Forside

Søgeresultat

Viser resultat 781 - 790 af 1509

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 , , Nye begreber på lønområdet , , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. , , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . , , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 , , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne., , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

Flest pendlere i HT-området

Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 , , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på 39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

Pressemeddelelse

Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

15. november 2013 kl. 9:00 , , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 , , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger. , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Danskerne er vilde med e-handel

Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 , , Danskerne er vilde med e-handel , , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. , , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

Pressemeddelelse

Medicinalindustrien fører inden for forskning

17. december 2012 kl. 9:50 , , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

Pressemeddelelse

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 , , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III. Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger. Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation