Forside

Søgeresultat

Viser resultat 851 - 860 af 1391

I 22 kommuner bliver mere end 75 pct. af indkomstskatten knyttet til beskæftigelse tjent uden for kommunegrænsen

Siden 2007 er kommunernes skat på indkomst knyttet til beskæftigelse udenfor kommunen steget i forhold til den del, som kommer fra beskæftigelse indenfor kommunen, i 95 kommuner, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 15. november 2017 kl. 8:27 , , I 2015 var 50 pct. af kommunernes indkomstskat knyttet til beskæftigelse tjent udenfor kommunen. I 2007 var andelen 44 pct., I de fleste kommuner i hovedstadsområdet kom over 70 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra personer, der pendlede ud af kommunen, i 2015. Andelen er højest i Vallensbæk (89,1 pct.), Dragør (84,7 pct.) og Frederiksberg (83,7 pct.) kommuner. , Også i Østsjælland og nabokommunerne til Aarhus, Aalborg og Odense kom over halvdelen af skatteprovenuet fra erhvervsindkomst fra pendlere i 2015. I kommuner længere fra de store byer som fx Thisted, Sønderborg og en række ø-kommuner var andelen af skatteprovenuet fra pendlere under 20 pct., Det viser Danmarks Statistiks analyse, , Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, , som er udkommet i dag., Analysen viser også, at andelen af skatteprovenuet knyttet til beskæftigelse, som kommer fra personer, som arbejder uden for kommunen, er steget mest i kommuner, der hverken har en meget høj eller meget lav grad af indkomstskatteprovenu hentet udenfor kommunen - fx Kerteminde, Herning og Vejle. Andelen er steget mindst i hovedstadskommunerne, hvor andelen allerede i 2007 var høj, og i kommunerne langt fra de store byer, hvor andelen var lavest. , Andele og udviklinger i de enkelte kommuner kan ses i , dette regneark, ., Spørgsmål om analysen rettes til:, Specialkonsulent Søren Dalbro, 39 17 34 16, , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-15-I-22-kommuner-bliver-mere-end-75-pct

Pressemeddelelse

Flest nye virksomheder i København

Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 , , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

Pressemeddelelse

Halvdelen af folk med handicap har arbejdsproblemer

Halvdelen af alle danskere med et handicap, som er i job, har problemer med at udføre deres daglige arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik netop har afsluttet om Helbredsproblemer og arbejdsliv., 17. juni 2003 kl. 0:00 , , To ud af tre med et handicap føler, at de har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejdsopgaver. Ni ud af ti handicappede personer uden beskæftigelse giver udtryk for, at de har haft eller ville få problemer med enten arbejdsopgavernes type, arbejdets omfang eller transporten til jobbet. , Hver femte dansker mellem 15 og 66 år er plaget af længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Flest har problemer med ryg eller nakke - 28 pct. døjer med smerter i den region - men også ben eller fødder, hjerte, blodtryk eller kredsløb, mentale eller psykiske problemer og åndedrætsproblemer finder man på en dansk top fem over de mest almindelige helbredsproblemer og handicap. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er en specialundersøgelse i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Undersøgelsen er baseret på interview med 10.892 personer, bl.a. om lidelsens type, varighed og årsag, typer af arbejdsproblemer samt omfanget af hjælpemidler og støtteforanstaltninger. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er på 19 sider og koster 50 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Lars Peter Smed Christensen på 39 17 34 98 eller send en e-post til , lpc@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/17-06-2003-Halvdelen

Pressemeddelelse

Dansker i FN's Statistiske Kommission

23. marts 2001 kl. 0:00 , , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

Pressemeddelelse

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 , , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år

Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne., 18. marts 2026 kl. 11:07 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der om en uge er folketingsvalg, er de opstillede kandidater i gennemsnit 46,3 år. Det er en lille smule højere end de 45,9 år, kandidaterne var i gennemsnit ved folketingsvalget i 2022. Den laveste gennemsnitsalder finder vi hos Det Konservative Folkeparti, hvor kandidaterne er 42,2 år. Liberal Alliance er lige i hælene med 42,9 år. Gennemsnitsalderen er med 51,4 år højest hos kandidater uden for partierne, og dernæst hos Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen med 51,2 år. Det viser , helt nye data fra Danmarks Statistik, om de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg., Det Konservative Folkeparti er også partiet med flest unge under 25 år på stemmesedlen. Det gælder 15 af partiets kandidater – otte mænd og syv kvinder. I alt er 65 af kandidaterne til folketingsvalget under 25 år. De udgør dermed 7,0 pct. af kandidaterne, hvilket er lavere end 8,1 pct., de udgjorde ved folketingsvalget i 2022., ”Der er stor forskel på, hvor mange helt unge kandidater under 25 år, partierne har på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Overordnet set er der dog lidt færre end ved det seneste folketingsvalg. Ligesom ved det valg er den største andel af kandidaterne mellem 45 og 49 år,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Gennemsnitsalder for alle opstillede folketingskandidater, 2026, Kilde: Særkørsel, findes på , temaside om folketingsvalg, Større andel af kvinder, Der er i alt 933 opstillede kandidater til valget på tirsdag, og af dem er 565 mænd og 368 kvinder. Kvinder udgør dermed 39,4 pct. af kandidaterne, hvilket er den højeste andel nogensinde., Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede og var altså ikke at finde på listen ved folketingsvalget i 2022., Lidt over en tredjedel af kandidaterne har en lang videregående uddannelse, og indvandrere og efterkommere udgør 4,2 pct. af kandidaterne., Du finder information om de opstillede kandidater på , Danmarks Statistiks valgside, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-18-folketingskandidaterne-er-i-gennemsnit-46-aar

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

En ny eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik for erhvervsejendomme viser udviklingen i lejen på tværs af ejendomstyper. Det seneste år er lejen steget mest inden for typen Industri og mindst inden for Bolig., 21. december 2023 kl. 8:00 , , Siden 3. kvartal 2022 og frem til 3. kvartal 2023 er det blevet mindst 3 pct. dyrere i leje at drive erhverv eller at bo, hvis man lejer sig ind i en erhvervsejendom. Sådan lyder gennemsnittet for alle ejendomstyper i en , ny analyse omhandlende Danmarks Statistiks nye indeks for lejeudviklingen, i erhvervsejendomme. I analysen benyttes en ny eksperimentel statistik for leje i erhvervsejendomme med data tilbage til 2021. Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen., Især inden for ejendomstyperne industri og kontor er det blevet dyrere. Her viser den gennemsnitlige stigning fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023 i leje på henholdsvis 6,0 og 5,3 pct. For butikker er lejen steget 4,9 pct., og for boliger er den steget 3,0 pct., ”De nye indeks for lejeudviklingen er et vigtigt supplement til de nuværende konjunkturindikatorer. Indeksene kan være med til at give et fingerpeg om, hvornår konjunkturerne vender,” siger Sigrid Krogstrup Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Lejeindeks for erhvervsejendomme, 1. kvt. 2021 til 3. kvt. 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ERHEJD1, Indeksene over udviklingen i lejeprisen i erhvervsejendomme er renset for den del af prisudviklingen, som skyldes forbedringer af lejemålet. Derudover er indeksene vægtet i forhold til geografiske forskelle., Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i , lejen for erhvervsejendomme i analysen, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

Pressemeddelelse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation