Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 131 - 140 af 2135

      NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

      30. august 2024, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54566

      Nyt

      NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

      Arealdække 2024

      27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54635

      Nyt

      NYT: Gulerødder og løg dominerer grøntsagsproduktion

      Produktion af frugt og grønt 2025

      26. maj 2026, Ændret 29. maj 2026 kl. 13:00, Der var desværre fejl i en række tal i tabellen Produktion af økologisk frugt og grønt. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Gulerødder og løg dominerer den danske produktion af grøntsager på friland og udgjorde i 2025 62 pct. af produktionen målt i vægt. Kål udgør 14 pct., rødbeder og salat hver 4 pct., jordbær og porrer hver 3 pct. og andre grøntsager 10 pct. Andre grøntsager er fx selleri, rodfrugter, frugtgrøntsager og ærter. Mere end halvdelen af gulerodsproduktionen er økologisk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Stigende import af frugt og grønt, Importen af frugt og grøntsager over grænsen udgjorde 16,2 mia. kr. i 2025 og eksporten udgjorde 5,0 mia. kr. Danmark er dermed nettoimportør af frugt og grøntsager. Underskuddet på handelsbalancen med frugt og grøntsager steg næsten 20 pct. fra 9,4 mia. kr. i 2022 til 11,2 mia. kr. i 2025. Se , www.statistikbanken.dk/sitc2r4, ., Spidskål er den mest producerede kål, Der blev produceret 9.963 tons spidskål i 2025, som dermed var den mest producerede kålart. Tæt efter følger rødkål med 9.018 tons og blomkål med 7.058 tons. Lidt længere nede ligger hvidkål, broccoli og grønkål. Der er kun en lille produktion af savoykål og kinakål. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Æbler udgør det meste af frugtproduktionen, Æbler udgjorde vægtmæssigt 69 pct. af frugtproduktionen i 2025, og pærer tegnede sig for 18 pct. Kirsebær udgør 6 pct. - heraf hovedparten surkirsebær. Surkirsebær anvendes især til saft og anden forarbejdning, hvorimod søde kirsebær kan spises direkte. 18 pct. af æbleproduktionen i vægt er økologisk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Agurker og tomater fylder de danske væksthuse, Agurker stod for 48 pct. af produktionen i væksthuse i 2025 vægtmæssig og tomater for 29 pct. Jordbær udgjorde 4 pct. og krydderurter tilsvarende 4 pct. Udover de spiselige afgrøder, har en stor del af væksthusene blomster og planteskoleplanter., Produktion af grøntsager og jordbær på friland. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 1, 833, 34, 669, 81, Blomkål , 479, 7, 058, 27, Broccoli , 382, 2, 928, 28, Hvidkål , 126, 4, 767, 36, Spidskål , 517, 9, 963, 39, Rødkål , 174, 9, 018, 41, Savoykål , 11, 104, 23, Kinakål , 28, 2, 7, Grønkål , 110, 771, 50, Anden kål , 6, 59, 25, Blad- og stængelgrøntsager , 1, 129, 17, 317, 80, Porrer , 269, 6, 582, 38, Salat , 690, 10, 301, 33, Spinat , 12, 16, 10, Asparges , 158, 418, 38, Frugtgrøntsager , 780, 8, 700, 92, Squash , 37, 1, 085, 40, Græskar , 415, 5, 083, 66, Sukkermajs , 328, 2, 532, 32, Rod-, knold- og løggrøntsager , 4, 017, 172, 986, 123, Gulerødder , 2, 106, 94, 280, 65, Løg (kepa) og skalotteløg , 1, 288, 60, 536, 66, Rødbeder , 277, 11, 072, 52, Knoldselleri , 112, 3, 575, 35, Jordskok , 88, 1, 086, 20, Pastinak , 84, 1, 411, 18, Persillerod , 60, 1, 025, 15, Bælgfrugter, friske til konsum , 1, 070, 3, 569, 72, Ærter, friske til konsum , 998, 3, 444, 64, Bønner, friske til konsum , 72, 124, 15, Andre grøntsager og jordbær , 1, 160, 10, 466, 207, Andre grøntsager , 602, 3, 766, 159, Jordbær , 558, 6, 700, 95, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder. Kartoffelproduktion offentliggøres sammen med grovfoder i , www.statistikbanken.dk/hst77, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Stenfrugt , 410, 2, 267, 68, Sødkirsebær , 109, 414, 27, Surkirsebær , 231, 1415, 14, Blommer , 70, 438, 44, Bær (undtagen jordbær) , 733, 1, 636, 162, Solbær , 201, 417, 47, Ribs , 68, 292, 25, Hindbær , 19, 224, 23, Blåbær , 80, 207, 26, Druer til fremstilling af vin , 86, 182, 27, Andre bær , 280, 315, 81, Kernefrugt , 1, 429, 27, 306, 228, Æbler , 1, 168, 21, 506, 224, Pærer , 261, 5, 800, 85, *Foreløbige tal., Anm.: Der er ikke spurgt til produktion af bær og frugt i væksthus, som erfaringsmæssigt er lille. Inklusive økologiske afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt og grønt i væksthuse. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , 1000 m2, Tons, Antal, Salat, væksthus , 22, 727 , 19, Tomater, væksthus , 291, 8, 636, 104, Agurker og asieagurker, væksthus , 389, 14, 301, 82, Peberfrugt og chili, væksthus , 16, 260 , 45, Jordbær, væksthus , 161, 1, 106, 17, Krydderurter, væksthus , 150, 1, 268, 44, Andre spiselige afgrøder, væksthus , 50, 3, 231, 34, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af økologisk frugt og grønt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 584, 7, 750, 37, Blad- og stængelgrøntsager , 360, 7, 245, 36, Tomater, væksthus , 8, 2, 398, 60, Peberfrugt og chili, væksthus , 0, 2, 20, Gulerødder , 1, 276, 49, 944, 14, Løg (kepa) og skalotteløg , 282, 13, 677, 8, Andre grøntsager inkl. bælgfrugt , 417, 2, 449, 86, Jordbær, friland , 23, 70, 10, Æbler , 410, 4, 444, 112, Pærer , 42, 229, 32, Sødkirsebær , 1, 0, 3, Surkirsebær , .., .., .., Blommer , 12, 29, 9, Solbær , 71, 22, 15, Ribs , 19, 12, 9, Hindbær , 2, 2, 8, Blåbær , 15, 38, 12, Druer til fremstilling af vin , 43, 132, 15, Andre bær , 83, 26, 40, *Foreløbige tal, Anm.: Økologisk produktion offentliggøres ikke for de mindst betydende afgrøder. Høstet areal er beregnet som areal fuldt omlagt til økologisk produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg2, Produktion af frugt og grønt 2025, 26. maj 2026 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Produktion af frugt og grønt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Tallene er indsamlet i en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling) eller som har væksthus. Økologisk produktion er opgjort ud fra tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter som opfylder disse minimumsgrænser for hver afgrødegruppe: 5 ha. med grøntsager på friland, 2 ha. med kernefrugt, 2 ha. med bær og stenfrugt og væksthus på min. 100 m2. Tællingen omfatter ca. 800 bedrifter, og bedrifterne har typisk mere end én afgrøde og er derfor talt med under flere afgrøder. Arealerne indgår som årsarealer, dvs. at et areal som er høstet flere gange, ikke indgår flere gange., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktion af frugt og grønt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/58046

