Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 901 - 910 af 1391

    Otte fakta om Danmark og Tyskland

    Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

    Bag tallene

    Udsigt til dyrere julefrokost

    Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct.  Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-25-Julefrokost

    Bag tallene

    Nobelprisvinder valgte danske tal

    De seneste fem år har Dale T. Mortensen forsket intenst i materiale fra Danmarks Statistik. Resultatet er en helt ny måde at analysere arbejdsmarkedet på. Mandag vandt han nobelprisen i økonomi., 13. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Der er ingen tvivl om, at en grund til, at Dale T. Mortensen kom her til landet, er den unikke mulighed for at analysere det materiale, der kommer fra Danmarks Statistik.", Sådan siger docent Henning Bunzel fra Aarhus Universitet om nobelprisvinder Dale T. Mortensen. Amerikaneren, der til daglig har hjemme på Northwestern University i USA, har de seneste fem år tilbragt flere måneder på Aarhus Universitet hvert efterår som en Niels Bohr Visiting professor, og meget af tiden er gået med materiale fra Danmarks Statistik., Et skridt foran de andre lande, Det, der har været særligt interessant for Dale T. Mortensen, er de individbaserede registre, hvor man kan følge individernes bevægelser på arbejdsmarkedet over tid og blandt andet se, hvilke virksomheder de er ansat i på forskellige tidspunkter. Selvom forskerne ikke har adgang til navne, adresser og lignende på enkeltpersoner eller virksomheder, har disse data et enormt forskningsmæssigt potentiale., "De andre lande er ved at komme efter det med den slags detaljer, men Danmarks Statistik var helt klart de første, der kom med så specifikke oplysninger, og det har været meget frugtbart, at vi som forskere har haft adgang til det materiale," siger Henning Bunzel, der blandt andet har stået for det praktiske samarbejde mellem Dale T. Mortensen og Danmarks Statistik., Detaljerne afslører sammenhænge, På baggrund af oplysningerne har Dale T. Mortensen og hans kollegaer udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, så man blandt andet kan finde ud af, hvorfor der er ledige stillinger, hvis der samtidig er stor arbejdsløshed., I dag sidder der en stor gruppe danske og udenlandske forskere, som arbejder med Danmarks Statistiks individbaserede registre., "Mængden og kvaliteten af data fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik har udviklet sig til noget helt unikt i verdenssammenhæng," siger Henning Bunzel., Fakta, De individbaserede registre fra Danmarks Statistik er underlagt en række skrappe datasikkerhedsregler, men såfremt forskerne overholder disse regler, kan de via Danmarks Statistiks forskerordning få adgang til alle de af-identificerede data, som er nødvendige for deres forskningsprojekter. , Læs mere om Danmarks Statistiks forskningsservice, Fotos: Lars Kruse/AU-foto, Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2010.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-13-nobelpris

    Bag tallene

    19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

    Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug.   , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

    Bag tallene

    Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

    På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

    Bag tallene

    Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

    I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

    Bag tallene

    Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

    En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På,  Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden.  , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien.  I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.     

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-05-16-forlystelser

    Bag tallene

    Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

    Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker., 22. februar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, ”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.” , Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager. , At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor. , Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde., Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?, Svage grupper under pres , Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct. , ”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen. , Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet. , ”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han. , Flere timer skal sikre økonomien , En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer. , Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen. , ”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han. , Kvinder søger mere end mænd , Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.,  , Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.,  , Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30, Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-02-22-nyt-job

    Bag tallene

    Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

    19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

    Pressemeddelelse

    Sparer jyder på agurkesalaten?

    Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation