Søgeresultat

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

Bag tallene

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til IDEP på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via IDEP på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og IDEP, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til , IDEP, på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I IDEP på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til IDEP på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Informationsmøde d. 27. november 2025, Danmarks Statistik og Social- og Boligministeriet afholdte den 27. november 2025 et informationsmøde for kommunale indberetninger og validering  af data til af individhenførbare udgifter., Nedenfor er Danmarks Statistiks og Social- og Boligministeriet præsentation: , - , Præsentation af Individhenførebare udgifter SIU (pptx), - , Opsamling af spørgsmål, Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

Internationalt samarbejde

Deltagelse i det europæiske statistiske system spiller en central rolle i Danmarks Statistiks internationale engagement. Herudover er Danmarks Statistik også aktiv i det statistiske samarbejde i andre internationale fora, herunder FN og OECD., ESS – Europæiske Statistiske System, Danmarks Statistik er en del af det europæiske statistiksystem (, ESS, ). ESS er et , partnerskab, mellem Kommissionens statistiske myndighed (, Eurostat, ), de nationale statistikbureauer og andre nationale statistikproducenter i medlemsstaterne. I Danmark producerer , 14 andre myndigheder, europæiske statistikker og indgår som sådan i ESS. ESS-partnerskabet inkluderer også EFTA-landene. Det europæiske statistiksamarbejde er reguleret i , loven om europæiske statistikker, ., Formålet med det europæiske statistiksamarbejde er at producere sammenlignelige statistikker af høj kvalitet. Statistikkerne udgør et vigtigt grundlag for at planlægge, gennemføre og evaluere en række politik- og samarbejdsområder. EU-statistikker udarbejdes ud fra et , statistisk femårsprogram, , som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. For at kunne give brugere et mere detaljeret kendskab til ESS udgives der hvert år en , ESS-rapport, , der belyser de seneste tiltag og udviklinger af systemet. , En stor del af EU-statistikkerne er bestemt gennem lovgivning. Danmarks Statistik deltager aktivt i alle faser af EU-lovgivningsprocessen. Dette foregår blandt andet i Kommissionens (, Eurostat’s, ) arbejdsgrupper, hvor eksperter fra Danmarks Statistik og de øvrige medlemsstater konsulteres i forbindelse med udarbejdelse og implementering af EU's statistiklovgivning. , Det Europæiske Statistiske Systems Komité (ESSC), som er det overordnede organ inden for ESS-samarbejdet, består af generaldirektørerne for de nationale statistikinstitutioner. , I disse år undergår det europæiske statistiske system en reformproces, der udspringer af en , vision for samarbejdet i det europæiske statistiske system frem mod 2020, . Reformprocessen fokuserer på fem områder: 1) brugerbehov og interessentsamarbejde, 2) kvalitet, 3) nye datakilder, 4) effektive og kvalitetssikrede statistiske produktionsprocesser samt 5) formidling og kommunikation., Udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem, Eurostat , Eurostat , er EU’s statistiske kontor, som har til opgave at tilvejebringe EU-statistikker, der gør det muligt at sammenligne lande og regioner. Eurostat er nedsat i henhold til en , afgørelse , truffet af Kommissionen., EU-lovgivning på statistik­området, For at EU-statistikker kan være sammenlignelige fra land til land og over tid, laves langt størstedelen af statistikkerne ud fra forpligtende retsakter. Gældende retsakter på statistikområdet, Gældende retsakter på statistikområdet, Retnings­linjer for europæisk statistik, Retningslinjerne gælder for al statistik produceret af danske myndigheder til EU-formål og er baseret på European Statistics Code of Practice. Retningslinjerne vedrører krav til faglig uafhængig, kvalitet, dokumentation mv. , Retningslinjer for europæisk statistik, European Statistics Code of Practice, European Statistics Code of Practice (Adfærdskodeks for europæiske statistikker ) er tiltrådt af ECOFIN-rådet i 2005 og angiver de overordnede kvalitetsstandarder for europæisk statistik., Adfærdskodeks for europæiske statistikker,  , EU's medlemslande skal i henhold til forordningen om europæiske statistikker EU 223/2009 udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker i overensstemmelse med European Statistics Code of Practice. Medlemsstaterne skal regelmæssigt rapportere til EU-kommissionen om implementeringen af Code of Practice i medlemsstaten. , Report on compliance with the European Statistics Code of Practice in Denmark, June 2017, Samarbejde med andre internatio­nale organi­sationer, Danmarks Statistik samarbejder med flere internationale organisationer. Blandt de væsentligste kan nævnes: FN’s Statistiske Kommission og den europæiske del heraf, den Statistiske afdeling af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Valutafond (IMF) og den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). , Forenede Nationers Statistiske Kommission, FN’s Statistiske Kommission,  blev nedsat af FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) i 1947 og assisterer det Økonomiske og Sociale Råd med bl.a.: , At fremme udviklingen af nationale statistikker og forbedre deres sammenlignelighed. , At udvikle den centrale statistikfunktion i FN’s Sekretariat (Statistics Division) samt koordinere statistikarbejdet i FN’s organisationer. , At rådgive FN’s organisationer vedrørende indsamling, behandling og formidling af statistik. , At fremme og forbedre statistiske metoder. , Conference of European Statisticians (CES), Conference of European Statisticians,  (CES) er en regional FN-myndighed på statistikområdet. CES refererer til FN’s Statistiske Kommission og er en del af UNECE. CES har samme formål og opgaver som den Statistiske Kommission. Herudover skal CES bidrage til et tæt samarbejde mellem alle producenter af officiel statistik i ECE-regionen og i den forbindelse sikre sammenlignelighed, bedst mulig ressourceanvendelse, samt koordineret indsamling af statistik fra nationale producenter. , Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), OECD’s mission er at fremme politikker, der forbedrer såvel den økonomiske som sociale situation i verden. For at kunne efterleve denne mission har OECD og dens mange tilhørende komitéer, ekspertgrupper mv. et stort behov for officiel statistik af høj kvalitet. , OECD’s statistikafdeling, indsamler derfor statistik fra medlemsstaterne og bearbejder den med henblik på øget sammenlignelighed. Eksempelvis publiceres statistikken i den månedlige udgave af Main Economic Indicators. Det statistiske samarbejde er organiseret i arbejdsgrupper under OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP)., Den Internationale Valutafond (IMF), Danmarks Statistiks relationer til IMF varetages i nært samarbejde med Finansministeriet og Danmarks Nationalbank. , IMF’s statistikarbejde, dækker hovedsageligt to områder: retningslinjer for udarbejdelse af statistik og standarder for dokumentation. , Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har Danmarks Statistik løbende kontakt til , Den Internationale Arbejdsorganisation, og leverer omfattende arbejdsmarkedsoplysninger til ILO’s Yearbook of Labour Statistics. ILO spiller en betydelig rolle for den internationale udvikling og koordination af statistik om især beskæftigelse, arbejdsløshed og prisstatistik., Koordinations­udvalget for Europæisk Statistik, Danmarks Statistik er som national statistisk myndighed formand for Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik. Udvalget blev oprettet i 2010 og er afledt af EU-forordningen om Europæisk Statistik (EF) Nr. 223/2009. Ifølge forordningens artikel 5, stk. 1 har de nationale statistiske myndigheder ansvar for at koordinere alle nationale aktiviteter til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt at fungere som kontaktpunkt for Kommissionen (Eurostat) i statistiske spørgsmål. Ud over Danmarks Statistik består Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik af repræsentanter fra andre nationale statistikproducenter i Danmark, der producerer europæiske statistikker. , Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik har til opgave:, 1. At sikre gensidig informationsudveksling om:, a) nye og igangværende europæiske statistikinitiativer med henblik på at koordinere aktiviteter til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker,, b) Danmarks repræsentation i centrale europæiske komitéer og udvalg i såvel Kommissionen som Rådet med henblik på at koordinere og samordne indsatsen., 2. At bidrage til besvarelse af Kommissionens generelle henvendelser til de nationale europæiske statistikproducenter.  , 3. At tage initiativ til samarbejde og samordning af den produktion og formidling af Europæisk Statistik, der foregår i henholdsvis Danmarks Statistik og andre nationale statistikproducenter. Herunder skabe rammerne for etablering af samarbejdsfora, der kan bidrage til udveksling af ’best practices’., 4. At drøfte standarder vedrørende uafhængighed, kvalitet (relevans, nøjagtighed, aktualitet, punktlighed, tilgængelighed, sammenlignelighed og sammenhæng), fortrolighed og svarbyrde, der skal være i overensstemmelse med nationale og internationale beslutninger og lovgivning.  , 5. At drøfte danske standarder med henblik på at sikre højere grad af international sammenlignelig statistik., Deltagende institutioner i Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik, Forretningsorden

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/internationalt-samarbejde

Da stribonitterne fik syn for sagn

Alle byer er gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Middelfart Kommune har skabt grundlag for lokale udviklingsplaner ved at kombinere interviews og registerdata. Tallene modviser blandt andet fordomme om stigende arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau., 16. marts 2020 kl. 8:30 ,  , Af Morten Andersen, Indbyggerne i Strib – stribonitterne – og 12 andre lokalsamfund i Middelfart Kommune står på et solidt fundament, når de over de kommende par år skal lægge planer for deres fremtid. Det sker ud fra et datasæt for befolkningsudviklingen indhentet fra Danmarks Statistik., „, Vi ønskede at basere os på fakta i stedet for på, hvordan man hver især tror, at tingene forholder sig,” siger Louise Secher, leder af projektet ”Bæredygtige Lokalsamfund”., Når projektlederen tager rundt til lokalsamfundene, starter hun gerne med en quiz:, „, Hvor godt kender folk egentlig deres område? For eksempel har jeg lige været i Ejby. Her blev mange overraskede, da jeg kunne fortælle, at byen har 107 arbejdspladser pr. 100 indbyggere. Lokalsamfundet importerer altså arbejdskraft i form af pendlere.”, I det hele taget giver tallene ingen næring til fordomme om, at lokalsamfundene i det vestfynske område skulle være plaget af stigende arbejdsløshed eller af lavt uddannelsesniveau., „, Vi er begunstiget af en god beliggenhed, hvor der er korte afstande til en række større byer med store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Så klicheen om, at det kun er selvstændige erhvervsdrivende og borgere uden uddannelse, der bor i landlige omgivelser, passer slet ikke på vores kommune,” konstaterer Louise Secher., Koblede Excel-ark med interviews, Konsulentvirksomheden Stran har udarbejdet grundlaget for projektet. Stran valgte at købe nøgletal for lokalområderne. Er der blevet flere eller færre indbyggere? Hvordan går det med aldersfordelingen? Og hvilken baggrund med hensyn til uddannelse har befolkningen?, „, Lige som det bliver sagt i historien om Gummi-Tarzan, så er alle byer gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Det kan tallene hjælpe os med,” siger Rune Stig Mortensen, direktør i Stran., „, Det er rigtig set af Danmarks Statistik at tilbyde datapakker for lokalområder. Mange kommuner er sammensatte, så hvis du vil skabe engagement, må du gå tættere på folk, end du kan ved at se på gennemsnitstal for hele kommunen. Samtidig er prisen på datapakken konkurrencedygtig, så jeg forventer, at vi kan interessere flere kommuner ud over Middelfart i tilsvarende løsninger.”, I projektet supplerede Stran talmaterialet med at interviewe flere end 1.300 borgere, tilføjer Rune Stig Mortensen:, „, Man kan få endnu mere at vide ved at supplere med at interviewe borgerne. Du kan trods alt ikke læse ud af et Excel-ark, hvad folk tænker, og hvad de drømmer om.”, Klar stigning i andelen af ældre, I 11 ud af de 13 lokalsamfund er der sket en klar stigning i andelen af borgere over 65 i perioden fra 2014 til 2019. Samtidig er der tendens til, at unge flytter væk. Formentlig i høj grad til byer med uddannelsesinstitutioner., Men hvordan skal man forholde sig til oplysningen om, at der er en stigende andel af ældre medborgere i det lokalområde, hvor man bor? Skal man tilpasse sig ved at styrke tilbuddene til ældre, eller skal man snarere sætte alle kræfter ind på at vende udviklingen og trække unge til?, „, Det er et godt spørgsmål, men vi lægger ikke op til at besvare det centralt som kommune. Tværtimod er det netop det, som lokalsamfundene nu skal til at give bud på i deres udviklingsplaner,” kommenterer Louise Secher og uddyber:, „, Lokalsamfundene vil uden tvivl gerne gøre livet behageligt for de ældre, men det generelle billede er samtidig, at +65’erne udmærket er klar over, at det også er vigtigt at trække unge til området. Det gælder både nye tilflyttere og unge, der er flyttet væk for at tage uddannelse, men som måske kan lokkes tilbage til området. Heldigvis ser vi en tendens til, at en del flytter tilbage, når de selv får børn. På den måde kan de trække på bedsteforældrene og samtidig give børnene en opvækst, der minder om den, som de selv havde.”, Sådan er befolkningen sammensat i Strib og Middelfart Kommune, - befolkning 2019 fordelt på alder, antal og andel,  , Kilde: Sådan går det i Strib, Pakkeløsning med mulighed for tilvalg, Danmarks Statistik har udformet en standardløsning for kommuner, der ønsker at få tal for befolkningsudviklingen i lokalområder., „, Kommunen kan vælge selv at foretage inddelingen i områder for eksempel efter postnumre og sende os informationen som en GIS-fil (geografiske informationssystemer, red.), hvorefter vi trækker data ud, som vi sender retur. Man kan også fortælle, hvilke lokalområder man interesserer sig for - eksempelvis bestemte sogne og byer - hvorefter vi selv udarbejder GIS-filerne,” fortæller fuldmægtig Joen Petur Jacobsen, Danmarks Statistik., Det koster dog ekstra hvis Danmarks Statistik skal udarbejde GIS-filerne., „, Hvis kunden ønsker at få informationer med, der ligger ud over standardpakken, kan vi også lave disse tabeller mod ekstra betaling. For eksempel ønskede Middelfart Kommune at få data for fødte og afdøde i lokalområderne samt information om boligformer for indbyggerne,” oplyser Joen Petur Jacobsen., Han tilføjer, at selvom produktet især er tiltænkt kommuner, har det også vist sig relevant for forsyningsselskaber, konsulenthuse mv., Gode skyts til ejendomsmægleren, Udviklingen med en stigende andel af ældre og fraflytning af unge ikke er et særligt problem for Middelfart-området, understreger projektleder Louise Secher:, „, Vi kan se af tallene, at dette er en tendens for hele landet, så det er ikke i sig selv noget, som bekymrer os meget. Men omvendt er det klart, at alle lokalsamfundene er meget interesserede i at gøre sig mere attraktive for unge.”, I den forbindelse er projektet allerede begyndt af få betydning, selvom der vil gå et par år eller tre, inden alle 13 lokalsamfund kommer i mål med deres udviklingsplaner:, „, Der er helt klart tale om et materiale, som vores bosætningskonsulent bruger meget i dialogen med folk, der overvejer at flytte hertil. Jeg ved også, at de lokale ejendomsmæglere er glade for materialet.”,  , Fakta #1, Standardprodukt med en masse tal om borgere, ”Nøgletal på kommuner” er en samling af tabeller med oplysninger om demografiske, økonomiske og sociale forhold i kommunens delområder. Standardpakken indeholder blandt andet:, Alder og herkomst, Til- og fraflytning, Uddannelsesniveau, Socioøkonomisk status, Beskæftigede, Indkomster, Kriminalretlige afgørelser og sigtelser, Lægebesøg, indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter, Pendling, Louise Secher, Proceskonsulent og projektleder for , bæredygtige lokalsamfund, Middelfart Kommune, tlf. 91 16 79 51, louise.secher@middelfart.dk, Foto: Metroselskabet, Rune Stig Mortensen , Direktør, Strategi og analyse, Stran, tlf. 29 20 11 60, rune@stran.dk, Foto: Jakob Fynsk, Joen Petur Jacobsen, Fuldmægtig, Metode og analyse, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 95, jpj@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-03-16-da-stribonitterne-fik-syn-for-sagn

Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde., 29. august 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer., ”Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid., Andel af de beskæftigede, der udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af arbejdstiden, 2022, Anm.: Hårdt fysisk arbejde kan eksempelvis være at flytte tunge genstande, løfte mennesker eller arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Flest udfører sociale arbejdsopgaver, Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022., Eurostats indikatorer i undersøgelsen, Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål., Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:, Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning., Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer., Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads., En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever. Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne., Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger., ”Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere,” siger Daniel Gustafsson., Andel beskæftigede, der udfører forskellige arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, 2022, Anm.: Respondenten i undersøgelsen kan godt have svaret ja til flere af arbejdsopgaverne. Der er også en restgruppe, der ikke i mindst halvdelen af deres arbejdstid beskæftiger sig med en af de tre arbejdsopgaver. Derfor giver tallene ikke nødvendigvis 100 pct., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde, I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct., ”I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande,” siger Daniel Gustafsson., Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem., Andel beskæftigede med meget eller rigtig meget medbestemmelse på deres arbejde, 2022, Anm.: ’I hvilken grad kan du påvirke rækkefølgen af dine opgaver?’ og ’I hvilken grad kan du påvirke indholdet af dine opgaver? (eksempelvis omfanget, metoden eller arbejdsværktøjerne)’, Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde, I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct., Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest., En , analyse, Danmarks Statistik udgav tidligere på året, , viste også, at arbejde, der i høj grad består af kognitive rutineopgaver, har det største potentiale for at drage nytte af store sprogmodeller såsom ChatGPT., Om Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en kvartalsvis spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmarkedet, som udføres i samtlige EU-lande og er derfor sammenlignelig på tværs af landene., Der undersøges på generelle ting som beskæftigelse, ledighed og arbejdsforhold, men en gang om året indeholder undersøgelsen et særmodul, der sætter fokus på et enkelt emne. I 2022 var særmodulet det, denne artikel handler om: Arbejdsopgaver. Se , detaljerede tal for hele EU i Eurostats database her, ., Læs mere om , Arbejdskraftundersøgelsen på emnesiden, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-29-faerre-laver-haardt-fysisk-arbejde-i-danmark-sammenlignet-med-EU-gns

Bag tallene

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05.,  , Periode, Værdi, Udv.,  , Nationalregnskab,  ,  , t/(t-1),  , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   675,   2,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   275,   0,3, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   9,   1,1, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   149,   1,0, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   144.573,   -0,5, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   357,   -0,1, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   3.Kvt/25,   449,   3,6, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer),   3.Kvt/25,   3.260.103,   0,3, Arbejdsmarked,  ,  , t/(t-4),  , Job. ATR (antal),   3.Kvt/25,   3.491.020,   1,2, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer),   3.Kvt/25,   1.071.994,   1,3, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   164,0,   2,8, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   165,4,   1,7, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100),   3.Kvt/25,   170,0,   4,6, Ledige stillinger,   3.Kvt/25,   48.296,   -7,4, Registreret ledighed,  ,  , t/(t-12),  , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Nov/25,   2,9,   0,0, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid),   Nov/25,   88.627,4,   1,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Nov/25,   2,6,   0,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid),   Nov/25,   78.139,2,   0,8, AKU-ledighed,  ,  , t/(t-3),  , AKU-ledighedsprocent , 2),   Nov/25,   6,1,   -0,2, Forbrug,  ,  , t/(t-1),  , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100),   Nov/25,   100,9,   1,4, Nyregistrerede personbiler (antal),   Dec/25,   15.613,   -1,7, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren),   Dec/25,   -17,3,   .., Erhvervene,  ,  , t/(t-1),  , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt.,   1.Kvt/25,   198.314,   0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.),   Nov/25,   297.797,   0,3, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100),   Nov/25,   128,3,   -5,7,  ,  , t/(t-12),  , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1),   Dec/25,   2.944,   6,7, Konkurser (antal),   Dec/25,   504,   3,9, Konjunkturbarometre,  ,  ,  , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1),   Dec/25,   100,6,   .., Tillidsindikator for industri , 1),   Dec/25,   90,1,   .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1),   Dec/25,   106,3,   .., Tillidsindikator for detailhandel , 1),   Dec/25,   104,3,   .., Ejendomsmarkedet,  ,  , t/(t-1),  , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1),   3.Kvt/25,   119,1,   -0,3, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100),   3.Kvt/25,   107,0,   1,8, Tvangsauktioner (antal),   Dec/25,   92,0,   -5,2, Udenrigsøkonomi,  ,  , t/(t-1),  , Import af varer (mio. kr.) , 1),   Nov/25,   77.107,4,   -2,6, Eksport af varer (mio. kr.) , 1),   Nov/25,   84.746,8,   -0,1, Import af tjenester (mio. kr.),   3.Kvt/25,   214.449,8,   1,8, Eksport af tjenester (mio. kr.),   3.Kvt/25,   220.157,7,   5,6, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3),   Nov/25,   33.554,5,   1.789,8, Priser,  ,  , t/(t-12),  , Forbrugerprisindekset (2015=100),   Dec/25,   121,2,   1,9, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100),   Dec/25,   115,2,   -2,3, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv.,   Dec/25,   101,3,   -20,1, Producentprisindeks for varer (2021=100),   Dec/25,   144,5,   -0,4, Importprisindeks for varer (2021=100),   Dec/25,   115,5,   -2,8, Offentlig saldo,  ,  , t/(t-1),  , Den offentlige saldo (mio. kr.),   3.Kvt/25,   29.132,   -17,0, Renter og aktiekurser,  ,  , t/(t-1),  , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100),   Nov/25,   1.550,   2,8, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100),   Dec/25,   107,2,   0,2, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2),   Dec/25,   ..,   .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2),   Dec/25,   ..,   .., Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr.,  , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, .,  , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

Bag tallene