Søgeresultat

Vestjyske butikker klarer sig godt

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået udarbejdet en skræddersyet statistik over, hvordan forretningernes omsætning og indtjening har udviklet sig i forskellige dele af kommunen og vil bruge den som et sikkert fundament for nye initiativer., 9. december 2020 kl. 8:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Det går bedre for detailhandlen i Ringkøbing-Skjern end ventet. Det fandt politikere og kommunens embedsmænd ud af, da de fik skræddersyede tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen i omsætning og indtjening ligger over, hvad det kommunale system regnede med., Tallene er opdelt for lokalområder i kommunen: Det er dels byerne Videbæk, Tarm, Søndervig, Hvide Sande, Skjern og Ringkøbing og dels de resterende landområder tilsammen. Nogle steder udvikler detailhandlen sig bedre end andre steder. Det har kommunen nu et fuldt overblik over., - Dermed har vi et solidt fundament at beslutte ud fra, når vi for eksempel skal lægge en handelsudviklingsstrategi. Vi kunne måske også have taget initiativer ud fra vores fornemmelser, men de viste sig at være lidt skæve i forhold til virkeligheden, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj, der er leder af Analyse & Effekt og af Ekstern Udvikling, Viden & Strategi i Ringkøbing-Skjern Kommune., Grundlag for ny handelspolitik, Den vestjyske kommune bestilte tallene hos Danmarks Statistik, da byrådet ville beslutte en ny handlingsplan for udviklingen af detailhandlen over en treårig periode. Butikkerne i området beskæftiger mange mennesker og det har betydning for bosætningen og for hvordan bymidterne udvikler sig., Men de vestjyske butikker er ligesom alle andre steder i landet presset af internethandel. Både politikere og embedsmænd var nysgerrige for at se, om udviklingen i detailhandlen var forskellig i byerne i området. Nogle er deciderede turistbyer og andre ligger i landområder. , - Vi blev positivt overraskede over tallene. Vi sikrede os, at de var korrekte ved at spørge ind hos Danmarks Statistik. Var det hele nu opgjort i faste priser, som vi havde bestilt? Alt holdt stik, og vi fik gratis vejledning i, hvordan vi skulle læse, forstå og tolke tallene, beretter Ann Elisabeth Bjerrehøj., Tal også til gavn for andre, Nogle steder er der et decideret fald i antallet af butikker. Det viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Derfor kan det være relevant for kommunen at drøfte med lokale handelsforeninger, om de tomme lokaler kan bruges til noget andet end det de oprindelig var tænkt til., Der er afviklet et kursus i e-handel for de Vestjyske butikker, som sagtens kan supplere med at sælge på nettet. For nylig er der også gennemført en kampagne om at handle lokalt., - Vi har delt tallene fra Danmarks Statistik med de lokale handelsforeninger og erhvervsrådet. Så kan de se, om de kan bruge informationerne yderligere, måske som afsæt for ekstra initiativer., Godt samspil om projektet, Tallene er for en periode nogle år tilbage. De viser, at turisme, hoteller og restauranter klarer sig godt. Ann Elisabeth Bjerrehøj er bange for, at coronaepidemien har vendt det billede. Blandt andet derfor overvejer hun, om undersøgelsen skal gentages om nogle år., Hun fortæller om et uproblematisk samarbejde med Danmarks Statistik., - Der har været et godt samspil. Statistikfolkene er kommet med forslag til, hvordan vi måske kunne forbedre undersøgelsen ved for eksempel at tage et år mere med. De har været meget servicemindede., Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere fået skræddersyede tal fra Danmarks Statistik, blandt andet om befolkningsudvikling. Derved har det været muligt at dykke længere ned end ved de offentligt tilgængelige tal., - Det er godt at kunne få skræddersyede tal, når vi ikke helt ved, hvilken situation vi står overfor, siger Ann Elisabeth Bjerrehøj., Kommunen med til at afgrænse, Fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik fortæller, at kommunen selv har været med til at definere grundlaget for de tal, der skulle findes frem. Blandt andet ved at afgrænse de seks lokalområder. Det er sket ved hjælp af såkaldte shapefiler med koordinater., - Det kan gøre det mere præcist end vores traditionelle administrative opdelinger som fx sogne eller postnumre. Folk som kender lokalområdet godt er nemlig meget bedre i stand til at afgrænse de relevante geografiske områder, forklarer Emil Thranholm., Fakta #1, Shapefiler, Shape er et åbent filformat til lagring og overførsel af data, der knytter sig til en geografisk placering. Filformatet kan læses og skrives af mange forskellige programmer, der håndterer geografiske informationer til fx at udarbejde kort og analysere geografisk information., Ringkøbing-Skjern Kommune har også været med til at bestemme, hvilke forretninger der skulle hentes tal for. Det er sket ved at aftale, hvilke branchekoder butikkerne skulle ligge inden for., Materiale som Excel-filer, Danmarks Statistik har leveret Excel-filer til kommunen. Det gør det let for modtagerne eventuelt at arbejde videre med tallene eller udforme præsentationer med grafer, tabeller og figurer. Men bestillerne kan også bede om at få output i et andet format, som egner sig bedre, hvis der for eksempel er tale om et stort datasæt., Danmarks Statistik sikrer med forskellige metoder, at tavshedspligten overholdes i forhold til den enkelte butik. Materialet indeholder sammentællinger af flere forretningers omsætning., - Dermed sikrer vi diskretion, så man ikke kan identificere en enkelt butik. Den enkelte butik kan heller ikke ud fra vores tal og med kendskab til deres egne tal, regne ud, hvad konkurrenter omsætter og indtjener, forsikrer Emil Thranholm., Fakta #2, Status på omsætning og indtjening i Ringkøbing-Skjern, Handelsvirksomhedernes omsætning i Ringkøbing-Skjern er steget med 11 % fra 2014 til 2018 og lander dermed på cirka 3,3 milliarder kr. i 2018., Der var en stigning i indtjeningen blandt handelsvirksomhederne fra 2014 til 2017 på 9 %, men til gengæld et fald på 2 % året efter., Handelsvirksomhederne har samlet set en indtjening på 696 millioner kr. i 2018., Antallet af handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune har været stigende i perioden 2014 til 2017 med cirka 4 %, men falder året efter med 3 %., I 2018 var der 477 aktive handelsvirksomheder., Kilde: Referat fra møde i Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Fakta #3, Tallene kommer fra momsafregning, Danmarks Statistik har hentet tallene om detailhandlen fra statistikken om ”Firmaernes køb og salg”. Kilden til den statistik er de momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger til Skattestyrelsen ved momsbetaling. Den kaldes derfor også ofte for ”momsstatistikken”., - En meget stor del af virksomhederne afregner moms mindst kvartalsvis. Dermed kan Danmarks Statistik levere kvartårlige tal. Ved hjælp af salgsmomsen kan man vi opgøre firmaernes omsætning. Når vi trækker købsmomsen fra salgsmomsen, har vi grundlaget for at udregne indtjeningen, forklarer fuldmægtig Emil Thranholm fra Danmarks Statistik., Du kan læse mere om firmaernes køb og salg her, Ann Elisabeth Bjerrehøj, Afdelingsleder, Analyse og Effekt, , Ringkøbing-Skjern Kommune, Tlf. 9974 1940, ann.elisabeth.bjerrehoj@rksk.dk, Foto: , Privat, Emil Thranholm, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3613 , eth@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-12-09-vestjyske-butikker-klarer-sig-godt

Hurra for CPR som fylder 50 år!

Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler 01-2025,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., Ved køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form, yder Danmarks Statistik 14 dages fortrydelsesret., Kunden har ret til at påberåbe sig fejl og mangler op til 30 dage efter opgavelevering. Danmarks Statistiks medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven, skal informeres skriftligt om fejlen., Ved deltagelse i kurser eller seminarer afholdt af Danmarks Statistik skal aflysning, fra deltagerens side, ske senest 24 timer før kursets start ellers forbeholder Danmarks Statistik sig retten til at opkræve kursets fulde pris., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Forretningsbetingelser

1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

Eksempler på undersøgelser

Nedenfor kan du se eksempler på forskellige interview- og spørgeskemaundersøgelser. Eksemplerne er et bredt udpluk af, hvad Survey hjælper private og offentlige kunder med, både hvad angår formål, type af undersøgelse og udtræk af stikprøver. Mulighederne er dog mange flere, så , kontakt vores konsulenter, hvis du har brug for rådgivning om et konkret projekt. , Web- og telefonundersøgelse, Brugertilfredshed - Folkeskoler og SFO, Danmarks Statistik gennemfører en national brugertilfredsheds-undersøgelse blandt forældre til elever i alle landets folkeskoler, specialskoler samt SFO/fritidshjem for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Undersøgelsen skal være et redskab for politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne til at inddrage brugernes vurderinger i tilrettelæggelsen af den offentlige service på skoleområdet. , Næsten 300.000 forældre, udtrukket via Institutionsregistret og CPR, får i et elektronisk spørgeskema 20 spørgsmål om deres tilfredshed med lærernes arbejde i forhold til læring og trivsel samt med skolernes ledelse. Derudover indgår 7 spørgsmål om tilfredshed med SFO’en, som kun bliver stillet til forældre med børn i indskolingen. For at tilpasse undersøgelsen til den lokale kontekst kan hver enkelt kommune tilføje op til fem spørgsmål, som kun bliver stillet til forældrene i den pågældende kommune., Efter undersøgelsen udarbejder Danmarks Statistik en rapport med landsresultater samt individuelle kommunespecifikke rapporter til ministeriet.,  , Test på danske uddannelsesinstitutioner og dataindsamling, PISA, En af de største survey-opgaver Danmarks Statistik er involveret i er PISA-undersøgelsen, som gennemføres hvert 3. år. Danmarks Statistik opgave er at indsamle data fra de enkelte tests ude på uddannelsesinstitutionerne og udarbejde det datagrundlag, der giver et samlet - og internationalt sammenligneligt - billede af de unges færdigheder. Formålet med PISA er at måle, hvor godt unge mennesker i forskellige lande er klædt på til det uddannelses- og arbejdsliv, der venter dem. De 15-16 årige bliver testet i praktiske færdigheder indenfor læsning, matematik og naturfag., PISA-undersøgelsen er iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet og gennemføres - med stor hjælp fra uddannelsesinstitutionerne i Danmark - af en forskergruppe bestående af Danmarks Statistik og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med VIA University College, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og CBS - Copenhagen Business School., Du kan læse mere om PISA-undersøgelsen her,  , Webundersøgelse med telefonopfølgning, Danskernes Rygevaner, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse monitorerer årligt danskernes rygevaner gennem en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er i 2019 gennemført af DST Survey. , I undersøgelsen har vi spurgt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersgruppen 15 til 79 år om deres forbrug af cigaretter og andre tobaksprodukter. Vi har tilstræbt at undersøgelsens design er selvvægtende. Det vil sige, at der er udtrukket flere personer i særlige grupper, hvor der var forventet lavere deltagelse end de øvrige grupper. Dataindsamlingen er foregået via webbaseret spørgeskema med telefonopfølgning. 25.051 personer blev inviteret til at deltage, og 48 procent svarede. , ’Danskernes Rygevaner’ blev gennemført i sammenhæng med undersøgelsen ’Holdninger til Forebyggelse af Rygning’, som blev gennemført alene af Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen. , Læs mere om undersøgelsen og resultaterne,  , Web- og telefonundersøgelse, Mozart med mor, Survey har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en række registerdata om dem til et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed. , Survey har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Surveys registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst.,  , Du kan læse mere om forskningsprojektet her, Besøgsinterview med spørgsmål og øvelser, Hvordan er det at blive ældre i Danmark?, Siden 2004 har Survey i samarbejde med Syddansk Universitet gennemført en undersøgelse af de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige livsvilkår for personer på 50 år eller derover. Undersøgelsen er en del af det store tværeuropæiske sociale forskningsprojekt SHARE, som skal bidrage til arbejdet med at øge livskvaliteten for borgere i Europa. , Undersøgelsen er et forløbsstudie, hvor et repræsentativt og tilfældigt udtrukket panel på ca. 5000 danskere fra generation 50+ hvert andet år bliver spurgt om at deltage i et besøgsinterview på ca. 1½ time. Her får de en række spørgsmål om familie og venner, om helbred og om socioøkonomiske forhold. Derudover gennemfører de en række kognitive og fysiske øvelser. Resultaterne af undersøgelsen er tilgængelige i anonymiseret form til videnskabelige formål for forskere i Danmark og resten af Verden., Du kan læse mere om SHARE undersøgelsen her,  , Webundersøgelse, Tryghed og trivsel i almene boligområde, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en større evaluering for Landsbyggefonden, som belyser hvordan de boligsociale indsatser har haft en effekt for beboernes tryghed og trivsel i de almene boligbyggerier i Danmark. Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af interviewdata. , Evalueringen er sket i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret og stikprøven matcher derfor den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven blev inviteret til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk havde designet i samarbejde med VIVE. Svarene blev herefter koblet med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, for at belyse hvem der svarer., Du kan læse mere om projektet og undersøgelsen her, Web- og telefonundersøgelse blandt husstande, Danskernes levevilkår, Danmarks Statistik gennemfører hvert år en undersøgelse af levevilkår i befolkningen. Undersøgelsen belyser familiernes leveforhold herunder bolig, arbejde, økonomi og helbred – alle såkaldte velfærdsindikatorer. Formålet er at producere en sammenlignelig statistik om levevilkår i Europa. Undersøgelsen bidrager til at måle omfanget af fattigdom og social udstødte og den gennemføres i alle EU lande men også i enkelte lande uden for., Undersøgelsen er en husstandsundersøgelse med en samlet stikprøve på 11.050 husstande og i hver husstand spørges én person over 16 år. Undersøgelsen foregår ved hjælp af telefoninterviews og et komplekst webspørgeskema med op til 150 spørgsmål og filtre alt afhængigt af personsammensætningen i den enkelte husstand. Danmarks Statistik inviterer husstande, der har deltaget i undersøgelsen, til at deltage i op til 4 år i træk. Derudover udtrækker vi hvert år en andel af helt nye husstande til at deltage i undersøgelsen., Du kan læse mere om undersøgelsen og se resultater her,  , Webundersøgelse, Danskernes flyttemotiver samt bolig- og bosætningspræferencer, Til forskningsprojektet ”Danmark i Balance – regional dynamik og ulighed” undersøger Danmarks Statistik for Institut for Byggeri, Bolig og Miljø – Aalborg Universitet, hvordan danskerne vil bo og hvorfor vi flytter. , Danmarks Statistik har via CPR registret udtrukket stikprøver for 10 forskellige grupper af personer, valgt ud fra livsfaser og om man for nyligt er flyttet fra land til by, fra by til land eller har boet det samme sted gennem mange år. Undersøgelsen stiller en række enslydende spørgsmål til alle respondenter fx om man flytter pga. arbejde eller uddannelse, men også specifikke spørgsmål til udvalgte grupper i udvalgte geografiske områder. ,  , Besøgsinterview med spørgsmål og test, Kompetencer i Danmark, Survey gennemfører i samarbejde med Vive den danske del af en stor, international OECD undersøgelse af voksnes kompetencer i over 30 lande – Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC). Undersøgelsen skal give et bedre billede af, hvordan forskellige befolkningsgrupper i Danmark klarer sig i forhold til at læse, regne og løse forskellige opgaver. , Undersøgelsen foregår via besøgsinterview på ca. 2 timer. Først stiller intervieweren baggrundsspørgsmål om uddannelse, familiebaggrund, hverdag og arbejde og efterfølgende får deltageren en række opgaver inden for emnerne læsning, matematik og problemløsning. Ca. 14.000 danskere får invitation til at deltage og vores interviewere gennemfører 8000 interviews med et særligt fokus på at sikre svar fra indvandrere, ældre over 65 år og de der deltog i PISA-undersøgelsen for 10 år siden. , Du kan læse mere om undersøgelsen her,  , Web- og telefonundersøgelse, Danskernes digitale vaner, Danmarks Statistik gennemfører årligt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen en surveyundersøgelse , der danner grundlag for statistikken ”It-anvendelse i befolkningen”. I undersøgelsen får et repræsentativ udsnit på 13.000 danskere i alderen 15-89 år en række mere generelle spørgsmål om deres digitale vaner samt spørgsmål om følelsen af sikkerhed og tryghed ved brugen af IT. Undersøgelsen foregår ved en kombination af web- og telefoninterviews. Invitationsbrevene tilpasses målgruppens forskellige aldersgrupper. , Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema, men dækker yderligere en række nationale spørgsmål om digital selvbetjening, velfærdsteknologi, informationssikkerhed og deleøkonomi., Du kan læse mere om undersøgelsen her,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/eksempel-paa-undersoegelse

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene

Anden teknisk dokumentation

På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download

Ældre dokumentation

Nedenfor findes diverse rapporter, modelgruppepapirer og working papers af ældre dato.,  , Modelgruppepapirer perioden 1970-1992, Anita Lindberg - AL, Anders Møller Christensen - AMC1, Anders Møller Christensen - AMC2, Anders Møller Christensen - AMC3, Anne-Kristine Høj - AKH, Birgitte Arenfeldt Mathiesen - BAM, Carsten Boldsen Hansen - CBH, Carsten Krabbe Nielsen - CKN, Ellen Andersen - EA, Erik Veedfald - EV, Eskil Heinesen - EH, Gitte Anker - GA, Hans Djurhuus - HD, Henning Jørgensen - HJ, Ingerlise Buch - IB, Jakob Hald - JH, Jens Møller Jensen - JMJ, Jes Asger Olsen - JAO, John Smidt - JSM, Karsten Stæhr - KS, Karsten Theil Hansen - KTH, Kristian Sparre Andersen - KSA, Kurt Engelhart - KE, Lars Andersen - LA, Lars Otto - LO, Minna Selene Andersen - MSA, Morten Binder - MB, Niels Fink - NF, Niels Lehde Pedersen - NLP, Per Kongshøj Madsen - PKM, Pernille Billmann - PB, Peter Trier - PT, Poul Uffe Dam - PUD, Thomas C. Jensen - TCJ, Torben Frank - TF, Torben Møger Petersen - TMP, Thomas Thomsen - TTH, PC delrapporter 1986, Vedr. FINDAN 1985, Diverse dokumentation, FINDAN - Finansiel sektor til ADAM, 1989, Privat forbrug og boliginvesteringer, 1988, ADAM - en oversigt, april 1986, Input-Ouput systemet i ADAM, 1985, Strukturel makroøkonomi - Netværksteori og input-output, 1985, ADAM - en oversigt, marts 1984, ADAM - En oversigt, december 1982 , Det fremtidige arbejde med ADAM, oktober 1982, ADAM - en oversigt, marts 1981, ADAM - en oversigt, september 1979, ADAM i 1977 og 1978, maj 1979, Rapport Nr 3 ADAM - Revideret version, september 1977, Simulationer over 1972, 1973 og 1974 med ADAM, april 1975, Arbejdsmarkedet i ADAM, juli 1974, Det makroøkonomiske prognosearbejde i Sverige og Norge, 1970, Diverse eksterne projekter, Rapport udarbejdet af ADAM vedrørende de økonomiske effekter på Danmark ved EU's udvidelse. December 2001 , Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Denmark, Rapport vedrørende de økonomiske effekter på Italien ved EU's udvidelse. December 2001, Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Italy, Report on the Economic costs and benefits for Italy of the Eastern enlargement of the EU. December 2001., Economic Working Papers, ADAM og DREAM har i samarbejde udgivet arbejdspapirer i serien "Economic Working Paper Series". Denne side giver dig adgang til elektroniske versioner af disse papirer. I reglen vil et resumé også være tilgængeligt. , DREAM flyttede i marts 2002 til Finansministeriet,  , 2001, 2001:6   [DREAM], The Optimal Level of Progressivity in the Labor Income Tax in a Model with Competitive Markets and Idiosyncratic Uncertainty, Toke Ward Petersen, September, 2001, 2001:5   [DREAM], Interest Rate Risk over the Life-Cycle: A General Equilibrium Approach, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:4   [DREAM], Indivisible Labor and the Welfare Effects of Labor Income Tax Reform, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:3   [DREAM], General Equilibrium Tax Policy with Hyperbolic Consumers, Toke Ward Petersen, July, 2001 , 2001:2   [ADAM], Modelling private consumption in ADAM, Henrik Hansen, N. Arne Dam og Henrik C. Olesen, August, 2001 , 2001:1   [DREAM], Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark, Svend Erik Hougaard Jensen, Ulrik Nødgaard og Lars Haagen Pedersen, Maj, 2001 ,  , 2000, 2000:5  [DREAM], Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Anders Due Madsen, December, 2000 , 2000:4  [DREAM], Har vi råd til velfærdsstaten ?, Lars Haagen Pedersen og Peter Trier, December 2000, 2000:3  [ADAM], Current Price Identities in Macroeconomic Models, Asger Olsen and Peter Rørmose Jensen, August 2000 , 2000:2  [ADAM], General Perfect Aggregation of Industries in Input-Output Models, Asger Olsen, August 2000 , 2000:1  [ADAM-DREAM], Langsigtsmultiplikatorer i ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse, Lars Haagen Pedersen og Martin Rasmussen, Maj 2000  ,  , 1999, 1999:4  [ADAM], Løn-pris spiraler og crowding out i makroøkonometriske modeller, Carl-Johan Dalgaard og Martin Rasmussen, December 1999 , 1999:3  [DREAM], Earned Income Tax Credit in a Disaggregated Labor Market with Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen & Peter Stephensen, November 1999, En kortere version af papiret er publiceret i Harrison, Hougaard Jensen, Pedersen & Rutherford (ed.): , Using Dynamic General Equilibrium Models for Policy Analysis, , North-Holland 2000, 1999:2 [ADAM] , Aggregation in Macroeconomic Models: An empirical Input-Output Approach, Asger Olsen, August 1999, Den endelige version er publiceret i , Economic Modelling, , 17:4 (2000) pp. 545-558 , 1999:1  [ADAM], Efterspørgslen efter produktionsfaktorer i Danmark, Thomas Thomsen, August 1999 ,  , 1998, 1998:6  [DREAM], A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, Martin B. Knudsen, Lars Haagen Pedersen, Toke Ward Petersen, Peter Stephensen and Peter Trier, Oktober 1998, 1998:5  [DREAM], Wage Formation and Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen, Nina Smith (CLS) and Peter Stephensen, April 1998 , 1998:4  [DREAM], An introduction to CGE-modelling and an illustrative application to Eastern European Integration with the EU, Toke Ward Petersen, September 1997 , 1998:3  [DREAM], Introduktion til CGE-modeller, Toke Ward Petersen, Oktober 1997, En kortere version er publiceret i Nationaløkonomisk Tidskrift 135 (1997) pp. 113-134, 1998:2  [ADAM] , Links between short- and long-run factor demand, Thomas Thomsen, December 1997, Den endelige version er publiceret i , Journal of Econometrics, , 97:1 (2000) pp. 1-23, 1998:1  [ADAM], Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995, Thomas Thomsen, December 1997 ,  , Miljøorienterede satellitmodeller til ADAM, Der er behov for fremskrivninger og analyser af miljøindikatorer til brug for den nationale miljøplanlægning. Disse analyser bør være i løbende overensstemmelse med aktuelle økonomiske fremskrivninger og analyser. Men miljøindikatorer påvirkes af forskellige fysiske aktiviteter, som ikke er direkte specificeret i økonomiske modeller. , Med et makro-økonomisk scenarie fra ADAM som udgangspunkt bestemmer satellit-modellerne udviklingen i fysiske aktiviteter med miljømæssig betydning inden for landbrug, håndtering af spildevand og affald samt lossepladser. Kombineret med ADAM og energi-modellen EMMA (Energi- og emissionsmodeller til ADAM) udgør satellit-modeller et samlet system, der ud fra den økonomiske aktivitet bestemmer udslippene af alle stoffer som har væsentlig betydning for miljøtemaerne klimaændringer, forsuring og næringsstofbelastning (eutrofiering). , Modellerne er udviklet som en del af forskningen i AMOR (Center for Analyser, Modeller Og Regnskaber) under Det Strategiske Miljøforsknings-program. De institutioner, som har været involveret i forskningen er Forskningscentret Risø, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Der kan læses mere om energimodeller på , energistyrelsens hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok

Internationalt samarbejde

Deltagelse i det europæiske statistiske system spiller en central rolle i Danmarks Statistiks internationale engagement. Herudover er Danmarks Statistik også aktiv i det statistiske samarbejde i andre internationale fora, herunder FN og OECD., ESS – Europæiske Statistiske System, Danmarks Statistik er en del af det europæiske statistiksystem (, ESS, ). ESS er et , partnerskab, mellem Kommissionens statistiske myndighed (, Eurostat, ), de nationale statistikbureauer og andre nationale statistikproducenter i medlemsstaterne. I Danmark producerer , 14 andre myndigheder, europæiske statistikker og indgår som sådan i ESS. ESS-partnerskabet inkluderer også EFTA-landene. Det europæiske statistiksamarbejde er reguleret i , loven om europæiske statistikker, ., Formålet med det europæiske statistiksamarbejde er at producere sammenlignelige statistikker af høj kvalitet. Statistikkerne udgør et vigtigt grundlag for at planlægge, gennemføre og evaluere en række politik- og samarbejdsområder. EU-statistikker udarbejdes ud fra et , statistisk femårsprogram, , som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. For at kunne give brugere et mere detaljeret kendskab til ESS udgives der hvert år en , ESS-rapport, , der belyser de seneste tiltag og udviklinger af systemet. , En stor del af EU-statistikkerne er bestemt gennem lovgivning. Danmarks Statistik deltager aktivt i alle faser af EU-lovgivningsprocessen. Dette foregår blandt andet i Kommissionens (, Eurostat’s, ) arbejdsgrupper, hvor eksperter fra Danmarks Statistik og de øvrige medlemsstater konsulteres i forbindelse med udarbejdelse og implementering af EU's statistiklovgivning. , Det Europæiske Statistiske Systems Komité (ESSC), som er det overordnede organ inden for ESS-samarbejdet, består af generaldirektørerne for de nationale statistikinstitutioner. , I disse år undergår det europæiske statistiske system en reformproces, der udspringer af en , vision for samarbejdet i det europæiske statistiske system frem mod 2020, . Reformprocessen fokuserer på fem områder: 1) brugerbehov og interessentsamarbejde, 2) kvalitet, 3) nye datakilder, 4) effektive og kvalitetssikrede statistiske produktionsprocesser samt 5) formidling og kommunikation., Udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem, Eurostat , Eurostat , er EU’s statistiske kontor, som har til opgave at tilvejebringe EU-statistikker, der gør det muligt at sammenligne lande og regioner. Eurostat er nedsat i henhold til en , afgørelse , truffet af Kommissionen., EU-lovgivning på statistik­området, For at EU-statistikker kan være sammenlignelige fra land til land og over tid, laves langt størstedelen af statistikkerne ud fra forpligtende retsakter. Gældende retsakter på statistikområdet, Gældende retsakter på statistikområdet, Retnings­linjer for europæisk statistik, Retningslinjerne gælder for al statistik produceret af danske myndigheder til EU-formål og er baseret på European Statistics Code of Practice. Retningslinjerne vedrører krav til faglig uafhængig, kvalitet, dokumentation mv. , Retningslinjer for europæisk statistik, European Statistics Code of Practice, European Statistics Code of Practice (Adfærdskodeks for europæiske statistikker ) er tiltrådt af ECOFIN-rådet i 2005 og angiver de overordnede kvalitetsstandarder for europæisk statistik., Adfærdskodeks for europæiske statistikker,  , EU's medlemslande skal i henhold til forordningen om europæiske statistikker EU 223/2009 udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker i overensstemmelse med European Statistics Code of Practice. Medlemsstaterne skal regelmæssigt rapportere til EU-kommissionen om implementeringen af Code of Practice i medlemsstaten. , Report on compliance with the European Statistics Code of Practice in Denmark, June 2017, Samarbejde med andre internatio­nale organi­sationer, Danmarks Statistik samarbejder med flere internationale organisationer. Blandt de væsentligste kan nævnes: FN’s Statistiske Kommission og den europæiske del heraf, den Statistiske afdeling af FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Valutafond (IMF) og den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). , Forenede Nationers Statistiske Kommission, FN’s Statistiske Kommission,  blev nedsat af FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) i 1947 og assisterer det Økonomiske og Sociale Råd med bl.a.: , At fremme udviklingen af nationale statistikker og forbedre deres sammenlignelighed. , At udvikle den centrale statistikfunktion i FN’s Sekretariat (Statistics Division) samt koordinere statistikarbejdet i FN’s organisationer. , At rådgive FN’s organisationer vedrørende indsamling, behandling og formidling af statistik. , At fremme og forbedre statistiske metoder. , Conference of European Statisticians (CES), Conference of European Statisticians,  (CES) er en regional FN-myndighed på statistikområdet. CES refererer til FN’s Statistiske Kommission og er en del af UNECE. CES har samme formål og opgaver som den Statistiske Kommission. Herudover skal CES bidrage til et tæt samarbejde mellem alle producenter af officiel statistik i ECE-regionen og i den forbindelse sikre sammenlignelighed, bedst mulig ressourceanvendelse, samt koordineret indsamling af statistik fra nationale producenter. , Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), OECD’s mission er at fremme politikker, der forbedrer såvel den økonomiske som sociale situation i verden. For at kunne efterleve denne mission har OECD og dens mange tilhørende komitéer, ekspertgrupper mv. et stort behov for officiel statistik af høj kvalitet. , OECD’s statistikafdeling, indsamler derfor statistik fra medlemsstaterne og bearbejder den med henblik på øget sammenlignelighed. Eksempelvis publiceres statistikken i den månedlige udgave af Main Economic Indicators. Det statistiske samarbejde er organiseret i arbejdsgrupper under OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP)., Den Internationale Valutafond (IMF), Danmarks Statistiks relationer til IMF varetages i nært samarbejde med Finansministeriet og Danmarks Nationalbank. , IMF’s statistikarbejde, dækker hovedsageligt to områder: retningslinjer for udarbejdelse af statistik og standarder for dokumentation. , Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), I samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har Danmarks Statistik løbende kontakt til , Den Internationale Arbejdsorganisation, og leverer omfattende arbejdsmarkedsoplysninger til ILO’s Yearbook of Labour Statistics. ILO spiller en betydelig rolle for den internationale udvikling og koordination af statistik om især beskæftigelse, arbejdsløshed og prisstatistik., Koordinations­udvalget for Europæisk Statistik, Danmarks Statistik er som national statistisk myndighed formand for Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik. Udvalget blev oprettet i 2010 og er afledt af EU-forordningen om Europæisk Statistik (EF) Nr. 223/2009. Ifølge forordningens artikel 5, stk. 1 har de nationale statistiske myndigheder ansvar for at koordinere alle nationale aktiviteter til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker samt at fungere som kontaktpunkt for Kommissionen (Eurostat) i statistiske spørgsmål. Ud over Danmarks Statistik består Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik af repræsentanter fra andre nationale statistikproducenter i Danmark, der producerer europæiske statistikker. , Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik har til opgave:, 1. At sikre gensidig informationsudveksling om:, a) nye og igangværende europæiske statistikinitiativer med henblik på at koordinere aktiviteter til udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker,, b) Danmarks repræsentation i centrale europæiske komitéer og udvalg i såvel Kommissionen som Rådet med henblik på at koordinere og samordne indsatsen., 2. At bidrage til besvarelse af Kommissionens generelle henvendelser til de nationale europæiske statistikproducenter.  , 3. At tage initiativ til samarbejde og samordning af den produktion og formidling af Europæisk Statistik, der foregår i henholdsvis Danmarks Statistik og andre nationale statistikproducenter. Herunder skabe rammerne for etablering af samarbejdsfora, der kan bidrage til udveksling af ’best practices’., 4. At drøfte standarder vedrørende uafhængighed, kvalitet (relevans, nøjagtighed, aktualitet, punktlighed, tilgængelighed, sammenlignelighed og sammenhæng), fortrolighed og svarbyrde, der skal være i overensstemmelse med nationale og internationale beslutninger og lovgivning.  , 5. At drøfte danske standarder med henblik på at sikre højere grad af international sammenlignelig statistik., Deltagende institutioner i Koordinationsudvalget for Europæisk Statistik, Forretningsorden

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/internationalt-samarbejde

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2025

Her finder du de seneste registeropdateringer og nye registre, som Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grundregistre udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har al information samlet ét sted. Nyt om grundregistre - 1. kvartal 2025 opdateres fra 1. januar til 31. marts., 23. april 2025 kl. 10:46 , Af , Karin Ørum Elwert, Nye forskningsmuligheder med lærer-elevregistrene LER-Dagtilbud og LER-Ungdom, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Siden december 2024 har Danmarks Statistik gjort nye Lærer-elevregisterdata tilgængelige for forskning og analyse. Dette omfatter data fra ungdomsuddannelserne (LER-Ungdom) og dagtilbud (LER-Dagtilbud), der supplerer det eksisterende LER-Grundskoler., LER-Ungdom er opdateret med flere leverandører og længere tidsserier, hvilket giver data for flere år og institutioner på ungdomsuddannelsesområdet. Registret indeholder blandt andet information om lektionsdata, undervisningshold, lærere, fravær og prøvebedømmelser. LER-Dagtilbud dækker børns og medarbejderes forløb i kommunale og selvejende daginstitutioner, som fremgår af systemet Unilogin, hvilket gør det muligt at knytte børn og medarbejdere sammen på både institutions- og stueniveau., Læs mere i nyhedsbrevet fra Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik., Nyhedsbrev om Lærer-Elevregistret – Danmarks Statistik (pdf), Bemærk:, LER-Ungdom og LER-Dagtilbud er ikke tilgængelige i Danmarks Datavindue og i Grunddata 2025, men kan bestilles som særleverance via Uddannelsessektionen i Danmarks Statistik., Adgang til nye registre fra Styrelsen for IT og Læring (STIL), 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring (STIL) har indgået en aftale, der gør følgende registre tilgængelige i Danmarks Datavindue for brugere, der ønsker at bestille data til projekter:, Folkeskolens Nationale Overgangstest 2022-2024, Elevfravær i Grundskolen 2010-2024, Underviserers kompetencedækning i Folkeskolen 2013-2024, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Genberegnede resultater) 2014-2022, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Oprindelige resultater) 2009-2020, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse 2014-2024, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse 2014-2024, Dokumentationen af data kan dels findes på Forskningsservices hjemmeside under ”Data fra andre kilder” og i Danmarks Datavindue., Gå til Data fra andre kilder - Danmarks Statistik, Gå til Danmarks Datavindue, Bemærk:, Registrene opdateres årligt på nær Obligatoriske nationale tests, som ikke opdateres, da testene nu ligger i de Nationale Overgangstests., Nyt register: Børnepasning 0 år til skolestart på institutioner, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Der er oprettet et nyt grundregister, DAGTIL_INSTITUTIONER, som indeholder information om antallet af institutioner for børn i alderen 0-5 år i årene 2018-2023., Vær opmærksom på, at offentliggørelsen i statistikbanken i tabellen BOERN4 indeholder data for både 0-5 årige og 6+ årige børn (SFO). Derfor vil populationen i BOERN4 i statistikbanken være større end den, der findes i DAGTIL_INSTITUTIONER i Forskningsservices grunddata., Opdaterede fertilitetsregistre: FTbarn, FTforael og FTnaevn, 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Fertilitetsregistrene FTbarn (Fertilitet – børn), FTforael (Fertilitet - forælder) og FTnaevn (Fertilitet – nævner) er nu opdateret for første gang i godt 7 år. De bygger på data fra CPR og det medicinske fødselsregister(MFR), som leveres fra Sundhedsdatastyrelsen.  , FTbarn indeholder alle børn, der har mindst én forælder registreret i CPR eller MFR, med data fra 1973 og næsten fulde årgange tilbage til 1960'erne. FTforael omfatter de først registrerede forældre (mor1 og far1) til børnene i FTbarn, mens FTnaevn rummer personer, der har været bosat i Danmark siden 1. januar 1973 eller har født et barn her., Med disse tre registre kan man finde relationer mellem forældre, børn og søskende, også fra ældre årgange., Opdatering af Medicinsk Fødselsregister (MFR), 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Det nye medicinske fødselsregister 2019-2023 er nu tilgængeligt i grunddata. Dataene kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og inkluderer detaljerede beskrivelser af registeret fra 1973 og frem samt den nye struktur. Efter opdateringen i 2019 er formatet nemlig ændret, og registret består nu af et hovedregister, mfr_nyfoedte, samt 10 satellittabeller., Hovedtabellen, mfr_nyfoedte, indeholder PNR for mor, far og barn, oplysninger om fødslen og en nøglevariabel for mor, der relaterer til fem af satellittabellerne. Satellittabellerne indeholder også yderligere information om mor, graviditet og fødsel., I mfr_nyfoedte er der også en nøglevariabel for barnet, som relaterer til de 5 satellittabeller, der indeholder information om barnet og fødslen. MFR indeholder også nøglevariable, der passer til LPR, så de kan sammenholdes., Se dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside., Gå til Fødselsregisteret - Sundhedsdatastyrelsen, Opdatering: LPR3 - Nye ændringer for 2023, 23. april 2025 kl. 10:50 af Helle Wallach Kildemoes, I 2019 introducerede Sundhedsdatastyrelsen(SDS) en ny model for indberetning til Landspatientregistret(LPR3) med udarbejdelse af en midlertidig forskerrettet datamodel for de forskellige tabeller: LPR_F_NN_YYYY (med information siden 2019). I efteråret 2024 blev den nye LPR3-modelfinjusteret, og Forskningsservice modtog en testversion af denne model for data., Forskningsservice er i øjeblikket i gang med at teste de modtagne data. Afhængigt af resultaterne forventes det, at den nye LPR3-model med data fra 2019-2023 vil blive tilgængelig som grunddata i maj 2025., Opdateringer i KOTRE: Revision af erhvervsuddannelsesdata, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, I forbindelse med dette års opdatering af elevregisteret (KOTRE) har uddannelseskontoret i Danmarks Statistik foretaget en særlig behandling at data på erhvervsuddannelsesområdet., Opdateringen medfører en række revisioner af tidligere tællingsår. Mest markant vil der ske en større korrektion i antallet af afbrudte og fuldførte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2021. Derudover vil der også ske væsentlige korrektioner i antallet af afbrudte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2020 og antallet af fuldførte på hovedforløb i tællingsåret 2023., Find en mere detaljeret forklaring i Danmarks Statistiks dokumentation af dataindsamlingen 2024 under afsnittet ”Erhvervsuddannelser”., Gå til Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2024 (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2025