Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 732

    Publikation: Befolkningens bevægelser 2004

    Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling. Publikationen rummer tal og tekst om fødsler og dødsfald, vielser og skilsmisser, aborter og adoptioner. Om flytninger, asylansøgninger og opholdstilladelser. Og meget mere., NB! , 2005-udgaven har ændret titel til , Befolkningens udvikling, .,  , Befolkningens bevægelser 2004,  har et temaafsnit om skilsmisser i børnefamilier. Heldigvis for børnene er ægtepar med børn mere stabile end ægtepar uden børn, viser analysen., Risikoen for skilsmisse er størst i aldersgruppen 30-34 år for både mænd og kvinder uden børn. Mænd med børn har relativt størst risiko for skilsmisse i 20-24-årsalderen. For kvinder med børn er risikoen dog stort set lige stor fra 20- til 45-årsalderen., Antallet af børn har også betydning for skilsmissemønsteret. Skilsmisser i familier med kun et barn sker tidligere end for par med flere børn., I 2004 var der børn i mere end to tredjedele af de opløste familier, og i alt blev 17.500 børn berørt af skilsmisse. Analysen viser, at der i de fleste tilfælde reelt var tale om opløsning af familien et eller flere år før det officielle tidspunkt for skilsmissen, idet faren og moren ikke havde haft fælles adresse i den mellemliggende periode., Læs i øvrigt mere om ægteskaber og deres varighed i temapublikationen , Vielser og skilsmisser, ., Befolkningens bevægelser, er velegnet til undervisningsbrug og vil i mange sammenhænge være et uundværligt analyseredskab. De ti foregående år har publikationen haft disse temakapitler:, 1994 Tilflyttede husstande, 1995 Statistik på udlændingeområdet, 1996 Opløsning af parforhold, 1997 Indgåelse af parforhold, 1998 Udviklingen i dødeligheden, 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet 1995-1999, 2000 Befolkningsfremskrivninger, 2001 Børn i befolkningen, 2002 Kohortedødelighed, 2003 Opholdsgrundlag, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1944 og 1945, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1931-1933, Hent som pdf, Befolkningens bevægelser 2004, Kolofon, Befolkningens bevægelser, Borgere, ISBN: 87-501-1501-4, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 261, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

    https://www.dst.dk/pubomtale/8292

    Publikation

    Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

    Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/8311

    Publikation

    Publikation: Køn og arbejdsliv

    Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er.,  , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:,  , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

    https://www.dst.dk/pubomtale/8316

    Publikation

    Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

    Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

    https://www.dst.dk/pubomtale/9192

    Publikation

    Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

    Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/9560

    Publikation

    Publikation: Privatøkonomi og uddannelse

    Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?, Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten., Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2)., Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1)., Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er: , At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød. , At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse. , At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse. , At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl., Hent som pdf, Privatøkonomi og uddannelse, Kolofon, Privatøkonomi og uddannelse, Økonomi, ISBN: 87-501-1490-5, Udgivet: 11. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Dorthe Jensen, Telefon: 23 11 15 62

    https://www.dst.dk/pubomtale/9605

    Publikation

    Publikation: Familie og arbejdsliv

    Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

    https://www.dst.dk/pubomtale/9752

    Publikation

    Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal 2007

    For fjerde gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal., Publikationen giver et overblik over it-udviklingen i Danmark., Interessante konklusioner, De danske nøgletal rummer en række interessante pointer, bl.a. disse: , Både udbredelsen af og hastigheden på bredbånd stiger støt. , Adgangen til internet for de 60-74-årige ligger et stykke efter de yngre aldersgrupper, men afstanden er mindsket siden 2001. , Virksomhederne bruger i stigende grad automatiseret dataudveksling - især til elektronisk fakturering. , Flere myndighederne oplever frigørelse af ressourcer fra it end tidligere. , Værditilvæksten pr. medarbejder er steget mere i it-erhvervene end i de øvrige erhverv., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Internationale tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Hele Publikationen, Titelblad, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Danske tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1625-7, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/12436

    Publikation

    Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

    Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24,  , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23261

    Publikation

    Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

    Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/pubomtale/23653

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation