Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 211 - 220 af 2139

      NYT: Færre personer på herberg og forsorgshjem i 2025

      Herberger og forsorgshjem 2025

      24. juni 2026, 7.000 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Det er et fald på 5 pct. siden 2024. Faldet skal ses i lyset af, at mænd pr. 1. juli 2024 har ret til at få ophold på et krisecenter efter udvidelsen af Servicelovens § 109. Det kan medføre, at færre mænd bliver indskrevet på et herberg og forsorgshjem og i stedet bliver indskrevet på et krisecenter. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de fire forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2025, hvilket er samme billede som i de fire foregående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 38 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2025, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025, havde et enkelt ophold. Det gælder for alle aldersgrupper, men især blandt personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025. Den største andel af personer, der havde to ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde to eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Herberger og forsorgshjem 2025, 24. juni 2026 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54507

      Nyt

      NYT: Færre personer bevilges støtte til handicapbil

      Støtte til handicapbil 2025

      27. august 2026, I 2025 afgjorde kommunerne sammenlagt 1.900 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er et fald på 6 pct. i forhold til 2024, hvor antallet af afgørelser var 2.030. Både antallet af bevillinger og afslag er faldet. Der var 980 bevillinger blandt alle afgørelser i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2024. Antallet af afslag faldt i samme periode med 6 pct. Målgruppen, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen, er borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Syddanmark, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I 2025 var 51 pct. af alle afgørelser en bevilling. Den region, der havde den laveste andel af sager, som endte i en bevilling, var Region Syddanmark. Her var 42 pct. af afgørelserne en bevilling. I Region Nordjylland, som var den region med den højeste andel af bevillinger, var 64 pct. af afgørelserne en bevilling., Den region, hvor der blev truffet flest afgørelser pr. indbygger, var Region Midtjylland. Her blev der truffet afgørelser i 37 sager pr. 100.000 indbyggere. Den region med færrest afgørelser pr. indbygger var Region Hovedstaden med 23 afgørelser pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Ca. hver femte sag om støtte til handicapbil genbehandles, I 2025 blev der for første gang indsamlet oplysninger om både datoen for kommunens første afgørelse og datoen for sagens endelige afgørelse. Datoerne er ikke sammenfaldende i sager, hvor den første afgørelse efterfølgende er blevet genbehandlet, hvilket gør det muligt at opgøre genbehandlede sager og deres sagsbehandlingstider særskilt. En genbehandling finder sted, hvis ansøgeren vælger at påklage kommunens afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, overgår sagen til Ankestyrelsen, der enten kan stadfæste eller ændre kommunens afgørelse. Ankestyrelsen kan også hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen, hvis der fx mangler oplysninger i sagen., I 2025 blev 320 afgørelser truffet efter en genbehandling af kommunens første afgørelse. Det svarer til 17 pct. af alle afgørelser. Af de genbehandlede sager endte 21 pct. med en afgørelse med væsentlige ændringer af indholdet, svarende til 4 pct. af alle sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid frem til kommunens første afgørelse var 34 uger for sager, der endte med en bevilling, og 35 uger for sager, der endte med et afslag. For genbehandlede sager var den samlede sagsbehandlingstid 40 uger., Støtte til handicapbil 2025, 27. august 2026 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54599

      Nyt

      NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

      Biblioteker (tillæg) 2023

      1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54660

      Nyt

      NYT: Næsten 68 mio. overnatninger i 2025

      Turistovernatninger i Danmark (år) 2025

      30. april 2026, Ændret 30. april 2026 kl. 09:53, Der var desværre fejl i første figur, som manglede de mindre overnatninger, samt to afrundingsfejl i fjerde afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, På de danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder var der i 2025 i alt 67,7 mio. turistovernatninger. Det er en stigning på 2 pct., svarende til 1,3 mio. overnatninger, i forhold til 2024. Den største stigning var på de store og mindre hoteller, hvor der samlet var 1 mio., eller 5 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024. Omvendt faldt det samlede antal overnatninger på store og mindre campingpladser med 230.000 overnatninger. Overnatninger i feriecentre og feriehuse steg med hhv. 7 pct. og 1 pct., mens overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne hver faldt med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Region Syddanmark var igen den mest besøgte region i 2025, I 2025 lå 30 pct. af de samlede overnatninger i Region Syddanmark, der dermed igen var regionen med flest overnatninger. Næstflest af overnatningerne var i Region Hovedstaden, som stod for 27 pct. af de samlede overnatninger i 2025. I midten lå Region Midtjylland med 21 pct., efterfulgt af Region Nordjylland med 13 pct. og Region Sjælland med 8 pct. Alle regionerne, på nær Region Nordjylland, oplevede en stigning i antallet af overnatninger i forhold til 2024. Den største relative fremgang var i Region Hovedstaden med en stigning på 5 pct., svarende til 830.000 overnatninger., 21 mio. hotelovernatninger i 2025 - en stigning på over 1 mio., I 2025 var der i alt 21 mio. overnatninger på danske hoteller med mindst 40 sengepladser - en stigning på 1 mio. overnatninger, eller 5 pct. flere end i 2024. Det var især Region Hovedstaden, der med 660.000 eller 6 pct. flere overnatninger i 2025 end i 2024 bidrog til stigningen. Regionens andel af de samlede overnatninger var uændret på 59 pct. Region Syddanmark havde den næststørste fremgang med 210.000 flere overnatninger - ligeledes en stigning på 6 pct., mens Region Sjælland havde den største procentvise stigning på 9 pct., svarende til 72.000 flere overnatninger i 2025 end i 2024. Der var 90.000 flere overnatninger i Region Midtjylland, mens overnatningerne i Region Nordjylland samlet set var uændret i forhold til 2024. Der var både flere danske og flere udenlandske overnatninger for alle regioner, med undtagelse af et lille fald i danske overnatninger på 2 pct. i Region Nordjylland. Hotellernes andel af de samlede overnatninger i Danmark steg fra 30 pct. i 2024 til 31 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på store campingpladser faldt i 2025, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde 12 mio. overnatninger i 2025, hvilket var et fald på 240.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2024. Der var i alt , 7,4, mio. danske overnatninger - et fald på 510.000 eller 6 pct. i forhold til 2024. De udenlandske campingovernatninger steg til 4,6 mio. i 2025 - en fremgang på 6 pct. svarende til 270.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. , 41, pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Lille stigning i feriehusovernatningerne i 2025, I 2025 var der i alt 23,7 mio. turistovernatninger i danske feriehuse. Det svarer til en stigning på 1 pct., eller 200.000 overnatninger i forhold til 2024. De danske overnatninger steg med 120.000 svarende til 2 pct. Samlet set steg de udenlandske overnatninger med 80.000, hvilket er næsten uændret i forhold til 2024. På landsplan står tyskerne for 67 pct. af overnatningerne og danskerne for 26 pct. Med undtagelse af Region Hovedstaden er det i alle regioner tyskerne, der står for flest feriehusovernatninger, og i Region Syddanmark står de for hele 76 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh3, Færre overnatninger på mindre hoteller - flere på de mindre campingpladser, Der var i alt 1,1 mio. overnatninger på de mindre hoteller og campingpladser i 2025 - et fald på 3 pct. i forhold til 2024. Tallene dækker over et fald for de mindre hoteller på 5 pct., svarende til 45.000 færre overnatninger og en stigning for de mindre campingpladser ligeledes på 5 pct., men svarende til 12.000 flere overnatninger. De danske overnatninger faldt samlet med 7 pct., mens de udenlandske samlet steg med 5 pct. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2024 til 36 pct. i 2025, hvilket dækker over, at de på mindre campingpladser steg fra 40 pct. i 2024 til 51 pct. i 2025, mens de for hotellerne var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Turistovernatninger i Danmark (år) 2025, 30. april 2026 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karen Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53518

      Nyt

      NYT: Lille stigning i udenlandsk eje af landbrugsjorden

      Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025

      20. maj 2026, Fra 2022 til 2025 er andelen af landbrugsjord ejet af udenlandske borgere og virksomheder steget fra 2,8 til 3,1 pct. I absolutte tal er det 82.000 ha, som er på udenlandske hænder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Nederlandene og Tyskland dominerer blandt de udenlandske ejere, Ejere fra Nederlandene havde i 2025 1,8 pct. af landbrugsjorden og ejere fra Tyskland 0,7 pct. , Ejerskab af landbrugsjorden fordelt efter ejernes nationalitet,  , 2022, 2023, 2024, 2025*,  , ha, Lande i alt, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 652, 446, 2, 646, 875, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 570, 336, 2, 562, 781, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 80, 318, 82, 234, Nederlandene , 43, 126, 44, 303, 45, 264, 46, 420, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 18, 205, 18, 698, Andre EU-lande, 4, 163, 4, 337, 5, 377, 4, 769, Europa uden for EU, 9, 088, 9, 402, 8, 499, 9, 145, Uden for Europa, 2, 516, 4, 253, 2, 973, 3, 202, Uoplyst, 4, 772, 467 , 1, 793, 1, 859,  , pct., Lande i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danmark, 97,0, 97,0, 96,9, 96,8, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 3,1, Nederlandene , 1,6, 1,7, 1,7, 1,8, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, Andre EU-lande, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Europa uden for EU, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, Uden for Europa, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, Uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025, 20. maj 2026 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af dansk landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53899

      Nyt

      NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

      Fiskeriets struktur og landinger 2025

      27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53901

      Nyt

      NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

      Kommuner og regioners regnskaber 2025

      24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53912

      Nyt

      NYT: Besøgende på museer stiger for tredje år i træk

      Museer 2025

      1. juni 2026, I 2025 blev der registreret 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger. Det er på niveau med 2024 og 2023, hvor antallet var hhv. 17,5 mio. og 17,4 mio. Siden 2022 har der generelt været en fremgang i antallet af museumsbesøg. Museerne tilbyder også aktiviteter ud over udstillingerne, fx cafébesøg, adgang til haver og parker samt arrangementer på museernes områder uden adgang til udstillingerne. I 2025 var der 3,6 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingen. Det samlede antal besøgende udgjorde 21,2 mio. i 2025, hvilket var 700.000 flere end i 2024. Heraf stod besøgende uden udstillingsbesøg for 600.000 af stigningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, De kulturhistoriske museer tiltrækker flest besøgende, Fordelingen af besøgende mellem de forskellige museumskategorier er uændret sammenlignet med tidligere år. Ud af de i alt 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger i 2025 besøgte 10 mio. de kulturhistoriske museer. Kunstmuseerne havde 4,6 mio. besøgende og de naturhistoriske museer og de museumslignende institutioner havde hhv. 500.000 og 2,4 mio. besøgende. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2025 omfattede museumsstatistikken ca. 400 besøgssteder. Et besøgssted kan være et museum eller et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhører denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Flest besøgende på kunstmuseet Louisiana, I 2025 var det mest besøgte museum , Louisiana, med mere end 727.000 besøgende. Det næstmest besøgte museum var , Den Gamle By, med 560.000 besøgende, mens , ARoS, med 556.000 besøgende blev det tredje mest besøgte museum. De ti mest besøgte museer udgjorde 33 pct. af det samlede antal besøgende i museernes udstilling i 2025., Ti mest besøgte museer i 2025, Kategori, Navn, Besøgstal (1.000), Kunst , Louisiana , 727, Kulturhistorisk , Den Gamle By , 560, Kunst , ARoS, 556, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 554, Kunst , Ny Carlsberg Glyptotek, 530, Kulturhistorisk , Christiansborg Slot, 528, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 416, Kunst , Statens Museum for Kunst, 402, Kulturhistorisk , Moesgård Museum, 372, Naturhistorisk , Statens Naturhistoriske Museum, 365, Anm. tabellen er eksklusiv , Museumslignende institutioner, , såsom fx kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie., Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2025, på , Emnesiden Museer, Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier ligger stabilt, I 2025 var der 5,6 mio. besøgende i zoologiske haver og akvarier fordelt med 4,4 mio. i zoologiske haver og 1,1 mio. i akvarierne. Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier i 2025 er på niveau med både 2024 og 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, Besøgende i zoologiske haver og akvarier, Syv ud af de 29 zoologiske anlæg, der indgår i statistikken om zoologiske haver og akvarier i 2025 modtager statsstøtte i henhold til zooloven. De syv anlæg står for 60 pct. af besøgene. Det mest besøgte statsstøttede anlæg var , Zoologisk have København, med 1,3 mio. besøgende. Det næstmest besøgte anlæg var , Odense Zoo, med 558.000 og nummer tre var , Givskud Zoo - Zootopia, med 433.000 besøgende., Antallet af besøgende i de statsstøttede zoologiske anlæg. 2025., Landsdel, Zookategori, Navn, Besøgstal (1000), Byen København, Zoologisk have, Zoologisk Have København, 1.296, Fyn, Zoologisk have, Odense Zoo, 558 , Sydjylland, Zoologisk have, Givskud Zoo - Zootopia, 433 , Nordjylland, Zoologisk have, Aalborg Zoo, 413 , Østjylland, Zoologisk have, Randers Regnskov, 308 , Nordjylland, Akvarium, Nordsøen Oceanarium, 184 , Østjylland, Akvarium, Kattegatcentret, 159 , Kilde: , Detaljeret liste for statsstøttede zoologiske anlæg 2025, på , Emnesiden Zoologiske haver og akvarier, ., Museer 2025, 1. juni 2026 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53915

      Nyt

      NYT: A-indkomsten steg 3,9 pct. i 2025

      Indkomststatistik (A-indkomst) 2025

      1. maj 2026, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 362.700 kr. pr. person i 2025, hvilket er en stigning på 13.600 kr. i forhold til 2024. Stigningen på 3,9 pct. i 2025 er 0,8 procentpoint over gennemsnittet for de seneste ti år. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst i forhold til 2024 med 2,0 pct., idet der var en prisudvikling på 1,9 pct. fra 2024 til 2025. A-indkomsten opgjort i faste priser i 2025 er dermed tilbage på 2021-niveau efter det store fald i realindkomsten på 5,1 pct. i højinflationsåret 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,8 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 260.800 kr. i 2024 til 270.700 kr. pr. person over 14 år i 2025, svarende til 3,8 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, hvor antal personer på 14 år og derover med lønindkomst i 2025 steg med 27.500 til 3.332.300 personer. , Offentlige overførsler steg med 4,1 pct., De offentlige overførsler steg med 4,1 pct. fra i gennemsnit 60.600 kr. til 63.100 kr. pr. person i 2025, og de offentlige overførsler steg i 2025 dermed relativt set en smule mere end lønindkomsten. Det var indkomst fra folke- og førtidspension, der steg mest, nemlig med i gennemsnit 2.200 kr. til 44.900 kr. pr. person i alderen 14 år og derover, svarende til 5,1 pct. i forhold til året før., Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg fortsat i 2025, dog i mindre grad end i de foregående to år. I 2025 steg gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsdagpenge således med 3,7 pct. til 3.300 kr. i gennemsnit per person. I både 2023 og 2024 var de relative stigninger derimod tocifrede og på mere end 10 pct. på årsbasis. Udviklingen fra 2024 til 2025 kan bl.a. tilskrives, at 3.600 færre personer modtog dagpenge i 2025 end i 2024. Derimod steg antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i årene 2023 og 2024 med sammenlagt 19.200 personer, svarende til 8,9 pct. over de to år. Stigningen i gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsunderstøttelse i forhold til 2024 skyldes således især reguleringen af dagpengesatserne i 2025., Fortsat høj stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg forholdsvis meget fra 26.700 kr. i 2024 til i gennemsnit 27.900 i 2025 kr., svarende til en stigning på 4,5 pct., Høj relativ fremgang i små ø-kommuner, lavest i Sønderborg og Vallensbæk, Det var i to af de små ø-kommuner, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg mest fra 2024 til 2025. I Samsø kommune steg A-indkomsten med 16.300 kr. til i gennemsnit 301.400 kr. eller 5,7 pct., efterfulgt af Læsø med en relativ stigning på 5,3 pct. i forhold til 2024. Sønderborg, Vallensbæk og Gentofte var omvendt de tre kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat i 2025 med henholdsvis 2,5, 2,6 og 2,8 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 5.700 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en real A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 116.500, i 2024 til 122.200 i 2025, svarende til en stigning på 4,9 pct., Lønandel af samlet A-indkomst før skat vokser fortsat for de ældre, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere, men løn har over de seneste ti år udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningsreglerne af lønindkomst i folkepensionen de senere år er lempet. For personer i alderen 65-69 år udgjorde lønindkomsten omkring 25 pct. af den samlede A-indkomst i 2015, mens den i 2025 er vokset til 46 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige alene udgjorde lønandelen i 2015 41 pct., hvor den i 2025 er steget til 66 pct. af den samlede A-indkomst, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 28 pct. i 2015 til godt 58 pct. i 2025. For de 67-årige, der i dag er aldersgrænsen for at kunne modtage folkepension, er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 22 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2015, mens den er steget til 46 pct. i 2025. Også for den ældre gruppe af 70-74 årige er lønandelen steget i perioden, nemlig fra 7 pct. i 2015 til omkring 11 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, I aldersgruppen 65-74 år har mænd højere lønandel end kvinder, Der er forskel på mænd og kvinder, når man ser på, hvor stor en andel lønindkomsten udgør af den samlede A-indkomst for personer i aldersgruppen 65-74 år. Mænd har således i perioden 2015 til 2025 haft en langt større andel af den samlede A-indkomst, der udgøres af lønindkomst, end kvinder. For mænd i aldersgruppen 65-69 år er lønandelen steget fra omkring 31 pct. i 2015 til næsten 54 pct. i 2025, hvor den tilsvarende udvikling for kvinder i samme aldersgruppe er steget fra knap 17 pct. i 2015 til 37 pct. i 2025. Tilsvarende er udviklingen af lønandelen for 70-74-årige mænd steget fra omkring 10 pct. i 2015 til omkring 16 pct. i 2025. Kvinder i aldersgruppen 70-74 år har i samme periode haft en mindre fremgang i lønandelen, nemlig fra omkring 4 pct. i 2015 til omkring 7 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2025), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke i A-indkomstbegrebet. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Ligesom i tidligere år blev der i 2025 herudover udbetalt skattefri engangsbeløb, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2025, 1. maj 2026 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53917

      Nyt

      NYT: 78 pct. af de ældre over 90 år har et hjælpemiddel

      Udlån af hjælpemidler 2025

      26. juni 2026, I 2025 havde 395.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Dette er en stigning på 1,9 pct. i forhold til året før. Opgørelsen dækker 97 af landets kommuner. 7 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2025, hvilket har været stort set uændret fra 2023 til 2025, som er den periode, hvor statistikken har eksisteret. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngre aldersgrupper og stiger med alderen. 2 pct. af borgerne under 50 år havde et hjælpemiddel i 2025. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct. Andelen af borgere med et hjælpemiddel har været stort set uændret over årene inden for alle aldersgrupper. Dog har der været et lille fald i andelen blandt de ældste aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, , , hjalp3, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene i 2025. I alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90-årige og derover havde 83 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 66 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre del af befolkningen på 80 år og derover havde 43 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2025. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunens indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 26 pct. til 55 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Dragør, Allerød og Gribskov, hvor mellem 26 pct. og 30 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Horsens, Skive, Glostrup, Thisted, Ærø, Vordingborg, Tønder og Slagelse havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 55 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,3 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde hjælpemidler i udlån ultimo december 2025, havde til sammen ca. 2,3 mio. hjælpemidler, hvilket er en stigning på 2,1 pct. i forhold til året før. Det er aktive hjælpemidler, som er blevet udleveret i året eller foregående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af 2025., Udlån af hjælpemidler 2025, 26. juni 2026 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54022

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation