Søgeresultat

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 10:00 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

Dansker i FN's Statistiske Kommission

23. marts 2001 kl. 0:00 ,  , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

Pressemeddelelse

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

Investeringerne gav det største bidrag til væksten i 2016

I 2016 stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst på 2,0 pct., viser en ny opgørelse med input-output tabeller fra Danmarks Statistik. Særligt investeringer i forskning og udvikling bidrog positivt til den efterspørgsel, som lå bag BNP-væksten. , 14. december 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den økonomiske vækst var 2,0 pct. i 2016, hvilket er den højeste vækst siden 2006. En stor del af den økonomiske vækst er de seneste år blevet skabt af eksport, men i 2016 kom det største bidrag til væksten fra investeringerne. Når de enkelte bidrag renses for den import, de har givet anledning til, stod investeringerne for 0,8 procentpoint af den økonomiske vækst, mens eksporten stod for 0,7 procentpoint. Privatforbruget bidrog med 0,5 procentpoint, mens lagerændringer og det offentlig forbrug var stort set uændret i forhold til 2015. , Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her , Forskning og udvikling trækker væksten i investeringer, Med stigningen i 2016 er investeringernes bidrag til væksten det højeste siden 2006. Væksten i de samlede investeringer kom særligt fra investeringer i forskning og udvikling samt boliger i 2016. Forskning og udvikling stod således for 0,35 procentpoint af den økonomiske vækst, mens boliger bidrog med 0,22 procentpoint., Kilde: Du kan finde , tallene bag figuren her, Bidraget til den økonomiske vækst er udregnet på baggrund af såkaldte input-output tabeller. Du kan læse mere om opgørelsesmetoden i analysen , Hvad driver den økonomiske vækst?, Kontakt: Specialkonsulent, Peter Rørmose, 39 17 38 62, , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-14-Investeringerne-gav-det-stoerste-bidrag-til-vaeksten-i-2016

Bag tallene

Flere dør i trafikken

463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 - 2002. Det viser bogen Færdselsuheld 2002 fra Danmarks Statistik., 4. december 2003 kl. 0:00 ,  , 463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 ¿ 2002. Det viser bogen , Færdselsuheld 2002, fra Danmarks Statistik. , Motorcyklister og unge mænd er de grupper, der lever livet farligst i trafikken. Motor-cyklisterne står for den største stigning i personskader fra 2001 til 2002, hvor 13 pct. flere mistede livet eller kom til skade. Mænd har 72 pct. flere personskader end kvinder, og de 18-19 årige mænd havde i 2002 næsten fem gange så mange personskader som gennemsnittet for hele befolkningen. , 132 trafikanter omkom i spiritusuheld i 2002. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Andelen af spiritusuheld er faldet en smule i perioden 1988-2002. Tre fjerdedele af de dræbte ved spiritusuheld var selv påvirkede af spiritus, og 92 pct. af de spirituspåvirkede trafikanter er mænd. , Færdselsuheld 2002, indeholder færre detaljerede bilagstabeller i forhold til tidligere år. En del af oplysningerne kan findes på , www.statistikbanken.dk, . Analysen af mørketallet, som er forskellen mellem politiets indberetninger og det reelle antal tilskadekomne ved færdselsuheld, er udvidet. Danmarks Statistik har siden 1996 inddraget indberetninger om personskader fra skadestuerne, og i , Færdselsuheld 2002, er også sygehusindlæggelser inddraget. , Færdselsuheld 2002, er på 52 sider og koster 115 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel,  , Vil du vide mere? , Ring til , Lisbeth Laursen på tlf.: , 39 17 31 03 eller send en E-post til , lil@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-12-2003_trafik

Pressemeddelelse

50 års voksende forbrug

6. december 2001 kl. 0:00 ,  , Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag. Fx er bil blevet næsten hver mands eje, og også danskernes forbrug af kulturtilbud er vokset eksplosivt. Det viser , 50-års oversigten, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , 50-års oversigten, belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Mange af statistikkerne i bogen er for første gang udviklet i det lange perspektiv., Velstandsstigningen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage. , Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer. , Vil du vide mere?, Ring til Timmi Graversen på 39 17 38 65 eller send en E-post til , trg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/06-12-2001-forbrug

Pressemeddelelse

Mission, vision og værdier

ADAM skal være den centrale økonomiske model i udformningen og analyse af den generelle økonomiske politik i Danmark. Det er en forudsætning for dette, at modellen:, • er egnet til at analysere aktuelle økonomisk-politiske udfordringer, • er konsistent med bredt accepteret økonomisk teori, • afspejler alle relevante strukturelle økonomiske sammenhænge, • er empirisk velfunderet på nyeste danske officielle statistik, For at være central for den økonomiske politik skal modellen anvendes i de økonomiske ministeriers løbende arbejde med fastlæggelsen af den økonomiske politik. ADAM bør også være kendt og anvendt af andre væsentlige aktører i den økonomisk-politiske debat. Aktørerne bør inkludere interesseorganisationer, banker og vidensinstitutioner., Det er en forudsætning for den aktuelle empiriske fundering, at databanken altid er opdateret med den nyeste officielle statistik, at den indeholder så lange og konsistente tidsserier som muligt, og at den så vidt muligt benytter samme grupperinger som det statistiske grundlag. Skal modellen kunne bruges til løbende at analysere væsentlige aktuelle problemstillinger, betyder det, at der skal udsendes en ny modelversion med 1-2 års mellemrum., Det er en klar målsætning for arbejdet, at de økonomiske ministeriers version af modellen skal afvige så lidt som muligt fra Danmarks Statistiks – ikke mindst af rent praktiske grunde. Dette sker typisk ved, at Danmarks Statistik og ministerierne mødes og bliver enige om de ændringer i ligningerne, som begge parter finder relevante og nyttige. På denne måde er det lykkedes at holde forskellene mellem Danmarks Statistiks ADAM og ministeriernes version af ADAM på et minimum, samtidig med at modellen udvikler sig til at kunne besvare nye relevante spørgsmål.,  , Vi samarbejder med modellens brugere, leverandører og andre modelbyggere, i Danmark og internationalt, om at opnå det højest mulige niveau for faglighed og anvendelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Vaerdier

Historisk stigning i ejendomsskatter

Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

Pressemeddelelse

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene