. marts 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Børnefamilier 1. januar 2022, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37837

    Nyt

    NYT: Danmark havde EU's næststørste overskud i 2025

    Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 (april-indberetning)

    27. april 2026, I 2025 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 88,5 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det næststørste blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Cypern havde det højeste overskud på 3,4 pct. af BNP. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2025 havde fem ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP. For de 21 eurolande var underskuddet samlet set på 2,9 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2025, I 2025 overholdt 17 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022-2024, hvor 16-17 lande overholdt underskudsgrænsen. , ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2025 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 855,2 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 27,9 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2025 samlet set en gæld på 81,7 pct. af BNP, mens de 21 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i otte ud af de 27 EU-lande i 2025, Den danske ØMU-gæld faldt med 38,8 mia. kr. i 2025, og faldt med 2,6 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de otte ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2025. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 1,0 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,8 procentpoint. I de otte EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i nogle lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 (april-indberetning), 27. april 2026 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51756

    Nyt

    NYT: Stigning i online dating

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

    18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56704

    Nyt

    NYT: Lønningerne er steget 3,2 pct. det seneste år

    Lønindeks 1. kvt. 2026

    29. maj 2026, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,2 pct. i første kvartal 2026 i forhold til første kvartal 2025. Den årlige lønudvikling i første kvartal 2026 er dermed på samme niveau som i fjerde kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling også var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,0 pct. fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. I , regionerne, steg lønningerne med 4,0 pct. fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, og i , kommunerne, steg lønningerne med 3,8 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 2,9 pct. fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønudvikling i , bygge og anlæg, I sektoren , virksomheder og organisationer, havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i første kvartal 2026 med en stigning på 4,2 pct. i forhold til første kvartal 2025. Den mindste årsstigning var i branchen , ejendomshandel og udlejning, , hvor lønningerne steg 1,8 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2025, 1. kvt. 2026,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,0, 3,4, Bygge og anlæg, 4,1, 4,2, Handel og transport mv., 3,2, 2,8, Information og kommunikation, 2,1, 2,5, Finansiering og forsikring, 3,2, 3,8, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 1,8, Erhvervsservice, 2,2, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 3,3, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 1,8, 2,6, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 3,1, 2,9, Regioner, 4,1, 4,0, Kommuner, 3,9, 3,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks er nedlagt, Som tidligere annonceret udkom det implicitte lønindeks for sidste gang med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025 i februar 2026. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2026, 29. maj 2026 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51696

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation