Søgeresultat

Indkomsten efter skat er steget

13. september 2012 kl. 0:00 ,  , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

Pressemeddelelse

Hver fjerde virksomhed har mobil netadgang

Mobil netadgang er i kraftig stigning i de danske virksomheder med mindst ti ansatte., 7. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver fjerde virksomhed har mobil netadgang, Mobil netadgang er i kraftig stigning i de danske virksomheder med mindst ti ansatte. Andelen af virksomheder, der bruger mobil internetforbindelse, fx 3G, er steget fra 14 pct. i 2007 til 25 pct. i 2008., Det er én af konklusionerne i , Danske virksomheders brug af it 2008, , som udkommer i dag - i elektronisk form., Nogle andre interessante resultater fra 2008-undersøgelsen er disse:,  , 98 pct. af virksomhederne har , adgang til internettet, ., 93 pct. bruger , netbank, (eller andre finansielle transaktioner)., 50 pct. giver adgang til , produktkataloger, og prislister m.m. på deres hjemmeside., 42 pct. har et , intranet, , dvs. en hjemmeside til internt brug., 28 pct. bruger , CRM, (Customer Relationsship Management) til håndtering af kundeinformationer, bl.a. som værkstøj til kundeanalyse i forbindelse med markedsføring., 24 pct. har , ekstranet, (dvs. hjemmesider, hvor kun udvalgte kunder m.m. har adgang)., 22 pct. har etableret , Supply Chain Management, , dvs. en forsyningskæde, hvor informationer deles elektronisk med enten leverandører eller kunder, fx via internettet., Hent , Danske virksomheders brug af it 2008, på , www.dst.dk/it, .,  , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-07-Danske-virksomheders-brug-af-it

Pressemeddelelse

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på   39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på   39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Sociale ressourcer

NB: Der er aktuelt ikke planer om at indhente oplysninger omkring Sociale Ressourcer fremadrettet., Blanketter og kladder, Indberetning omfatter følgende blanketter:, 74:, Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv., 75:, Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice, 76:, Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv., 77:, Tandpleje , 78A:, Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsagerordninger, 95:, Plejevederlag mv. til pasning af døende, Kladder, Blanket 74 - Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv. (2022 tællingen), Blanket 75 - Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice (2022 tællingen), Blanket 76 - Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv. (2022 tællingen), Blanket 77 - Tandpleje (2022 tællingen), Blanket 78A - Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsageordninger (2022 tællingen), Blanket 95 - Plejevederlag mv. til pasning af døende (2022 tællingen), Vejledninger, Vejledning findes på indberetningsskemaet., Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning, Faglige spørgsmål:, Skriv til , socres@dst.dk, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning mv.), som kommuner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ydelserne dækker fx omsorg for ældre og voksne, tandpleje for børn, unge og udsatte samt særlige dagtilbud for børn og unge., Ressource-opgørelsen omfatter såvel offentlig som privatejede sociale institutioner og bliver løbende fornyet på baggrund af folketingets ændringer i Lov om Social Service., Indberetningen er lovpligtig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål., Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. politikere, brancheorganisationer, forskere og pressen., Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik, Seneste "Nyt" fra statistikken, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, 23. november 2022 , Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale ydelser til ældre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/sociale-ressourcer

Danmark og danskerne på godt og ondt

Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Pressemeddelelse

Scenarier for fremtidens danskere

29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

Pressemeddelelse

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Frivillige og velgørenhed

Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Danmarks Statistiks seneste Kulturvaneundersøgelse fra 2024 indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på hyppighed, køn, alder samt hvilket område, det frivillige arbejde foregår. Se tabellen , KV2FR1,  , i Statistikbanken , for opgørelse over hyppighed og tabel , KV2FR2,  for frivilligområde samt , LABY58, , der er fordelt på kommunegrupper., I den årlige publikation ", Kultur, " findes et kapitel om frivilligt arbejde., Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i ", Nyt fra Danmarks Statistik, "., I en , Bag tallene-artikel,  fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor., Center for Frivilligt Socialt Arbejde,  har siden 2010 udgivet , Frivilligrapporten, . Seneste udgave af rapporten er ", Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021, ". , Hos , Frivilligrådet,  findes undersøgelser og nyheder om emnet. [Grundet Frivilligrådets lukning 31. december 2025 opdateres hjemmesiden ikke længere og lukker permanet 31. marts 2026]., Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen , "Danskernes kulturvaner 2012", . Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten ", Frivillighedsundersøgelsen 2024, ", der undersøger,  udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet , "Ældres Frivillige Arbejde", , der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017., SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten , "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", , der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004., Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO , laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter., [Denne side er senest revideret januar 2026],  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/frivillige

Ofte stillede spørgsmål

Forskningsservice skifter navn til Danmarks Datavindue

Vi kan nu dele med jer, at vi i Forskningsservice har fået nyt kontornavn og fremadrettet hedder ”Danmarks Datavindue”. Dette medfører en række ændringer i vores terminologi, som vi vil informere jer om i denne nyhedsartikel og herefter løbende i takt med, at ændringerne falder på plads., 15. januar 2026 kl. 12:00 , Af , Julie Nielsen, I efteråret 2022 blev applikationen Danmarks Datavindue (DDV App) lanceret og har siden da bidraget til stor samfundsværdi ved at give nem og sikker adgang til data for brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. , I Forskningsservice sagsbehandles og godkendes projekter direkte i DDV App’en som et led i en automatiseret proces for at sikre den kortest mulige ventetid for brugerne. Arbejdet i DDV App’en fylder derfor en stor del både for jer som brugere i forbindelse med jeres arbejde på projekter samt i vores dagligdag på kontoret. , Danmarks Datavindue er derfor mere retvisende for udviklingen i kontoret og dermed også for den ydelse, vi tilbyder jer som brugere i dag., Hvad betyder navneændringen for dig som bruger?, Navneændringen kommer til at medføre opdateringer flere steder på vores hjemmeside, herunder ny terminologi på flere områder. I første omgang omfatter det følgende:, Kontoret omtales fremadrettet på dansk ”Danmarks Datavindue” og på engelsk ”Denmark’s Data Portal”, som erstatter Forskningsservice/Research Services., Applikationen omtales ”DDV App” og på engelsk ”DDP App”., Kontorets mailadresse ændres fra , forskningsservice@dst.dk, til , danmarksdatavindue@dst.dk, ., FSE-upload kommer til at hedde DDV-upload., Har du spørgsmål til ændringerne og terminologen, er du velkommen til at kontakte os. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/FSE_skifter_navn

Nyt forbedret forbrugerprisindeks

23. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Fredag den 25. februar har Danmarks Statistik premiere på et nyt og bedre forbrugerprisindeks. En række grundlæggende og principielle ændringer i beregningsmetoden betyder, at forbrugerprisindekset bliver mere tidssvarende og præcist. Derudover kommer ændringerne til at betyde, at det danske forbrugerprisindeks og det EU-harmoniserede stort set bliver ens. Den eneste forskel bliver, at der i det EU-harmoniserede ikke indgår ejerboliger og privathospitaler. , Forbrugerprisindekset bliver opgjort på baggrund af de priser, som forbrugerne rent faktisk betaler for varer og tjenester. Hver måned bliver der indsamlet over 20.000 priser i hele landet på alt fra letmælk til Volvo'er. , Den nye beregningsmetode vil i større omfang tage højde for, at forbrugerne skifter fra varer med store prisstigninger til varer med lavere prisstigninger. Fremover vil der også i højere grad blive taget hensyn til fordelingen af forbruget på enkelte varer og forretninger, og der bliver taget nyere tal for forbrugets sammensætning i brug. , Tidligere er priserne for frugt, grøntsager og fisk blevet korrigeret for sæsonudsving, men det vil ikke ske fremover. Det betyder, at de sæsonbestemte prisudsving også for de fødevarer bliver synlige. Endelig vil indekset blive udvidet til også at indeholde tal for forsikringer, charterrejser og gebyrer på for eksempel pas og kørekort. , De forskellige ændringer gælder også nettoprisindekset. De to indeks bliver offentliggjort hver måned og bliver blandt andet brugt til at regulere lejekontrakter, kontrakter mellem offentlige og private virksomheder samt regulering af indeksobligationer. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/23-02-2000-bedre-cpi

Pressemeddelelse