Søgeresultat

Rigsstatistikerens klumme

Rigsstatistikerens klumme, skrives af rigsstatistikeren. Her kommenteres der primært på, hvad tallene viser om samfundsudviklingen i et mere overordnet perspektiv og fortæller om igangværende projekter og udfordringer i statistikkens verden., Pressen er velkommen til at viderebringe klummen med kildeangivelse eller at bruge den som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst , presseteamet på tlf. 39 17 30 70.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme

Overvægt og BMI

Hvor mange danskere er overvægtige? Og hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., "Den Nationale Sundhedsprofil 2023" indeholder også oplysninger om vægt - tilgængelig både som , database,  og som publikationer: , Sundhedsdatastyrelsen,   /  , Statens Institut for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har udgivet flere artikler og analyser om udviklingen i højde og vægt, bl.a.:, Vi bliver højere og tungere,  - mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt følges fra 1987 og frem (2022) , Andelen af danskere med overvægt, fremskrevet til 2040, – en fremskrivningsanalyse af svær og moderat overvægt (2024), Specielt om børn og unge, Danmarks Statistik har med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en analyse om social ulighed i forekomsten af overvægt hos danske børn: , ”, Ulighed i børneovervægt i Danmark, ” (2021), Analysen supplerer en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om overvægt hos børn og unge. , SIF står også bag Skolebørnsundersøgelsen, som indeholder data om børn og unges trivsel og helbred - herunder problemer med vægten: , ”, Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge, ” (2020), Skolebørnsundersøgelsen, udføres hvert fjerde år, senest i 2022 , Sundhedsdatastyrelsen står bag den Nationale Børnedatabase, som bl.a. indeholder data om danske børns højde og vægt:, Om den , Nationale Børnedatabase, Højde og vægt for skolebørn, på esundhed.dk, Internationalt, Eurostats portal Statistics Explained kan benyttes som indgang og vejviser til data om overvægt i Europa: , Se artiklen ", Overweight and obesity - BMI statistics, ", World Health Organization har også data om emnet:, Emneside om , Obesity and overweight, Hvad er gennemsnitshøjden for mænd og kvinder?, Statistisk Årbog 2017 indeholder en tabel med ", Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde, " for perioden 2005-2015., Hos Forsvarsministeriets Personelkommandoen er der link til værnepligtiges , gennemsnitshøjde, BMI m.m. gennem årene,  (i boksen "Flere tal" - Statistik fra Forsvarets Dag, )., Statens Institut for Folkesundhed (SIF) indsamler løbende data om danskernes højde og vægt:, I serien ", Ugens tal for folkesundhed, " præsenteres mænd og kvinders gennemsnitshøjde og -vægt fra 1987 og frem til 2021, Resultater fra KRAM-undersøgelsen (2007-2008) viser bl.a. , højde og vægt fordelt på percentiler, [Denne side er senest revideret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/vaegt

Ofte stillede spørgsmål

Bilstøtte

Indberetning:, Start indberetning, Vejledning til upload af regneark (Type 2)., Bemærk:, Hjælp til NemLog-in se ”Vejledninger” længere nede på siden., Skema til upload - Bilstøtte 2025 (xlsx), Skema til upload - Bilstøtte 2026 (xlsx), (Kun for Excel 2010 eller senere. Hvis der er behov for Excel før 2010 skal statistikkontoret kontaktes.), Indberetningsfrist, Indberetninger for året 2025 skal færdiggøres senest , 15. januar 2026, . , Indberetninger for året 2026 skal færdiggøres senest , 15. januar 2027, . , Vigtige datoer:, Tidslinje 2026 Bilstøtte - Til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Supplerende oplysninger, Social- og Boligministeriet om støtte til handicapbil, Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Kontakt, bilstoette@dst.dk, eller ring direkte på 20 16 01 71, Om statistikken, Formål og anvendelse, Personer med et varigt handicap kan få støtte af kommunen til at købe en bil, hvis en række betingelser opfyldes. Statistikken giver et overblik over sager om støtte til køb af handicapbil, som behandlet i kommunerne efter servicelovens § 114. Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , HANDICB, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. Læs mere vedr. , forskningsservice., Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere søger om støtte til handicapbil, 27. august 2025 , I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020., Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/bilstoette

Den østlige del af Danmark i front med IT-erhverv

19. februar 2001 kl. 0:00 ,  , IT-erhvervene er geografisk skævt fordelt med en koncentration øst for Storebælt, hvor 60 pct. af de beskæftigede og 64 pct. af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene findes. Hvis man ser på hele den private sektor, så er knap 50 pct. af de beskæftigede og 45 pct. af arbejdsstederne øst for Storebælt. Det viser , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Publikationen er den første fra Danmarks Statistik, der giver en samlet, systematiseret fremstilling af de væsentligste statistiske oplysninger om det danske informationssamfund. , Det er især IT-konsulentvirksomhed og IT-engroshandel, der er koncentreret i den østlige del af Danmark, mens beskæftigelsen i IT-industrien for 60 procents vedkommende ligger vest for Storebælt. , Bogen viser også, at 2 pct. af de beskæftigede i Danmark har gennemført en formel IT-uddannelse, og næsten to tredjedele af de ansatte i en IT-stilling har ikke en formel IT-uddannelse som baggrund. Det er primært IT-konsulentvirksomhederne, der har flest ansatte i IT-stillinger med formelle kvalifikationer. Men der er 60 pct. af de ansatte i IT-stillinger inden for forretningsservice, der ikke har en IT-uddannelse. Modsat skiller den offentlige administration og undervisning sig ud ved at beskæftige en stor andel af IT-uddannede, som ikke er ansat i IT-stillinger. , Iværksætterne er unge, Bogen viser desuden, at iværksætterne inden for IT-erhverv starter virksomhed umiddelbart eller få år efter afslutningen af deres uddannelse, og de har derfor ikke opnået hverken erhvervserfaring eller branchekendskab. 29 pct. var under 24 år, da de startede egen virksomhed - mod 16 pct. i øvrige erhverv. Og 35 pct. af iværksætterne inden for IT-erhverv havde mindre end tre års erhvervserfaring, hvorimod andelen i de øvrige erhverv var 22 pct. , IT-erhvervenes dynamiske udvikling kan også illustreres ved tilgangen af nye virksomheder. Der blev i 1998 etableret 1.658 nye virksomheder inden for IT-erhvervene mod 996 nye virksomheder i 1995, hvilket er en stigning på 66 pct. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, belyser informationssamfundet ud fra en række forskellige tilgange i form af IT-erhvervenes udvikling, deres beskæftigelse, produktion og im- og eksport af IT-produkter og arbejdsstyrkens IT-uddannelser og IT-stillinger samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel. For at perspektivere udviklingen i Danmark er der samtidig inddraget data fra andre lande - primært de andre nordiske lande. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, er på 181 sider og koster 266 kr. , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 3917 3113 eller send en E-post til , hej@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-02-2001-oest_danmark

Pressemeddelelse

Herberger og forsorgshjem

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk:, Når I indberetter ophold på herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 1-tal., Når I indberette henvendelser til herberger og forsorgshjem, så skal I vælge journalnummeret startende med et , 3-tal., Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Upload jeres indberetninger via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Der findes to indberetningsmetoder:, Excel-løsning, Du skal benytte det statistik-specifikke regneark, som I har modtaget af Danmarks Statistik. Arket skal løbende udfyldes, så I skal fortsætte med at bruge det samme statistik-specifikke regneark, indtil I får tilsendt et nyt., Txt-fil-løsning, Indberetningerne skal per 1. januar 2024 indeholde alle åbne ophold og ind- og udskrivninger for det indeværende år. Dvs. at alle ophold, som har en udskrivningsdato i indeværende år samt åbne ophold uden en udskrivningsdato, altid skal være indeholdt i indberetningen., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 Herberg og forsogshjem - til print (pdf), Indberetningsskemaer, Printversion-af-Henvendelsesstatistik til herberger og forsorghjem (pdf), Vejledninger, Vejledning - Ophold på Herberger og forsorgshjem (pdf), Vejledning - Henvendelser til Herberger og forsorgshjem (pdf), Systemskiftevejledning til herberger og forsorgshjem efter §110 (pdf), Q A på Henvendelsesstatistikken efter §110 (pdf), Materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Kravspecifikation, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning., Anmod om længere frist., Faglige spørgsmål:, Skriv til: , bosted@dst.dk, eller ring direkte til:, 39 17 38 10, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af herberger og forsorgshjem mv. efter servicelovens § 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse på de enkelte institutioner. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende., Emneside:, Herberger og forsorgshjem, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024, 26. juni 2025 , 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Herberger og forsorgshjem'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/herberger-og-forsorgshjem

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (december 2024), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (december 2024), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform

Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 ,  , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

Pressemeddelelse

65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig

29. april 2014 kl. 9:00 ,  , Man bliver nemt revet med af kortsigtede udviklinger fra måned til måned eller år til år. , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, træder et skridt tilbage og trækker de lange linjer op i samfundsudviklingen fra efterkrigstiden til i dag for at give et større perspektiv på nutiden. , Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. Men fra 1955 og frem faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme, mens stadig flere dør af kræft.  , Vinen vandt indpas, mens cigaretterne røg ud, Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne – altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Til gengæld udgør madvarer en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik godt 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er godt 14 pct. Til gengæld bruger vi en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet. I midten af 1950’erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Færre dræbes i trafikken trods langt flere biler, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab. I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946. Sådan har det dog ikke være hele vejen gennem historien. I 1971 blev flere end 1.200 personer dræbt i trafikken., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct. Ud over eksporten til vores nabolande aftager nye lande som Kina stadig mere., Du kan læse meget mere om samfundsudviklingen i , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, , hvor den danske udvikling også sættes i perspektiv med internationale sammenligninger. For yderligere information kan du kontakte Marianne Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-04-29-65-aar-i-tal-Danmark-siden-2-verdenskrig

Pressemeddelelse

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse

175 år med statistik om og for det danske samfund

I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden., 7. april 2025 kl. 10:00 ,  , Vi er med på din arbejdsplads, din uddannelse, på Christiansborg, i danske medier, men også i din lomme, hvor statistikbanken kan findes på din smartphone. Danmarks Statistik spiller en central rolle i det danske samfund og er med til at give os alle fælles og kvalitetssikrede referencepunkter, når vi fx udgiver nøgletal om den danske økonomi eller stiller data til rådighed for forskning. Men vi er også med ved middagsbordet, når vi tjekker, hvor mange vi deler navn med, eller hvor meget kartoflerne på bordet reelt er steget i pris det seneste år., I år markerer Danmarks Statistik, at vi har været den nationale leverandør af officiel statistik og fakta om Danmark og den danske befolkning til samfundet i 175 år. En del af markeringen er et tilbageblik fra nutiden med , en temaside om statistik gennem historien, ; helt tilbage til 1769, hvor folketællingen var en manuel opgave udført af skolelærerne, og hvor størstedelen af den danske befolkning levede af landbrug., ”Danmarks Statistik blev grundlagt som et produkt af Grundloven i 1850 og har altid været en hjørnesten i det danske demokrati. Vi har og har altid haft en helt særlig opgave i det danske samfund. Lige nu er Europa og verden præget af konflikter, klimaforandringer og hurtige teknologiske skift. Vi står her stadig, og gennem årene har vi været en fast leverandør af tal i kolonner og rækker, men også data til forskning og analyse. 175 år er en milepæl, vi synes, er værd at markere,” siger rigsstatistiker i Danmarks Statistik Martin Ulrik Jensen., På temasiden kan du se aspekter af udviklingen i det danske samfund gennem tal i et historisk perspektiv. I 1850 var vi fx 1,4 mio. indbyggere i Danmark. Nu nærmer vi os 6 mio. Siden 1956 har der været flere grise end mennesker i landet. Rugbrød koster 115 gange mere i dag end i 1915. Op til 1940 blev gifte kvinders erhverv opgjort som deres mands – uanset om de selv arbejdede i en anden branche. Næsten hele befolkningen læste trykte aviser frem til 2012. I dag gælder det hver femte. I 1990 havde 95 pct. af de danske familier en fastnettelefon. I dag er den skiftet ud med mobiltelefonen, som stort set alle ejer en af. Endelig kan du følge det grønne nationalregnskab, der er en af de nyere statistikker, vi har lanceret. , Der er publiceret rigtig mange tal gennem de 175 år, hvor Danmarks Statistik har været Danmarks nationale statistikkontor. På den nye temaside, , 'Historien om statistik', , på siden,  kan du se det udpluk, vi har udvalgt, men på , vores hjemmeside, og i , Statistikbanken, kan du altid finde flere tal.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-07-175-aar-med-statistik-om-og-for-det-danske-samfund

Pressemeddelelse