      Nyt

      NYT: Prisstigninger på boligmarkedet i 1. kvartal 2026

      Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026

      29. juni 2026, De sæsonkorrigerede tal viser, at priserne på ejerlejligheder på landsplan steg med 4,8 pct. i første kvartal 2026 sammenlignet med kvartalet før. Priserne på sommerhuse steg med 3,8 pct., mens enfamiliehuse blev 1,5 pct. dyrere. Set i forhold til 2022, hvor indeksniveauet er sat til 100, er ejerlejligheder steget mest i pris med 23,8 pct., efterfulgt af sommerhuse med 14,8 pct. og enfamiliehuse med 12,0 pct. på baggrund af de sæsonkorrigerede opgørelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Enfamiliehuspriserne steg mest i Hovedstaden, Selvom priserne på enfamiliehuse er steget i hele landet fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026, er der markante geografiske forskelle i udviklingen. Hovedstaden skiller sig ud med en prisstigning på 10,9 pct. På Sjælland er priserne steget med 7,0 pct., mens de øvrige regioner har haft mere moderate stigninger på omkring 5 pct., Ejerlejlighedspriserne steg mest i Hovedstaden, Fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 steg priserne på ejerlejligheder i fire ud af fem regioner. Syddanmark var den eneste region, hvor priserne stort set var uændrede, med et mindre fald på 0,1 pct. Hovedstaden havde den største prisudvikling med en stigning på 19,2 pct., efterfulgt af Midtjylland med 14,5 pct. og Sjælland med 10,6 pct. I Nordjylland var prisstigningen mere moderat på 1,0 pct. i samme periode., Størst prisstigning på sommerhuse på Sjælland - fald i Nordjylland, Sommerhuspriserne udviklede sig forskelligt på tværs af regionerne fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026. Den største prisstigning blev registreret på Sjælland med 11,3 pct. Herefter fulgte Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark med stigninger på henholdsvis 10,4 pct., 9,1 pct. og 9,0 pct. Nordjylland var den eneste region, hvor sommerhuspriserne faldt, med et fald på 1,0 pct. i perioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Færre handler med enfamiliehuse i hele landet, Antallet af handler med enfamiliehuse er faldet i alle landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Det største fald ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af handler er reduceret med 12,0 pct., efterfulgt af Region Sjælland med et fald på 6,3 pct. I resten af landet blev der i 1. kvartal 2026 handlet ca. 4 pct. færre enfamiliehuse end i samme kvartal året før. , Samlet set viser udviklingen en bred nedgang i handelsaktiviteten for enfamiliehuse på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026., Udviklingen i handler med ejerlejligheder varierede på tværs af regioner, Antallet af handler med ejerlejligheder udviklede sig mere forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Syddanmark oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 22,1 pct. efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,6 pct. og 4,2 pct. I Region Nordjylland faldt antallet af handler med ejerlejligheder svagt med 1,1 pct., mens Region Hovedstaden oplevede den største tilbagegang med et fald på 10,5 pct. , Samlet set var udviklingen mere blandet for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, hvor nogle regioner oplevede stigende handelsaktivitet, mens andre fortsat havde et fald i antallet af handler., Sommerhushandler steg i flere regioner, Antallet af handler med sommerhuse udviklede sig forskelligt på tværs af landets regioner fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Region Sjælland oplevede den største stigning, hvor antallet af handler steg med 12,3 pct., efterfulgt af Region Nordjylland og Region Midtjylland med mere moderate stigninger på henholdsvis 5,2 pct. og 2,1 pct. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark faldt antallet af handler med sommerhuse svagt med henholdsvis 1,1 pct. og 1,7 pct. , Samlet set var udviklingen på sommerhusmarkedet mere stabil end for enfamiliehuse, men med regionale forskelle, hvor flere områder fortsat oplevede en stigende handelsaktivitet, mens andre havde en mindre tilbagegang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Markant prisstigning for ejerlejligheder i København siden 2024, Ejerlejligheder har siden 2022 haft den mest markante prisudvikling, især fra 2024 og frem. I 1. kvartal 2026 ligger prisindekset for ejerlejligheder på 135,7, mens indeksene for andelsboliger og enfamiliehuse udgør henholdsvis 113,6 og 115,2. Fra 4. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026 stiger priserne på andelsboliger og ejerlejligheder yderligere, mens enfamiliehuspriserne falder. Trods det seneste kvartals fald ligger prisniveauet for enfamiliehuse fortsat højere end ved periodens begyndelse. Samlet set understreger udviklingen den betydeligt stærkere prisvækst for ejerlejligheder sammenlignet med de øvrige boligtyper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 1. kvt. 2026, 29. juni 2026 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51601

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt

      NYT: Halvdelen af befolkningen ser sport som tilskuer

      Kulturvaner 2025

      14. juli 2026, 46 pct. af befolkningen har i 2025 overværet sportsbegivenheder som tilskuer inden for de seneste 12 måneder. De yngste er oftest på stadion. 18 pct. blandt de 16-24-årige overværer livesport mindst en gang om måneden, mens det for de ældre aldersgrupper er mellem 7 og 11 pct. Med 61 pct. er den yngste aldersgruppe også der, hvor den største andel har overværet livesport mindst en gang inden for det seneste år. Andelen af sportstilskuere ligger for de ældre aldersgrupper stabilt omkring 50 pct. indtil 55-64 år, hvor andelen begynder at falde. Andelen er med 29 pct. lavest i aldersgruppen 75 år eller derover. For alle aldersgrupper er der flere mænd end kvinder, der har overværet livesport. Samlet set har 53 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne overværet livesport mindst en gang inden for de seneste 12 måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahyp2, Både familie og venner er hyppige ledsagere til sportsbegivenheder, 23 pct. af befolkningen har inden for de seneste 12 måneder overværet en sportsbegivenhed som tilskuer sammen med venner eller bekendte. Det gør venner til det mest almindelige selskab til sportsbegivenheder. Der er dog stor forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt de 16-24-årige er det med 41 pct. klart flest, der har været til livesport med venner og bekendte. For de 35-54-årige er det børn i hjemmet, der er flest der har været afsted med, og for de 65-74-årige bliver børnebørn og oldebørn hyppige ledsagere (13 pct.). På tværs af alle aldersgrupper er det 12 pct. der har overværet en sportsbegivenhed med , andre familiemedlemmer, , som fx søskende, onkler, tanter, nevøer og niecer. Det gør , andre familiemedlemmer, til den tredje mest almindelige ledsager til en sportsbegivenhed og den type ledsager, hvor der er mindst forskel på tværs af aldersgrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo6, Årsager til ikke at overvære livesportsbegivenheder, Blandt de 54 pct. af befolkningen, der ikke har overværet en sportsbegivenhed som tilskuer inden for de seneste 12 måneder, er den langt mest hyppige årsag, med en andel på 53 pct., at det ikke interesserer dem. 11 pct. peger på, at det er for dyrt og for 3 pct. er det en årsag, at det ikke er handicapvenligt. Kun 1 pct. siger, at manglende børnevenlighed er en årsag, og 3 pct. har svært ved at komme dertil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo5, Kulturvaner 2025, 14. juli 2026 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51844

      Nyt

      NYT: Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

      Jordbrugets prisforhold (år) 2025

      17. april 2026, Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Animalske salgspriser steg bredt i 2025, Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Lavere priser på korn og spisekartofler, I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se , www.statistikbanken.dk/lpris32, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer, Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct. , Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi, Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2022, 2023, 2024*, 2025*, 2024-2025,  , promille, indeks 2020 = 100, Pct., Bytteforholdet, …, 92, 96, 96, 100, 4,9, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 123, 125, 119, 126, 6,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 137, 137, 124, 122, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 171, 157, 135, 124, -8,4, Raps, 22, 153, 144, 122, 125, 2,8, Grøntsager og prydplanter, 76, 112, 122, 124, 137, 10,5, Frugt og bær, 7, 105, 111, 119, 131, 9,9, Spisekartofler, 6, 145, 180, 219, 148, -32,4, Juletræer og pyntegrønt, 11, 117, 123, 139, 155, 12,0, Animalske salgsprodukter, 690, 117, 120, 116, 127, 9,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 162, 148, 142, 203, 43,1, Svin , 383, 92, 109, 98, 102, 4,0, Fjerkræ , 28, 127, 137, 136, 147, 7,8, Mælk , 224, 150, 130, 139, 154, 10,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 134, 131, 124, 125, 1,2, Forbrug i produktionen, 852, 138, 133, 124, 126, 1,0, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 123, 125, 126, 124, -1,6, Energi , 51, 219, 174, 163, 181, 11,4, Gødningsstoffer , 44, 251, 169, 145, 149, 2,6, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 103, 109, 111, 113, 1,4, Enkeltfoderstoffer, 164, 151, 146, 130, 127, -2,4, Blandingsfoderstoffer, 186, 142, 143, 126, 124, -1,3, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 111, 115, 119, 123, 3,3, Tjenesteydelser, 197, 106, 112, 111, 112, 1,7, Investeringsgoder, 148, 112, 119, 121, 124, 2,2, Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2025, 17. april 2026 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52022

      Nyt

      NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i første kvartal

      Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2026

      23. juni 2026, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 3.800 fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for både staten, regioner og kommuner, Omregnet til fuldtid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 1.000 fuldtidsbeskæftigede fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 2.400 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 3. kvt. 2025 , 4. kvt. 2025 , 1. kvt. 2026* ,  , 4. kvt. 2025 , 1. kvt 2026* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 774, 200, 777, 472, 781, 262,  , 0,4, 0,5, Stat, 198, 392, 199, 604, 200, 592,  , 0,6, 0,5, Regioner, 133, 909, 134, 459, 134, 876,  , 0,4, 0,3, Kommuner, 439, 900, 441, 403, 443, 810,  , 0,3, 0,5, Sociale kasser og fonde, 1, 999, 2, 006, 1, 984, 0,4, -1,1, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning inden for sundhedsvæsen og forsvar, I første kvartal steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsvæsen med 1.300, svarende til 0,6 pct. og i forsvar med 500, svarende til 1,7 pct. Der var også stigninger i bl.a. generelle offentlige tjenester og i social beskyttelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 3. kvt 2025 , 4. kvt 2025 , 1. kvt 2026* ,  , 4. kvt. 2025 , 1. kvt 2026* ,  , antal,  , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 774, 200, 777, 472, 781, 262,  , 0,4, 0,5, Generelle offentlige tjenester, 68, 485, 69, 124, 69, 730,  , 0,9, 0,9, Forsvar, 28, 840, 29, 396, 29, 895,  , 1,9, 1,7, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 325, 28, 278, 28, 431,  , -0,2, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 916, 28, 977, 29, 037,  , 0,2, 0,2, Miljøbeskyttelse, 4, 307, 4, 279, 4, 316,  , -0,7, 0,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 064, 1, 084, 1, 103,  , 1,9, 1,8, Sundhedsvæsen, 227, 977, 228, 964, 230, 241,  , 0,4, 0,6, Fritid, kultur og religion, 29, 092, 29, 124, 29, 394,  , 0,1, 0,9, Undervisning, 141, 523, 142, 346, 142, 833,  , 0,6, 0,3, Social beskyttelse, 215, 672, 215, 898, 216, 273,  , 0,1, 0,2, Uoplyst, 0, 0, 7,  , -, -, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2026, 23. juni 2026 - Nr. 164, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52131

      Nyt

      NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

      Affaldsregnskab 2023

      17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50577

      Nyt

      NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

      Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

      22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50937

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation