Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1041 - 1050 af 1509

    Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

    Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

    Bag tallene

    100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

    På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

    Bag tallene

    Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

    14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

    Pressemeddelelse

    Byrden fra statistik-indberetninger nede på en halv procent

    Efter års målrettet indsats udgør indberetningerne til Danmarks Statistik nu kun en halv procent af virksomhedernes samlede administrative byrde. Men med EU's hjælp kan det komme endnu længere ned., 8. november 2006 kl. 0:00 ,  , Indberetninger til Danmarks Statistik udgør i dag kun en halv procent af erhvervslivets samlede administrative byrder. Det fremgår af en måling, som Rambøll Management har udført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. , Det pæne resultat af målingen er en følge af adskillige års målrettet arbejde hos Danmarks Statistik. Alene i de seneste to år er det lykkedes at gøre virksomhedernes byrder 12 procent mindre, og samlet er indberetningsbyrden nedbragt med 29 procent siden 1996. , - Resultatet glæder mig, men vi stopper ikke her. Vi fortsætter arbejdet for at mindske byrderne, både herhjemme og i EU, hvor den største del af kravene om statistik kommer fra, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , 800 slap for indberetninger, De sidste to års lettelser har især kunnet mærkes hos 800 små og mellemstore virksomheder, som fra 2005 er blevet helt fritaget for indberetning af udenrigshandelsoplysninger. Andre 600 virksomheder har fået mærkbare lettelser i disse indberetninger. , - Lettelsen er kommet, fordi det er lykkedes os at få en beslutning i EU om at ændre grænsen for, hvor mange virksomheder, der skal indberette tal for udenrigshandel, siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Omregnet til penge udgør de seneste to års lettelser 20,9 mio. kr. Dermed er den samlede byrde kommet ned på 146,9 mio. kr. Dette kan man læse i rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik 2006, hvor resultaterne fra Rambøl-målingen indgår. , Flere lettelser i støbeskeen, Byrden for især små og mellemstore virksomheder kan blive endnu lettere, hvis indberetningen af oplysninger til udenrigshandels- og momsformål kan ske automatisk, når en virksomhed alligevel laver sin fakturering. Derfor arbejder Danmarks Statistik sammen med blandt andet SKAT på en model, hvor indberetningen bygges ind som en del af virksomhedens almindelige økonomisystem. , Det er anslået, at sådan en integreret løsning kan medføre administrative lettelser for virksomhederne på knapt fire millioner kroner det første år og små 12 millioner efter fire-fem år. , EU er nøglen til mindre byrder, De helt store lettelser skal man til EU for at hente ind, fordi næsten alle kravene til statistik er fastlagt i fælles EU-regler. Alene EU's statistik over udenrigshandel - Intrastat - står for 70 procent af statistikkens indberetningsbyrde på det danske erhvervsliv. , Langt de fleste af EU-statistikkerne ville dog også skulle laves, selv om EU ikke var der - for eksempel udenrigshandlen. Men netop på grund af EU-samarbejdet er der håb om, at man på lidt længere sigt kan skære kraftigt ned i indberetningerne. , - Vi har fra Danmarks Statistiks side længe arbejdet på at få EU til at nedbringe indberetningsbyrden. Og nu ser det faktisk ud til, at holdningerne er ved at skifte. Det bliver mere og mere realistisk, at der kan ske noget mærkbart, siger Jan Plovsing. , På vej mod halvering, Danmark, Holland og Belgien arbejder i øjeblikket på et pilotprojekt, hvor man prøver at skære indberetningsbyrden ned til mindre end det halve. I dag skal virksomhederne både opgive import og eksport, og projektet skal finde ud af, om man kan nøjes med eksporttallene, fordi importtallene i stedet kan trækkes ud af de øvrige landes eksporttal. , For Danmark ville en sådan omlægning betyde, at den samlede byrde på virksomhederne ville blive nedsat fra 146,7 mio. kr. til blot 62 mio. kr. , Hver femte virksomhed indberetter, 60.920 ud af Danmarks knapt 274.000 aktive virksomheder skulle i 2005 indberette til Danmarks Statistik. To tredjedele af virksomhederne var små, med under ti ansatte. I landbrug og fiskeri skulle 56 pct. af de 46.500 virksomheder indberette, mens det fx i industrien kun gjaldt 27 pct. af de 20.500 virksomheder. I alt indsendte erhvervslivet 360.766 spørgeskemaer, og oplysningerne herfra gik til udarbejdelse af 52 erhvervsrettede, lovpligtige statistikker. , Rapporten  Indberetninger til Danmarks Statistik 2006 kan hentes på , www.dst.dk/indberetningsrapport, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. november 2006 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-08-Indberetningsbyrde-nede-paa-en-halv-procent

    Bag tallene

    Rekordhøjt antal skilsmisser

    Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen.  , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden.  ,  "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." ,  Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

    Bag tallene

    Kina ny stor handelspartner

    Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. ,   , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. -  i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit.  , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina.  , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt.  , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen.  Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina.  , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

    Bag tallene

    Julefrokost bliver dyrere i år

    Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

    Bag tallene

    Bestyrelsen

    Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

    https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

    Priserne stiger forskelligt i Euroland

    Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland.  , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. ,                                                                                             , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

    Bag tallene

    Danskerne er vilde med at spare op

    I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation