Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1301 - 1310 af 1509

    International statistik efter emne

    Vi hjælper dig på vej, hvis du søger international statistik indenfor et bestemt emne. Herunder har vi samlet links til international statistik delt op i kilder, der dækker europæiske lande og kilder, der dækker alle lande i verden., Borgere - Europæiske kilder, DG Health and Food Safety: European Core Health Indicators, Eurostat: Population (Demography, Housing Census and Projections), Eurostat: Migration and Asylum, Eurostat: Health, Nordic Health & Welfare Statistics (NOMESKO) og (NOSOSKO), World Health Organisation. Regional Office for Europe, Borgere - Kilder fra resten af verden, International Institute for Democracy and Electoral Assistance, UN: Demographic Yearbook, UN: Demographic and Social Statistics, UN: Minimum Set of Gender Indicators, UN: World Population Prospects, UNCHR: UN Refugee Agency, UNdata: Demographic Statistics Database, OECD: Health, UNdata: WHO data (database), WHO: Global Health Observatory, Arbejde og indkomst  - Europæiske kilder, Eurostat: Labour market, DG Employment, Social Affairs & Inclusion, Eurostat: Income and living conditions, Arbejde og indkomst  - Kilder fra resten af verden, OECD: Employment, OECD: Employment database, ILOSTAT database of labour statistics, Økonomi  - Europæiske kilder, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, DG Economic and Financial Affairs: AMECO annual macro-economic database, EU KLEMS Growth and Productivity Accounts, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: ESA Input-Output tables, Eurostat: European sector accounts, Eurostat: Government finance statistics, Eurostat: National accounts, DG Trade: Bilateral relations, Eurostat: Balance of payments, Eurostat: International trade in goods, Eurostat: International trade in services, Prisindeks, Eurostat: Harmonized Indices of Consumer Prices (HICP), Eurostat: Purchasing power parities (PPPs), Forbrug, DG Consumers: Consumer Markets Scoreboard, DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, Eurostat: Household Budget Surveys, Valutakurser, renter og værdipapirer, European Central Bank:Data Portal, Eurostat: Exchange and Interest rates, Økonomi  - Kilder fra resten af verden, Nationalregnskab, offentlig økonomi, betalingsbalance og udenrigshandel, IMF: World economic outlook database, OECD: Development, OECD: National accounts, OECD: Public governance, OECD: Tax, UN: National Accounts, UN: National accounts main aggregates database, Global Forum on Trade statistics, IMF: Balance of payments statistics, IMF: Direction of trade statistics, OECD: Trade, UN: Commodity Trade Statistics Database (Comtrade), UN: International Merchandise Trade Statistics, UNCTADStat: UN Conference on Trade and Development, World Customs Organization, World Trade Organization, Priser, IMF: Primary Commodity Prices, OECD Stat: Prices and purchasing power parities (database), World Bank: Commodity markets, World Bank: International Comparison Program, Valutakurser, renter og værdipapirer, IMF: Exchange Rate Archives by Month, Sociale forhold - Europæiske kilder, Europol: European Law Enforcement Agency, Eurostat: Crime and criminal justice, Eurostat: Income and living conditions, Eurostat: Social Protection, Sociale forhold - Kilder fra resten af verden, OECD: Better life index, OECD: Social and welfare issues, UNICEF Data: Monitoring the situation of children and women, UNODC: Office of Drugs and Crime, Uddannelse og forskning - Europæiske kilder, Eurostat: Education and training, Eurostat: Science, technology and innovatio, Eurydice, Uddannelse og forskning - Kilder fra resten af verden, OECD: Education, OECD: Innovation, OECD: Science and technology, UNESCO Institute for statistics, World Intellectual Property Organization, Erhvervsliv - Europæiske kilder, DG Agricultural and rural development: Farm economies (FADN database), DG Economic and Financial Affairs: Business and Consumer Surveys, DG Internal Market, Industry, Entrepreneurship and SMEs, Eurostat: Short-term business statistics, Eurostat: Structural business statistics, European Central Bank, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Agriculture, Eurostat: Forestry, Eurostat: Fisheries, Eurostat: Manufactured goods (Prodcom), Eurostat: Tourism,  , Erhvervsliv - Kilder fra resten af verden, Global Entrepreneurship Monitor, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Competition, OECD: Industry and entrepreneurship, Food and Agriculture Organization: FAOSTAT, Food and Agriculture Organization: Fisheries Division, NEAFC: North East Atlantic Fisheries Commission, OECD: Agriculture and fisheries, UNdata: Industrial Commodity Statistics Database, UNIDO industrial statistics, World Tourism Organization, OECD: Finance, OECD: Insurance and pensions, Transport - Europæiske kilder, ACEA: European Automobile Manufacturers' Association, DG Mobility and transport, Eurostat: Transport, Transport - Kilder fra resten af verden, IATA: International Air Transport Association, - , World Air Transport Statistics, IRF: International Road Federation, - , World Road Statistics, ITF: International Transport Forum, OECD: Transport indicators, Kultur og fritid - Europæiske kilder, EGMUS : European Group on Museum Statistics, European Audiovisual Observatory, Eurostat: Culture, Eurostat: Digital economy and society, Eurostat: Sport, Nordicom: Nordiskt Informationscenter for Medie- och Kommunikationsforskning, Kultur og fritid - Kilder fra resten af verden, ITU: International Telecommunication Union, OECD: Digital, UNESCO Institute for Statistics: Culture, Miljø og energi - Europæiske kilder, DG Energy: Data and analysis, European Environment Agency, Eurostat: Energy, Eurostat: Environment, Eurostat: Land cover/use statistics, Miljø og energi - Kilder fra resten af verden, OECD: Environment, OECD: International Energy Agency, UNdata: Energy statistics database, UNdata: Environment statistics database, World Meteorological Organization,  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/international-statistik/efter-emne

    COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

    Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-04-doede-med-covid

    Bag tallene

    40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

    Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag.  , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet  i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

    Bag tallene

    Dialog fremmer kvalitet

    Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

    Hjemmearbejde er blevet almindeligt

    Det fleksible arbejde er blevet almindeligt for mange. 17 pct. af lønmodtagerne arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten, og hver fjerde medarbejder styrer selv sin arbejdstid, viser tal fra Danmarks Statistik., 11. marts 2002 kl. 0:00 ,  , Danskernes liv har ændret karakter de senere år. Næsten alle forældre har et fuldtidsarbejde, og stort set alle børn bliver passet i institution. Hverdagen er blevet mere kompleks for de fleste, og bl.a. for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, er det fleksible arbejde blevet almindeligt for mange. , For 17 pct. eller 417.000 af alle lønmodtagere foregår en del af deres arbejde eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. 2 pct. arbejder altid eller størstedelen af tiden hjemme, og 15 pct. arbejder af og til hjemme. Samtidig har 37 pct. af dem, der arbejder hjemme, en pc-hjemmearbejdsplads med opkobling til arbejdspladsens netværk. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. , "Tallene overstiger faktisk de forventninger, der har været til omfanget af hjemmearbejde. Samtidig viser tallene, at scenarierne om, at folk ville komme til at arbejde fuldtid derhjemme, ikke er blevet en realitet. Tallene er tværtimod udtryk for, at hjemmearbejde først og fremmest bliver brugt for at gøre livet lidt mere fleksibelt," siger Lars Qvortrup, professor ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. , Den gode danske måde, Jeremy Millard, chefkonsulent ved Teknologisk Institut og ekspert i fleksible arbejdspladser og nye arbejds- og organisationsformer, mener også, at det fleksible arbejde nu er blevet almindeligt i Danmark - men på en meget dansk måde, når vi sammenligner os med andre europæiske lande: , "I Danmark har vi formået at kombinere fleksibilitet med en høj grad af socialt ansvar, så medarbejderne bliver mindre udsat for risici forbundet med et fleksibelt arbejdsmarked, og samtidig høster arbejdsgiverne også en gevinst." , Hvis aftalen om hjemmearbejde bygger på tillid, samarbejde og en høj grad af selvbestemmelse betyder det ofte, at medarbejdernes psykologiske og sociale samspil med andre bliver styrket. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte får mere tilfredse medarbejdere, produktiviteten stiger, og kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt forbedret. , Men hvis hjemmearbejdet bruges til at udnytte medarbejderne med strammere arbejdsvilkår, større kontrol og mindre selvbestemmelse, så bliver arbejdet anonymt og fjernstyret, medarbejderne bliver stressede og får mindre tid til familielivet. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte opnår, at medarbejderne arbejder næsten i døgndrift, bl.a. fordi hjemmearbejdet på pc-er, der er opkoblet til arbejdspladsen, giver arbejdsgiverne mulighed for hele tiden at kontrollere medarbejderne. Samtidig får arbejdsgiverne adgang til et langt større marked af medarbejdere, fordi hjemmearbejderne kan arbejde hvor som helst i verden. Arbejdsgiverne kan vælge kun at ansætte folk for korte perioder til enkelte projekter, og det bliver arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvordan arbejdet skal gennemføres. , "Jeg mener, at Danmark ligger tættest på den fornuftige fleksibilitet - og den er vi også nået længere med end andre lande, hvor fleksibiliteten stort set kun gavner arbejdsgiverne. Danmark er fx også et af de førende lande, hvad angår dækkende rammeaftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt," siger Jeremy Millard. , Hver fjerde styrer selv sin arbejdstid, Samtidig med at hjemmearbejde bliver mere og mere almindeligt, er faste arbejdstider også på retur. Arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lønmodtager selv styrer sin arbejdstid, og altså ikke skal møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. , Qvortrup mener, at den udvikling er udtryk for, at ledelsesformerne ændrer sig: , "Ledelse skal ikke længere være direktiv - altså ledelse, hvor chefen siger, hvad medarbejderen skal gøre fra kl. 8-9 og fra 9-11 osv. I dag skal ledelse være rammeledelse kombineret med, at vi leder os selv. Og det er igen et led i at være mere fleksibel, men det er også et led i, at virksomhederne skal være mere fleksible. Flekstiden handler dels om, at medarbejderne kan være fleksible over for deres egen hverdag, men også over for deres arbejdsopgaver, så man fx giver den et par timer ekstra én dag, og så arbejder mindre en anden dag." , Nye A og B hold, "Bagsiden ved det fleksible arbejdsliv er, at det bliver mere stressende. Faste arbejdstider giver mulighed for et forholdsvis enkelt liv med faste rammer, hvorimod det fleksible arbejdsliv læsser problemerne med den komplekse hverdag over på den enkelte, som skal administrere det dag for dag," siger professor Qvortrup og uddyber: , "Faren er, at hverdagen bliver en stor improvisation, fordi de stabile rammer bliver nedbrudt. Det betyder, at du fx efter endt arbejdsdag skal hjem og forhandle med din kone eller børnenes bedsteforældre om, hvem der gør hvad i morgen. Og det kan være meget belastende." , Kravet om og behovet for selvtilrettelæggelse er altså en stor fordel for dem, der har overskuddet til at styre det, men for dem, der ikke har overblik og overskud, er det en ekstra belastning. , "Hvis man i dag skal inddele befolkningen i A og B hold, så tæller det ikke, at man kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper på en computer, men at man kan håndtere kompleksiteten," siger Lars Qvortrup og fortsætter: , "Vi ser altså helt nye A og B hold, hvor inddelingen ikke længere tager udspring i, hvem der er højt eller lavtuddannet, men hvem der bedst evner selvforvaltningen." , Jeremy Millard er inde på noget af det samme: , "Medarbejdere, der selv har kontrol og færdigheder til at tilrettelægge præcist, hvor arbejdet slutter, og hvor andre dele af deres liv begynder, kan drage store fordele af det fleksible arbejde. Men dem, der ikke har sådan en kontrol eller de nødvendige færdigheder, er klart dårligere stillet, og står måske svagere end de gjorde, inden fleksibiliteten og hjemmearbejdet kom på dagsordenen. , Jubilæer er yt, Arbejdskraftundersøgelsen viser desuden, at 5 pct. af lønmodtagerne har søgt nyt arbejde de seneste fire uger. For langt den største andel - 46 pct. - skyldes det et ønske om bedre arbejdsforhold - fx bedre løn, arbejdstider eller transport, og 24 pct. søger et andet arbejde, hvor jobindholdet bedre svarer til deres viden og kunnen. 14 pct. søgte nyt job, fordi deres nuværende arbejde var midlertidigt. , "Jeg synes, det er meget interessante tal, for det viser jo, at 70 pct. af dem, der søger nyt job, gør det ud fra deres ambitioner og egne behov. Det er et udtryk for, at vores forhold til karrieren har ændret karakter," siger Lars Qvortrup og uddyber: , "Tidligere, når man gik til jobsamtale, handlede det om, hvad man kunne gøre for arbejdspladsen. I dag er det groft sagt vendt om: Hvad kan arbejdspladsen gøre for mig og min personlige udvikling? Og det, tror jeg, er holdningen hos især yngre lønmodtagere - deres karriere er et led i deres selvudvikling, og når de føler, de gror fast og ikke bliver stimuleret nok, så kikker de sig om efter et nyt arbejde." , Samtidig mener Lars Qvortrup, at tallene er et udtryk for, at det ikke længere er et ideal at have en livslang karriere på samme arbejdsplads. Tidligere var det med stor personlig stolthed, at man modtog et fint guldur fra virksomheden til sit jubilæum - nu er det yt: , "Tidligere var 30-40 år på samme arbejdsplads et udtryk for stabilitet - i dag er det nærmest pinligt og et udtryk for manglende dynamik," anfører Qvortrup. , Hvert kvartal bliver der gennemført interview med 11.000 personer i alderen 15-66 år til Arbejdskraftundersøgelsen. Dermed bliver mere end 44.000 personer spurgt årligt. Tallene i denne artikel dækker hele perioden fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-03-11-Hjemmearbejde

    Bag tallene

    Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

    Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 ,  , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 ,  ,  , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation