Forside

Søgeresultat

Viser resultat 821 - 830 af 1509

Ny viden om udenlandsk ejede virksomheder i Danmark

Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv. Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede virksomheder i den private sektor i Danmark., 16. februar 2005 kl. 0:00 , , Hvor mange firmaer i Danmark har udenlandske ejere, og hvor mange danske lønmodtagere arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver? Ny viden gør det nu muligt at svare på en række vigtige spørgsmål om globaliseringens betydning for ejerforholdene i dansk erhvervsliv. , Danmarks Statistik udsender i den kommende tid flere nye statistikker med oplysninger om ejerforholdene i dansk erhvervsliv. Den første statistik offentliggøres torsdag og kaster lys over omfanget af udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i Danmark. , Af den nye statistik vil det fremgå, hvor mange udenlandsk ejede firmaer, der er i Danmark. Statistikken vil også belyse de udenlandsk ejede firmaers betydning for omsætning og beskæftigelse i den private sektor. Statistikken opgør, hvilke brancher der har den største andel af udenlandsk ejede firmaer. , Det vil også fremgå af statistikken, hvor mange ansatte der er i udenlandsk ejede firmaer og hvor stor del af den samlede omsætning i den private sektor i Danmark, der skabes af udenlandsk ejede firmaer. , Statistikken vil blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk, torsdag 17. februar klokken 9.30. , Onsdag 23. februar udsender Danmarks Statistik endnu en ny opgørelse, der beskriver de udenlandsk ejede selskabers regnskabsforhold. Denne statistik vil indeholde økonomiske nøgletal for firmaer med udenlandske ejere samt sammenligninger med tilsvarende nøgletal for firmaer med danske ejere. , , Vil du vide mere? Ring til Charlotte Hansen, tlf. 39 17 31 77 eller send en e-post til , chh@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/16-02-2005-nye-oplysninger-om-udenlandsk-ejede-virksomheder

Pressemeddelelse

Hver anden gentager alvorlig kriminalitet

30. november 2001 kl. 0:00 , , Næsten halvdelen af de 18.000 personer, der fik en frihedsstraf i løbet af 2000, havde også fået en frihedsstraf i den forudgående femårsperiode. 71 pct. af personerne med tidligere kriminalitet og frihedsstraf for ejendomsforbrydelser i 2000 (fx indbrud, tyveri og bedrageri), havde også tidligere fået en frihedsstraf for det samme. Det viser , Kriminalitet 2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Tilsvarende havde to tredjedele af personerne med tidligere kriminalitet og en frihedsstraf for at overtræde færdselsloven i 2000, også tidligere fået en frihedsstraf for dette, 45 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for volds-forbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf for en eller flere voldsforbrydelser, og 29 pct. af dem, der fik en frihedsstraf for sædelighedsforbrydelser, var også gengangere på dette felt. , I alt blev der afgjort 165.500 straffesager i 2000, hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til 1999. Stigningen skyldes primært flere afgørelser inden for færdselslovens område. Til gengæld faldt afgørelserne vedrørende overtrædelse af straffeloven med 2 pct. Det tal dækker over en stigning i voldsafgørelserne med 6 pct. og et fald i afgørelserne om ejendomsforbrydelser (særligt tyverier) på 4 pct. , Kriminalitet 2000, rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken i Danmark - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Samtidig bliver hovedtrækkene i kriminalitetsudviklingen fra 1990 til 2000 beskrevet. Bogen er på 155 sider og koster 232 kr. Den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside (, www.dst.dk/boghandel, ). , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/30-11-2001-kriminalitet

Pressemeddelelse

Bornholmske børn får flest navne

15. januar 2013 kl. 9:50 , , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

Pressemeddelelse

Ny betalingsbalance gør det lettere for erhvervslivet

29. september 2003 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik og Nationalbanken ændrer fra 2005 indsamlingsformen for opgørelsen af Danmarks betalingsbalance. Det sker for at sikre en tidssvarende og pålidelig betalingsbalance og for at mindske byrderne for erhvervslivet. Det er blevet stadig sværere at fastholde kvaliteten, fordi betalinger over grænserne ikke mere følger tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler, men nu i høj grad består af kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. , "Den nuværende indsamlingsform er blevet utidssvarende. Med omlægningen vil erhvervslivets byrde falde betragteligt", siger nationalbankdirektør Torben Nielsen. , Ændringen indebærer, at bankernes indberetning af kundernes betalinger til og fra udlandet afskaffes. Den erstattes af direkte indberetning fra virksomheder med store udlandstransaktioner. Efter omlægningen skal kun i alt ca. 2.500 virksomheder indberette oplysninger, mens det i dag er 25.000 virksomheders betalinger, der indberettes via bankerne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik understreger: "Det er vigtigt at vi fremtidssikrer kvaliteten af betalingsbalancen, for det er en af de centrale statistikker, når man vil forstå udviklingen i dansk økonomi". , Den nye indsamlingsform præsenteres for virksomhederne i løbet af efteråret og vinteren, bl.a. i breve og seminarer. De fleste oplysninger, som skal indsamles, findes i forvejen i virksomhedernes regnskabssystemer. Virksomhederne vil få tilbudt en bred vifte af muligheder for at indberette og automatisere indsendelsen af oplysninger. , Omlægningen er nærmere beskrevet på , www.dst.dk/betalingsbalance, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/29-09-2003-ny_betal

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 , , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Martin Ulrik Jensen udnævnt til ny rigsstatistiker

Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har digitaliseringsminister Caroline Stage udnævnt Martin Ulrik Jensen til ny rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik., 16. september 2024 kl. 12:05 , , Martin Ulrik Jensen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet og konstitueret departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han tiltræder i Danmarks Statistik den 1. december., Næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse David Dreyer Lassen siger: , “Vi er i bestyrelsen yderst tilfredse med udnævnelsen af Martin Ulrik Jensen som ny rigsstatistiker. Han har en klar forståelse af Danmarks Statistiks rolle som den nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Martin Ulrik Jensen har i en årrække samarbejdet tæt med Danmarks Statistik og har derfor et godt kendskab til institutionen. Martin Ulrik Jensen har en solid faglig og ledelsesmæssig ballast fra sine hidtidige ansættelser og et stærkt engagement i Danmarks Statistik, som han formulerede meget klart i ansættelsesprocessen. Samlet set gør det, at vi forventer, at han vil kunne videreudvikle Danmarks Statistik til gavn for de mange forskellige brugere og for det danske samfund.”, Martin Ulrik Jensen siger: , ”Danmarks Statistik har en central rolle i det danske samfund. Danmarks Statistik er hovedleverandør af uafhængig data og statistik, som er en vigtig del af fundamentet for et demokratisk og dynamisk samfund. Stillingen som rigsstatistiker er derfor et drømmejob, og jeg er glad for, at bestyrelsen har indstillet mig. Jeg ser frem til at drive og udvikle Danmarks Statistik sammen med bestyrelsen og de dygtige medarbejdere og i samspil med brugerne.”, Se Digitaliseringsministeriets pressemeddelelse, CV, Uddannelse, Cand.oecon. fra Københavns Universitet, , Beskæftigelse, 2019 Afdelingschef, Finansministeriet, 2016 Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015 Afdelingschef, Social- og Indenrigsministeriet, 2015 Kontorchef, Finansministeriet, 2011 Kontorchef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2006 Fuldmægtig, special- og chefkonsulent, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004 Fuldmægtig, Finansministeriet, , Andet, Medlem af bestyrelsen for VIVE, Medlem af rådgivende udvalg for Danmarks Datavindue, Medlem af Economic Policy Research Network (EPRN), Medlem af diverse modelgrupper (ADAM, DREAM og MAKRO), Yderligere oplysninger hos pressechef Majken Lenskjold (tlf. 22 42 07 48 / , mle@dst.dk, )

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-16-ny-rigstatistiker

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation