Søgeresultat

Danskerne i tal

Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct.,  , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte  Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave.,  , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere.,  , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på.,  , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager.,  , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men  Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund.,  , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, .,  , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

Pressemeddelelse

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 ,  , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene.  , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn.  , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.  , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.  , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

Flere kvinder end tidligere har en højere indkomst end deres partner

I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik den disponible indkomst for mænd og kvinder. Analysen afslører, at andelen af kvinder med den højeste disponible indkomst i et parforhold stiger mest under lavkonkjunkturer., 7. marts 2017 kl. 10:00 ,  , Stadig flere kvinder har en højere indkomst end deres partner. I 1990 havde 22 pct. af kvinderne under 65 år den højeste disponible indkomst i parforholdet. I 2015 var andelen steget til 31 pct., viser en , ny analyse fra Danmarks Statistik, ., Stigningen i andelen af parforhold, hvor kvinden har den højeste indkomst, er sket i perioder med lavkonjunktur, viser analysen.,  - En forklaring kan være, at mændenes ledighed stiger mest, når der er lavkonjunktur i økonomien, og ledigheden stiger. Desuden har mænd ofte en højere formueindkomst og rammes derfor også hårdere end kvinderne af nedgang på finansmarkederne, siger Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Fortsat indkomstgab mellem kønnene, Analysen, viser også, at mændenes disponible medianindkomst i 2015 var på 205.200 kr., mens kvindernes var 170.800 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct. I 1990 var indkomstgabet mellem mænd og kvinder 22 pct., så forskellen mellem kønnene er blevet mindre de seneste 25 år. , I 1990 var indkomstforskellen størst blandt de 40 til 65-årige. I dag er forskellen størst blandt de 65 til 75-årige. Den største indkomstforskel findes blandt de 73-årige, hvor mændenes disponible indkomst er 25 pct. højere end kvindernes., Indkomstgabet er udtryk for, hvor meget en persons disponible indkomst er uafhængig af, hvor meget vedkommende arbejder. Indkomstgabet er derfor ikke det samme som løngabet, som sammenligner timelønnen., For yderligere spørgsmål: Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-07-Kvinders-indkomster-overhaler-maends-i-lavkonjunkturer

Pressemeddelelse

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 ,  , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Kernefamilien er i opbrud

24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

Pressemeddelelse

Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

Pressemeddelelse

60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning

Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , 60 pct. har begået ny kriminalitet to år efter afsoning, Næsten seks ud af ti af de personer, der blev løsladt efter endt afsoning i 2007, begik ny kriminalitet inden for to år. 57 pct. af disse fik en ubetinget dom og 34 pct. en bøde som den strengeste straf. , Det er én af konklusionerne i publikationen , Kriminalitet 2010, , der offentliggøres i dag. , Her kan du også læse, at: , I 2010 blev der i alt anmeldt 471.088 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2009. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og cykeltyverier. , Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg 18,4 pct. i 2010, primært på grund af flere blufærdighedskrænkelser. , Der blev i alt truffet 200.528 strafferetlige afgørelser i 2010. Det er 7 pct. flere end i 2009. 92 pct. af afgørelserne var fældende, dvs. at den sigtede blev fundet skyldig. , Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun lidt over halvdelen fundet skyldige. Blandt sigtede for voldtægt var det helt nede på 25 pct. , Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe var 8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 45 måneder. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i publikationen , Kriminalitet 2010, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-14-60-pct-har-begaaet

Pressemeddelelse

Halvdelen af folk med handicap har arbejdsproblemer

Halvdelen af alle danskere med et handicap, som er i job, har problemer med at udføre deres daglige arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik netop har afsluttet om Helbredsproblemer og arbejdsliv., 17. juni 2003 kl. 0:00 ,  , To ud af tre med et handicap føler, at de har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejdsopgaver. Ni ud af ti handicappede personer uden beskæftigelse giver udtryk for, at de har haft eller ville få problemer med enten arbejdsopgavernes type, arbejdets omfang eller transporten til jobbet. , Hver femte dansker mellem 15 og 66 år er plaget af længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Flest har problemer med ryg eller nakke - 28 pct. døjer med smerter i den region - men også ben eller fødder, hjerte, blodtryk eller kredsløb, mentale eller psykiske problemer og åndedrætsproblemer finder man på en dansk top fem over de mest almindelige helbredsproblemer og handicap. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er en specialundersøgelse i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Undersøgelsen er baseret på interview med 10.892 personer, bl.a. om lidelsens type, varighed og årsag, typer af arbejdsproblemer samt omfanget af hjælpemidler og støtteforanstaltninger. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er på 19 sider og koster 50 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Lars Peter Smed Christensen på  39 17 34 98 eller send en e-post til , lpc@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/17-06-2003-Halvdelen

Pressemeddelelse

2002 blev et stort campingår

Rigtig mange danskere valgte i 2002 at finde teltet og campingvognen frem til sommeren, faktisk 5 pct. flere end året før. Det kan man læse sig til i den seneste udgave af Statistisk Årbog. Sidste år udkom Statistisk Årbog i november, men fremover vil hele Danmarks quizleksikon udkomme et halvt år tidligere., 20. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Turister fra ind- og udland havde tilsammen mere end 11 millioner overnatninger på campingpladser rundt om i det danske ferieland, og det er 2 pct. flere end i 2001. , Blandt de mange øvrige statistiske nyheder om danskerne og Danmark, findes også oplysninger om, at beskæftigelsen faldt med 14.000 personer i 2002, at hver tiende danske familie har mere end en bil, økologisk mælk udgør 10 pct. af den samlede mælkeproduktion, 8 pct. af befolkningen er enten indvandrer eller efterkommer, og at mænd i gennemsnit tjente 8.000 kr. mere om måneden i 2001 end kvinder. , Statistisk Årbog 2003, er på 600 sider og koster 300 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, ). , Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på   39 17 39 39 eller send en e-post til , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/20-06-2003-2002-campingaar

Pressemeddelelse

Mød en kollega: Christian Lindeskov

"Vores tal kan næsten blive for populære", Christian Lindeskov, kontormedarbejder (afdelingsleder) i kontoret Priser og Forbrug, Uddannelse: kontoruddannet i Danmarks Statistik, Priser på hjernen, Jeg har været ansat i kontoret Priser og Forbrug siden 1996. I vores lille enhed arbejder vi især med forbruger- og nettoprisindekset. Vi følger de priser, forbrugerne betaler både i butikker, og når de handler online. , Vi indsamler priserne både på butikkernes hjemmesider, via spørgeskemaer og ved hjælp af et korps på ca. 20 indsamlere, der besøger butikkerne. Når vi får de nye priser ind, er min første opgave at kontrollere dem. Ser det fornuftigt ud, eller er der fejl i materialet? Erfaringen har lært mig at vurdere det. , Muligvis har jeg fået priser på hjernen. Om søndagen sidder min kone og jeg i hvert fald ofte derhjemme med en stak reklamer for at lede efter gode tilbud!, Action i hverdagen, Prisstatistikken udkommer hver måned. Det gør, at der er action på i det daglige. Butikspriserne er vores input, som vi laver beregningerne ud fra, og publikationerne med indekstallene er vores output. Jeg er med i hele processen., I vores enhed har vi en god blanding af faste månedlige opgaver og andre større eller mindre projekter, der giver et afbræk. En af de årligt tilbagevendende opgaver er alkohol- og tobaksstatistikken, som også får stor opmærksomhed fra medierne. I juli 2009 citerede et medie mig for denne konklusion:, "Den seneste udvikling i danskernes alkohol- og cigaretforbrug er en fortsættelse af de tendenser, vi har set de fem foregående år. Vi drikker stadig mindre øl og spiritus, vi ryger stadig mindre og drikker mere vin.", Pressen ringer, Samme dag, som vi offentliggør nye tal, beder pressen os tit om at forklare baggrunden for tallene i vores nyhedsbrev, , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Det er rart, at vores tal bliver synlige for omverdenen. Men nogle gange kan vores tal næsten blive for populære, når journalisterne ringer konstant!, Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 21 22 28 57 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/ChristianLindeskov