Forside

Søgeresultat

Viser resultat 751 - 760 af 1391

Skat Danmark-Tyskland: Dobbelt retur i velfærdsydelser

Her er en trøst til de danskere, der vånder sig over skattetrykket: Selv om tyskerne slipper omkring 15 pct. billigere i skat, så har de ikke tilsvarende mere til sig selv. En del af skatten går nemlig til det såkaldte individuelle offentlige forbrug, og her får danskerne dobbelt så meget retur som tyskerne., 25. august 2002 kl. 0:00 , , Individuelt offentligt forbrug er velfærdsydelser som fx alderdomshjem til vores forældre og institutioner til vores børn, og her må tyskerne i højere grad selv punge ud. , Det fremgår af Statistisk Tiårsoversigt 2002, der netop er udkommet. Bogen har skat og skattetryk som tema, og en af konklusionerne er, at der ikke bare er væsentlige forskelle i, hvor meget skat, der kræves ind. Der er endnu større forskelle i, hvor meget borgerne får tilbage i velfærdsydelser og overførselsindkomster betalt af det offentlige. , "Danske borgere kan bruge flere gratis serviceydelser inden for pleje og pasning af børn og ældre, hvorimod tyskerne selv i højere grad skal betale ydelserne af egen lomme," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik Carsten Petersen. , I det kommende nummer af Danmarks Statistiks blad Bag tallene vover Carsten Petersen at sammenligne skatten i Danmark og Tyskland tillagt de sociale omkostninger. Resultatet er, at vi står lige, målt for en industriarbejder. Sammenligningen inkluderer endda afgifter, så selv om en flaske whisky kan fås for en 50'er i Tyskland, og selv om en bil på tyske nummerplader koster det halve af en dansk bil, så står Danmark-Tyskland 1-1 i det samlede tryk. , Sammenligningen bekræftes i Bag tallene af professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut: "Skattetrykket for en tysk industriarbejder er fuldstændig på niveau med skattetrykket for en dansk industriarbejder, hvis man tager hensyn til de sociale bidrag," siger han. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, , eller købes hos boghandlerne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-08-2002-tyskland_Dobbelt

Pressemeddelelse

Flest pendlere i HT-området

Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 , , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på 39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

Pressemeddelelse

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 , , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

18. januar 2001 kl. 0:00 , , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

Pressemeddelelse

Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr.

Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Prisstigninger koster parfamilier med børn 24.000 kr., Udgiften til forbrug for familier med to voksne og børn er på tre år steget 24.000 kr. (6,1 pct.), hvis de købte de samme varer og tjenester i 2008 som i 2005. Mere end halvdelen af denne stigning er sket i 2008 (13.000 kr.)., Det viser en helt ny statistik fra Danmarks Statistik, der belyser, hvordan prisstigninger påvirker husstandenes forbrugsudgift. Statistikken tager ikke højde for husstandenes udvikling i indtægter i samme periode., Til gengæld viser opgørelsen bl.a., hvordan prisstigninger rammer forskellige husstandstyper forskelligt, fordi deres forbrug er sammensat forskelligt., Mest påvirket af prisstigningerne er de ældre, der bruger færre penge på elektronik end resten af befolkningen. De senere års prisfald på elektronisk udstyr har således ikke haft den samme gunstige effekt på de ældres samlede forbrugsudgift, som den har haft for den øvrige befolkning., Personer over 60 år har haft den største stigning i udgifterne til forbrug. For en enlig person over 60 år betød prisstigningerne en merudgift på 8,2 pct. (13.000 kr.) i 2008 i forhold til tre år tidligere, hvis vedkommende købte de tilsvarende varer og tjenester, mens merudgiften for par med minimum én person over 60 år var 7,7 pct. (20.300 kr.)., En gennemsnitlig husstands forbrugsudgifter var i 2008 steget 6,8 pct. (18.500 kr.) ved køb af samme varer og tjenester, som blev indkøbt i 2005., Læs meget mere om forbrugsundersøgelsens prisfremskrivning i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen prisfremskrevet 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt specialkonsulent Henrik Sejerbo Sørensen, tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-01-12-Prisstigninger-koster-parfamilier-med-boern-24000kr

Pressemeddelelse

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. , , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Nationalbankens tal flytter ind hos Danmarks Statistik

Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk., 1. oktober 2007 kl. 0:00 , , Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk. , Formålet med flytningen er at give brugerne en nem adgang til al økonomisk og finansiel statistik. Desuden kan man anvende Statistikbankens funktioner på Nationalbankens tabeller. , Fx vil brugere af økonomisk-finansielle tidsserier kunne hente dem direkte fra Statistikbanken - med tal fra både Nationalbanken og Danmarks Statistik. , Nationalbankdirektør Torben Nielsen fremhæver det samfundsøkonomiske perspektiv: ", Da vi i de senere år har udvidet den finansielle statistikproduktion væsentligt, er det nu vigtigt for os at kunne sikre , brugerne en let og sammenhængende adgang til detaljerede data. Flytningen til statistikbanken.dk er den rigtige løsning - også i et samfundsøkonomisk perspektiv, ." , Rigsstatistiker Jan Plovsing er glad på brugernes vegne: ", Det er glædeligt, at brugerne af statistikbanken.dk nu kan tilbydes den brede vifte af finansiel statistik i samme værktøj som alle de officielle statistikker, , Danmarks Statistik har ansvaret for. Dermed giver statistikbanken. dk adgang til næsten al statistik, der belyser den økonomiske udvikling i Danmark. Det bliver derfor nu lettere for brugerne at skaffe sig et samlet overblik over den økonomiske udvikling i samfundet, ." , , Nationalbankens tabeller vil kunne findes under følgende emner:, www.statistikbanken.dk/14, www.statistikbanken.dk/15, , www.statistikbanken.dk/16, Ønsker man alene at anvende Nationalbankens tabeller, kan de også , findes på adressen nationalbanken.statistikbank.dk , Yderligere information kan fås ved henvendelse til , Tue M. Mathiasen, , Danmarks Nationalbank, tlf. 33 63 68 02 , eller , Lars Knudsen , Danmarks Statistik , tlf. 39 17 33 18, lak@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2007/01-10-2007

Pressemeddelelse

Om sundheden i det offentliges økonomi

Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

Pressemeddelelse

Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid., 24. marts 2004 kl. 0:00 , , Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere produktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktiviteten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart. , Med temapublikationen , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. Der sættes bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-udstyr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark. I den nye temapublikation opstilles en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab bygger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur. , De danske beregninger, som præsenteres i den nye temapublikation, vedrører perioden 1988-2000 og omfatter den markedsmæssige del af dansk økonomi, dvs. hele økonomien bortset fra hovedparten af den offentlige sektor. Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedforklaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvikling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst. , Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapitalapparat betydet produktionsvækst. I temapublikationen bringes detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæksten i de primære erhverv, som fx landbruget. , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, koster 193 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/24-03-2004-Produktivitet

Pressemeddelelse

Landbruget udleder mest fosfor

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 , , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III. Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger. Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation