Søgeresultat

Danmark og danskerne på godt og ondt

Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 ,  , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. ,   , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger.,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

Pressemeddelelse

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

Ny vicedirektør for Personstatistik

Jonas Schytz Juul er ansat som ny vicedirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

Pressemeddelelse

Nordens udlændinge bor tættest i ødemarken

Der er langt større koncentration af udlændinge i Norge og Sveriges fjerne ødemark, end der er i de nordiske storbyer. Det gælder bl.a. provinsen Haparanda i Nordsverige, hvor der er 277 udenlandske statsborgere pr. 1.000 indbyggere, 5. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Koncentrationen af udlændinge er også stor i Båtsfjord i Norge, hvor tallet er 143 pr. 1.000 indbyggere. Langt de fleste udlændinge i Haparanda og Båtsfjord kommer dog fra nabolandene., Til sammenligning har Ishøj 140 udlændinge pr. 1.000 indbyggere. Malmø, der ofte er nævnt i indvandrerdebatten, har 100 udlændinge pr. 1.000 indbyggere, mens tallene er 114 for København, 98 for Stockholm, 90 for Gøteborg og 95 for Oslo., Tallene fremgår af nyudgivelsen "Statistik uden grænser". Det er en cd-rom udgivet af de nordiske landes statistiske bureauer, bl.a. Danmarks Statistik., Hvor normale internationale statistikker typisk holder sig til landsgennemsnit, har "Statistik uden grænser" gravet et spadestik dybere. Den splitter nemlig de nordiske lande inklusive Grønland og Færøerne i 1.634 regionale dele., Når man har installeret det medfølgende program PC-AXIS, kan man finde detaljerede oplysninger om nordens befolkning, økonomi, kriminalitet, sundhed og meget mere., PC-AXIS er groft sagt lige så enkel at bruge som , www.statistikbanken.dk, . Mange af oplysningerne i "Statistik uden grænser" kan også med et musetryk forvandles til overskuelige landkort, der viser, hvilke regioner der fx har flest børn eller flest udlændinge., "Statistik uden grænser" koster 1.000 kr. + moms, og kan købes i Danmarks Statistik på tlf. 39 17 31 50 eller via , www.dst.dk/boghandel, . Sammen med cd-rommen får man et hæfte, der viser, hvordan cd-rommen installeres., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/05-07-2002-odedemarken

Pressemeddelelse

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget

Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel., 31. oktober 2024 kl. 8:00 ,  , Der er stor forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af internationale lønmodtagere. I 2023 var andelen af internationale lønmodtagere 34 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Inden for sundhed og socialvæsen var den 3 pct., og inden for offentlig administration, forsvar og politi 1 pct., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, ’, Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ’, . Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere, herunder bl.a. deres statsborgerskab og hvilke brancher, de er beskæftiget i., ”Hvis man fordeler internationale lønmodtagere efter branche og statsborgerskabsland, finder man store forskelle. Fx var der flest internationale lønmodtagere med polsk statsborgerskab inden for branchegruppen arbejdsformidling/vikarbureauer og anlægsentreprenører, mens der var flest internationale lønmodtagere med indisk statsborgerskab inden for branchegruppen IT-konsulenter,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere er polske (14 pct.), rumænske (10 pct.), svenske (7 pct.) og ukrainske (6 pct.), De internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner. Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der større andele af internationale lønmodtagere., Analysen viser i øvrigt at:, Der er forskel på den offentlige og private sektor: , Andelen af internationale lønmodtagere var 3 pct. i det offentlige og 11 pct. i det private.,  , Der er en overvægt af mænd blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd udgør 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere er andelen af mænd 51 pct., FAKTA, Internationale lønmodtagere forstås i analysen som personer, der:, ikke har dansk statsborgerskab, er indvandrere, højst har opholdt sig sammenhængende i Danmark i 10 år, Personer, der arbejder i Danmark, men ikke har adresse i Danmark, forstås også som internationale lønmodtagere, medmindre de i Danmark er blevet registreret som personer af dansk oprindelse eller efterkommere på et tidligere tidspunkt.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-05-udenlandsk-arbejdskraft

Pressemeddelelse

4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts

Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang., 2. marts 2026 kl. 8:30 ,  , Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse den 24. marts 2026, og her vil både rutinerede vælgere og helt nye vælgere få muligheden for at sætte deres kryds på stemmesedlen., Der er 4.317.926 stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts. Tallet er beregnet med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026. Det drejer sig om personer, som havde dansk statsborgerskab 1. januar 2026 og vil være mindst 18 år på valgdagen. , Der er 224.644 førstegangsvælgere til folketingsvalget den 24. marts, og de udgør 5,2 pct. af alle vælgere. Også her drejer det sig om et beregnet tal med udgangspunkt i det nyeste befolkningstal pr. 1. januar 2026., Hovedparten af de nye førstegangsvælgere er unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden. 215.689 personer var under 18 år ved det seneste folketingsvalg, mens 8.955 personer var myndige ved seneste folketingsvalg, men er først blevet danske statsborgere efter., Indvandrere og efterkommere udgør 5,9 pct. af vælgerne til folketingsvalget, mens deres andel af befolkningen er 17,1 pct., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseenhed på 3917 3070 eller , presse@dst.dk, . Du kan også kontakte Danmarks Statistiks valgenhed på , valg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-02-stemmeberettigede-til-folketingsvalget-24-marts

Pressemeddelelse

Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

Pressemeddelelse